Ifølge flere medier overvejer regeringen at aflyse årets trepartsforhandlinger. Men forhåbentlig er der ikke tale om andet end at rasle med sablen for at optimere udgangspunktet inden forhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere går i gang senere på foråret.

På forhånd har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udråbt et uddannelsesløft til især ufaglærte danskere som et af hovedmålene med trepartsforhandlingerne. Det håber jeg, at regeringen står ved. For den danske arbejdsstyrke har i dén grad brug for en uddannelsesmæssig vitaminindsprøjtning, så den fortsat kompenserer de store danske løn- og produktionsomkostninger med høj innovationsevne, teknologisk kunnen og produktivitet.

Behovet for mere fokus på efteruddannelse bekræftes bl.a. af en ny undersøgelse, som DEA har lavet. Her har vi set på efteruddannelsesaktiviteten hos ca. 270.000 ansatte på 7.000 danske industrivirksomheder i årerne 2000 til 2009. Helt overordnet viser tallene, at meget få industrimedarbejdere i perioden har opnået et højre uddannelsesniveau gennem efteruddannelse.

På ni år er det blot lykkedes for ca. 13.000 ansatte ud af en samlet arbejdsstyrke på 270.000 at gå fra at være ufaglært til at blive faglært. Det er ikke engang fem procent. Omkring 1.400 ansatte udbyggede en faglært uddannelse med en kort videregående uddannelse, og blot 100 personer vekslede en kort videregående uddannelse til en lang.

Tallene er beskedne og bør mane til politisk eftertanke, når man tager i betragtning, at alene andelen af ufaglærte i industrien i 2009 udgjorde 34 pct. af den samlede beskæftigelse.

Forleden hørte jeg om en containerfabrik på Amager, hvor ingen af de ca. tyve medarbejdere i produktionen, hovedparten med smedeuddannelser, havde været på efteruddannelse de seneste ni år. Det betød blandt andet, at fabrikken måtte leje arbejdskraft udefra, når der skulle bruges meget avanceret udstyr til bestemte opgaver.

Derved mindskes produktiviteten, produkterne bliver dyrere, og containerfabrikken bliver mindre konkurrencedygtig.

Historien illustrerer, at det især er medarbejdere i de store virksomheder, der får efteruddannelse. Der er uhensigtsmæssigt, når man tænker på, at hovedparten af danskere i det private trods alt beskæftiges i små- og mellemstore virksomheder, som f.eks. containerfabrikken.

Historien viser også det paradoksale forhold, at de danske virksomheder om ganske få år vil opleve mangel på kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at en stor del af den tilbageværende arbejdsstyrke ikke er kvalificeret nok til at udfylde de nye jobs, der opstår. Og forskning fra bl.a. CBS viser, at kvalificeret faglært arbejdskraft netop er en forudsætning for, at danske virksomheder får øget produktivitet og konkurrenceevne ud af at investere i robotanlæg og øget digitalisering.

Vi må med andre ord spørge os selv, om vi virkelig har verdens bedste voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) i Danmark? Får vi nok ud af den milliardstore investering, som samfundet og virksomhederne årligt foretager i efteruddannelse?

Tidligere har forskningsenheden AKF vist, at der er store forskelle i udbyttet af efteruddannelsesindsatsen alt efter, om den er almen, erhvervsrettet eller videregående. Især er der behov for at få det erhvervsrettede VEU-system, herunder de meget populære AMU-kurser, til i højere grad at føre til en uddannelsesmæssig opgradering, der giver såvel ufaglærte som faglærte nye og relevante kompetencer.

Kort fortalt har vi brug for at følgende tre forhold styrkes i det danske VEU-system:

• Den enkelte medarbejder skal have større motivation til at melde sig til et efteruddannelseskursus.
• Overgangene mellem uddannelse og arbejde og mellem arbejde og efteruddannelse må styrkes, så f.eks. AMU-kurser i højere grad indgår som en del af det primære uddannelsessystem og nemmere fører til, at en ufaglært kan erhverve sig en faglært uddannelse.
• Endelig bør vi også styrke virksomhedernes mulighed for og incitament til at tage del i opkvalificeringen af arbejdsstyrken.

Det er en forudsætning for at styrke disse forhold, at politikerne og arbejdsmarkedets parter tager fat på diskussionen om værdien af efteruddannelse. Har alle nuværende AMU-kurser værdi nok i forhold til målet, og får vi nok ud af de store kompetencefonde, der skal finansiere efteruddannelse f.eks. i industrien? Hænger det almene uddannelsessystem og voksen- og efteruddannelsessystemet godt nok sammen?

Her er trepartsforhandlingerne det første og måske vigtigste skridt. For diskussionerne og eventuelle reformer bør så vidt muligt foregå ad frivillig vej uden lovindgreb. Derfor bliver regeringen nødt til at holde fast i trepartforhandlingerne. Alt andet vil være et skridt væk fra et mere konkurrencedygtigt og produktivt Danmark.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.