Regeringen føler sig misforstået i asylsagen. De udenlandske kritikere af den danske asyllovgivning overser – ifølge regeringen – at andre lande gør det samme. Medierne kritiseres for manglende indsigt i den danske lovtekst etc. Bortset fra at udlandet formentlig godt kan forstå essensen af de danske lovtekster, er det slet ikke det, sagen handler om. Det har regeringen fuldstændig misforstået.

Sagen handler derimod om, at et land, som udenlandske iagttagere altid har set som et internationalt socialt og humanitært forbillede, pludselig holder udsalg af sine vigtige kerneværdier. Danmark måles ud fra højere moralske standarder end de fleste andre lande.

Det kan vi kun være stolte af. Det omdømme er bygget op igennem årtier og har bidraget til den berømte status som en nordisk supermodel – og for mange udlændinge oven i købet med et skær af eventyr.

Det image blev udfordret for ti år siden med Muhammedkrisen, der belastede os i en årrække og stadig kan få udenrigstjenesten op i højeste alarmberedskab, når rygter om koranafbrændinger på Rådhuspladsen florerer på de sociale medier. Men eftertiden slettede mange af de ridser, vi fik under Muhammedkrisen, og vi har atter kunnet nyde positionen som en socialøkonomisk rollemodel de seneste år. Men inden for ganske få måneder er det lykkedes regeringen, støttet af bl.a. Socialdemokratiet, at skubbe til den opfattelse af Danmark. Nu er vi ved at blive en rollemodel for, hvordan man mest effektivt undgår at tage sig af mennesker i nød og på flugt. Regeringen har med stor omhu og præcision prioriteret initiativer, der sender de stærkeste negative signaler, i håbet om at det også giver de bedste og hurtigste resultater på antallet af asylansøgere.

Det gælder internationale annoncekampagner, der advarer mod at tage til Danmark, de meget omtalte netop vedtagne love om at fratage flygtninge personlige værdier – herunder smykker af særlig høj værdi – samt at udskyde familiesammenføringer i tre år for personer med midlertidig beskyttelsesstatus.

Det er sket til tonerne af en statsminister, der vil udvande de internationale flygtningekonventioner, så de giver de enkelte lande større beskyttelse mod flygtningestrømme, ”frikadellekrigen” i en dansk kommune, politiske forslag om totalt asylstop i to år etc.

Tilsammen har eksemplerne tegnet et nyt og for store dele af udlandet helt anderledes billede af det Danmark, de troede, de kendte, og som de opfattede som eksponent for et højtudviklet og meget åbent velfærdssamfund.

Når forbilledet krakelerer

Når dette billede krakelerer, skaber det helt uundgåeligt stor opmærksomhed, især blandt de medier og institutioner, som igennem tiderne netop har henvist til Danmark som de stærke værdiers rollemodel. Det er altid en god historie, hvis præsten selv synder. Det er her, regeringen har taget fejl af situationen. Og det er der bl.a. tre grunde til:

• For det første har regeringen valgt at prioritere meget symbolske initiativer, der skaber større opmærksomhed end konkrete resultater, f.eks. annoncekampagnen og smykkeloven. De giver ikke meget på den økonomiske konto, men de koster ufatteligt meget på imagekontoen.


• For det andet har regeringens henvisning til, at andre lande gør det samme, kun bidraget til at underminere Danmarks status som en rollemodel. Der stilles som nævnt helt andre forventninger til netop Danmark, og et systematisk forsøg på at nivellere sig med andre lande forværrer mere end det forbedrer situationen.


• For det tredje gør netop Danmarks hidtidige status som social rollemodel det langt mere legitimt for andre lande at følge i vores fodspor. Det er den frygt, der udtrykkes fra flere udenlandske nøglepersoner, heriblandt FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, der har udsendt en skarp kritik af Danmarks fremfærd mod flygtninge.

Jeg deler ikke opfattelsen af, at udenlandske iagttagere – det være sig medier eller diverse eksperter, ngo’er m.fl. – ikke har kunnet læse og forstå lovteksten.De havde bare forventet sig noget helt andet fra dansk side – ikke at vi ligefrem skulle åbne alle grænser, men absolut heller ikke, at vi skulle være foregangsland for, hvad der opfattes som en umenneskelig asylpolitik.

Det er ikke udlandet, der har misforstået noget, men den danske regering. Den har misforstået, hvad Danmark står for og er kendt som, og i sin iver for at udvise politisk handlekraft har regeringen svigtet nogle af vores basale værdier. Det er udtryk for dårlig politisk forståelse at lade sig overraske af noget så elementært og indlysende.

Den slags misforståelser bødes der for i mange år. Vi kender ikke regningen endnu, men at dømme efter den byge af internationale kritiske kommentarer og reportager, der er fulgt i kølvandet på denne uges vedtagelse af en strammere asylpolitik, kan effekten blive langvarig og regningen stor. Vi har i hvert fald for en lang periode mistet vores uskyld som et socialt og etisk foregangsland. Problemet er, at det især er de venner, der igennem tiderne har været vores internationale ambassadører, der i dag føler sig forrådt og svigtet.

Det er muligt, at regeringen lykkes med at få skræmt mange flygtninge væk og ændrer deres opfattelse af Danmark. Men meget tyder på, at de ikke bliver de eneste, der revurderer, hvad Danmark egentlig står for.