Af Aengus Collins, chef for 'Global Risks og Geopolitical Agenda', World Economic Forum

Er vi ved at vandre søvngængeragtige ind i en ny krise?

De globale trusler tager til, men der mangler tilsyneladende fælles vilje til at tackle dem. I stedet bliver skellene stadigt skarpere.

De geopolitiske og geoøkonomiske spændinger mellem verdens supermagter udgør nu de mest presserende trusler mod verdenssamfundet, viser World Economic Forums ’Global Risks Report 2019’.      

Ni ud af ti respondenter angiver, at de forventer, at der er øget risiko for både økonomiske og politiske sammenstød mellem stormagterne i år. Det fremgår af den årlige undersøgelse af opfattelser af trusler mod verdenssamfundet, ‘Global Risk Perception Survey’.

Tilsvarende forventer ni ud af ti, at multilaterale handelsregler og handelsaftaler bliver undermineret yderligere. 

Øgede spændinger

Efter en periode med globalisering, der ændrede verdens politiske økonomi fundamentalt, er verden trådt ind i en periode præget af konflikt. Der opstår nye potentielle trusler, når relationerne mellem tæt forbundne lande undergår forandring.

Det blev tydeligt i 2018, da flere af verdens stormagter som for eksempel USA og Kina brød deres handels- og investeringsforbindelser.

Derfor går bekymringerne på, hvor modstandsdygtig verdensøkonomien er, mens den er ved at komme sig efter krisen.

Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor meget politisk slagkraft der er stillet til rådighed for skattemyndigheder og finansielle myndigheder. De mere grundlæggende svagheder træder tydeligere frem, når det internationale system slår revner.

Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.       

Miljøet

I en verden præget af magtforskydninger og modstridende værdier bliver det sandsynligvis vanskeligere at samarbejde om fælles globale udfordringer. Den type fremskridt kræver to ting: 1. enighed om prioriteterne for handling og 2. fortsat koordinering og samarbejde.

Et godt eksempel er klimaforandringer. Der er efter årtier opnået bred enighed – hvilket kulminerede i underskrivelse af Paris-aftalen i 2015 – men ikke engang, hvis landene lever op til deres nuværende forpligtelser, vil det være nok til at forhindre ødelæggende global opvarmning. 

Trusler mod miljøet dominerer nu tiårsperspektivet i vores årlige undersøgelse. I år står miljø bag tre af truslerne i top-fem, når det vurderes, hvor sandsynlige de er, og fire, når det vurderes, hvor stor en indvirkning, truslerne vil have.

Ekstremt vejr topper listen over trusler, der vækker størst bekymring, men respondenterne viser nu større bekymring for mislykket miljøpolitik. Lige efter Paris-aftalen blev indgået, rangerede mislykket miljøpolitik lavere på listen, men i år indtager det igen en andenplads, når man ser på indvirkning.  

Teknologi

Hvis verden stadig kæmper med at finde fælles fodslag i forhold til truslen mod miljøet, hvor meget mere vanskeligt vil det så ikke være i forholde til de trusler, der lige er opstået og udvikler sig i al hast?

Teknologi er et oplagt eksempel.

Teknologiens hastige ændringer truer med at overvælde mennesker og samfunds evne til at indoptage nyt. Det er værd at bemærke, at teknologi har fået større og større betydning i vores årlige undersøgelse over de seneste år.

Cyberangreb og datatyveri betragtes nu som nogle af de mest alvorlige trusler mod verdenssamfundet, og en stor del af respondenterne forventer også, at der i 2019 vil være flere trusler forbundet med fake news, identitetstyveri og mistet privatliv.

Selvom teknologi indtager en fremtrædende plads, så kan den hastige omskiftelighed alligevel betyde, at teknologi forbliver en blind plet for verden. Mens teknologierne i den såkaldt fjerde industrielle revolution trænger frem på revolutionerende nye områder, vil de trusler, som kommer i kølvandet, tage nye former.

I årets rapport diskuterer vi, hvordan nye bioteknologier hvisker grænserne mellem menneskelighed og teknologi ud. Der er f.eks. påstande fremme om, at der allerede er skabt genetisk modificerede babyer ved hjælp af genredigering. Det kan have afgørende betydning for menneskehedens fremtid, om de enkelte lande vælger at gå enegang på områder som dette eller i stedet finder sammen om fælles tilgange.    

Se mod fremtiden

Den dybe indbyrdes forbundethed i vores internationale systemer – økonomiske, politiske, teknologiske, miljømæssige – ændrer det globale trusselsbillede.

Det er fristende at længes efter gamle dage, men det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst fordi tidligere historiske tider nok næppe var fri for globale trusler.

Det nytter ikke at ønske kompleksiteten væk, men det nytter at prøve at forstå de globale forandringer, der sker, og finde frem til, hvordan vi bedst møder de udfordringer, de bringer med sig.

World Economic Forums Global Risks Report er en undersøgelse foretaget blandt 1.000 beslutningstagere fra den offentlige og private sektor, universiteter og civilsamfundet, der vurderer de trusler, verden står over for. ’Global Risks Report 2019’ udkom 16. januar.