Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Af Aengus Collins, chef for 'Global Risks og Geopolitical Agenda', World Economic Forum

Er vi ved at vandre søvngængeragtige ind i en ny krise?

De globale trusler tager til, men der mangler tilsyneladende fælles vilje til at tackle dem. I stedet bliver skellene stadigt skarpere.

De geopolitiske og geoøkonomiske spændinger mellem verdens supermagter udgør nu de mest presserende trusler mod verdenssamfundet, viser World Economic Forums ’Global Risks Report 2019’.      

Ni ud af ti respondenter angiver, at de forventer, at der er øget risiko for både økonomiske og politiske sammenstød mellem stormagterne i år. Det fremgår af den årlige undersøgelse af opfattelser af trusler mod verdenssamfundet, ‘Global Risk Perception Survey’.

Tilsvarende forventer ni ud af ti, at multilaterale handelsregler og handelsaftaler bliver undermineret yderligere. 

Øgede spændinger

Efter en periode med globalisering, der ændrede verdens politiske økonomi fundamentalt, er verden trådt ind i en periode præget af konflikt. Der opstår nye potentielle trusler, når relationerne mellem tæt forbundne lande undergår forandring.

Det blev tydeligt i 2018, da flere af verdens stormagter som for eksempel USA og Kina brød deres handels- og investeringsforbindelser.

Største trusler målt på sandsynlighed

Derfor går bekymringerne på, hvor modstandsdygtig verdensøkonomien er, mens den er ved at komme sig efter krisen.

Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor meget politisk slagkraft der er stillet til rådighed for skattemyndigheder og finansielle myndigheder. De mere grundlæggende svagheder træder tydeligere frem, når det internationale system slår revner.

Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.       

Miljøet

I en verden præget af magtforskydninger og modstridende værdier bliver det sandsynligvis vanskeligere at samarbejde om fælles globale udfordringer. Den type fremskridt kræver to ting: 1. enighed om prioriteterne for handling og 2. fortsat koordinering og samarbejde.

Et godt eksempel er klimaforandringer. Der er efter årtier opnået bred enighed – hvilket kulminerede i underskrivelse af Paris-aftalen i 2015 – men ikke engang, hvis landene lever op til deres nuværende forpligtelser, vil det være nok til at forhindre ødelæggende global opvarmning. 

Trusler mod miljøet dominerer nu tiårsperspektivet i vores årlige undersøgelse. I år står miljø bag tre af truslerne i top-fem, når det vurderes, hvor sandsynlige de er, og fire, når det vurderes, hvor stor en indvirkning, truslerne vil have.

Ekstremt vejr topper listen over trusler, der vækker størst bekymring, men respondenterne viser nu større bekymring for mislykket miljøpolitik. Lige efter Paris-aftalen blev indgået, rangerede mislykket miljøpolitik lavere på listen, men i år indtager det igen en andenplads, når man ser på indvirkning.  

Største trusler målt på konsekvenser

Teknologi

Hvis verden stadig kæmper med at finde fælles fodslag i forhold til truslen mod miljøet, hvor meget mere vanskeligt vil det så ikke være i forholde til de trusler, der lige er opstået og udvikler sig i al hast?

Teknologi er et oplagt eksempel.

Teknologiens hastige ændringer truer med at overvælde mennesker og samfunds evne til at indoptage nyt. Det er værd at bemærke, at teknologi har fået større og større betydning i vores årlige undersøgelse over de seneste år.

Cyberangreb og datatyveri betragtes nu som nogle af de mest alvorlige trusler mod verdenssamfundet, og en stor del af respondenterne forventer også, at der i 2019 vil være flere trusler forbundet med fake news, identitetstyveri og mistet privatliv.

Selvom teknologi indtager en fremtrædende plads, så kan den hastige omskiftelighed alligevel betyde, at teknologi forbliver en blind plet for verden. Mens teknologierne i den såkaldt fjerde industrielle revolution trænger frem på revolutionerende nye områder, vil de trusler, som kommer i kølvandet, tage nye former.

I årets rapport diskuterer vi, hvordan nye bioteknologier hvisker grænserne mellem menneskelighed og teknologi ud. Der er f.eks. påstande fremme om, at der allerede er skabt genetisk modificerede babyer ved hjælp af genredigering. Det kan have afgørende betydning for menneskehedens fremtid, om de enkelte lande vælger at gå enegang på områder som dette eller i stedet finder sammen om fælles tilgange.    

Se mod fremtiden

Den dybe indbyrdes forbundethed i vores internationale systemer – økonomiske, politiske, teknologiske, miljømæssige – ændrer det globale trusselsbillede.

Det er fristende at længes efter gamle dage, men det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst fordi tidligere historiske tider nok næppe var fri for globale trusler.

Det nytter ikke at ønske kompleksiteten væk, men det nytter at prøve at forstå de globale forandringer, der sker, og finde frem til, hvordan vi bedst møder de udfordringer, de bringer med sig.

World Economic Forums Global Risks Report er en undersøgelse foretaget blandt 1.000 beslutningstagere fra den offentlige og private sektor, universiteter og civilsamfundet, der vurderer de trusler, verden står over for. ’Global Risks Report 2019’ udkom 16. januar.

Forrige artikel Davos er blevet afmagtens topmøde Davos er blevet afmagtens topmøde Næste artikel Et ledelsesmanifest for vedvarende forandring af sundhedsvæsenet Et ledelsesmanifest for vedvarende forandring af sundhedsvæsenet

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.