Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

”Et Danmark i balance” er efterhånden blevet et lige så slidt politisk slogan som ”sammenhængskraft” og ”bæredygtighed”. I vores lille land på 42.933 kvadratkilometer og 5,8 millioner mennesker er der så store skævheder, at vi hvert år omfordeler for mange milliarder kroner i kommunale bloktilskud og udligningstilskud mellem rige og fattige kommuner i et dybt kompliceret system, som ingen helt kan gennemskue.

Syv kommuner var i 2019 nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet. De øvrige 91 kommuner var nettomodtagere. Det er en megastor operation, der kører hvert år, før kommunerne får meldt deres tilskudstal ud. Nu lægger regeringen op til at øge den kommunale udligning ved at flytte yderligere 1,4 milliarder kroner fra øst til vest, fra by til land. Kommunernes grundvilkår for at levere velfærd er blevet for forskellige, mener regeringen. 

VI TILJUBLER DET KOMMUNALE SELVSTYRE og den vigtige demokratiske institution, at vi vælger kommunalpolitikere hver fjerde år til at prioritere de kommunale midler i hver sin kommune med de forskelle, som det giver. Samtidig tilstræber vi med udligningsordninger at have tilnærmelsesvis samme velfærdsniveau ved samme skatteprocent, uanset hvor man bor i landet. Og da levealder, sundhedstilstand, beskæftigelsesmuligheder, antal børn og ældre, antal indvandrere og meget andet er forskellige rundtomkring i landet, så må der findes et system for – på bedste Robin Hood-vis – at flytte penge fra de rige til de fattige kommuner.

Login