Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer

De er over det hele. Der bliver flere og flere, og de kan ofte tænke selv. Robotter er blevet en fast del af vores liv, og omfavner vi dem, så skaber det nye muligheder.

Man møder dem snart overalt. Uanset om man bevæger sig ind på en fabrik eller et hospital, så står de der. Store robotter, der arbejder hårdt og længe, eller små robotter, der arbejder hurtigt og med en præcision, som ikke er den menneskelige finmotorik forundt. Måske løfter de noget tungt. Måske flytter de en vare fra en hylde til en anden. Igen og igen og igen.

Ordet robot kommer fra det tjekkiske ord robota. Det betyder slavearbejde, og ser man på de slidende og slæbende robotter, der laver det samme tunge stykke arbejde hvert minut døgnet rundt, så giver ordet slavearbejde god mening. De gør det igen og igen uden at brokke sig – også selvom det er juleaften.

Robotterne makker ret og gør, hvad de bliver bedt om. Og heldigvis for det, for vi har i dag en række opgaver, som tidligere blev varetaget af mennesker, men som i dag kan udføres af robotter. Et af de mest åbenlyse eksempler er Forsvarets bomberobot med det folkelige navn Rullemarie. Med kamera og fjernstyring hjælper robotten med at undersøge, fjerne og uskadeliggøre genstande, som mistænkes for at være ammunition, fyrværkeri, ustabile kemiske stoffer eller en bombe. Det job er der nok ikke så mange mennesker, der ønsker sig. Og mens flere og flere af de farlige og tunge job for længst er blevet besat af maskiner og robotter, så er turen nu kommet til alt muligt andet.

Hils robotterne velkommen

Er robotterne et problem? Det korte svar er nej. Forskellige typer job kommer og går. De tungeste og mest opslidende af slagsen er svære at rekruttere til, og i flere dele af industrien mangler der allerede i dag både dygtige hænder og kloge hoveder. Derfor er det kun en fordel, hvis arbejdsopgaver fremover bliver løst med en kombination af mennesker og maskiner.

Og virkeligheden viser faktisk allerede vejen. I takt med at robotterne finder vej til lagerhaller, lufthavne, lastbiler, fabriksgulve, hospitalsgange, byggepladser og kontorlokaler, stiger produktiviteten. Med robotternes indtog udgør udgifterne til løn en stadig mindre del af den samlede værdi af industriens produktion. Det er godt for et land som Danmark, hvor virksomhedernes udgifter til løn ofte er markant højere end hos konkurrenter fra andre dele af verden. Med andre ord stiger konkurrenceevnen mere i Danmark end andre steder ved at indføre den samme robot.

Derfor bør vi gøre det attraktivt at investere i robotter og hilse dem velkommen. Og det gør vi også i tiltagende grad. I hvert fald investeres der i flere og flere robotter hvert år. Mens der for godt tyve år siden, i 1995, blev indkøbt 64 nye industrirobotter til brug i danske industrivirksomheder, så nåede tallet op på 608 i 2014. Ydermere laves der i både øst og vest tiltag, som gør arbejdet med automatisering til en helt naturlig del af det at være en industrivirksomhed anno 2016. Produktionspaneler, en produktivitetskommission og senest det nye erhvervspartnerskab til fremme af robotter har fra offentlig side sat fokus på automatiseringen, mens industrinære tiltag som Manufacturing Academy of Denmark og AIM-projektet i en årrække har bidraget med viden og konkrete værktøjer til at arbejde med automatisering i industrien.

Efterspørgsel giver muligheder

I takt med at interessen for robotter stiger, og mængden af kunder må formodes at gøre det samme, så bliver markedet naturligvis også mere interessant for producenter, systemintegratorer og andre, der lever af at producere, levere, installere eller servicere robotter.

Mest kendt på dansk jord er nok Universal Robots, der gennem de seneste 10 år har skabt en international succeshistorie ved at producere og sælge robotter, der er nemme at installere og programmere. Men der er mange andre danske robotvirksomheder, og de skaber både værdi og job i Danmark, når deres produkter og løsninger implementeres i dansk erhvervsliv.

Det samme gælder, hvis vi hæver blikket en smule og kigger op mod himlen. Dag for dag kommer der flere og flere droner i luftrummet, og anvendelsesmulighederne spreder sig fra branche til branche og fra et arbejdsområde til det næste.

Uanset om der er tale om en stationær, en kørende eller en flyvende robot, så synes der at være to opgaver der i øjeblikket ligger for næsen af den danske robotindustri.


  1. Den ene udfordring ligger hos udbyderne af robotter. Den tekniske kunnen hos disse virksomheder kan ingen sætte spørgsmålstegn ved. Der er tale om kompetente virksomheder med dygtige og innovative robotspecialister. Men når robotten skal overgå fra producent til køber, så er det altafgørende, at også køberen, altså den kommende bruger, forstår, hvad den nye robot kan, og hvilke problemer den reelt løser. Kun på den måde kan robotterne blive anvendt optimalt og levere hele den værdi, som de rent faktisk er i stand til. En tæt dialog med brugerne er derfor altafgørende.



  1. Den anden udfordring ligger hos køberen af robotter. Her er det afgørende, at man har gjort sig klart, hvor i forretningen der er brug for robotter, men også at man er klar til at gå i dialog med producenterne for at pege udviklingen af nye robotter i en retning, der kan gavne ens egen virksomhed og forretning. På den måde får man som kunde en robot, der kan bruges fra dag et, og samtidigt bidrager man til, at robotproducenterne får skabt nogle produkter, der er klar til markedet med det samme.


Kan der komme styr på de to ting, så er vejen banet for mere målrettet innovation samt bedre og hurtigere implementering i erhvervslivet.

Og så kan der sættes en gedigen krølle på halen i form af øget eksport. Den danske robotindustri er fortsat spæd, og mens en virksomhed som Universal Robots i en årrække har leveret kvalitetsrobotter på det globale marked, så er der stadigvæk langt mellem den slags eksporterende robotproducenter i Danmark. Potentialet er ellers enormt, for det er ikke kun i Danmark, at vi har taget robotterne til os.

Ved at udnytte vores hjemlige styrkepositioner vil det være muligt at eksportere markant flere robotter, end tilfældet er i dag. Danmark er stærk inden for industrirobotter og velfærdsteknologi, og netop der er efterspørgslen stor. Derfor kunne man sagtens forestille sig en markant højere dansk andel af det globale marked i de kommende år.

Er alt så fryd og gammen?

Ny teknologi mødes ofte med skepsis. Og det er da også en skelsættende oplevelse, når man for første gang møder sin nye kollega, der viser sig at være en robot, eller når man for første gang har en drone svævende over sig. Ligeledes kræver det lidt mod og en god portion is i maven, når man første gang giver slip på rattet i sin selvkørende bil. Og som med al anden teknologi, er der ingen, der ønsker, at den skal falde i de forkerte hænder.

Hvorom alting er, så er der næppe nogen, der savner selv at gøre det farlige og hårde arbejde, som robotterne i dag udfører. Og med robotternes evner inden for eksempelvis præcision, fremkommelighed og hastighed, så er det svært at forestille sig et felt, hvor robotterne ikke byder sig til i de kommende år. Jeg ville gerne komme med en række bud på gamle og nye opgaver, der løses af robotter i den nære fremtid. Men så er det eneste, der er sikkert, at jeg ville ramme forbi med hovedparten af mine forudsigelser, fordi min fantasi næppe er vidtrækkende nok. Og den er ellers ganske livlig en gang i mellem, skulle jeg hilse at sige!

Det går stærkt med robotternes indtog. Til vands, til lands og i luften, men også i vores kroppe, under jorden og ude i verdensrummet. Udviklingen skal omfavnes varsomt, men den er svær ikke at holde af, for mulighederne er mange og mestendels positive, både for vores hverdagsliv og for vores virksomheders konkurrenceevne.

 

Forrige artikel Et enestående embedsmandssystem har nået sin grænse Næste artikel Hvad Trump og Aristoteles kan lære os om lederdyder
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.