Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer

De er over det hele. Der bliver flere og flere, og de kan ofte tænke selv. Robotter er blevet en fast del af vores liv, og omfavner vi dem, så skaber det nye muligheder.

Man møder dem snart overalt. Uanset om man bevæger sig ind på en fabrik eller et hospital, så står de der. Store robotter, der arbejder hårdt og længe, eller små robotter, der arbejder hurtigt og med en præcision, som ikke er den menneskelige finmotorik forundt. Måske løfter de noget tungt. Måske flytter de en vare fra en hylde til en anden. Igen og igen og igen.

Ordet robot kommer fra det tjekkiske ord robota. Det betyder slavearbejde, og ser man på de slidende og slæbende robotter, der laver det samme tunge stykke arbejde hvert minut døgnet rundt, så giver ordet slavearbejde god mening. De gør det igen og igen uden at brokke sig – også selvom det er juleaften.

Robotterne makker ret og gør, hvad de bliver bedt om. Og heldigvis for det, for vi har i dag en række opgaver, som tidligere blev varetaget af mennesker, men som i dag kan udføres af robotter. Et af de mest åbenlyse eksempler er Forsvarets bomberobot med det folkelige navn Rullemarie. Med kamera og fjernstyring hjælper robotten med at undersøge, fjerne og uskadeliggøre genstande, som mistænkes for at være ammunition, fyrværkeri, ustabile kemiske stoffer eller en bombe. Det job er der nok ikke så mange mennesker, der ønsker sig. Og mens flere og flere af de farlige og tunge job for længst er blevet besat af maskiner og robotter, så er turen nu kommet til alt muligt andet.

Hils robotterne velkommen

Er robotterne et problem? Det korte svar er nej. Forskellige typer job kommer og går. De tungeste og mest opslidende af slagsen er svære at rekruttere til, og i flere dele af industrien mangler der allerede i dag både dygtige hænder og kloge hoveder. Derfor er det kun en fordel, hvis arbejdsopgaver fremover bliver løst med en kombination af mennesker og maskiner.

Og virkeligheden viser faktisk allerede vejen. I takt med at robotterne finder vej til lagerhaller, lufthavne, lastbiler, fabriksgulve, hospitalsgange, byggepladser og kontorlokaler, stiger produktiviteten. Med robotternes indtog udgør udgifterne til løn en stadig mindre del af den samlede værdi af industriens produktion. Det er godt for et land som Danmark, hvor virksomhedernes udgifter til løn ofte er markant højere end hos konkurrenter fra andre dele af verden. Med andre ord stiger konkurrenceevnen mere i Danmark end andre steder ved at indføre den samme robot.

Derfor bør vi gøre det attraktivt at investere i robotter og hilse dem velkommen. Og det gør vi også i tiltagende grad. I hvert fald investeres der i flere og flere robotter hvert år. Mens der for godt tyve år siden, i 1995, blev indkøbt 64 nye industrirobotter til brug i danske industrivirksomheder, så nåede tallet op på 608 i 2014. Ydermere laves der i både øst og vest tiltag, som gør arbejdet med automatisering til en helt naturlig del af det at være en industrivirksomhed anno 2016. Produktionspaneler, en produktivitetskommission og senest det nye erhvervspartnerskab til fremme af robotter har fra offentlig side sat fokus på automatiseringen, mens industrinære tiltag som Manufacturing Academy of Denmark og AIM-projektet i en årrække har bidraget med viden og konkrete værktøjer til at arbejde med automatisering i industrien.

Efterspørgsel giver muligheder

I takt med at interessen for robotter stiger, og mængden af kunder må formodes at gøre det samme, så bliver markedet naturligvis også mere interessant for producenter, systemintegratorer og andre, der lever af at producere, levere, installere eller servicere robotter.

Mest kendt på dansk jord er nok Universal Robots, der gennem de seneste 10 år har skabt en international succeshistorie ved at producere og sælge robotter, der er nemme at installere og programmere. Men der er mange andre danske robotvirksomheder, og de skaber både værdi og job i Danmark, når deres produkter og løsninger implementeres i dansk erhvervsliv.

Det samme gælder, hvis vi hæver blikket en smule og kigger op mod himlen. Dag for dag kommer der flere og flere droner i luftrummet, og anvendelsesmulighederne spreder sig fra branche til branche og fra et arbejdsområde til det næste.

Uanset om der er tale om en stationær, en kørende eller en flyvende robot, så synes der at være to opgaver der i øjeblikket ligger for næsen af den danske robotindustri.


  1. Den ene udfordring ligger hos udbyderne af robotter. Den tekniske kunnen hos disse virksomheder kan ingen sætte spørgsmålstegn ved. Der er tale om kompetente virksomheder med dygtige og innovative robotspecialister. Men når robotten skal overgå fra producent til køber, så er det altafgørende, at også køberen, altså den kommende bruger, forstår, hvad den nye robot kan, og hvilke problemer den reelt løser. Kun på den måde kan robotterne blive anvendt optimalt og levere hele den værdi, som de rent faktisk er i stand til. En tæt dialog med brugerne er derfor altafgørende.



  1. Den anden udfordring ligger hos køberen af robotter. Her er det afgørende, at man har gjort sig klart, hvor i forretningen der er brug for robotter, men også at man er klar til at gå i dialog med producenterne for at pege udviklingen af nye robotter i en retning, der kan gavne ens egen virksomhed og forretning. På den måde får man som kunde en robot, der kan bruges fra dag et, og samtidigt bidrager man til, at robotproducenterne får skabt nogle produkter, der er klar til markedet med det samme.


Kan der komme styr på de to ting, så er vejen banet for mere målrettet innovation samt bedre og hurtigere implementering i erhvervslivet.

Og så kan der sættes en gedigen krølle på halen i form af øget eksport. Den danske robotindustri er fortsat spæd, og mens en virksomhed som Universal Robots i en årrække har leveret kvalitetsrobotter på det globale marked, så er der stadigvæk langt mellem den slags eksporterende robotproducenter i Danmark. Potentialet er ellers enormt, for det er ikke kun i Danmark, at vi har taget robotterne til os.

Ved at udnytte vores hjemlige styrkepositioner vil det være muligt at eksportere markant flere robotter, end tilfældet er i dag. Danmark er stærk inden for industrirobotter og velfærdsteknologi, og netop der er efterspørgslen stor. Derfor kunne man sagtens forestille sig en markant højere dansk andel af det globale marked i de kommende år.

Er alt så fryd og gammen?

Ny teknologi mødes ofte med skepsis. Og det er da også en skelsættende oplevelse, når man for første gang møder sin nye kollega, der viser sig at være en robot, eller når man for første gang har en drone svævende over sig. Ligeledes kræver det lidt mod og en god portion is i maven, når man første gang giver slip på rattet i sin selvkørende bil. Og som med al anden teknologi, er der ingen, der ønsker, at den skal falde i de forkerte hænder.

Hvorom alting er, så er der næppe nogen, der savner selv at gøre det farlige og hårde arbejde, som robotterne i dag udfører. Og med robotternes evner inden for eksempelvis præcision, fremkommelighed og hastighed, så er det svært at forestille sig et felt, hvor robotterne ikke byder sig til i de kommende år. Jeg ville gerne komme med en række bud på gamle og nye opgaver, der løses af robotter i den nære fremtid. Men så er det eneste, der er sikkert, at jeg ville ramme forbi med hovedparten af mine forudsigelser, fordi min fantasi næppe er vidtrækkende nok. Og den er ellers ganske livlig en gang i mellem, skulle jeg hilse at sige!

Det går stærkt med robotternes indtog. Til vands, til lands og i luften, men også i vores kroppe, under jorden og ude i verdensrummet. Udviklingen skal omfavnes varsomt, men den er svær ikke at holde af, for mulighederne er mange og mestendels positive, både for vores hverdagsliv og for vores virksomheders konkurrenceevne.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu