Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet

Byggeriet af de 16 nye supersygehuse er en unik mulighed for, at Danmark kan skabe et nyt paradigme for fremtidens hospitaler med bedre velfærd og koncepter, vi vil kunne eksportere til resten af verden. Men det kræver, at vi øger ambitionsniveauet.

Lige nu er vi i gang med den største investering i de danske hospitaler i nyere tid, og vi har alle muligheder for at vise verden omkring os, at vi mestrer opgaven og kan levere attraktive, nyskabende og langtidsholdbare løsninger. Ikke blot i forhold til, hvordan vi konkret lægger murstenene, men hvordan vi tænker hospitalet som fremtidigt paradigme for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Man kunne derfor forvente, at kravene til så stor en offentlig investering – vi investerer mere end 45 mia. kr. – var, at de nye hospitaler skal placere Danmark som absolut frontløber og som landet, man kigger mod, når det handler om at bygge fremtidens hospitaler, med alt hvad det indebærer af intelligente og bæredygtige sundhedsløsninger.

Ny blogserie: På vej mod fremtidens hospital

Tænk, hvis den nye minister for offentlig innovation greb denne unikke chance for at konceptualisere velfærdsydelser, som vi vil kunne eksportere til andre landes sundhedsvæsener. Tænk, hvis det innovationsarbejde, der vil ske på hospitalerne over de kommende 10-15 år, kunne blive en positiv katalysator for den forandring af hospitalssektoren, der er brug for.

Den politiske beslutning om at investere i 16 hospitalsprojekter over hele landet, flere af dem ovenikøbet på bar mark, efterlader et perfekt afsæt til at levere nyskabende, veldesignet velfærdsarkitektur baseret på evidens om, hvordan vi skaber de bedste og mest helende miljøer samt integrerede og tilpassede borger- og serviceløsninger, der har mennesket i centrum – ikke blot på papiret, men i de designede løsninger. Gør vi det klogt, kan vi tilmed skabe nye job og vækst.

I disse år, hvor der tales om disruption, kunstig intelligens og virtual reality, men hvor stadig flere på samme tid efterspørger modpoler som ro, natur, enkelhed og æstetik, har vi i Danmark en enestående mulighed for med hospitalsinvesteringerne at bringe os i en førerposition, hvad angår hospitalsdesign og sundheds-it baseret på viden og data. Der er ingen tvivl om, at de store tech-virksomheder lige nu befinder sig i et våbenkapløb om at vinde sundhedsvæsenets gunst, for der investeres massivt i sundhed, adgang til viden og data og i løsninger.

Manglende ambitioner

Det har for mig været en stor overraskelse og – må jeg indrømme – til stor ærgrelse at opleve de manglende ambitioner og perspektiver i så markant en investering. Ud over de af den daværende VK-regering nedsatte Erik Juhl-udvalgs krav om udelukkende at have ensengsstuer, 4-8 pct. driftseffektiviseringer (afhængig af, om der bygges nyt eller til på eksisterende hospital), en ufravigelig anlægsramme, og at 20 pct. af budgettet skal bruges på it- og medicoudstyr, så skal man lede langt efter målsætninger og krav om smartere løsninger og viden, der kan eksporteres. Og dette i et land, som lever af knowhow og design.

Det kan føles, som om vi slet ikke er klar over det kæmpe potentiale, vi satte i gang med hospitalsinvesteringerne. Det, vi vil have og har brug for, er jo helt åbenlyst meget mere end bare at opdatere nogle fysiske rammer eller indkøbe medicoudstyr for milliarder af kroner. Det er jo muligheden for at reformulere og sætte standarden for, hvordan sundhed og velfærd skal tænkes i de kommende årtier. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Vi har alles opmærksomhed og interesse – vi skal bare række ud og være åbne, nysgerrige, modige.

Jeg oplever, at vi nyder enorm stor bevågenhed fra mange sider, såvel fra det globale erhvervsliv som fra forskningsverdenen. Vi har da også haft både interesserede kinesere og koreanere på besøg her i Hillerød, der ville høre om de tanker og koncepter, der ligger bag Nyt Hospital Nordsjælland. Vi skal ikke skabe 16 ens hospitaler, nej, forestil jer i stedet, at vi med hospitalsinvesteringerne skaber 4-6 koncepter for design af hospitaler i verdensklasse baseret på evidens og gør det skalerbart til kommercielt brug. Det vil give genlyd. Hele vejen fra Hillerød, til Aarhus, til Beijing.

Lidt tankevækkende er det derfor også, at den almindelige dansker ikke har særlig store forventninger til den opgave, vi er i gang med lige nu. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll for Danske Regioner tror de fleste borgere, at opgaven med de nye byggerier handler om at effektivisere frem for at forbedre kvaliteten i de nye hospitalsbyggerier. Det fortæller efter min mening også, at det offentlige Danmark har undladt at gøre hospitalsprojekterne til det prestigeprojekt, de kunne være.

Vi har vel netop som velfærdsudbyder brug for store projekter, hvor der kan drømmes og tænkes stort med den forventning, at der til gengæld også skal leveres resultater i international klasse? Og dermed sikre, at borgeren bliver mødt med en behandling, der for alvor sætter dem i centrum og i førersædet.

Fravær af motivation

Man kan være fræk og spørge: Bliver vi motiveret til at bygge til fremtidens krav? Og bliver vi belønnet for det, hvis vi gør det?

Det korte svar er nej. I stedet bliver regionerne primært målt på, om vi holder budgettet, og om der er plads nok i forhold til den fremskrevne aktivitet og kapacitet. Ingen tvivl om, at det er en stor udfordring i sig selv at overholde budgettet, men med så store investeringer på kerneområdet i vores velfærd ville det være naturligt, hvis ambitionerne og begejstringen var højere. Og kan vi overhovedet fremskrive, som vi plejer, i en verden, der ændrer sig så dramatisk, som den gør?

Det er da tankevækkende, at der ikke er evidens for, at den måde, der i dag bygges hospitaler på i den vestlige verden, er den bedste mulige. Der er knap nok undersøgelser af, hvorfor hospitaler designes, som de gør. Bevares, der videndeles da mellem fagfæller, mellem regioner og projekter, men hvorfor benytter vi ikke i endnu højere grad lejligheden til at sammensætte nye kompetencer og perspektiver til at forstå fremtidens behov? Hvorfor inviterer vi ikke designere, antropologer, teknologer, forskere, filosoffer, økonomer og sundhedsprofessionelle i en skøn sammenblanding indenfor til at skabe ny viden og nye løsninger, der afspejler fremtidens behov og sætter nye standarder?

Når vi i dag f.eks. godt ved, hvor sundhedsskadeligt inaktivitet er – også for indlagte patienter – så kan det da undre, at vi stadigvæk indretter hospitaler på en måde, så patienterne er mest muligt inaktive. Bare træk i snoren, hvis du ønsker at få et glas saft!

Lad os derfor udnytte den enestående mulighed, vi er blevet givet med de nye supersygehuse, til at sikre bedre behandling, ny knowhow og nye eksportmuligheder.

Henrik Schødts

Er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland. Han er samtidig vicedirektør for Nordsjællands Hospital med ansvar for bl.a. innovation. Henrik Schødts er uddannet i statskundskab på Københavns Universitet (2003) og har en HD i ledelse fra CBS (2007). Han har lederuddannelser fra Columbia Business School (2012) og UC Berkeley (2014) og er desuden gæsteforelæser på Said Business School (Oxford Universitet) om kompleksiteten af mega-projekter.

2011-: Projektdirektør, Nyt Hospital Nordsjælland. Siden 2014 desuden vicedirektør for Nordsjællandshospital.

2011-2011: Chef, Ejendomme & Service, Danmarks Radio.

2006-2010: Afdelingschef, Teknik og Miljø, Frederiksberg Kommune.

2004-2005: Konsulent, Kulturdirektoratet.

2000-2004: Konsulent, KL.

LÆS OGSÅ: Hospitalerne skal genopfinde sig selv

                   Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Det var ikke Bill Gates der skabte Microsoft Næste artikel Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.