Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet

Byggeriet af de 16 nye supersygehuse er en unik mulighed for, at Danmark kan skabe et nyt paradigme for fremtidens hospitaler med bedre velfærd og koncepter, vi vil kunne eksportere til resten af verden. Men det kræver, at vi øger ambitionsniveauet.

Lige nu er vi i gang med den største investering i de danske hospitaler i nyere tid, og vi har alle muligheder for at vise verden omkring os, at vi mestrer opgaven og kan levere attraktive, nyskabende og langtidsholdbare løsninger. Ikke blot i forhold til, hvordan vi konkret lægger murstenene, men hvordan vi tænker hospitalet som fremtidigt paradigme for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Man kunne derfor forvente, at kravene til så stor en offentlig investering – vi investerer mere end 45 mia. kr. – var, at de nye hospitaler skal placere Danmark som absolut frontløber og som landet, man kigger mod, når det handler om at bygge fremtidens hospitaler, med alt hvad det indebærer af intelligente og bæredygtige sundhedsløsninger.

Ny blogserie: På vej mod fremtidens hospital

Tænk, hvis den nye minister for offentlig innovation greb denne unikke chance for at konceptualisere velfærdsydelser, som vi vil kunne eksportere til andre landes sundhedsvæsener. Tænk, hvis det innovationsarbejde, der vil ske på hospitalerne over de kommende 10-15 år, kunne blive en positiv katalysator for den forandring af hospitalssektoren, der er brug for.

Den politiske beslutning om at investere i 16 hospitalsprojekter over hele landet, flere af dem ovenikøbet på bar mark, efterlader et perfekt afsæt til at levere nyskabende, veldesignet velfærdsarkitektur baseret på evidens om, hvordan vi skaber de bedste og mest helende miljøer samt integrerede og tilpassede borger- og serviceløsninger, der har mennesket i centrum – ikke blot på papiret, men i de designede løsninger. Gør vi det klogt, kan vi tilmed skabe nye job og vækst.

I disse år, hvor der tales om disruption, kunstig intelligens og virtual reality, men hvor stadig flere på samme tid efterspørger modpoler som ro, natur, enkelhed og æstetik, har vi i Danmark en enestående mulighed for med hospitalsinvesteringerne at bringe os i en førerposition, hvad angår hospitalsdesign og sundheds-it baseret på viden og data. Der er ingen tvivl om, at de store tech-virksomheder lige nu befinder sig i et våbenkapløb om at vinde sundhedsvæsenets gunst, for der investeres massivt i sundhed, adgang til viden og data og i løsninger.

Manglende ambitioner

Det har for mig været en stor overraskelse og – må jeg indrømme – til stor ærgrelse at opleve de manglende ambitioner og perspektiver i så markant en investering. Ud over de af den daværende VK-regering nedsatte Erik Juhl-udvalgs krav om udelukkende at have ensengsstuer, 4-8 pct. driftseffektiviseringer (afhængig af, om der bygges nyt eller til på eksisterende hospital), en ufravigelig anlægsramme, og at 20 pct. af budgettet skal bruges på it- og medicoudstyr, så skal man lede langt efter målsætninger og krav om smartere løsninger og viden, der kan eksporteres. Og dette i et land, som lever af knowhow og design.

Det kan føles, som om vi slet ikke er klar over det kæmpe potentiale, vi satte i gang med hospitalsinvesteringerne. Det, vi vil have og har brug for, er jo helt åbenlyst meget mere end bare at opdatere nogle fysiske rammer eller indkøbe medicoudstyr for milliarder af kroner. Det er jo muligheden for at reformulere og sætte standarden for, hvordan sundhed og velfærd skal tænkes i de kommende årtier. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Vi har alles opmærksomhed og interesse – vi skal bare række ud og være åbne, nysgerrige, modige.

Jeg oplever, at vi nyder enorm stor bevågenhed fra mange sider, såvel fra det globale erhvervsliv som fra forskningsverdenen. Vi har da også haft både interesserede kinesere og koreanere på besøg her i Hillerød, der ville høre om de tanker og koncepter, der ligger bag Nyt Hospital Nordsjælland. Vi skal ikke skabe 16 ens hospitaler, nej, forestil jer i stedet, at vi med hospitalsinvesteringerne skaber 4-6 koncepter for design af hospitaler i verdensklasse baseret på evidens og gør det skalerbart til kommercielt brug. Det vil give genlyd. Hele vejen fra Hillerød, til Aarhus, til Beijing.

Lidt tankevækkende er det derfor også, at den almindelige dansker ikke har særlig store forventninger til den opgave, vi er i gang med lige nu. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll for Danske Regioner tror de fleste borgere, at opgaven med de nye byggerier handler om at effektivisere frem for at forbedre kvaliteten i de nye hospitalsbyggerier. Det fortæller efter min mening også, at det offentlige Danmark har undladt at gøre hospitalsprojekterne til det prestigeprojekt, de kunne være.

Vi har vel netop som velfærdsudbyder brug for store projekter, hvor der kan drømmes og tænkes stort med den forventning, at der til gengæld også skal leveres resultater i international klasse? Og dermed sikre, at borgeren bliver mødt med en behandling, der for alvor sætter dem i centrum og i førersædet.

Fravær af motivation

Man kan være fræk og spørge: Bliver vi motiveret til at bygge til fremtidens krav? Og bliver vi belønnet for det, hvis vi gør det?

Det korte svar er nej. I stedet bliver regionerne primært målt på, om vi holder budgettet, og om der er plads nok i forhold til den fremskrevne aktivitet og kapacitet. Ingen tvivl om, at det er en stor udfordring i sig selv at overholde budgettet, men med så store investeringer på kerneområdet i vores velfærd ville det være naturligt, hvis ambitionerne og begejstringen var højere. Og kan vi overhovedet fremskrive, som vi plejer, i en verden, der ændrer sig så dramatisk, som den gør?

Det er da tankevækkende, at der ikke er evidens for, at den måde, der i dag bygges hospitaler på i den vestlige verden, er den bedste mulige. Der er knap nok undersøgelser af, hvorfor hospitaler designes, som de gør. Bevares, der videndeles da mellem fagfæller, mellem regioner og projekter, men hvorfor benytter vi ikke i endnu højere grad lejligheden til at sammensætte nye kompetencer og perspektiver til at forstå fremtidens behov? Hvorfor inviterer vi ikke designere, antropologer, teknologer, forskere, filosoffer, økonomer og sundhedsprofessionelle i en skøn sammenblanding indenfor til at skabe ny viden og nye løsninger, der afspejler fremtidens behov og sætter nye standarder?

Når vi i dag f.eks. godt ved, hvor sundhedsskadeligt inaktivitet er – også for indlagte patienter – så kan det da undre, at vi stadigvæk indretter hospitaler på en måde, så patienterne er mest muligt inaktive. Bare træk i snoren, hvis du ønsker at få et glas saft!

Lad os derfor udnytte den enestående mulighed, vi er blevet givet med de nye supersygehuse, til at sikre bedre behandling, ny knowhow og nye eksportmuligheder.

Henrik Schødts

Er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland. Han er samtidig vicedirektør for Nordsjællands Hospital med ansvar for bl.a. innovation. Henrik Schødts er uddannet i statskundskab på Københavns Universitet (2003) og har en HD i ledelse fra CBS (2007). Han har lederuddannelser fra Columbia Business School (2012) og UC Berkeley (2014) og er desuden gæsteforelæser på Said Business School (Oxford Universitet) om kompleksiteten af mega-projekter.

2011-: Projektdirektør, Nyt Hospital Nordsjælland. Siden 2014 desuden vicedirektør for Nordsjællandshospital.

2011-2011: Chef, Ejendomme & Service, Danmarks Radio.

2006-2010: Afdelingschef, Teknik og Miljø, Frederiksberg Kommune.

2004-2005: Konsulent, Kulturdirektoratet.

2000-2004: Konsulent, KL.

LÆS OGSÅ: Hospitalerne skal genopfinde sig selv

                   Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Det var ikke Bill Gates der skabte Microsoft Næste artikel Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.