Lige nu er vi i gang med den største investering i de danske hospitaler i nyere tid, og vi har alle muligheder for at vise verden omkring os, at vi mestrer opgaven og kan levere attraktive, nyskabende og langtidsholdbare løsninger. Ikke blot i forhold til, hvordan vi konkret lægger murstenene, men hvordan vi tænker hospitalet som fremtidigt paradigme for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Man kunne derfor forvente, at kravene til så stor en offentlig investering – vi investerer mere end 45 mia. kr. – var, at de nye hospitaler skal placere Danmark som absolut frontløber og som landet, man kigger mod, når det handler om at bygge fremtidens hospitaler, med alt hvad det indebærer af intelligente og bæredygtige sundhedsløsninger.

Tænk, hvis den nye minister for offentlig innovation greb denne unikke chance for at konceptualisere velfærdsydelser, som vi vil kunne eksportere til andre landes sundhedsvæsener. Tænk, hvis det innovationsarbejde, der vil ske på hospitalerne over de kommende 10-15 år, kunne blive en positiv katalysator for den forandring af hospitalssektoren, der er brug for.

Den politiske beslutning om at investere i 16 hospitalsprojekter over hele landet, flere af dem ovenikøbet på bar mark, efterlader et perfekt afsæt til at levere nyskabende, veldesignet velfærdsarkitektur baseret på evidens om, hvordan vi skaber de bedste og mest helende miljøer samt integrerede og tilpassede borger- og serviceløsninger, der har mennesket i centrum – ikke blot på papiret, men i de designede løsninger. Gør vi det klogt, kan vi tilmed skabe nye job og vækst.

I disse år, hvor der tales om disruption, kunstig intelligens og virtual reality, men hvor stadig flere på samme tid efterspørger modpoler som ro, natur, enkelhed og æstetik, har vi i Danmark en enestående mulighed for med hospitalsinvesteringerne at bringe os i en førerposition, hvad angår hospitalsdesign og sundheds-it baseret på viden og data. Der er ingen tvivl om, at de store tech-virksomheder lige nu befinder sig i et våbenkapløb om at vinde sundhedsvæsenets gunst, for der investeres massivt i sundhed, adgang til viden og data og i løsninger.

Manglende ambitioner

Det har for mig været en stor overraskelse og – må jeg indrømme – til stor ærgrelse at opleve de manglende ambitioner og perspektiver i så markant en investering. Ud over de af den daværende VK-regering nedsatte Erik Juhl-udvalgs krav om udelukkende at have ensengsstuer, 4-8 pct. driftseffektiviseringer (afhængig af, om der bygges nyt eller til på eksisterende hospital), en ufravigelig anlægsramme, og at 20 pct. af budgettet skal bruges på it- og medicoudstyr, så skal man lede langt efter målsætninger og krav om smartere løsninger og viden, der kan eksporteres. Og dette i et land, som lever af knowhow og design.

Det kan føles, som om vi slet ikke er klar over det kæmpe potentiale, vi satte i gang med hospitalsinvesteringerne. Det, vi vil have og har brug for, er jo helt åbenlyst meget mere end bare at opdatere nogle fysiske rammer eller indkøbe medicoudstyr for milliarder af kroner. Det er jo muligheden for at reformulere og sætte standarden for, hvordan sundhed og velfærd skal tænkes i de kommende årtier. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Vi har alles opmærksomhed og interesse – vi skal bare række ud og være åbne, nysgerrige, modige.

Jeg oplever, at vi nyder enorm stor bevågenhed fra mange sider, såvel fra det globale erhvervsliv som fra forskningsverdenen. Vi har da også haft både interesserede kinesere og koreanere på besøg her i Hillerød, der ville høre om de tanker og koncepter, der ligger bag Nyt Hospital Nordsjælland. Vi skal ikke skabe 16 ens hospitaler, nej, forestil jer i stedet, at vi med hospitalsinvesteringerne skaber 4-6 koncepter for design af hospitaler i verdensklasse baseret på evidens og gør det skalerbart til kommercielt brug. Det vil give genlyd. Hele vejen fra Hillerød, til Aarhus, til Beijing.

Lidt tankevækkende er det derfor også, at den almindelige dansker ikke har særlig store forventninger til den opgave, vi er i gang med lige nu. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll for Danske Regioner tror de fleste borgere, at opgaven med de nye byggerier handler om at effektivisere frem for at forbedre kvaliteten i de nye hospitalsbyggerier. Det fortæller efter min mening også, at det offentlige Danmark har undladt at gøre hospitalsprojekterne til det prestigeprojekt, de kunne være.

Vi har vel netop som velfærdsudbyder brug for store projekter, hvor der kan drømmes og tænkes stort med den forventning, at der til gengæld også skal leveres resultater i international klasse? Og dermed sikre, at borgeren bliver mødt med en behandling, der for alvor sætter dem i centrum og i førersædet.

Fravær af motivation

Man kan være fræk og spørge: Bliver vi motiveret til at bygge til fremtidens krav? Og bliver vi belønnet for det, hvis vi gør det?

Det korte svar er nej. I stedet bliver regionerne primært målt på, om vi holder budgettet, og om der er plads nok i forhold til den fremskrevne aktivitet og kapacitet. Ingen tvivl om, at det er en stor udfordring i sig selv at overholde budgettet, men med så store investeringer på kerneområdet i vores velfærd ville det være naturligt, hvis ambitionerne og begejstringen var højere. Og kan vi overhovedet fremskrive, som vi plejer, i en verden, der ændrer sig så dramatisk, som den gør?

Det er da tankevækkende, at der ikke er evidens for, at den måde, der i dag bygges hospitaler på i den vestlige verden, er den bedste mulige. Der er knap nok undersøgelser af, hvorfor hospitaler designes, som de gør. Bevares, der videndeles da mellem fagfæller, mellem regioner og projekter, men hvorfor benytter vi ikke i endnu højere grad lejligheden til at sammensætte nye kompetencer og perspektiver til at forstå fremtidens behov? Hvorfor inviterer vi ikke designere, antropologer, teknologer, forskere, filosoffer, økonomer og sundhedsprofessionelle i en skøn sammenblanding indenfor til at skabe ny viden og nye løsninger, der afspejler fremtidens behov og sætter nye standarder?

Når vi i dag f.eks. godt ved, hvor sundhedsskadeligt inaktivitet er – også for indlagte patienter – så kan det da undre, at vi stadigvæk indretter hospitaler på en måde, så patienterne er mest muligt inaktive. Bare træk i snoren, hvis du ønsker at få et glas saft!

Lad os derfor udnytte den enestående mulighed, vi er blevet givet med de nye supersygehuse, til at sikre bedre behandling, ny knowhow og nye eksportmuligheder.

LÆS OGSÅ: Hospitalerne skal genopfinde sig selv

                   Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser