Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet

Byggeriet af de 16 nye supersygehuse er en unik mulighed for, at Danmark kan skabe et nyt paradigme for fremtidens hospitaler med bedre velfærd og koncepter, vi vil kunne eksportere til resten af verden. Men det kræver, at vi øger ambitionsniveauet.

Lige nu er vi i gang med den største investering i de danske hospitaler i nyere tid, og vi har alle muligheder for at vise verden omkring os, at vi mestrer opgaven og kan levere attraktive, nyskabende og langtidsholdbare løsninger. Ikke blot i forhold til, hvordan vi konkret lægger murstenene, men hvordan vi tænker hospitalet som fremtidigt paradigme for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Man kunne derfor forvente, at kravene til så stor en offentlig investering – vi investerer mere end 45 mia. kr. – var, at de nye hospitaler skal placere Danmark som absolut frontløber og som landet, man kigger mod, når det handler om at bygge fremtidens hospitaler, med alt hvad det indebærer af intelligente og bæredygtige sundhedsløsninger.

Ny blogserie: På vej mod fremtidens hospital

Tænk, hvis den nye minister for offentlig innovation greb denne unikke chance for at konceptualisere velfærdsydelser, som vi vil kunne eksportere til andre landes sundhedsvæsener. Tænk, hvis det innovationsarbejde, der vil ske på hospitalerne over de kommende 10-15 år, kunne blive en positiv katalysator for den forandring af hospitalssektoren, der er brug for.

Den politiske beslutning om at investere i 16 hospitalsprojekter over hele landet, flere af dem ovenikøbet på bar mark, efterlader et perfekt afsæt til at levere nyskabende, veldesignet velfærdsarkitektur baseret på evidens om, hvordan vi skaber de bedste og mest helende miljøer samt integrerede og tilpassede borger- og serviceløsninger, der har mennesket i centrum – ikke blot på papiret, men i de designede løsninger. Gør vi det klogt, kan vi tilmed skabe nye job og vækst.

I disse år, hvor der tales om disruption, kunstig intelligens og virtual reality, men hvor stadig flere på samme tid efterspørger modpoler som ro, natur, enkelhed og æstetik, har vi i Danmark en enestående mulighed for med hospitalsinvesteringerne at bringe os i en førerposition, hvad angår hospitalsdesign og sundheds-it baseret på viden og data. Der er ingen tvivl om, at de store tech-virksomheder lige nu befinder sig i et våbenkapløb om at vinde sundhedsvæsenets gunst, for der investeres massivt i sundhed, adgang til viden og data og i løsninger.

Manglende ambitioner

Det har for mig været en stor overraskelse og – må jeg indrømme – til stor ærgrelse at opleve de manglende ambitioner og perspektiver i så markant en investering. Ud over de af den daværende VK-regering nedsatte Erik Juhl-udvalgs krav om udelukkende at have ensengsstuer, 4-8 pct. driftseffektiviseringer (afhængig af, om der bygges nyt eller til på eksisterende hospital), en ufravigelig anlægsramme, og at 20 pct. af budgettet skal bruges på it- og medicoudstyr, så skal man lede langt efter målsætninger og krav om smartere løsninger og viden, der kan eksporteres. Og dette i et land, som lever af knowhow og design.

Det kan føles, som om vi slet ikke er klar over det kæmpe potentiale, vi satte i gang med hospitalsinvesteringerne. Det, vi vil have og har brug for, er jo helt åbenlyst meget mere end bare at opdatere nogle fysiske rammer eller indkøbe medicoudstyr for milliarder af kroner. Det er jo muligheden for at reformulere og sætte standarden for, hvordan sundhed og velfærd skal tænkes i de kommende årtier. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Vi har alles opmærksomhed og interesse – vi skal bare række ud og være åbne, nysgerrige, modige.

Jeg oplever, at vi nyder enorm stor bevågenhed fra mange sider, såvel fra det globale erhvervsliv som fra forskningsverdenen. Vi har da også haft både interesserede kinesere og koreanere på besøg her i Hillerød, der ville høre om de tanker og koncepter, der ligger bag Nyt Hospital Nordsjælland. Vi skal ikke skabe 16 ens hospitaler, nej, forestil jer i stedet, at vi med hospitalsinvesteringerne skaber 4-6 koncepter for design af hospitaler i verdensklasse baseret på evidens og gør det skalerbart til kommercielt brug. Det vil give genlyd. Hele vejen fra Hillerød, til Aarhus, til Beijing.

Lidt tankevækkende er det derfor også, at den almindelige dansker ikke har særlig store forventninger til den opgave, vi er i gang med lige nu. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll for Danske Regioner tror de fleste borgere, at opgaven med de nye byggerier handler om at effektivisere frem for at forbedre kvaliteten i de nye hospitalsbyggerier. Det fortæller efter min mening også, at det offentlige Danmark har undladt at gøre hospitalsprojekterne til det prestigeprojekt, de kunne være.

Vi har vel netop som velfærdsudbyder brug for store projekter, hvor der kan drømmes og tænkes stort med den forventning, at der til gengæld også skal leveres resultater i international klasse? Og dermed sikre, at borgeren bliver mødt med en behandling, der for alvor sætter dem i centrum og i førersædet.

Fravær af motivation

Man kan være fræk og spørge: Bliver vi motiveret til at bygge til fremtidens krav? Og bliver vi belønnet for det, hvis vi gør det?

Det korte svar er nej. I stedet bliver regionerne primært målt på, om vi holder budgettet, og om der er plads nok i forhold til den fremskrevne aktivitet og kapacitet. Ingen tvivl om, at det er en stor udfordring i sig selv at overholde budgettet, men med så store investeringer på kerneområdet i vores velfærd ville det være naturligt, hvis ambitionerne og begejstringen var højere. Og kan vi overhovedet fremskrive, som vi plejer, i en verden, der ændrer sig så dramatisk, som den gør?

Det er da tankevækkende, at der ikke er evidens for, at den måde, der i dag bygges hospitaler på i den vestlige verden, er den bedste mulige. Der er knap nok undersøgelser af, hvorfor hospitaler designes, som de gør. Bevares, der videndeles da mellem fagfæller, mellem regioner og projekter, men hvorfor benytter vi ikke i endnu højere grad lejligheden til at sammensætte nye kompetencer og perspektiver til at forstå fremtidens behov? Hvorfor inviterer vi ikke designere, antropologer, teknologer, forskere, filosoffer, økonomer og sundhedsprofessionelle i en skøn sammenblanding indenfor til at skabe ny viden og nye løsninger, der afspejler fremtidens behov og sætter nye standarder?

Når vi i dag f.eks. godt ved, hvor sundhedsskadeligt inaktivitet er – også for indlagte patienter – så kan det da undre, at vi stadigvæk indretter hospitaler på en måde, så patienterne er mest muligt inaktive. Bare træk i snoren, hvis du ønsker at få et glas saft!

Lad os derfor udnytte den enestående mulighed, vi er blevet givet med de nye supersygehuse, til at sikre bedre behandling, ny knowhow og nye eksportmuligheder.

Henrik Schødts

Er projektdirektør med det overordnede ansvar for planlægning og opførelse af Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland. Han er samtidig vicedirektør for Nordsjællands Hospital med ansvar for bl.a. innovation. Henrik Schødts er uddannet i statskundskab på Københavns Universitet (2003) og har en HD i ledelse fra CBS (2007). Han har lederuddannelser fra Columbia Business School (2012) og UC Berkeley (2014) og er desuden gæsteforelæser på Said Business School (Oxford Universitet) om kompleksiteten af mega-projekter.

2011-: Projektdirektør, Nyt Hospital Nordsjælland. Siden 2014 desuden vicedirektør for Nordsjællandshospital.

2011-2011: Chef, Ejendomme & Service, Danmarks Radio.

2006-2010: Afdelingschef, Teknik og Miljø, Frederiksberg Kommune.

2004-2005: Konsulent, Kulturdirektoratet.

2000-2004: Konsulent, KL.

LÆS OGSÅ: Hospitalerne skal genopfinde sig selv

                   Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Forrige artikel Det var ikke Bill Gates der skabte Microsoft Næste artikel Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.