Sådan går det, når man glemmer den menneskelige faktor

De vestlige befolkningers afvisninger af de folkevalgtes politiske forslag er et wake-up call til de herskende økonomiske eliter. Men de er også et wake-up call til vælgerne og det repræsentative demokrati, der skal finde ud af, om den nye kommunikationsteknologi skal bruges til et mere direkte demokrati.

Enhver revolution inden for kommunikationsteknologien ændrer et samfunds styreformer. Med skriften fulgte centralstaten og Hammurabis lov. Med bogtrykkerkunsten Luthers reformation og den efterfølgende enevælde. Med hurtigrotationspressen kom avisen og det borgerlige, repræsentative demokrati. Med internettet, Twitter og Facebook fulgte det direkte demokrati, der har skabt opbrud og forvirring i store dele af den teknologisk højt udviklede vestlige verden.

Ved direkte folkeafstemninger sagde Danmark nej til den af det repræsentative demokrati foreslåede tilvalgsordning i forhold til EU. På samme måde sagde Holland nej til associeringsaftalen med Ukraine, og Storbritannien nej til hele EU. Og i USA, hvor de sociale medier er ved at trumfe de etablerede medier, vandt den tweetende Donald Trump.

Dagen derpå sad de med svære tømmermænd i Silicon Valley og spekulerede over, hvordan det kunne ske, at deres nye, revolutionerende kommunikationsteknologi havde ført til det postfaktuelle samfunds gennembrud?

Det kunne det, fordi denne teknologi ikke har noget filter, intet tjek på holdbarheden af udsagnene, og fordi den henvender sig til grupper, der før befandt sig uden for den politiske proces, men som nu fik et medium, der bragte dem ind i den på deres præmisser. Thi det er meget lettere bare at levere en kortfattet påstand hjemmefra end at bevæge sig ud til et diskussionsmøde eller levere en argumenterende artikel til en avis. Man kan påstå hvad som helst, når man ikke stilles over for et modargument.

Oprør fra globaliseringens udkant

Dermed har den dybe kløft mellem Homo Metropolis og alle ’de andre’ vist sig. Den første taber til ’de andre’, fordi de er flest, og ’de andre’ føler sig forrådt eller ladt i stikken af de første. Homo Metropolis har haft de største fordele af globaliseringen, som en lille overklasse har udnyttet til at berige sig selv og sine venner med en grådighed, der helt lever op til den franske statsminister Guizots opfordring i 1843: ’Berig Dem’. Det kom der revolutionen i februar 1848 ud af. Og det er den revolutionære ånd, som nu slår ud igen i form af Zuckerbergs direkte demokrati.

’De andre’ kan blot se til, mens medlemmerne af den nye overklasse tildeler hinanden gigantiske bonusser oven i deres i forvejen meget høje lønninger. Bestyrelsen for JP/Politikens Hus tildeler formanden, Lars Munch, 16,8 millioner kroner ekstra for at have den godhed at love at blive på den vellønnede post nogle år endnu. DONG’s forskellige topchefer får adskillige millioner ekstra som tak for at have udført deres arbejde og gjort virksomheden klar til et salg, som tilmed kunne have været gjort bedre. Dengang flere af bankerne gik ned i kølvandet på krisen i 2008, gik de mislykkede direktører derfra med nogle ekstra millioner kroner, mens småsparerne og pensionisterne havde tabt deres. SKAT har smidt milliarder af skattekroner væk, men direktøren går fra fiaskoen med et gyldent håndtryk.

Sådan behandler man hinanden i den herskende klasse, hvorimod ’de andre’ fyres af den simple grundt, at virksomheden skal trimmes, og de får intet håndtryk og ingen bonus.

Derfor havde Donald Trumps løfte om ’draining the swamps’ (dræne sumpene, red.) og gøre op med Hillary Clintons venner på Wall Street så stor appel til alle dem, der ikke tilhørte Homo Metropolis-segmentet. For de har set arbejdspladser forsvinde til udlandet og oplevet effektiviseringer og rationaliseringer, der har gjort mange arbejdsløse og ført til forringelser i deres nærområder og hverdag. Alt sammen gøres det i globaliseringens og den dermed følgende ’økonomiske nødvendigheds’ navn, for selvfølgelig må virksomheder for at stå sig i konkurrencen trimme og effektivisere sig.

Men når dét er resultatet af globaliseringen og den økonomiske nødvendighed, vender ’de andre’, ’the deplorables’, som Clinton nedsættende kaldte dem, sig imod begge dele og kræver stop for al den frihandel og immigration, som Homo Metropolis ellers advokerer for.

Den menneskelige faktor

Herhjemme har denne udvikling givet sig udslag i sammenlagte kommuner, fordi de små er for små; i nedlagte kommunale skattekontorer, fordi et centralt skattevæsen i princippet er mere effektivt; i nedlagte busruter i landdistrikterne, fordi de ikke kan betale sig; i forringede postleverancer, fordi den daglige leverance er for dyr; i nedlagte sygehuse, fordi de ikke er effektive; i sammenlagte skoler, fordi de små er for omkostningsfulde; og i en hastigt indført digitalisering af kommunikationen med det offentlige, som gør ’de andre’ usikre og sætter dem udenfor.

I den bedste mening er det alt sammen gennemført af demokratiets valgte repræsentanter, og derfor er det dem, der gøres oprør mod, når der er folkeafstemninger om dette eller hint. Da trumfer det direkte demokrati det repræsentative, der har effektiviseret og privatiseret i den bedste, økonomiske hensigt og dermed glemt ’den menneskelige faktor’. For hvor skal ’mennesket’ nu gå hen med sin protest? Og hvem drager man til ansvar, når det repræsentative demokrati har privatiseret ansvaret?

Derfor opstår der partier og bevægelser, som ’dræner sumpen’ og går en helt anden vej, end Homo Metropolis gjorde. Vi får fremgangsrige, højreekstreme og anarkistiske partier, som vil gøre op med de gamle partiers globalisering, effektivisering og ’økonomiske nødvendighed’. Sejrer disse, risikerer vi både at sætte globaliseringens gevinster over styr og at forringe vores økonomi og sikkerhed.

Thi svaret på denne udvikling er ikke at stoppe globaliseringen og smadre den nye teknologi, men at udnytte begge dele til ’alle mænds tarv’, som det allerede blev krævet af udviklingen i Jyske Lov fra 1241. Der er rigtig nok en økonomisk nødvendighed, men der er ikke kun én måde at forvalte denne på. I så fald var der kun brug for ét parti som i Sovjetunionen, Rusland og Kina. Der er behov for effektiviseringer og indførelse af ny teknologi, men man kan imødekomme behovet evolutionært i stedet for revolutionært. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.

At forandre for at bevare

Udviklingen i disse år er et wake-up call til den herskende økonomiske klasse, som skal huske på, at kapitalismen ikke bare skal tjene sig selv, men først og fremmest samfundet, og som derfor skal lære at styre sin grådighed. Og den er et wake-up call til vælgerne og det repræsentative demokrati, der skal finde ud af, om vi skal bruge den nye kommunikationsteknologi til at gå over til det direkte demokrati?

Det er ikke holdbart at have dem begge på samme tid. Men hvem har ansvaret i et direkte demokrati? Hvem fejer op efter det? Hvordan beskytter borgeren sig imod det?

I det repræsentative demokrati er der nogen at drage til ansvar og skifte ud, hvis man er utilfreds med dem, men folket kan ikke skifte folket ud. I det direkte demokrati er vi alle politikere, ellers bliver det blot til de opflammedes mindretalsdiktatur.

I det repræsentative demokrati udpeger og lønner vi nogle til at tage det politiske ansvar og besvær på sig, så vi kan foretage os noget andet og efter vores egen mening bedre.

Vi står i begyndelsen af en historisk omstillingsproces, hvor vi skal tænke os meget grundigt om, før vi forandrer det hele så grundigt, at det ender med, at det hele blive noget helt andet, som ingen ved, hvad er.

Måske skal vi foretrække at forandre for at bevare?

Forrige artikel Vi politikere må begynde med os selv Næste artikel Den publicistiske rolle genopfundet

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.