Sådan går det, når man glemmer den menneskelige faktor

De vestlige befolkningers afvisninger af de folkevalgtes politiske forslag er et wake-up call til de herskende økonomiske eliter. Men de er også et wake-up call til vælgerne og det repræsentative demokrati, der skal finde ud af, om den nye kommunikationsteknologi skal bruges til et mere direkte demokrati.

Enhver revolution inden for kommunikationsteknologien ændrer et samfunds styreformer. Med skriften fulgte centralstaten og Hammurabis lov. Med bogtrykkerkunsten Luthers reformation og den efterfølgende enevælde. Med hurtigrotationspressen kom avisen og det borgerlige, repræsentative demokrati. Med internettet, Twitter og Facebook fulgte det direkte demokrati, der har skabt opbrud og forvirring i store dele af den teknologisk højt udviklede vestlige verden.

Ved direkte folkeafstemninger sagde Danmark nej til den af det repræsentative demokrati foreslåede tilvalgsordning i forhold til EU. På samme måde sagde Holland nej til associeringsaftalen med Ukraine, og Storbritannien nej til hele EU. Og i USA, hvor de sociale medier er ved at trumfe de etablerede medier, vandt den tweetende Donald Trump.

Dagen derpå sad de med svære tømmermænd i Silicon Valley og spekulerede over, hvordan det kunne ske, at deres nye, revolutionerende kommunikationsteknologi havde ført til det postfaktuelle samfunds gennembrud?

Det kunne det, fordi denne teknologi ikke har noget filter, intet tjek på holdbarheden af udsagnene, og fordi den henvender sig til grupper, der før befandt sig uden for den politiske proces, men som nu fik et medium, der bragte dem ind i den på deres præmisser. Thi det er meget lettere bare at levere en kortfattet påstand hjemmefra end at bevæge sig ud til et diskussionsmøde eller levere en argumenterende artikel til en avis. Man kan påstå hvad som helst, når man ikke stilles over for et modargument.

Oprør fra globaliseringens udkant

Dermed har den dybe kløft mellem Homo Metropolis og alle ’de andre’ vist sig. Den første taber til ’de andre’, fordi de er flest, og ’de andre’ føler sig forrådt eller ladt i stikken af de første. Homo Metropolis har haft de største fordele af globaliseringen, som en lille overklasse har udnyttet til at berige sig selv og sine venner med en grådighed, der helt lever op til den franske statsminister Guizots opfordring i 1843: ’Berig Dem’. Det kom der revolutionen i februar 1848 ud af. Og det er den revolutionære ånd, som nu slår ud igen i form af Zuckerbergs direkte demokrati.

’De andre’ kan blot se til, mens medlemmerne af den nye overklasse tildeler hinanden gigantiske bonusser oven i deres i forvejen meget høje lønninger. Bestyrelsen for JP/Politikens Hus tildeler formanden, Lars Munch, 16,8 millioner kroner ekstra for at have den godhed at love at blive på den vellønnede post nogle år endnu. DONG’s forskellige topchefer får adskillige millioner ekstra som tak for at have udført deres arbejde og gjort virksomheden klar til et salg, som tilmed kunne have været gjort bedre. Dengang flere af bankerne gik ned i kølvandet på krisen i 2008, gik de mislykkede direktører derfra med nogle ekstra millioner kroner, mens småsparerne og pensionisterne havde tabt deres. SKAT har smidt milliarder af skattekroner væk, men direktøren går fra fiaskoen med et gyldent håndtryk.

Sådan behandler man hinanden i den herskende klasse, hvorimod ’de andre’ fyres af den simple grundt, at virksomheden skal trimmes, og de får intet håndtryk og ingen bonus.

Derfor havde Donald Trumps løfte om ’draining the swamps’ (dræne sumpene, red.) og gøre op med Hillary Clintons venner på Wall Street så stor appel til alle dem, der ikke tilhørte Homo Metropolis-segmentet. For de har set arbejdspladser forsvinde til udlandet og oplevet effektiviseringer og rationaliseringer, der har gjort mange arbejdsløse og ført til forringelser i deres nærområder og hverdag. Alt sammen gøres det i globaliseringens og den dermed følgende ’økonomiske nødvendigheds’ navn, for selvfølgelig må virksomheder for at stå sig i konkurrencen trimme og effektivisere sig.

Men når dét er resultatet af globaliseringen og den økonomiske nødvendighed, vender ’de andre’, ’the deplorables’, som Clinton nedsættende kaldte dem, sig imod begge dele og kræver stop for al den frihandel og immigration, som Homo Metropolis ellers advokerer for.

Den menneskelige faktor

Herhjemme har denne udvikling givet sig udslag i sammenlagte kommuner, fordi de små er for små; i nedlagte kommunale skattekontorer, fordi et centralt skattevæsen i princippet er mere effektivt; i nedlagte busruter i landdistrikterne, fordi de ikke kan betale sig; i forringede postleverancer, fordi den daglige leverance er for dyr; i nedlagte sygehuse, fordi de ikke er effektive; i sammenlagte skoler, fordi de små er for omkostningsfulde; og i en hastigt indført digitalisering af kommunikationen med det offentlige, som gør ’de andre’ usikre og sætter dem udenfor.

I den bedste mening er det alt sammen gennemført af demokratiets valgte repræsentanter, og derfor er det dem, der gøres oprør mod, når der er folkeafstemninger om dette eller hint. Da trumfer det direkte demokrati det repræsentative, der har effektiviseret og privatiseret i den bedste, økonomiske hensigt og dermed glemt ’den menneskelige faktor’. For hvor skal ’mennesket’ nu gå hen med sin protest? Og hvem drager man til ansvar, når det repræsentative demokrati har privatiseret ansvaret?

Derfor opstår der partier og bevægelser, som ’dræner sumpen’ og går en helt anden vej, end Homo Metropolis gjorde. Vi får fremgangsrige, højreekstreme og anarkistiske partier, som vil gøre op med de gamle partiers globalisering, effektivisering og ’økonomiske nødvendighed’. Sejrer disse, risikerer vi både at sætte globaliseringens gevinster over styr og at forringe vores økonomi og sikkerhed.

Thi svaret på denne udvikling er ikke at stoppe globaliseringen og smadre den nye teknologi, men at udnytte begge dele til ’alle mænds tarv’, som det allerede blev krævet af udviklingen i Jyske Lov fra 1241. Der er rigtig nok en økonomisk nødvendighed, men der er ikke kun én måde at forvalte denne på. I så fald var der kun brug for ét parti som i Sovjetunionen, Rusland og Kina. Der er behov for effektiviseringer og indførelse af ny teknologi, men man kan imødekomme behovet evolutionært i stedet for revolutionært. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.

At forandre for at bevare

Udviklingen i disse år er et wake-up call til den herskende økonomiske klasse, som skal huske på, at kapitalismen ikke bare skal tjene sig selv, men først og fremmest samfundet, og som derfor skal lære at styre sin grådighed. Og den er et wake-up call til vælgerne og det repræsentative demokrati, der skal finde ud af, om vi skal bruge den nye kommunikationsteknologi til at gå over til det direkte demokrati?

Det er ikke holdbart at have dem begge på samme tid. Men hvem har ansvaret i et direkte demokrati? Hvem fejer op efter det? Hvordan beskytter borgeren sig imod det?

I det repræsentative demokrati er der nogen at drage til ansvar og skifte ud, hvis man er utilfreds med dem, men folket kan ikke skifte folket ud. I det direkte demokrati er vi alle politikere, ellers bliver det blot til de opflammedes mindretalsdiktatur.

I det repræsentative demokrati udpeger og lønner vi nogle til at tage det politiske ansvar og besvær på sig, så vi kan foretage os noget andet og efter vores egen mening bedre.

Vi står i begyndelsen af en historisk omstillingsproces, hvor vi skal tænke os meget grundigt om, før vi forandrer det hele så grundigt, at det ender med, at det hele blive noget helt andet, som ingen ved, hvad er.

Måske skal vi foretrække at forandre for at bevare?

Forrige artikel Vi politikere må begynde med os selv Næste artikel Den publicistiske rolle genopfundet
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.