Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Midt i et årti med voldsomme politiske opbrud tegner det kommende folketingsvalg i Danmark til at blive forbløffende roligt.

Sideløbende med briternes beslutning om Brexit og Trumps valgsejr i USA er de etablerede partier over hele Europa blevet presset eller ligefrem udslettet af nye kræfter. Men i Danmark står barometeret på absolut ro.

De tre partier, som har fået flest stemmer ved samtlige folketingsvalg siden 2001 – nemlig S, V og DF – vil med stor sikkerhed også være de tre største partier efter næste valg.

Og ser man på de fire gamle partier – S, V, R og K – er billedet også ganske stabilt. Ganske vist var de fire partiers andel af stemmerne i 2015 den mindste i 100 år, men i den seneste måling fra Altinget ligger de fire partier til at gå marginalt frem og få over 54 procent af stemmerne.

Kort sagt: Uanset, om Uffe Elbæk får endnu et craaazy valg, eller om Pernille Vermund kommer i Folketinget, så kan danskerne roligt gå tidligt i seng på valgnatten og regne med, at der stadig vil være gær på hylderne, gris på gaflen og gardere på Amalienborg næste morgen.

MEN ER DER DA slet ikke noget opbrud i dansk politik?

Jo. Det kommer bare indefra. Det kommer især fra de tre partier, der med størst sandsynlighed vil få del i regeringsansvaret efter valget – de tre største partier.

Det ses måske tydeligst hos Dansk Folkeparti, som står foran en meget svær valgkamp.

Partiet har de seneste tre et halvt år været et overordentligt besværligt støtteparti for Lars Løkke Rasmussens regeringer – ikke mindst fordi DF har plejet en stadig tættere alliance med Socialdemokratiet.

Nu er DF presset fra hele tre sider: Venstre presser på for at få DF til omsider at påtage sig regeringsansvar. Nye Borgerlige lokker med en endnu mere kompromisløs udlændingepolitik. Og Socialdemokratiet lokker gamle vælgere hjem.

Resultatet er en graf, som bør holde Kristian Thulesen Dahl vågen om natten: DF mister vælgere til både Nye Borgerlige og Socialdemokratiet på samme tid – og ovenikøbet ser en del af DF-vælgerne fra 2015 også ud til at vælge sofaen i 2019.

Dansk Folkeparti har i årtier drømt om at overtage De Radikales position som partiet i midten, der kan vippe magten den ene eller den anden vej. Sådan kan det godt ende – men DF kan også blive fanget i det indre opbrud, der ligger i forvandlingen fra protest- til regeringsparti.

VENSTRE ER HÅRDT ramt af den indre splittelse mellem dem, der har nået grænsen for udlændingestramninger, og dem, der er parat til gå videre. Splittelsen var tydelig på partiets landsmøde forleden.

Inden for den seneste måned har begge de to store borgerlige aviser, Berlingske og Jyllands-Posten, bragt lederartikler, der advarede mod flere symbolpolitiske markeringer på udlændingeområdet. Det er uden tvivl en holdning, der deles af mange menige og ledende venstrefolk, men mandaternes logik er brutal: Uden DF er der intet flertal for en Venstre-ledet regering.

Det indre opbrud ligger klar til at manifestere sig, når magten en dag måtte være tabt.

Socialdemokratiet er overraskende nok det af de tre partier, hos hvem det indre opbrud fylder mindst. Partiet har med åbne øjne valgt en strategi, hvor udlændinge ikke igen må koste de afgørende stemmer. Partiets topledelse er samtidig selv oprigtig bekymret over tilstrømning af både EU-borgere og endnu fattigere flygtninge og migranter, og derfor står Socialdemokratiet klippefast på den hårde kurs. Baglandet har forstået budskabet, og der høres stort set ingen murren i krogene.

Strategien har hentet stemmer hen over midten – og kostet nogenlunde lige så mange stemmer til De Radikale og venstrefløjen.

Men efter valget venter et opbrud. I tilfælde af nederlag vil det være et åbent spørgsmål, om baglandet har tålmodighed til endnu fire år med udviste børn på Sjælsmark Kaserne og stop for konventionsflygtninge.

I tilfælde af en sejr vil Socialdemokratiet få til opgave at bevise, at det som mindretalsregering kan ophæve bloklogikken og føre politik med DF på nogle områder og med venstrefløjen på andre.

På den måde kan valget i 2019 blive et paradoksalt valg: Partiernes styrkeforhold vil være stort set uændret. Men alligevel vil intet være som før. Sådan ser et opbrud ud på dansk.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Et dataetisk råd med muskler, tak Et dataetisk råd med muskler, tak Næste artikel 8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere 8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.