Sammenhængskraft er Danmarks stærkeste kort

Danskernes tillid til hinanden og samfundet kan blive en stærk global konkurrencefordel. Vi ved godt, at vi er i samme båd og kun kommer ud af krisen, hvis vi ror i takt.

I weekenden besøgte jeg Amsterdam sammen med min datter Esther. Hun er 10 år, og vi havde som forberedelse læst Anne Franks Dagbog. Det er der god historieundervisning i, og da min far er jøde, er dagbogen naturligvis ekstra nærværende. Vi besøgte også Anne Franks hus, der er en meget bevægende oplevelse, som man uanset baggrund ikke går uberørt fra. Men det er klart, at ikke alle stiller det samme spørgsmål som min datter: Mor, hvad ville der være sket med os, hvis vi havde levet under krigen?

Mit svar var, at modige mennesker ville have sejlet os til Sverige.

Der er jo mange myter og forklaringsmodeller på, hvorfor så mange danske jøder overlevede besættelsen, og alt var bestemt ikke rosenrødt. Men personligt tror jeg, at en af de væsentlige årsager til at så mange danske jøder, i modsætning til de hollandske, trods alt overlevede krigen, skyldes den danske sammenhængskraft. Både dengang og nu er vi danskere tættere forbundne til hinanden økonomisk, socialt og kulturelt end i mange andre lande, måske oven i købet mere, end vi vil være ved.

Uden sammenligning med redningen af danske jøder i øvrigt, vil jeg påstå, at sammenhængskraft er et særligt stærkt fænomen i Danmark, noget som skal være med til at føre os gennem den økonomiske krise, der ser ud til at bide sig hårdere og hårdere fast.

Ganske vist er både den private og offentlige sektor under et gevaldigt produktivitetsmæssigt pres for at levere hurtigere, billigere, bedre, og arbejdsløshedstal og vækstprognoserne er i hvert fald på kort sigt dystre.

Men bag de blinkende advarselslamper synes jeg, at man kan ane en bevægelse af nytænkning og en grundlæggende tillid i det danske samfund. Vi ved godt, at vi er i samme båd og kun kommer ud af krisen ved at ro i takt. Mandag formiddag skød Erhvervs- og Byggestyrelsen årets iværksætteruge i gang. Og her var et af budskaberne, at vi skal udnytte dét, at vi stort set alle sammen kender og har tillid til hinanden til en konkurrencefordel.

Et eksempel kunne være det øgede fokus på og accept af ny velfærdsteknologi. Danskerne har indset, at vi er nødt til at udvikle og implementere langt flere avancerede teknologiske løsninger i f.eks. vores sociale sektor. Det gælder både ældre i København, som får stimuleret deres behov for berøring gennem robot-husdyr eller syge i Nordjylland, der konsulterer lægen hjemmefra via computeren. Vi er relativt hurtige til at tage den nye teknologi til os, hvilket ikke bare skaber luft i en presset offentlig sektor, men også gode muligheder for at gøre velfærdsteknologi til en eksportsucces.

Et andet eksempel på nytænkning er, at rigtigt mange folkeskoler og ungdomsuddannelser de senere år er begyndt at arbejde seriøst med begreber som innovation og iværksætteri. Mange skoleledere og undervisere har grebet idéen om, at de ikke længere kun skal bidrage med faglighed og dannelse, men også være med til at udvikle løsninger på samfundsproblemstillinger ved at understøtte den kreative forståelse og de tværfaglige kompetencer. Det giver de unge helt andre forudsætninger for selv at skabe og udvikle, end min generation havde.

Et tredje eksempel handler om vores fleksible arbejdsmarkedsmodel, der inkluderer en struktur for efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling. Modellen betyder, at vi på trods af et relativt højt lønniveau og gode arbejdsvilkår, stadig er et rimeligt interessant land at investere i. Denne fordel er dog under et stigende pres.

Vi skal stadig have meget højere ambitioner for kvaliteten i vores uddannelse, forskning og innovationsindsats. Og vi er nødt til at højne vores globale udsyn og mindske vores selvtilstrækkelighed. Men får vi mikset globalt udsyn og modet til nytænkning med den særlige danske sammenhængskraft baseret på tillid og åbenhed, kan det blive den cocktail, der bringer os helskindet gennem den globale økonomiske krise.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu