Scenekunstens støttekroner går til København

7 ud af 10 statskroner til scenekunst udbetales i hovedstaden, konkluderer analyse fra landsforeningen Danmark på Vippen.

Når statens støtte til teater, ballet, opera med mere uddeles, er det Region Hovedstaden, der modtager langt de fleste støttekroner, nemlig 69 pct. Region Midtjylland modtager 15 pct., mens regionerne Syddanmark, Nordjylland og Sjælland modtager hhv. 8, 6 og 2 pct. til scenekunst.

Det viser en analyse, som Danmark på Vippen har udarbejdet i forbindelse med en konference om fremtidens scenekunst. 

I alt får scener i Region Hovedstaden 69 pct. af de 1,2 mia. kr. staten yder i støtte til scenekunsten.

Kulturministeriet yder tilskud til scenekunstformål via en række konti på finansloven. Det Kongelige Teater har sin egen særskilte støtteordning og modtager 42 pct. af den samlede støtte til scenekunst, hvilket svarer til lidt over 500 mio. kr.

Til sammenligning modtager de store institutionsteatre, herunder landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg, tilsammen 20 pct. af støtten. I tallene indgår ikke turnevirksomhed.

Læs hele analysen her.

 

Forrige artikel Kontanthjælp avler lavere uddannelsesniveau Kontanthjælp avler lavere uddannelsesniveau Næste artikel Ny dataforordning koster virksomhederne milliarder Ny dataforordning koster virksomhederne milliarder