Se verden med friske øjne

En alvorlig hindring for organisatorisk fornyelse er et udbredt tunnelsyn, som forhindrer mange ledere i at se det større billede.

I april 2012 præsenterede Hans Jørgen Wiberg en usædvanlig idé under en startup-event i Aarhus. Wiberg, der er svagtseende, havde identificeret en mulighed for at hjælpe blinde klare daglige opgaver ved at koble dem op med seende frivillige. Hans enkle idé fik medvind. I dag forbinder appen Be My Eyes 30.000 blinde mennesker med knap 400.000 seende hjælpere globalt. Forestil dig, at det var muligt at udstyre moderne ledere med et lignende sæt friske øjne? Hvad ville de så få øje på? Kan nye opdagelser få dem til at ændre deres opfattelse af virkeligheden?

Ledere beskytter deres verdenssyn og meningen, de udleder fra det, nøjagtig som alle andre. I bogen “Innovation and Entrepreneurship” skrev ledelsestænkeren Peter Drucker om de mentale huller, der findes imellem vores opfattelse og virkeligheden. Drucker så disse uoverensstemmelser som en invitation til at innovere, til at skabe noget nyt og anderledes.

Vi lever i en interessant tid præget af store økonomiske, teknologiske og sociopolitiske forandringer. Den fjerde industrielle revolution er vel undervejs og deler tørre tæsk ud til dem, der satser på det sikre og velkendte. Omskiftelighed, usikkerhed, kompleksitet og tvetydighed er konstante udfordringer i hverdagen. Ingen organisation, industri eller nation er immun over for skiftende kulturer. Spørgsmålet er, hvordan vi bruger det aktuelle kulturskifte til at erstatte forældede industrielle tankesæt og handlemåder.

Vi har store muligheder for genopfindelse. Historien lærer os, at kulturel innovation er udløst af et nyt narrativ. Det er ved at granske, hvad vi har kært, og hvordan vi ønsker at leve, at vi skaber en ny fortælling og finder en bedre praksis.

Utallige undersøgelser af mening, engagement og formål viser, at der findes stærke modsætninger mellem, hvad nutidens medarbejdere ønsker, og hvad deres organisationer er i stand til at give dem. Organisationer forbliver relevante ved løbende at udfordre status quo og kritisk forholde sig til måden, de opererer på. Deres ledere er ikke kun nødt til at spørge, om de gør tingene rigtigt, eller om de gør de rigtige ting. De må også løbende stille sig selv et dybere filosofisk spørgsmål: Hvad er rigtigt? Hensigten med at udforske dette spørgsmål er ikke at nå frem til et endegyldigt svar, men at forblive nysgerrige, udforske og eksperimentere.

Vi befinder os i en fremskreden overgangsalder. I stadiet mellem industrisamfundet og netværkssamfundet. Det er der intet nyt i. Men de seneste år er udviklingen accelereret voldsomt. Vi er i en liminal fase, hvilket inden for antropologiens verden er en mellemfase i overgangen fra noget velkendt til noget nyt. Det udfordrer os på vores verdensbillede, identitet og værdier. Det kræver en omstilling i de mentale modeller, kompetencer, adfærdsmønstre og systemer, som præger mange organisationer i dag. Frem for bare at arbejde i systemet vil flere ledere fremover blive udfordret af at skulle arbejde  systemet.

Tunnelsynet

En alvorlig hindring for organisatorisk fornyelse er et udbredt tunnelsyn, som forhindrer mange ledere i at se det større billede. Det er doven tænkning at tro, at vi blot skal omfavne nye teknologier, forretningsmodeller og processer for at være på forkant. Klimaorganisationen Movement Generation har en mere nyttig måde at sætte samfundsudviklingen i perspektiv på ved at tænke i chok og skred.

Chok er akutte forstyrrelser, der rykker os ud af vores comfort zone og ændrer vores omhyggeligt lagte planer. Sammenbruddet i den globale økonomi i 2008 var en sådan begivenhed. Jordskælvet og tsunamien, der rystede Japan i 2011 og forårsagede den nukleare katastrofe på Fukushima Daiichi, er en anden. Når vi rammes af terroranslag, England melder sig ud af EU, eller Donald Trump indtager verdens mægtigste embede i USA oplever vi lignende chok.

Skred er trinvise forskydninger, der udfolder sig over tid. Det er tendenser, der er glatte som våd sæbe. De smutter ofte ud af vores bevidsthed, fordi vi har svært ved at forholde os til dem og ikke kan overskue deres langsigtede konsekvenser. I denne kategori findes klimaforandringer, stigende ulighed, teknologiske fremskridt, øget urbanisering og demografiske forskydninger. Vi ved for eksempel, at den globale befolkning vil udgøre 9,7 milliarder i 2050, og at mere end en tredjedel af verdens børn og fremtid lever i Afrika til den tid. Kunstig intelligens og virtual reality er andre skred, der vil få stor indflydelse på, hvordan vi lever, lærer, arbejder – og potentielt elsker – i fremtiden.

Chok og skred nedbryder vores modstand mod forandringer og virker ofte som katalysatorer for at iværksætte nødvendige reformer. Mange ledere mærker allerede, at vores industrielle arvegods i form af ledelsesmodeller og organisationsformer er under pres. På mange måder er vi ude af trit med tiden. For at handle klogt på forkant med fremtiden er der fire forbundne skift, enhver leder må forholde sig til.

Et mindsetskifte begynder med en vilje til at tilpasse sig og acceptere, at mange af fremtidens udfordringer ikke kan løses med fortidens velkendte strategier. Det er en illusion at tro, at kompleksitet kan kontrolleres gennem hierarkier, regneark og topdown-ordrer. Vi skal gøre op med verdens dummeste idé, som tidligere General Electrics CEO Jack Welch har kaldt det. Nemlig at en virksomhed eksisterer med det primære formål at maksimere udbyttet for aktionærerne. Det er i stedet ved at forfølge et højere formål og langsigtede mål, såsom medarbejdertilfredshed, kundeorientering og innovation, at organisationer efterlader sig en varig arv.

Et kompetenceskifte er tvingende nødvendigt i en automatiseret fremtid. Masser af jobs bliver overflødiggjort, og nye opstår, i takt med at banebrydende teknologier modnes og udbredes. Færdigheder som kompleks problemløsning, kritisk tænkning, empati og kreativitet bliver særligt efterspurgte i en digital tidsalder. Det er en massiv opgave at udvikle disse kompetencer, og vi kan ikke kun satse på etablerede, formelle uddannelser. Særligt vidensorganisationer har brug for læringsorienterede medarbejdere, der kan tilpasse sig skiftende kontekster gennem en systematisk tilgang til personlig knowledge mastery.

Et adfærdsskifte relaterer sig til måden, organisationers kollektive verdenssyn manifesterer sig i daglige handlinger og beslutninger. I et forbundet, globalt og netværksbaseret samfund bliver organisationer mere transparente og sårbare. Det formindsker kunders og medarbejderes tolerance, hvad angår umoralsk og forkert adfærd. At ændre et indgroet adfærdsmønster er en af de mest udfordrende opgaver på grund af særinteresser. Når topledere for eksempel belønnes for kortsigtede gevinster i stedet for værdiskabende investeringer, tages en hel organisationskultur som gidsel.

Et systemskifte betyder, at vi skal nytænke, hvordan vores organisationer fungerer bedst muligt. Et snævert fokus på at optimere de allerede eksisterende strukturer, processer og politikker vil ikke være tilstrækkeligt for at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere fremover. Som karrierer bliver mere flydende, midlertidige og kontraktmæssige, ønsker folk at arbejde med og for virksomheder, der tjener et højere formål, behandler dem med respekt og tilbyder unikke læringsmuligheder.

Ansvarligt lederskab

Temaet for World Economic Forums nylige topmøde var ansvarligt og responsivt lederskab. Det skortede ikke på gajolpakke-visdom i Davos. Theresa May illustrerede det tydeligst, da hun refererede til den britiske politiker Edmund Burkes udsagn om, at vi må forandre for at bevare. Hvad vi skal forandre, var der dog få bud på.

Et ansvarligt lederskab bygger på, at forstå de fire skift og deres indbyrdes sammenhæng. At beskæftige sig med dem er hverken en hurtig løsning eller en strategisk engangsforeteelse. Læring er strategien i en foranderlig verden. Det er gennem læring, at vi responderer på omverdenen og opbygger kapaciteten til at leve frem for blot at overleve og halse bag efter udviklingen.

Organisationer transformerer sig ikke. Det gør mennesker derimod. Ledere tror alt for ofte, at de kan ændre deres organisation uden at investere sig selv personligt i projektet. Lev Tolstoj formulerede det klart, da han bekendtgjorde, at alle tænker på at forandre verden, men ingen tænker på at ændre sig selv. Ledere skal finde en ny modenhed i sig selv for at kunne navigere i det igangværende kulturskifte. I en tid, hvor forandringerne accelererer, er ledere nødt til at udvikle en adaptiv livsforståelse. Det er evnen til at forudse, fornemme og analysere skiftende situationer og handle klogt i rette tid. De, som insisterer på at grave dybere grøfter for at modstå den nye virkelighed, vil i sidste ende nå så dybt, at de ikke længere kan se udviklingen i landskabet foran dem. Desværre er der ingen app, som kan kompensere for denne selvforskyldte blindhed.

Kenneth Mikkelsen er en førende international ekspert i ledelse, læring og globale tendenser. Kenneth er associeret ved Peter Drucker Society og stifter af St. Martin’s School i Cameroun. Han klæder som forfatter, foredragsholder, rådgiver og læringsdesigner ledere og organisationer på til bedre at kunne navigere i en foranderlig ?verden. Sammen med engelske Richard Martin har han skrevet bogen The Neo-Generalist, der af Inc. Magazine i USA er fremhævet som en af tre bøger om kreativitet og ledelse, du bør læse i 2017. Du kan følge ham på Twitter: @LeadershipABC

Forrige artikel Farvel til strategierne Næste artikel Ledernes moralske dilemma

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.