Jo, verdensmålene må gerne styre universiteternes forskning

KOMMENTAR: Universiteterne spiller en central rolle i at producere den viden og uddannelse, der muliggør opnåelsen af FN’s 17 verdensmål. En koordineret indsats på de danske universiteter er derfor et oplagt skridt.

I løbet af sommeren har Syddansk Universitet ved dets rektor meddelt, at universitetet i fremtiden vil arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål, den såkaldte 2030-dagsorden.

Det er blevet tilkendegivet, at universitetet vil intensivere undervisning og forskning inden for de områder, som verdensmålene omfatter. Det har selvfølgelig givet anledning til en vis diskussion i medierne, hvilket er godt.

Vores holdning er meget klar: Vi mener, at det er en klog beslutning, og at alle danske universiteter eksplicit bør interessere sig for og arbejde med verdensmålene – og gennemføre en koordineret indsats med dette for øje.

Et universitet, et fakultet og et institut vælger, træffer beslutninger; vælger forskning, undervisning, udviklingsretning; ansætter og afskediger; bevilger penge og ressourcer til nogle formål og afviser andre; søger midler og støtte til nogle projekter, og ikke til andre.

Hver dag træffes der på alle niveauer på et universitet – bestyrelse, fakultet, institut, afdeling, forskergruppe – beslutninger, der alle har konsekvenser for undervisning og forskning. At afvise at tage stilling til verdensmålene ud fra det argument, at der eksisterer forskningsfrihed på et universitet, er efter vores opfattelse en misforståelse, både af hvad forskningsfrihed er, og hvad der foregår og skal foregå på et universitet.

Verdensmålene kan opfattes som en katalysator, der retter sig mod alle lande, virksomheder, universiteter, kommuner og borgere. Men verdensmålene giver ikke en drejebog for bæredygtig udvikling. De giver en vision for den verden, vi ønsker for vores børn og børnebørn. Det er herefter op til alle samfundsaktører at udfylde de rammer, som denne vision angiver.

Derfor: Hvis verdensmålene skal indfries, bliver vi andre som borgere, forbrugere, politikere, ledere på forskellige områder nødt til at forholde os til dem, og det er kun rimeligt, for vi har hver især et medansvar for den planet, hvis udvikling det drejer sig om.

Vi har brug for viden

Ingen er imod bæredygtig udvikling, men for mange har fortsat det indtryk, at bæredygtig udvikling betragtes som værende nice to have. Intet kunne være mere forkert. Bæredygtig udvikling er need to have, hvis vi ønsker en verden, hvor mennesker fortsat trives. Menneskeheden må bestandigt være optaget af udviklingsretning og udviklingshastighed for en række fænomener og parametre på planeten Jorden.

Aktuelt drejer det sig om de 17 verdensmål og de dimensioner, som disse mål handler om, for eksempel klima, energi, byudvikling, sundhed, fødevarer, uddannelse og innovation. På alle disse områder besidder vi en vis viden om de enkelte fænomener og parametre, om relationer og gensidige afhængigheder mellem dem og selvfølgelig også om, hvordan de bevidst kan påvirkes gennem forskellige indsatser.

Skal et samfund arbejde med at ændre landets eller klodens udviklingsretning og -hastighed, kræver det til at begynde med, at man 1) har viden om den aktuelle tilstand på de forskellige dimensioner eller områder, som man fokuserer på, og dernæst 2) konkretiseringer af, hvor man stræber efter, at landet eller verden skal bevæge sig hen, det vil sige formulering af visioner for fremtidige tilstande på de forskellige områder, som man aktuelt fokuserer på, for eksempel de 17 verdensmål.

Med andre ord: Man kan ikke lede eller styre uden at vide, hvor man er, og hvor man vil hen. Der foregår i øjeblikket i Danmark et arbejde med at kortlægge Danmarks situation eller tilstand på de enkelte verdensmålsdimensioner. Det er det såkaldte baseline-projekt, der er forankret i Danmarks Statistik og finansieres af en række danske fonde.

Der eksisterer allerede stor viden om verdensmålene og deres eventuelle realisering eller implementering. Men der er naturligvis også store huller, uopdyrkede områder, mangelfuld eller utilstrækkelig viden. Der ligger meget store forsknings- og formidlingsopgaver forude, der blandt andet handler om at forstå noget af den kompleksitet, der kommer af, at det netop er planeten Jordens bæredygtige udvikling, det handler om – og ikke Danmarks udvikling isoleret set.

Danske universiteter kan hjælpe resten af verden

Det er op til hvert enkelt universitet at beslutte, om verdensmålene indeholder udfordringer og muligheder, som universitetet kan, bør og vil tage op – ud over, hvad man allerede gør. En række spørgsmål, de bør stille sig selv, er:

  • Er den forskning, som det enkelte universitet lige nu gennemfører, organiseret hensigtsmæssigt, dels generelt og dels eventuelt specifikt set i forhold til ét eller flere af verdensmålene og relevante sammenhænge eller gensidige afhængigheder mellem enkelte mål?
  • Sker der en tilstrækkelig og relevant koordinering, når nye forskningsprojekter formuleres og igangsættes, igen dels generelt og specifikt i forhold til verdensmålene – eller bør der ske en sådan koordinering og overvejelse?
  • Udbyder universitet de relevante uddannelser, dels set i forhold til en generel vurdering af fremtidige behov, men også relevante uddannelser set specifikt i forhold til krav og behov, der udgår fra verdensmålene og deres eventuelle realisering?

Danmark og verden har behov for, at verdensmålene tages alvorligt, hvis man tror på de politiske, forskningsmæssige og andre vurderinger, der forudsiger, at meget i verden vil gå alvorligt galt, såfremt vi ikke lykkes med at implementere verdensmålene.

Vi ved fra den rapport om verdens tilstand på verdensmålenes områder, der præsenteres på FN’s Generalforsamling om få uger (’Global Sustainable Development Report 2019’), at udviklingen i verden på vigtige områder lige nu går i den forkerte retning, og vi ved, at vi ikke når verdensmålenes ambitioner inden 2030 med de ændringshastigheder, der i øjeblikket kan registreres.

Kunne man forestille sig, at danske universiteter vil tage nogle af de udfordringer op, der er forbundet med at forstå og implementere verdensmålene? Det er gigantiske opgaver og udfordringer, der er tale om, dels i en isoleret dansk sammenhæng, men selvfølgelig endnu mere, hvis man løfter blikket og ser verdensmålene i globale sammenhænge, hvad det selvfølgelig ultimativt handler om.

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde, en koordineret indsats mellem danske universiteter med det formål at studere, forske og undervise i fag, i retninger og på måder, der handler om og bidrager til bæredygtig global udvikling?

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på disse områder? Og kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem fonde og universiteter?

Danmarks samfundsaktører står selvfølgelig ikke alene med et ansvar i forhold til indfrielse af verdensmålene, men fordi der i Danmark er et enormt tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og det politiske system, er Danmark velplaceret til at hjælpe verden som helhed til opnå en bæredygtig udvikling.

Vi mener, at de danske universiteter kan og bør gøre en forskel i forhold til indfrielse af den fremtidsvision, der tegnes i verdensmålene, og det sker kun, hvis universiteterne tager en bevidst og aktiv beslutning om at tage verdensmålene til sig.

---
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Næste artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.