Jo, verdensmålene må gerne styre universiteternes forskning

KOMMENTAR: Universiteterne spiller en central rolle i at producere den viden og uddannelse, der muliggør opnåelsen af FN’s 17 verdensmål. En koordineret indsats på de danske universiteter er derfor et oplagt skridt.

I løbet af sommeren har Syddansk Universitet ved dets rektor meddelt, at universitetet i fremtiden vil arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål, den såkaldte 2030-dagsorden.

Det er blevet tilkendegivet, at universitetet vil intensivere undervisning og forskning inden for de områder, som verdensmålene omfatter. Det har selvfølgelig givet anledning til en vis diskussion i medierne, hvilket er godt.

Vores holdning er meget klar: Vi mener, at det er en klog beslutning, og at alle danske universiteter eksplicit bør interessere sig for og arbejde med verdensmålene – og gennemføre en koordineret indsats med dette for øje.

Et universitet, et fakultet og et institut vælger, træffer beslutninger; vælger forskning, undervisning, udviklingsretning; ansætter og afskediger; bevilger penge og ressourcer til nogle formål og afviser andre; søger midler og støtte til nogle projekter, og ikke til andre.

Hver dag træffes der på alle niveauer på et universitet – bestyrelse, fakultet, institut, afdeling, forskergruppe – beslutninger, der alle har konsekvenser for undervisning og forskning. At afvise at tage stilling til verdensmålene ud fra det argument, at der eksisterer forskningsfrihed på et universitet, er efter vores opfattelse en misforståelse, både af hvad forskningsfrihed er, og hvad der foregår og skal foregå på et universitet.

Verdensmålene kan opfattes som en katalysator, der retter sig mod alle lande, virksomheder, universiteter, kommuner og borgere. Men verdensmålene giver ikke en drejebog for bæredygtig udvikling. De giver en vision for den verden, vi ønsker for vores børn og børnebørn. Det er herefter op til alle samfundsaktører at udfylde de rammer, som denne vision angiver.

Derfor: Hvis verdensmålene skal indfries, bliver vi andre som borgere, forbrugere, politikere, ledere på forskellige områder nødt til at forholde os til dem, og det er kun rimeligt, for vi har hver især et medansvar for den planet, hvis udvikling det drejer sig om.

Vi har brug for viden

Ingen er imod bæredygtig udvikling, men for mange har fortsat det indtryk, at bæredygtig udvikling betragtes som værende nice to have. Intet kunne være mere forkert. Bæredygtig udvikling er need to have, hvis vi ønsker en verden, hvor mennesker fortsat trives. Menneskeheden må bestandigt være optaget af udviklingsretning og udviklingshastighed for en række fænomener og parametre på planeten Jorden.

Aktuelt drejer det sig om de 17 verdensmål og de dimensioner, som disse mål handler om, for eksempel klima, energi, byudvikling, sundhed, fødevarer, uddannelse og innovation. På alle disse områder besidder vi en vis viden om de enkelte fænomener og parametre, om relationer og gensidige afhængigheder mellem dem og selvfølgelig også om, hvordan de bevidst kan påvirkes gennem forskellige indsatser.

Skal et samfund arbejde med at ændre landets eller klodens udviklingsretning og -hastighed, kræver det til at begynde med, at man 1) har viden om den aktuelle tilstand på de forskellige dimensioner eller områder, som man fokuserer på, og dernæst 2) konkretiseringer af, hvor man stræber efter, at landet eller verden skal bevæge sig hen, det vil sige formulering af visioner for fremtidige tilstande på de forskellige områder, som man aktuelt fokuserer på, for eksempel de 17 verdensmål.

Med andre ord: Man kan ikke lede eller styre uden at vide, hvor man er, og hvor man vil hen. Der foregår i øjeblikket i Danmark et arbejde med at kortlægge Danmarks situation eller tilstand på de enkelte verdensmålsdimensioner. Det er det såkaldte baseline-projekt, der er forankret i Danmarks Statistik og finansieres af en række danske fonde.

Der eksisterer allerede stor viden om verdensmålene og deres eventuelle realisering eller implementering. Men der er naturligvis også store huller, uopdyrkede områder, mangelfuld eller utilstrækkelig viden. Der ligger meget store forsknings- og formidlingsopgaver forude, der blandt andet handler om at forstå noget af den kompleksitet, der kommer af, at det netop er planeten Jordens bæredygtige udvikling, det handler om – og ikke Danmarks udvikling isoleret set.

Danske universiteter kan hjælpe resten af verden

Det er op til hvert enkelt universitet at beslutte, om verdensmålene indeholder udfordringer og muligheder, som universitetet kan, bør og vil tage op – ud over, hvad man allerede gør. En række spørgsmål, de bør stille sig selv, er:

  • Er den forskning, som det enkelte universitet lige nu gennemfører, organiseret hensigtsmæssigt, dels generelt og dels eventuelt specifikt set i forhold til ét eller flere af verdensmålene og relevante sammenhænge eller gensidige afhængigheder mellem enkelte mål?
  • Sker der en tilstrækkelig og relevant koordinering, når nye forskningsprojekter formuleres og igangsættes, igen dels generelt og specifikt i forhold til verdensmålene – eller bør der ske en sådan koordinering og overvejelse?
  • Udbyder universitet de relevante uddannelser, dels set i forhold til en generel vurdering af fremtidige behov, men også relevante uddannelser set specifikt i forhold til krav og behov, der udgår fra verdensmålene og deres eventuelle realisering?

Danmark og verden har behov for, at verdensmålene tages alvorligt, hvis man tror på de politiske, forskningsmæssige og andre vurderinger, der forudsiger, at meget i verden vil gå alvorligt galt, såfremt vi ikke lykkes med at implementere verdensmålene.

Vi ved fra den rapport om verdens tilstand på verdensmålenes områder, der præsenteres på FN’s Generalforsamling om få uger (’Global Sustainable Development Report 2019’), at udviklingen i verden på vigtige områder lige nu går i den forkerte retning, og vi ved, at vi ikke når verdensmålenes ambitioner inden 2030 med de ændringshastigheder, der i øjeblikket kan registreres.

Kunne man forestille sig, at danske universiteter vil tage nogle af de udfordringer op, der er forbundet med at forstå og implementere verdensmålene? Det er gigantiske opgaver og udfordringer, der er tale om, dels i en isoleret dansk sammenhæng, men selvfølgelig endnu mere, hvis man løfter blikket og ser verdensmålene i globale sammenhænge, hvad det selvfølgelig ultimativt handler om.

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde, en koordineret indsats mellem danske universiteter med det formål at studere, forske og undervise i fag, i retninger og på måder, der handler om og bidrager til bæredygtig global udvikling?

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på disse områder? Og kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem fonde og universiteter?

Danmarks samfundsaktører står selvfølgelig ikke alene med et ansvar i forhold til indfrielse af verdensmålene, men fordi der i Danmark er et enormt tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og det politiske system, er Danmark velplaceret til at hjælpe verden som helhed til opnå en bæredygtig udvikling.

Vi mener, at de danske universiteter kan og bør gøre en forskel i forhold til indfrielse af den fremtidsvision, der tegnes i verdensmålene, og det sker kun, hvis universiteterne tager en bevidst og aktiv beslutning om at tage verdensmålene til sig.

---
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Næste artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.