Jo, verdensmålene må gerne styre universiteternes forskning

KOMMENTAR: Universiteterne spiller en central rolle i at producere den viden og uddannelse, der muliggør opnåelsen af FN’s 17 verdensmål. En koordineret indsats på de danske universiteter er derfor et oplagt skridt.

I løbet af sommeren har Syddansk Universitet ved dets rektor meddelt, at universitetet i fremtiden vil arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål, den såkaldte 2030-dagsorden.

Det er blevet tilkendegivet, at universitetet vil intensivere undervisning og forskning inden for de områder, som verdensmålene omfatter. Det har selvfølgelig givet anledning til en vis diskussion i medierne, hvilket er godt.

Vores holdning er meget klar: Vi mener, at det er en klog beslutning, og at alle danske universiteter eksplicit bør interessere sig for og arbejde med verdensmålene – og gennemføre en koordineret indsats med dette for øje.

Et universitet, et fakultet og et institut vælger, træffer beslutninger; vælger forskning, undervisning, udviklingsretning; ansætter og afskediger; bevilger penge og ressourcer til nogle formål og afviser andre; søger midler og støtte til nogle projekter, og ikke til andre.

Hver dag træffes der på alle niveauer på et universitet – bestyrelse, fakultet, institut, afdeling, forskergruppe – beslutninger, der alle har konsekvenser for undervisning og forskning. At afvise at tage stilling til verdensmålene ud fra det argument, at der eksisterer forskningsfrihed på et universitet, er efter vores opfattelse en misforståelse, både af hvad forskningsfrihed er, og hvad der foregår og skal foregå på et universitet.

Verdensmålene kan opfattes som en katalysator, der retter sig mod alle lande, virksomheder, universiteter, kommuner og borgere. Men verdensmålene giver ikke en drejebog for bæredygtig udvikling. De giver en vision for den verden, vi ønsker for vores børn og børnebørn. Det er herefter op til alle samfundsaktører at udfylde de rammer, som denne vision angiver.

Derfor: Hvis verdensmålene skal indfries, bliver vi andre som borgere, forbrugere, politikere, ledere på forskellige områder nødt til at forholde os til dem, og det er kun rimeligt, for vi har hver især et medansvar for den planet, hvis udvikling det drejer sig om.

Vi har brug for viden

Ingen er imod bæredygtig udvikling, men for mange har fortsat det indtryk, at bæredygtig udvikling betragtes som værende nice to have. Intet kunne være mere forkert. Bæredygtig udvikling er need to have, hvis vi ønsker en verden, hvor mennesker fortsat trives. Menneskeheden må bestandigt være optaget af udviklingsretning og udviklingshastighed for en række fænomener og parametre på planeten Jorden.

Aktuelt drejer det sig om de 17 verdensmål og de dimensioner, som disse mål handler om, for eksempel klima, energi, byudvikling, sundhed, fødevarer, uddannelse og innovation. På alle disse områder besidder vi en vis viden om de enkelte fænomener og parametre, om relationer og gensidige afhængigheder mellem dem og selvfølgelig også om, hvordan de bevidst kan påvirkes gennem forskellige indsatser.

Skal et samfund arbejde med at ændre landets eller klodens udviklingsretning og -hastighed, kræver det til at begynde med, at man 1) har viden om den aktuelle tilstand på de forskellige dimensioner eller områder, som man fokuserer på, og dernæst 2) konkretiseringer af, hvor man stræber efter, at landet eller verden skal bevæge sig hen, det vil sige formulering af visioner for fremtidige tilstande på de forskellige områder, som man aktuelt fokuserer på, for eksempel de 17 verdensmål.

Med andre ord: Man kan ikke lede eller styre uden at vide, hvor man er, og hvor man vil hen. Der foregår i øjeblikket i Danmark et arbejde med at kortlægge Danmarks situation eller tilstand på de enkelte verdensmålsdimensioner. Det er det såkaldte baseline-projekt, der er forankret i Danmarks Statistik og finansieres af en række danske fonde.

Der eksisterer allerede stor viden om verdensmålene og deres eventuelle realisering eller implementering. Men der er naturligvis også store huller, uopdyrkede områder, mangelfuld eller utilstrækkelig viden. Der ligger meget store forsknings- og formidlingsopgaver forude, der blandt andet handler om at forstå noget af den kompleksitet, der kommer af, at det netop er planeten Jordens bæredygtige udvikling, det handler om – og ikke Danmarks udvikling isoleret set.

Danske universiteter kan hjælpe resten af verden

Det er op til hvert enkelt universitet at beslutte, om verdensmålene indeholder udfordringer og muligheder, som universitetet kan, bør og vil tage op – ud over, hvad man allerede gør. En række spørgsmål, de bør stille sig selv, er:

  • Er den forskning, som det enkelte universitet lige nu gennemfører, organiseret hensigtsmæssigt, dels generelt og dels eventuelt specifikt set i forhold til ét eller flere af verdensmålene og relevante sammenhænge eller gensidige afhængigheder mellem enkelte mål?
  • Sker der en tilstrækkelig og relevant koordinering, når nye forskningsprojekter formuleres og igangsættes, igen dels generelt og specifikt i forhold til verdensmålene – eller bør der ske en sådan koordinering og overvejelse?
  • Udbyder universitet de relevante uddannelser, dels set i forhold til en generel vurdering af fremtidige behov, men også relevante uddannelser set specifikt i forhold til krav og behov, der udgår fra verdensmålene og deres eventuelle realisering?

Danmark og verden har behov for, at verdensmålene tages alvorligt, hvis man tror på de politiske, forskningsmæssige og andre vurderinger, der forudsiger, at meget i verden vil gå alvorligt galt, såfremt vi ikke lykkes med at implementere verdensmålene.

Vi ved fra den rapport om verdens tilstand på verdensmålenes områder, der præsenteres på FN’s Generalforsamling om få uger (’Global Sustainable Development Report 2019’), at udviklingen i verden på vigtige områder lige nu går i den forkerte retning, og vi ved, at vi ikke når verdensmålenes ambitioner inden 2030 med de ændringshastigheder, der i øjeblikket kan registreres.

Kunne man forestille sig, at danske universiteter vil tage nogle af de udfordringer op, der er forbundet med at forstå og implementere verdensmålene? Det er gigantiske opgaver og udfordringer, der er tale om, dels i en isoleret dansk sammenhæng, men selvfølgelig endnu mere, hvis man løfter blikket og ser verdensmålene i globale sammenhænge, hvad det selvfølgelig ultimativt handler om.

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde, en koordineret indsats mellem danske universiteter med det formål at studere, forske og undervise i fag, i retninger og på måder, der handler om og bidrager til bæredygtig global udvikling?

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på disse områder? Og kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem fonde og universiteter?

Danmarks samfundsaktører står selvfølgelig ikke alene med et ansvar i forhold til indfrielse af verdensmålene, men fordi der i Danmark er et enormt tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og det politiske system, er Danmark velplaceret til at hjælpe verden som helhed til opnå en bæredygtig udvikling.

Vi mener, at de danske universiteter kan og bør gøre en forskel i forhold til indfrielse af den fremtidsvision, der tegnes i verdensmålene, og det sker kun, hvis universiteterne tager en bevidst og aktiv beslutning om at tage verdensmålene til sig.

---
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Næste artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.