Jo, verdensmålene må gerne styre universiteternes forskning

KOMMENTAR: Universiteterne spiller en central rolle i at producere den viden og uddannelse, der muliggør opnåelsen af FN’s 17 verdensmål. En koordineret indsats på de danske universiteter er derfor et oplagt skridt.

I løbet af sommeren har Syddansk Universitet ved dets rektor meddelt, at universitetet i fremtiden vil arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål, den såkaldte 2030-dagsorden.

Det er blevet tilkendegivet, at universitetet vil intensivere undervisning og forskning inden for de områder, som verdensmålene omfatter. Det har selvfølgelig givet anledning til en vis diskussion i medierne, hvilket er godt.

Vores holdning er meget klar: Vi mener, at det er en klog beslutning, og at alle danske universiteter eksplicit bør interessere sig for og arbejde med verdensmålene – og gennemføre en koordineret indsats med dette for øje.

Et universitet, et fakultet og et institut vælger, træffer beslutninger; vælger forskning, undervisning, udviklingsretning; ansætter og afskediger; bevilger penge og ressourcer til nogle formål og afviser andre; søger midler og støtte til nogle projekter, og ikke til andre.

Hver dag træffes der på alle niveauer på et universitet – bestyrelse, fakultet, institut, afdeling, forskergruppe – beslutninger, der alle har konsekvenser for undervisning og forskning. At afvise at tage stilling til verdensmålene ud fra det argument, at der eksisterer forskningsfrihed på et universitet, er efter vores opfattelse en misforståelse, både af hvad forskningsfrihed er, og hvad der foregår og skal foregå på et universitet.

Verdensmålene kan opfattes som en katalysator, der retter sig mod alle lande, virksomheder, universiteter, kommuner og borgere. Men verdensmålene giver ikke en drejebog for bæredygtig udvikling. De giver en vision for den verden, vi ønsker for vores børn og børnebørn. Det er herefter op til alle samfundsaktører at udfylde de rammer, som denne vision angiver.

Derfor: Hvis verdensmålene skal indfries, bliver vi andre som borgere, forbrugere, politikere, ledere på forskellige områder nødt til at forholde os til dem, og det er kun rimeligt, for vi har hver især et medansvar for den planet, hvis udvikling det drejer sig om.

Vi har brug for viden

Ingen er imod bæredygtig udvikling, men for mange har fortsat det indtryk, at bæredygtig udvikling betragtes som værende nice to have. Intet kunne være mere forkert. Bæredygtig udvikling er need to have, hvis vi ønsker en verden, hvor mennesker fortsat trives. Menneskeheden må bestandigt være optaget af udviklingsretning og udviklingshastighed for en række fænomener og parametre på planeten Jorden.

Aktuelt drejer det sig om de 17 verdensmål og de dimensioner, som disse mål handler om, for eksempel klima, energi, byudvikling, sundhed, fødevarer, uddannelse og innovation. På alle disse områder besidder vi en vis viden om de enkelte fænomener og parametre, om relationer og gensidige afhængigheder mellem dem og selvfølgelig også om, hvordan de bevidst kan påvirkes gennem forskellige indsatser.

Skal et samfund arbejde med at ændre landets eller klodens udviklingsretning og -hastighed, kræver det til at begynde med, at man 1) har viden om den aktuelle tilstand på de forskellige dimensioner eller områder, som man fokuserer på, og dernæst 2) konkretiseringer af, hvor man stræber efter, at landet eller verden skal bevæge sig hen, det vil sige formulering af visioner for fremtidige tilstande på de forskellige områder, som man aktuelt fokuserer på, for eksempel de 17 verdensmål.

Med andre ord: Man kan ikke lede eller styre uden at vide, hvor man er, og hvor man vil hen. Der foregår i øjeblikket i Danmark et arbejde med at kortlægge Danmarks situation eller tilstand på de enkelte verdensmålsdimensioner. Det er det såkaldte baseline-projekt, der er forankret i Danmarks Statistik og finansieres af en række danske fonde.

Der eksisterer allerede stor viden om verdensmålene og deres eventuelle realisering eller implementering. Men der er naturligvis også store huller, uopdyrkede områder, mangelfuld eller utilstrækkelig viden. Der ligger meget store forsknings- og formidlingsopgaver forude, der blandt andet handler om at forstå noget af den kompleksitet, der kommer af, at det netop er planeten Jordens bæredygtige udvikling, det handler om – og ikke Danmarks udvikling isoleret set.

Danske universiteter kan hjælpe resten af verden

Det er op til hvert enkelt universitet at beslutte, om verdensmålene indeholder udfordringer og muligheder, som universitetet kan, bør og vil tage op – ud over, hvad man allerede gør. En række spørgsmål, de bør stille sig selv, er:

  • Er den forskning, som det enkelte universitet lige nu gennemfører, organiseret hensigtsmæssigt, dels generelt og dels eventuelt specifikt set i forhold til ét eller flere af verdensmålene og relevante sammenhænge eller gensidige afhængigheder mellem enkelte mål?
  • Sker der en tilstrækkelig og relevant koordinering, når nye forskningsprojekter formuleres og igangsættes, igen dels generelt og specifikt i forhold til verdensmålene – eller bør der ske en sådan koordinering og overvejelse?
  • Udbyder universitet de relevante uddannelser, dels set i forhold til en generel vurdering af fremtidige behov, men også relevante uddannelser set specifikt i forhold til krav og behov, der udgår fra verdensmålene og deres eventuelle realisering?

Danmark og verden har behov for, at verdensmålene tages alvorligt, hvis man tror på de politiske, forskningsmæssige og andre vurderinger, der forudsiger, at meget i verden vil gå alvorligt galt, såfremt vi ikke lykkes med at implementere verdensmålene.

Vi ved fra den rapport om verdens tilstand på verdensmålenes områder, der præsenteres på FN’s Generalforsamling om få uger (’Global Sustainable Development Report 2019’), at udviklingen i verden på vigtige områder lige nu går i den forkerte retning, og vi ved, at vi ikke når verdensmålenes ambitioner inden 2030 med de ændringshastigheder, der i øjeblikket kan registreres.

Kunne man forestille sig, at danske universiteter vil tage nogle af de udfordringer op, der er forbundet med at forstå og implementere verdensmålene? Det er gigantiske opgaver og udfordringer, der er tale om, dels i en isoleret dansk sammenhæng, men selvfølgelig endnu mere, hvis man løfter blikket og ser verdensmålene i globale sammenhænge, hvad det selvfølgelig ultimativt handler om.

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde, en koordineret indsats mellem danske universiteter med det formål at studere, forske og undervise i fag, i retninger og på måder, der handler om og bidrager til bæredygtig global udvikling?

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på disse områder? Og kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem fonde og universiteter?

Danmarks samfundsaktører står selvfølgelig ikke alene med et ansvar i forhold til indfrielse af verdensmålene, men fordi der i Danmark er et enormt tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og det politiske system, er Danmark velplaceret til at hjælpe verden som helhed til opnå en bæredygtig udvikling.

Vi mener, at de danske universiteter kan og bør gøre en forskel i forhold til indfrielse af den fremtidsvision, der tegnes i verdensmålene, og det sker kun, hvis universiteterne tager en bevidst og aktiv beslutning om at tage verdensmålene til sig.

---
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt Næste artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.