Kommentar af 
Steen Hildebrandt
Katherine Richardson

Jo, verdensmålene må gerne styre universiteternes forskning

KOMMENTAR: Universiteterne spiller en central rolle i at producere den viden og uddannelse, der muliggør opnåelsen af FN’s 17 verdensmål. En koordineret indsats på de danske universiteter er derfor et oplagt skridt.

Syddansk Universitet vil intensivere undervisning og forskning på områder med relevans for verdensmålene.
Syddansk Universitet vil intensivere undervisning og forskning på områder med relevans for verdensmålene.Foto: SDU

I løbet af sommeren har Syddansk Universitet ved dets rektor meddelt, at universitetet i fremtiden vil arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål, den såkaldte 2030-dagsorden.

Det er blevet tilkendegivet, at universitetet vil intensivere undervisning og forskning inden for de områder, som verdensmålene omfatter. Det har selvfølgelig givet anledning til en vis diskussion i medierne, hvilket er godt.

Vores holdning er meget klar: Vi mener, at det er en klog beslutning, og at alle danske universiteter eksplicit bør interessere sig for og arbejde med verdensmålene – og gennemføre en koordineret indsats med dette for øje.

Et universitet, et fakultet og et institut vælger, træffer beslutninger; vælger forskning, undervisning, udviklingsretning; ansætter og afskediger; bevilger penge og ressourcer til nogle formål og afviser andre; søger midler og støtte til nogle projekter, og ikke til andre.

Hver dag træffes der på alle niveauer på et universitet – bestyrelse, fakultet, institut, afdeling, forskergruppe – beslutninger, der alle har konsekvenser for undervisning og forskning. At afvise at tage stilling til verdensmålene ud fra det argument, at der eksisterer forskningsfrihed på et universitet, er efter vores opfattelse en misforståelse, både af hvad forskningsfrihed er, og hvad der foregår og skal foregå på et universitet.

Verdensmålene kan opfattes som en katalysator, der retter sig mod alle lande, virksomheder, universiteter, kommuner og borgere. Men verdensmålene giver ikke en drejebog for bæredygtig udvikling. De giver en vision for den verden, vi ønsker for vores børn og børnebørn. Det er herefter op til alle samfundsaktører at udfylde de rammer, som denne vision angiver.

Derfor: Hvis verdensmålene skal indfries, bliver vi andre som borgere, forbrugere, politikere, ledere på forskellige områder nødt til at forholde os til dem, og det er kun rimeligt, for vi har hver især et medansvar for den planet, hvis udvikling det drejer sig om.

Vi har brug for viden

Ingen er imod bæredygtig udvikling, men for mange har fortsat det indtryk, at bæredygtig udvikling betragtes som værende nice to have. Intet kunne være mere forkert. Bæredygtig udvikling er need to have, hvis vi ønsker en verden, hvor mennesker fortsat trives. Menneskeheden må bestandigt være optaget af udviklingsretning og udviklingshastighed for en række fænomener og parametre på planeten Jorden.

Aktuelt drejer det sig om de 17 verdensmål og de dimensioner, som disse mål handler om, for eksempel klima, energi, byudvikling, sundhed, fødevarer, uddannelse og innovation. På alle disse områder besidder vi en vis viden om de enkelte fænomener og parametre, om relationer og gensidige afhængigheder mellem dem og selvfølgelig også om, hvordan de bevidst kan påvirkes gennem forskellige indsatser.

Skal et samfund arbejde med at ændre landets eller klodens udviklingsretning og -hastighed, kræver det til at begynde med, at man 1) har viden om den aktuelle tilstand på de forskellige dimensioner eller områder, som man fokuserer på, og dernæst 2) konkretiseringer af, hvor man stræber efter, at landet eller verden skal bevæge sig hen, det vil sige formulering af visioner for fremtidige tilstande på de forskellige områder, som man aktuelt fokuserer på, for eksempel de 17 verdensmål.

Med andre ord: Man kan ikke lede eller styre uden at vide, hvor man er, og hvor man vil hen. Der foregår i øjeblikket i Danmark et arbejde med at kortlægge Danmarks situation eller tilstand på de enkelte verdensmålsdimensioner. Det er det såkaldte baseline-projekt, der er forankret i Danmarks Statistik og finansieres af en række danske fonde.

Der eksisterer allerede stor viden om verdensmålene og deres eventuelle realisering eller implementering. Men der er naturligvis også store huller, uopdyrkede områder, mangelfuld eller utilstrækkelig viden. Der ligger meget store forsknings- og formidlingsopgaver forude, der blandt andet handler om at forstå noget af den kompleksitet, der kommer af, at det netop er planeten Jordens bæredygtige udvikling, det handler om – og ikke Danmarks udvikling isoleret set.

Danske universiteter kan hjælpe resten af verden

Det er op til hvert enkelt universitet at beslutte, om verdensmålene indeholder udfordringer og muligheder, som universitetet kan, bør og vil tage op – ud over, hvad man allerede gør. En række spørgsmål, de bør stille sig selv, er:

  • Er den forskning, som det enkelte universitet lige nu gennemfører, organiseret hensigtsmæssigt, dels generelt og dels eventuelt specifikt set i forhold til ét eller flere af verdensmålene og relevante sammenhænge eller gensidige afhængigheder mellem enkelte mål?
  • Sker der en tilstrækkelig og relevant koordinering, når nye forskningsprojekter formuleres og igangsættes, igen dels generelt og specifikt i forhold til verdensmålene – eller bør der ske en sådan koordinering og overvejelse?
  • Udbyder universitet de relevante uddannelser, dels set i forhold til en generel vurdering af fremtidige behov, men også relevante uddannelser set specifikt i forhold til krav og behov, der udgår fra verdensmålene og deres eventuelle realisering?

Danmark og verden har behov for, at verdensmålene tages alvorligt, hvis man tror på de politiske, forskningsmæssige og andre vurderinger, der forudsiger, at meget i verden vil gå alvorligt galt, såfremt vi ikke lykkes med at implementere verdensmålene.

Vi ved fra den rapport om verdens tilstand på verdensmålenes områder, der præsenteres på FN’s Generalforsamling om få uger (’Global Sustainable Development Report 2019’), at udviklingen i verden på vigtige områder lige nu går i den forkerte retning, og vi ved, at vi ikke når verdensmålenes ambitioner inden 2030 med de ændringshastigheder, der i øjeblikket kan registreres.

Kunne man forestille sig, at danske universiteter vil tage nogle af de udfordringer op, der er forbundet med at forstå og implementere verdensmålene? Det er gigantiske opgaver og udfordringer, der er tale om, dels i en isoleret dansk sammenhæng, men selvfølgelig endnu mere, hvis man løfter blikket og ser verdensmålene i globale sammenhænge, hvad det selvfølgelig ultimativt handler om.

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde, en koordineret indsats mellem danske universiteter med det formål at studere, forske og undervise i fag, i retninger og på måder, der handler om og bidrager til bæredygtig global udvikling?

Kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på disse områder? Og kunne man forestille sig et udvidet samarbejde mellem fonde og universiteter?

Danmarks samfundsaktører står selvfølgelig ikke alene med et ansvar i forhold til indfrielse af verdensmålene, men fordi der i Danmark er et enormt tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og det politiske system, er Danmark velplaceret til at hjælpe verden som helhed til opnå en bæredygtig udvikling.

Vi mener, at de danske universiteter kan og bør gøre en forskel i forhold til indfrielse af den fremtidsvision, der tegnes i verdensmålene, og det sker kun, hvis universiteterne tager en bevidst og aktiv beslutning om at tage verdensmålene til sig.

---
Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu