Kulturanbefaling af 
Emil Kofoed Braunschweig

Set, læst og hørt: Eske Willerslev

Eske Willerslev anbefaler en film om en 'bad ass mountain man' og så har han hørt DAD's mye album

Eske Willerslev

Eske Willerslev leder Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, og han er Prince Philip-professor ved University of Cambridge. Hans forskning har resulteret i sekventering af det første genom fra oldtiden. Han er medlem af Eventyrernes Klub og har skudt en bjørn i Sibirien.

Læst for nyligt

Må ærligt indrømme, at jeg ikke har fået læst meget. Men jeg kan anbefalede lydbøger på Youtube om personlige oplevelser af kvinder, der blev taget til fange af indianere i det tidlige 1800-tal. Shit! Vi kan ikke i vores vildeste fantasi forstille os, hvor råt det er. Deres børn bliver slået ihjel eller dør af sult. Det er virkelig en øjenåbner for, hvad krig er. Du beder til, at du aldrig må opleve det. Samtidig er det en fortælling om den styrke, der eksisterer hos mødre, hvordan de rejser sig, efter deres børn er slået ihjel og skalperet for øjnene af dem for at forsøge at redde de børn, der er tilbage. Uhyggelig og rørende på en og samme tid.

Hørt for nyligt

D-A-D’s nye release: ’Burning star’. Super fed rock. Glæder mig til at lytte til det nye album, sangen er fra, ’A Prayer for The Loud’. Er bare vild med dem. For et par år siden var jeg sammen med forsanger Jesper Binzer til noget Danmarks Indsamling, der blev optaget på Amager. Jeg blev så starstruck, at jeg kørte forkert [Maria Bie1] på vejen hjem og endte i Sverige. Det er, så vild jeg er med dem.

Set for nyligt 

’The Revenant’ er kommet på Viaplay. Til dem, der ikke har set den, kan jeg sige, at den er super super fed. Bygger på den rigtige fortælling om Hugh Glass, en badass mountain man, der efterlades alene i ødemarken efter et bjørneangreb og kæmper sig vej tilbage til civilisationen drevet af hævn på dem, der lod ham ligge og dø. Lige noget for en gammel pelsjæger som mig og alle andre med eventyr i blodet.

Omtalte personer

Eske Willerslev

Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
cand.scient. (Københavns Uni. 1998), dr.scient. (Københavns Uni. 2004), Dr. of Science (Cambridge Uni. 2019).


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu