Kulturanbefaling af 
Peter Rolsted

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Foto: Energinet

Thomas Egebo
Thomas Egebo er administrerende direktør i Energinet og forhenværende departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Set for nylig

Jeg vil starte med en serie fra Amazon Prime – ’The Man in the High Castle’. Serien foregår i starten af 1960’erne i en verden, hvor Tyskland og Japan har vundet Anden Verdenskrig. De to lande har delt USA mellem sig. I øst terroriserer SS befolkningen. I vest gør japanske Kempeitai ligeså, mens en (tilsyneladende) svag og ubetydelig modstandsbevægelse arbejder for at vælte regimerne. Skildringen af, hvordan livet kunne have været i USA i starten af 1960’erne, hvis de allierede havde tabt krigen, fremstår meget troværdig. Skuespillet er godt. Og serien er af den slags, hvor man bare må og skal se næste afsnit.

Læst for nyligt

Som man kan fornemme, så har jeg en vis kærlighed til historie – både kontrafaktisk ”hvad-nu-hvis”-historie og den virkelige historie. I sidstnævnte kategori kan anbefales en bog af Michael Tamelander og Niklas Zetterling, som hedder ’Bismarck – Kampen om Atlanten’. Bogen skildrer minutiøst jagten på og sænkningen af det tyske slagskib Bismarck i maj 1941. Det er en af den slags fortællinger, hvor man på forhånd ved, hvad der sker – men ikke hvorfor, det sker. Netop dette søges besvaret i et nøgternt og sobert fortællesprog med inddragelse af øjenvidneberetninger og nyeste militærhistoriske forskning. Bogen leverer samme suspense som ’The Man in the High Castle’ – selv om den er alt andet end kontrafaktisk fiktion.

Hørt for nylig

Mens coronavirussen holder os hjemme, kan jeg også anbefale at læse – eller lytte – til Frederic Laloux’ inspirerende fortælling om organisationers udvikling gennem menneskehedens historie. ’Reinventing Organizations’ beskriver fem organisatoriske arketyper, og fælles for dem alle er, at de har nogle begrænsninger. Nogle er kaotiske, andre kan ikke tåle forandring, og øvrige skaber ulighed og utryghed. Bogens påstand er så, at ny organisationsform uden disse begrænsninger er ved at vinde indpas i en verden, der er mere og mere uforudsigelig. Bogen gennemgår en række cases fra vidt forskellige brancher med virksomheder organiseret efter det såkaldte teal. Organisationsformen bygger på formålsdreven udvikling, selvledelse og tilhørsforhold. Og det er tankevækkende. Jeg genkender en del udviklingstræk fra de organisationer, jeg har haft med at gøre: Voksende betydning af organisationens formål, løbende strategisk tilpasning til en ”kaotisk” verden, ledelse gennem ”formulering af de fede problemer”, en bevægelse fra stive strukturer til agile arbejdsformer i skiftende teams, uddelegering og empowerment. Hvem ved, måske er teal det, der venter på at skabe mening for os alle på den anden side af covid-19?


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu