Simpel rottetænkning i det offentlige

Det er med new public management som med opdragelse af hunde og rotter: Ønsket adfærd belønnes, uønsket adfærd belønnes ikke – det skal nok få offentlige chefer til at rette ind.

Der er næsten ingen grænser for, hvad mennesker inden for ledelsesfeltet finder på at kalde de fremgangsmåder, ideer, koncepter, processer m.m., som de har udviklet, fundet på eller trukket ned fra skyerne. Hvis man søger på nettet og følger med i den mere spraglede del af bogmarkedet, og den er stor, så må man simpelthen skamme sig over, hvad der faldbydes, og hvad det kaldes. Det er, som om alt kan tillades, og at intet er for småt eller for latterligt til at blive markedsført inden for ledelsesområdet. Intet nævnt og intet glemt.

Nu er der igen en debat – en debat om offentlig ledelse. En debat, der tager til og bliver til et frontalopgør mod new public management, NPM. Og det er tiltrængt.

NPM er nogle ideer om offentlig ledelse, der daterer sig langt tilbage, i hvert fald tilbage til 1980’erne, og som bl.a. var båret af en ide om, at nogle ledelseserfaringer og metoder fra det private virksomhedsfelt kunne overføres til offentlig ledelse. Og det gjorde man så, og det kom til at hedde flere ting, men en samlebetegnelse var og forblev NPM.

Det blev efterhånden til en skraldespand, der kom til at indeholde alt, som havde noget med tal, styring, kontrol, benchmarking, centralisering, målstyring, regneark m.m. at gøre. Og efterhånden blev tonen og holdningerne skærpet, så enten var man med på holdet, dvs. tilsluttede sig NPM, som var ved at blive en religion, eller også var man naiv og blød og uden for det pæne og hårde selskab.

Ønsket adfærd belønnes

Danmark har formentlig været et foregangsland inden for dette felt; vi har et Finansministerium, hvis ledelser har været erklærede ”tilhængere” af NPM. I Finansministeriet har man nærmest troet, at NPM var de vises sten. Med NPM kunne man sidde inde på Slotsholmen og føle, at man havde kontrol over tingene derude. Man kunne dreje på knapper, skrue på takster, belønne ønsket adfærd på akkurat samme måde, som man lærer at gøre det, når man går til træning med sin hund. Det er til at forstå, både for hunden og for dens ejer. Så det går bare derudad.

Hundes, og også rotters, opdragelse bygger på rationelle principper. Ønsket adfærd belønnes positivt; ikke-ønsket adfærd belønnes ikke, eller straffes. Det er til at forstå selv for en garvet rotte. Og igennem de sidste mange år har vi fået evidens for, at hvis man belønner f.eks. statens chefer for at præstere en bestemt politisk ønsket adfærd, så skal de nok forstå at rette ind.

Det hører vi i offentligheden (men i særlig grad i ikke-offentligheden) de mest artige historier om; de kunne f.eks. handle om politimestrenes inddrivelse af fart- og andre bøder, der sikrer, at de – cheferne – kommer i hus med deres resultatkontrakter og dermed får deres bonusser udbetalt. Synspunktet er: Kan en rotte finde ud af det, kan en statslig chef også. Og det er der nu evidens for, at de kan.

Så hvis man vil have styr på tingene og øget produktivitet i den offentlige sektor, så er løsningen meget simpel: Formulér nogle klare, forståelige og kommunikérbare mål, og beløn dem, der når målene. Det lyder besnærende og simpelt, så det er den tænkning, man har søgt at leve efter i mange år. Og skærer man ind til benet, så var det også den tænkning, som Produktivitetskommissionen anbefalede, hvis man vil opnå kortsigtede og tydelige produktivitetsstigninger i den offentlige sektor.

Tal får overprioritet

Både rotter og vi mennesker har udviklet en tyrkertro på tal, simpel rationel tænkning og kontant afregning ved havelågen. Denne tyrkertro på tal har også fået overtaget i de aktuelle forhandlinger om en gymnasiereform, som vel i parentes bemærket ikke kommer til at fortjene ordet reform, men som ligner de fleste andre ”reformer” i dette land derved, at de er forsøg på at redde systemer og strukturer, der allerede er ved at falde fra hinanden. Men også her ser meget ud til at handle om tal, nemlig bl.a. spørgsmålet om, hvilket karaktergennemsnit man skal kræve af de unge, der skal kunne optages på et gymnasium. Tænk sig, om vi i 2016 kunne finde på noget mere intelligent at se efter end elevernes – meget skrøbelige – talkaraktergennemsnit! Men det kan vi ikke.

Såkaldt resultatbaseret styring (RBS) er nu kommet i fokus, efter at KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har offentliggjort resultaterne af et antal detaljerede studier af RBS inden for skole-, beskæftigelses- og socialområdet. Jeg skal ikke her gå i detaljer; resultaterne er tilgængelige, og de er en bombe under mange års ensidige bestræbelser på at indføre RBS i flere og flere offentlige styringsområder.

På KORA’s hjemmeside er der lige nu en artikel med følgende indledning: ”Resultatbaseret styring har en række utilsigtede effekter. Det viser en KORA-rapport, som blev offentliggjort forleden. Men bare at droppe målstyringen i den offentlige sektor vil næppe være klogt. Vi skal udnytte den viden, vi har om faldgruberne, og bruge målstyring langt klogere, end vi gør i dag.”

Jeg, og mange andre, har i årevis argumenteret for en mere balanceret tilgang til ledelse og styring i det offentlige. For hvis man lader simple talmæssige mål være eneafgørende for, hvad der sker på sygehuset, i socialforvaltningen, på skolen og på jobcentret, hvad er det så, der sker? Hvad sker der, hvis chefernes resultatkontrakter kommer til at styre det hele?

Svaret er, at hvis man tilstrækkelig klart går efter de talmæssige mål, så får de overprioritet, og så bliver de talmæssige mål nået – koste, hvad det koste vil på andre dimensioner og områder. Der skal simpelthen meget til, for at systemerne ikke retter ind efter de simple talmæssige resultatkontraktmål. Så det gør de. På den måde er denne målstyringstænkning med til at cementere og forstærke den silotænkning, der i sig selv på mange måder er overordentlig farlig og skadelig.

Frustration og stress i det offentlige

Og når denne styringstænkning praktiseres med tilstrækkelig systematik og styrke over tilstrækkelig lang tid, viser der sig striber af svagheder, samt både utilsigtede og uønskede bivirkninger. Det er det, vi nu har oplevet i årevis, med stigende styrke og med stigende bevågenhed, men uden at det har skabt tvivl i de øverste ledelsesniveauer, f.eks. Finansministeriet, hvis man skal dømme efter, hvad der siver ud til offentligheden om ministeriets filosofi og principper.

Kæden hopper f.eks. af, når det handler om kvalitet, når det handler om de langsigtede hensyn, når det handler om alle de lidt skæve, lidt vanskelige, lidt mere ressourcekrævende, komplicerede og usikre klienter, sager, fænomener m.m. Kæden hopper af dér, hvor det handler om hensynet til den menige medarbejder, hvor det handler om den dybe forståelse af, hvad meningen med arbejdet, meningen med afdelingen, meningen med den konkrete klientbehandling er.

Stressbelastningen, meningsløshedsbelastningen, frustrationen over den ensidige hensyntagen til kortsigtet kvantitet på bekostning af hensynet til både kort- og langsigtet borger- og medarbejderkvalitet, frustrationen over at skulle bruge enorm megen tid på meningsløse registreringer og indrapporteringer, sorgen over at skulle være vidne til meningsløst tidsforbrug, irritationen over at skulle være med til at gennemføre striber af aktiviteter, der kun har til formål at bidrage til opfyldelse af chefens resultatkontrakt, men som ikke har nogen særlig værdi derudover – alt dette har nu skabt en helt enorm frustration i meget store dele af skaren af offentlige medarbejdere og mellemledere, og det har ført til sygefravær, opsigelser og stresssammenbrud af hidtil uset styrke og omfang. Det har ikke skortet på advarsler; mange advarselslamper har blinket – ikke mindst mængden af stressnedbrud og sygefravær har været meget synlig og synligt stigende. Nu skal der gøres noget.

Det kan godt være, at man kan få statslige chefer til at agere efter meget simple talmæssige målinger, men man kan ikke få såkaldt almindelige mennesker til det. Når det kommer til almindelige mennesker, sætter andre hensyn heldigvis ind, f.eks. hensynet til den sunde fornuft, almindelig anstændighed og ordentlighed, samt noget så banalt som respekt for mennesker repræsenteret ved de borgere, patienter, elever m.m., som medarbejderne dagligt er i nærkontakt med – og som det hele handler om.

Forrige artikel Gymnasiereformen, der ikke var en reform Næste artikel Hej kaffeelsker, skal din kop gøre en forskel?

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.