Simpel rottetænkning i det offentlige

Det er med new public management som med opdragelse af hunde og rotter: Ønsket adfærd belønnes, uønsket adfærd belønnes ikke – det skal nok få offentlige chefer til at rette ind.

Der er næsten ingen grænser for, hvad mennesker inden for ledelsesfeltet finder på at kalde de fremgangsmåder, ideer, koncepter, processer m.m., som de har udviklet, fundet på eller trukket ned fra skyerne. Hvis man søger på nettet og følger med i den mere spraglede del af bogmarkedet, og den er stor, så må man simpelthen skamme sig over, hvad der faldbydes, og hvad det kaldes. Det er, som om alt kan tillades, og at intet er for småt eller for latterligt til at blive markedsført inden for ledelsesområdet. Intet nævnt og intet glemt.

Nu er der igen en debat – en debat om offentlig ledelse. En debat, der tager til og bliver til et frontalopgør mod new public management, NPM. Og det er tiltrængt.

NPM er nogle ideer om offentlig ledelse, der daterer sig langt tilbage, i hvert fald tilbage til 1980’erne, og som bl.a. var båret af en ide om, at nogle ledelseserfaringer og metoder fra det private virksomhedsfelt kunne overføres til offentlig ledelse. Og det gjorde man så, og det kom til at hedde flere ting, men en samlebetegnelse var og forblev NPM.

Det blev efterhånden til en skraldespand, der kom til at indeholde alt, som havde noget med tal, styring, kontrol, benchmarking, centralisering, målstyring, regneark m.m. at gøre. Og efterhånden blev tonen og holdningerne skærpet, så enten var man med på holdet, dvs. tilsluttede sig NPM, som var ved at blive en religion, eller også var man naiv og blød og uden for det pæne og hårde selskab.

Ønsket adfærd belønnes

Danmark har formentlig været et foregangsland inden for dette felt; vi har et Finansministerium, hvis ledelser har været erklærede ”tilhængere” af NPM. I Finansministeriet har man nærmest troet, at NPM var de vises sten. Med NPM kunne man sidde inde på Slotsholmen og føle, at man havde kontrol over tingene derude. Man kunne dreje på knapper, skrue på takster, belønne ønsket adfærd på akkurat samme måde, som man lærer at gøre det, når man går til træning med sin hund. Det er til at forstå, både for hunden og for dens ejer. Så det går bare derudad.

Hundes, og også rotters, opdragelse bygger på rationelle principper. Ønsket adfærd belønnes positivt; ikke-ønsket adfærd belønnes ikke, eller straffes. Det er til at forstå selv for en garvet rotte. Og igennem de sidste mange år har vi fået evidens for, at hvis man belønner f.eks. statens chefer for at præstere en bestemt politisk ønsket adfærd, så skal de nok forstå at rette ind.

Det hører vi i offentligheden (men i særlig grad i ikke-offentligheden) de mest artige historier om; de kunne f.eks. handle om politimestrenes inddrivelse af fart- og andre bøder, der sikrer, at de – cheferne – kommer i hus med deres resultatkontrakter og dermed får deres bonusser udbetalt. Synspunktet er: Kan en rotte finde ud af det, kan en statslig chef også. Og det er der nu evidens for, at de kan.

Så hvis man vil have styr på tingene og øget produktivitet i den offentlige sektor, så er løsningen meget simpel: Formulér nogle klare, forståelige og kommunikérbare mål, og beløn dem, der når målene. Det lyder besnærende og simpelt, så det er den tænkning, man har søgt at leve efter i mange år. Og skærer man ind til benet, så var det også den tænkning, som Produktivitetskommissionen anbefalede, hvis man vil opnå kortsigtede og tydelige produktivitetsstigninger i den offentlige sektor.

Tal får overprioritet

Både rotter og vi mennesker har udviklet en tyrkertro på tal, simpel rationel tænkning og kontant afregning ved havelågen. Denne tyrkertro på tal har også fået overtaget i de aktuelle forhandlinger om en gymnasiereform, som vel i parentes bemærket ikke kommer til at fortjene ordet reform, men som ligner de fleste andre ”reformer” i dette land derved, at de er forsøg på at redde systemer og strukturer, der allerede er ved at falde fra hinanden. Men også her ser meget ud til at handle om tal, nemlig bl.a. spørgsmålet om, hvilket karaktergennemsnit man skal kræve af de unge, der skal kunne optages på et gymnasium. Tænk sig, om vi i 2016 kunne finde på noget mere intelligent at se efter end elevernes – meget skrøbelige – talkaraktergennemsnit! Men det kan vi ikke.

Såkaldt resultatbaseret styring (RBS) er nu kommet i fokus, efter at KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har offentliggjort resultaterne af et antal detaljerede studier af RBS inden for skole-, beskæftigelses- og socialområdet. Jeg skal ikke her gå i detaljer; resultaterne er tilgængelige, og de er en bombe under mange års ensidige bestræbelser på at indføre RBS i flere og flere offentlige styringsområder.

På KORA’s hjemmeside er der lige nu en artikel med følgende indledning: ”Resultatbaseret styring har en række utilsigtede effekter. Det viser en KORA-rapport, som blev offentliggjort forleden. Men bare at droppe målstyringen i den offentlige sektor vil næppe være klogt. Vi skal udnytte den viden, vi har om faldgruberne, og bruge målstyring langt klogere, end vi gør i dag.”

Jeg, og mange andre, har i årevis argumenteret for en mere balanceret tilgang til ledelse og styring i det offentlige. For hvis man lader simple talmæssige mål være eneafgørende for, hvad der sker på sygehuset, i socialforvaltningen, på skolen og på jobcentret, hvad er det så, der sker? Hvad sker der, hvis chefernes resultatkontrakter kommer til at styre det hele?

Svaret er, at hvis man tilstrækkelig klart går efter de talmæssige mål, så får de overprioritet, og så bliver de talmæssige mål nået – koste, hvad det koste vil på andre dimensioner og områder. Der skal simpelthen meget til, for at systemerne ikke retter ind efter de simple talmæssige resultatkontraktmål. Så det gør de. På den måde er denne målstyringstænkning med til at cementere og forstærke den silotænkning, der i sig selv på mange måder er overordentlig farlig og skadelig.

Frustration og stress i det offentlige

Og når denne styringstænkning praktiseres med tilstrækkelig systematik og styrke over tilstrækkelig lang tid, viser der sig striber af svagheder, samt både utilsigtede og uønskede bivirkninger. Det er det, vi nu har oplevet i årevis, med stigende styrke og med stigende bevågenhed, men uden at det har skabt tvivl i de øverste ledelsesniveauer, f.eks. Finansministeriet, hvis man skal dømme efter, hvad der siver ud til offentligheden om ministeriets filosofi og principper.

Kæden hopper f.eks. af, når det handler om kvalitet, når det handler om de langsigtede hensyn, når det handler om alle de lidt skæve, lidt vanskelige, lidt mere ressourcekrævende, komplicerede og usikre klienter, sager, fænomener m.m. Kæden hopper af dér, hvor det handler om hensynet til den menige medarbejder, hvor det handler om den dybe forståelse af, hvad meningen med arbejdet, meningen med afdelingen, meningen med den konkrete klientbehandling er.

Stressbelastningen, meningsløshedsbelastningen, frustrationen over den ensidige hensyntagen til kortsigtet kvantitet på bekostning af hensynet til både kort- og langsigtet borger- og medarbejderkvalitet, frustrationen over at skulle bruge enorm megen tid på meningsløse registreringer og indrapporteringer, sorgen over at skulle være vidne til meningsløst tidsforbrug, irritationen over at skulle være med til at gennemføre striber af aktiviteter, der kun har til formål at bidrage til opfyldelse af chefens resultatkontrakt, men som ikke har nogen særlig værdi derudover – alt dette har nu skabt en helt enorm frustration i meget store dele af skaren af offentlige medarbejdere og mellemledere, og det har ført til sygefravær, opsigelser og stresssammenbrud af hidtil uset styrke og omfang. Det har ikke skortet på advarsler; mange advarselslamper har blinket – ikke mindst mængden af stressnedbrud og sygefravær har været meget synlig og synligt stigende. Nu skal der gøres noget.

Det kan godt være, at man kan få statslige chefer til at agere efter meget simple talmæssige målinger, men man kan ikke få såkaldt almindelige mennesker til det. Når det kommer til almindelige mennesker, sætter andre hensyn heldigvis ind, f.eks. hensynet til den sunde fornuft, almindelig anstændighed og ordentlighed, samt noget så banalt som respekt for mennesker repræsenteret ved de borgere, patienter, elever m.m., som medarbejderne dagligt er i nærkontakt med – og som det hele handler om.

Forrige artikel Gymnasiereformen, der ikke var en reform Næste artikel Hej kaffeelsker, skal din kop gøre en forskel?
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.