Skaber ny lovgivning frustration eller konkurrencefordele?

Det er ikke ligegyldigt, om en ledelse ser sig selv som forandringsparat eller forandringsskabende. Mens den ’parate’ leder er afventende og passiv, er den forandringsskabende konstant nysgerrig i forhold til nye muligheder.

Når en ny lov vedtages, er der altid forudsigelige muligheder og konsekvenser forbundet med vedtagelsen. Derudover ses det i nogle tilfælde, at der som led i den nye lov er indbygget en form for finansiering – det være sig i form af skat eller andre incitamenter til at understøtte de ændringer, som lovgivningen er tænkt at skulle afføde.

Lige nu befinder vi os i en tid, hvor vi berettiget kan forvente, at digitalisering og disruption i den grad vil afføde behov for ny lovgivning på en lang række områder. Det være sig inden for deleøkonomi, digitale forretningsmodeller og en lang række andre områder. Vi har kun set toppen af isbjerget med tilfælde som Uber og Airbnb.

Som virksomhed, nystartet eller etableret, ligger der store forretningsmuligheder gemt her. Nye love er nemlig en oplagt mulighed for at give sig selv og sin virksomhed fordele i forhold til konkurrenterne, hvis man forstår at analysere lovens konsekvenser og se muligheder i den. Når vi taler innovation og forretningsudvikling, er lovgivning et område, der ofte undervurderes, dels fordi det kan synes tungt og komplekst, og dels fordi det ikke er noget, man kan styre eller forudsige. Og så alligevel.

Uanset hvilken politisk eller filosofisk overbevisning man måtte have, er det en sikker trend, at der kommer til at være mere lovgivning i fremtiden inden for disse områder – ikke mindre. Spørgsmålet er så, om man reagerer på dette i form af frustration eller ser det som en mulighed for forretningsudvikling?

Jeg møder alt for mange virksomheder og ledere, der har et negativt forhold til ny lovgivning, fordi de grundlæggende mener, at det begrænser dem. Når en ny lov bliver gennemført, kigger de derfor ofte på de ting, de ikke bryder sig om, og listen er typisk lang.

Hvad med i stedet at vælge en mere konstruktiv tilgang til lovgivningsområdet? Hvad med at tænke proaktivt og i stedet kigge på de forretningsmuligheder, det kunne åbne op for?

Forudseende innovation

Lad mig dele et eksempel fra USA for at illustrere pointen og potentialet.

Da det amerikanske landbrugsministerium i 2013 tillod amerikanske kyllingeproducenter at sende deres kyllinger til Kina for at blive forarbejdet, skete det på en måde, hvor man tillod dette uden at tage højde for mærkningen af kyllingerne, når de vendte tilbage til USA og skulle sælges i amerikanske butikker.

Havde branchen været forudseende, hvilket den ikke var, så havde det været relativt nemt at forudsige de bekymringer i forhold til kvalitet, renlighed og fødevaresikkerhed, som den manglende mærkning ville medføre blandt amerikanske forbrugere. Ikke desto mindre var ganske få amerikanske fødevareproducenter proaktive i den forstand, at de eksempelvis begyndte at markedsføre sikkerheden og renligheden af deres egne produkter – eller alternativt begyndte at satse hårdere på alternativer til fjerkræ, såsom oksekød, svinekød eller fisk.

Hvis man som producent af udstyr, der skal øge fødevaresikkerheden, havde været proaktiv og forudseende på det tidspunkt, havde man formentlig satset hårdere på markedsføringen over for fødevareproducenter og lagt vægt på mulighederne for at forarbejde kyllingerne lokalt i stedet for at sende dem til Kina, for derigennem at tilbyde forbrugerne et højkvalitetsprodukt med større fødevaresikkerhed, som de kunne være trygge ved.

Men hverken forud for vedtagelsen eller i ugerne op til selve afstemningen skete der ret meget. Først da loven endelig var vedtaget, begyndte de forskellige aktører at reagere og innovere, men på det tidspunkt gjorde de det alle stort set på samme tid, og konkurrencefordelene var derfor begrænsede for det enkelte selskab.

Jeg plejer at kalde forskellen på disse to strategier for forandringsparat versus forandringsskabende. Hvor forandringsparat længe har været et misforstået buzzword inden for ledelse og innovation, fordi det at være ’parat’ er en passiv og afventende tilstand, så er forandringsskabende ledelse en konstant, aktiv tilstand og nysgerrighed i forhold til muligheder. Man kan også kalde det forudseende innovation, og det forudsætter en tankegang, hvor man f.eks., hver gang der annonceres ny lovgivning på et relevant område, ser dette som en mulighed frem for en begrænsning.

Med en sådan tilgang er en virksomhed allerede ét skridt foran konkurrenterne. Den amerikanske trend-ekspert Daniel Burrus har formuleret det således:

”A problem is only an opportunity, if you see it, before you have it.”

Så hvilken kommende lovgivning skal afføde jeres næste forretningseventyr?

Forrige artikel Gamle konsulenter med nye paroler Næste artikel Den gode, den onde og den ligegyldige samtalekultur

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.