Skaber ny lovgivning frustration eller konkurrencefordele?

Det er ikke ligegyldigt, om en ledelse ser sig selv som forandringsparat eller forandringsskabende. Mens den ’parate’ leder er afventende og passiv, er den forandringsskabende konstant nysgerrig i forhold til nye muligheder.

Når en ny lov vedtages, er der altid forudsigelige muligheder og konsekvenser forbundet med vedtagelsen. Derudover ses det i nogle tilfælde, at der som led i den nye lov er indbygget en form for finansiering – det være sig i form af skat eller andre incitamenter til at understøtte de ændringer, som lovgivningen er tænkt at skulle afføde.

Lige nu befinder vi os i en tid, hvor vi berettiget kan forvente, at digitalisering og disruption i den grad vil afføde behov for ny lovgivning på en lang række områder. Det være sig inden for deleøkonomi, digitale forretningsmodeller og en lang række andre områder. Vi har kun set toppen af isbjerget med tilfælde som Uber og Airbnb.

Som virksomhed, nystartet eller etableret, ligger der store forretningsmuligheder gemt her. Nye love er nemlig en oplagt mulighed for at give sig selv og sin virksomhed fordele i forhold til konkurrenterne, hvis man forstår at analysere lovens konsekvenser og se muligheder i den. Når vi taler innovation og forretningsudvikling, er lovgivning et område, der ofte undervurderes, dels fordi det kan synes tungt og komplekst, og dels fordi det ikke er noget, man kan styre eller forudsige. Og så alligevel.

Uanset hvilken politisk eller filosofisk overbevisning man måtte have, er det en sikker trend, at der kommer til at være mere lovgivning i fremtiden inden for disse områder – ikke mindre. Spørgsmålet er så, om man reagerer på dette i form af frustration eller ser det som en mulighed for forretningsudvikling?

Jeg møder alt for mange virksomheder og ledere, der har et negativt forhold til ny lovgivning, fordi de grundlæggende mener, at det begrænser dem. Når en ny lov bliver gennemført, kigger de derfor ofte på de ting, de ikke bryder sig om, og listen er typisk lang.

Hvad med i stedet at vælge en mere konstruktiv tilgang til lovgivningsområdet? Hvad med at tænke proaktivt og i stedet kigge på de forretningsmuligheder, det kunne åbne op for?

Forudseende innovation

Lad mig dele et eksempel fra USA for at illustrere pointen og potentialet.

Da det amerikanske landbrugsministerium i 2013 tillod amerikanske kyllingeproducenter at sende deres kyllinger til Kina for at blive forarbejdet, skete det på en måde, hvor man tillod dette uden at tage højde for mærkningen af kyllingerne, når de vendte tilbage til USA og skulle sælges i amerikanske butikker.

Havde branchen været forudseende, hvilket den ikke var, så havde det været relativt nemt at forudsige de bekymringer i forhold til kvalitet, renlighed og fødevaresikkerhed, som den manglende mærkning ville medføre blandt amerikanske forbrugere. Ikke desto mindre var ganske få amerikanske fødevareproducenter proaktive i den forstand, at de eksempelvis begyndte at markedsføre sikkerheden og renligheden af deres egne produkter – eller alternativt begyndte at satse hårdere på alternativer til fjerkræ, såsom oksekød, svinekød eller fisk.

Hvis man som producent af udstyr, der skal øge fødevaresikkerheden, havde været proaktiv og forudseende på det tidspunkt, havde man formentlig satset hårdere på markedsføringen over for fødevareproducenter og lagt vægt på mulighederne for at forarbejde kyllingerne lokalt i stedet for at sende dem til Kina, for derigennem at tilbyde forbrugerne et højkvalitetsprodukt med større fødevaresikkerhed, som de kunne være trygge ved.

Men hverken forud for vedtagelsen eller i ugerne op til selve afstemningen skete der ret meget. Først da loven endelig var vedtaget, begyndte de forskellige aktører at reagere og innovere, men på det tidspunkt gjorde de det alle stort set på samme tid, og konkurrencefordelene var derfor begrænsede for det enkelte selskab.

Jeg plejer at kalde forskellen på disse to strategier for forandringsparat versus forandringsskabende. Hvor forandringsparat længe har været et misforstået buzzword inden for ledelse og innovation, fordi det at være ’parat’ er en passiv og afventende tilstand, så er forandringsskabende ledelse en konstant, aktiv tilstand og nysgerrighed i forhold til muligheder. Man kan også kalde det forudseende innovation, og det forudsætter en tankegang, hvor man f.eks., hver gang der annonceres ny lovgivning på et relevant område, ser dette som en mulighed frem for en begrænsning.

Med en sådan tilgang er en virksomhed allerede ét skridt foran konkurrenterne. Den amerikanske trend-ekspert Daniel Burrus har formuleret det således:

”A problem is only an opportunity, if you see it, before you have it.”

Så hvilken kommende lovgivning skal afføde jeres næste forretningseventyr?

Forrige artikel Gamle konsulenter med nye paroler Næste artikel Den gode, den onde og den ligegyldige samtalekultur