Skal børn være konkurrenter eller verdensborgere?

Tidligere engelskundervisning i folkeskolen skal føre til bedre dansk konkurrenceevne, siger politikerne. Men sammenhængen er i bedste fald tvivlsom. Hvad med at uddanne verdensborgere i stedet?

Steen Hildebrandt

I den forløbne uge har børn og voksne i radio og på tv kunnet høre en række fremtrædende personer, f.eks. statsministeren og børne- og undervisningsministeren, udtale omtrent dette: ”Børn skal lære engelsk fra 1. klasse, således at de som voksne kan konkurrere med kineserne.”

Jeg ved ikke, hvad det er for en retorik, de voksne bruger om børnene og det fremtidige samfund. Hvad tænker mon det syvårige barn, der hører dette i radioen eller ser det på tv? Hvilke tanker og følelser vækker en sådan udtalelse i barnet?

Det er trods alt personer, der beklæder de højeste poster i samfundet, der udtaler sig. Personer, som meget gerne skulle fungere som rollemodeller for både børn og voksne. Ja, personer, om hvem man måske ligefrem kan sige, at der burde herske en særlig respekt.

Men for at sige det rent ud: At vores konkurrenceevne afgøres af om vores børn lærer engelsk fra 1. klasse, er det mest forvrøvlede argument, jeg har hørt.

Der er ingen som helst sammenhæng mellem Danmarks konkurrenceevne i forhold til f.eks. Kina og spørgsmålet om, hvorvidt danske børn lærer dansk fra 1. klasse. Det hænger overhovedet ikke sammen. Det er et eksempel på en retorik og en argumentation, der i bedste fald bare er udtryk for, at de pågældende taleskrivere og spindoktorer ikke har tænkt sig om, men som i værste fald er udtryk for en bevidst og kynisk manipulation og skrækkampagne.

Forretningssamfundet

Det er, som om vi er ved at udvikle det danske samfund til at blive et samfund, der ene og alene er en forretning. Alt bliver gjort op i penge, konkurrenceevne og købmandsskab. Vi skal konkurrere med kineserne, brasilianerne, vietnameserne eller hvem det nu er. Det får vi at vide.

Hvad denne konkurrence går ud på, hvad den betyder, og hvorledes vi skal forstå os selv ind i denne sammenhæng, fortoner sig i tåger og inkompetente formuleringer og postulater.

Følg Steen Hildebrandt

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Steen Hildebrandt skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Vi taler her om børn, der vil være voksne og produktive i en eller anden konkurrencemæssig forstand om 15-20 år. 15-20 år!

Tror man virkelig, at engelsk i 1. klasse spiller nogen som helst rolle for det? Tror man virkelig, at tilfældige – mere eller mindre ud af luften grebne – snævre faglige lektionsplaner for børn i 1. klasse spiller nogen som helst rolle for disse menneskers måde at arbejde på om 20 år?

Man hører lige pludselig for sig en gammel sætning sagt af en tidligere undervisningsminister og gentaget igen og igen af statsministre og andre: ”Danmark har verdens dyreste folkeskole. Nu skal vi have verdens bedste folkeskole!”

En smart – nej, dumsmart – sætning, men måske den sælger billetter? Nu skal der konkurreres! Nu er det alvor! Nu skal vi i skole, så det vil noget! Slut med rundkredspædagogik og andet latterligt! Vi er verdens dyreste – hvordan man så end på fornuftig, saglig og brugbar måde kan måle det? Og endnu mere usagligt, manipulerende og forvrøvlet råber man i stedet på verdens bedste folkeskole. Det er en total gratis omgang. Men det er sådanne sætninger, der også høres i den aktuelle og meget vigtige debat om folkeskolen – og i debatten om 1. klasse.

Kommende verdensborgere

Jeg tror, at det bedste man kan gøre, hvis man virkelig mener det godt og alvorligt for eleverne i 1. klasse, er at bidrage til, at vores børn vokser op som sunde, empatiske mennesker, der kan mærke sig selv, være sammen med andre mennesker på sunde og kreative måder og ud fra det udvikle sig til at blive, hvad jeg med et gammelt begreb vil kalde verdensborgere.

En verdensborger er ikke en person, der i første omgang er optaget af at konkurrere, men et menneske, der forstår sig selv som menneske, som et følende og tænkende væsen. En verdensborger er et helt menneske, der med dette som basis er en ansvarlig medskabende del af større helheder og til syvende og sidst er en del af – påvirket af og medansvarlig for – kloden.

Folkeskolen handler om fag: dansk, engelsk, regning, fysik og meget andet. Helt sikkert. Men skolen handler i første omgang om dannelse af mennesker.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu