Skalér ned for at få værdien op

Tænk igen, hvis du tror ’the only way is up’ for at skabe værdi. Produktioner såvel som organisationer skal ned i størrelse for at sikre relevans og rentabilitet.

Industrialiseringen var fra sin begyndelse en sport i at effektivisere fremstillingsarbejdet, så man kunne fremstille så mange emner til så lavt forbrug af materialer og timer pr. enhed som muligt. Deraf kom der lavere priser og øget efterspørgsel. Men massefremstilling betyder fast og ufleksibelt design, massiv investering og høj risiko i en produktion, der skal afsættes efterfølgende og dermed lægger et stort pres på salgs- og markedsføringsarbejdet.

Nu sker der imidlertid noget. Nye, digitale og automatiserede produktionsformer med 3D-print, individualiseringsbare robotter og co-bots, hvor robotter arbejder sammen med mennesker, gør op med massefremstillingen og tilbyder skræddersyede produkter til næsten samme pris. Et opgør med massefremstillingen er et opgør med hele den måde, vi tænker organisationer og ledelse på, måden vi sælger og markedsfører på, måden vi udveksler viden, uddanner og produktudvikler på. Det er en kulturrevolution, der gennemsyrer alt!

Hvor vi i et par hundrede år har været styret af muligheden for at ’skalere op’ og tænke i udbud, ensartethed og massefremstilling, skal vi nu til at tænke i efterspørgsel, skræddersyning og samskabelse. Hvor vi tidligere først og fremmest tænkte på teknologi til at booste vores varer, skal vi nu prioritere psykologi til at forstå – og gå i dialog med – markedet. Hvor vi før trænede vores børn og medarbejdere til at abe os efter, optage eksakt viden som udenadslære og adlyde kommandoer, skal de nu håndtere viden i kreative processer, mestre sociale sammenhænge og sammensætte ’ordrelaget’ til selvledelse.

Fra organisation til organisme

Før jul meldte Daimlers CEO, Dieter Zetsche, ud, at han ville lede den tyske storproducent af blandt andet Mercedes-biler – og en af stamfædrene til industrialiseringens tankegods – gennem en kulturrevolution med distribuerede medarbejdere i små, autonome teams som en ’sværm’ af enheder, i første omgang 20 pct. af alle medarbejdere. En overgang fra organisation til organisme, og altså en skalering ned til mindre enheder, mindre produktioner, for bedre at kunne tilpasse sig markedet, bedre kunne optage nye teknologier og bedre kunne indgå i nødvendige samarbejdskonstellationer, når biler skal til at tænke og køre selv, og Daimlers selvkørende konkurrenter vil komme fra Tesla, Google, Apple og andre indfødt digitale og naturligt sværmende.

Hvad (Henry) Fords samlebånd og effektiviseringstanke blev for industriel værdiskabelse, er digitale og agile måder at håndtere digital udvikling på lige nu ved at blive for et nyt paradigme. Hvor det som digital virksomhed er naturligt at arbejde i en sværm af teams, der skaber software og webløsninger, bliver det nu for produktionsvirksomheder naturligt at producere skræddersyede produkter gennem mindre og selvkørende enheder. Ledelseslag er konkurrencesvækkende bureaukrati, som skræmmer talent væk og hæmmer initiativ- og innovationskraften.

Skaleret ned og i tæt kontakt med markedet

General Electrics, den eneste overlevende industribaserede virksomhed fra den oprindelige Fortune 500-liste publiceret i erhvervsmagasinet Forbes i 1917, er som Daimler ved at finde ny værdi ved at skalere ned til mindre enheder og til gengæld at kunne øge innovationsevne og kommunikation med markedet via mikrofabrikker, de såkaldte FirstBuilds. Sådan ser en af verdens største virksomheder fremtidens fremstilling: skaleret ned og fordelt på mange flere fremstillingsanlæg, i tæt kontakt med markedet, med automatiserede produktionsanlæg, hvor robotter udfører og mennesker skaber, og med høj tilpasning, lynoptag af nye teknologier og innovation som motorer, hvor produktion var motor for industrialiseringen.

Billedet gentager sig overalt – fra fødevarefremstillingen til urban-design. Kvalitetstabet ved masseproduktion er nedslående for fremtidens kvalitetsforbruger, der til gengæld vil betale mere – og allerede gør det – for mikro-øl, mikro-oste og alt, der er håndteret på nedskalerede produktionsanlæg. Skoler – som det populære Silicon Valley-skolekoncept AltSchool med individuelt tilpasset undervisning i mikroskoler – skaber øget nærvær mellem børn og undervisere, og øget skoleglæde og udbytte af undervisningen. Bysamfund opdeler sig i selvforsynende, cirkulære nabolag for at være mere bæredygtige, med delebiler, solcelleanlæg og affaldshåndtering.

Det ser ud til, at digitaliseringens svar på det industrielle kald om at skalere op for at få prisen ned, er et kald til at skalere ned, så kvaliteten, tilpasningen og dermed efterspørgslen og den økonomiske rentabilitet kan ryge op. Det er en implosion i vores grundlæggende, industrielle forståelse for vækst, som er lig ekspansion og opskalering, og et friskt nyt bud på fremtidens værdiskabelse i virksomheder og i samfund.

Forrige artikel 2017 bliver Europas vigtigste valgår Næste artikel Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.