Skræddersyet velfærd er god stil

Vi har i årevis indrettet velfærden efter princippet "one size fits all". Men hver borger har sine særlige behov og ressourcer, og derfor skal vi i højere grad til at skræddersy ydelserne til den enkelte.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som med en vis ambivalens tænker tilbage på det tøj, vi rendte rundt i dengang i 80’erne. Stærke farver og amerikanske logoer satte præg på en hel generation. Det var smart og masseproduceret, og tøjet var ofte kun til at få i én størrelse.

One size fits all” var mantraet.

Siden har ikke mindst vores svenske naboer ført moden an med smalle jeans og tøjstørrelser, der nu er næsten lige så individuelle, som dengang det var den lokale skrædder, der klædte danskerne på.

Denne udvikling fra det universelle og standardiserede til det skræddersyede og personlige er ikke alene en tendens i modebranchen. Den gælder også udviklingen af fremtidens velfærd. Fra at have masseproduceret universelle ”one size fits all”-ydelser, får stadig flere kommunale velfærdsskræddere igen blik for nødvendigheden af at tilpasse opgaven efter den enkelte borgers behov.

Differentieret tilgang i SKAT

I SKAT har de forladt den rigide kontrol af alle borgere til fordel for en differentieret tilgang. Den deler – groft sagt – danskerne op i tre kategorier:

Dem, der både kan og vil betale deres skat (ifølge SKAT gælder det omkring 98 pct. af borgerne og 95 pct. af virksomhederne i Danmark). Dem, der gerne vil betale deres skat, men ikke altid kan finde ud af det. Og til sidst dem, der godt kan betale deres skat, men gør hvad de kan for at slippe.

Fra at kontrollere alle i kongeriget, som om de tilhører den sidste gruppe, har SKAT differentieret indsatsen, så de nu lader den første gruppe klare sig selv, hjælper den anden gruppe, hvor der er behov for det, og koncentrerer kræfterne om at gå hårdt efter den sidste gruppe – dem, der kan, men ikke vil, betale.

Følg Morten Hyllegaard

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Morten Hyllegaard skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Eksemplet stammer fra SKAT’s innovationschef, Helle Vibeke Carstensen, og indgår blandt en lang række af gode eksempler på fremtidens velfærdsløsninger i en publikation, som Mandag Morgen udgiver d. 24. januar. Pointen er, at alle skal betale deres skat, men kun ved at behandle folk forskelligt kan vi behandle dem ens.

I den midtjyske kommune Hedensted er de på samme måde begyndt at arbejde efter mantraet ”alle børn er lige forskellige”.

I stedet for at tage udgangspunkt i, at en given diagnose skal udløse en given hjælp, arbejder kommunen nu med, hvad det enkelte barn og familien omkring det har behov for, men også hvad de selv er i stand til.

Nuanceret tilgang udløser økonomisk gevinst

Det kan lyde frygtelig dyrt med en differentieret velfærd i stedet for ensartede ydelser, men det behøver det ikke at være. Tværtimod.

F.eks. viste en vurdering foretaget af Sindslidendes Vilkår for Mandag Morgen i 2010, at op mod halvdelen af de ca. 8.000 personer, der hvert år bliver tilkendt førtidspension, ville være i stand til at være på arbejdsmarkedet, hvis de fik den rigtige individuelle støtte og opkvalificering, og hvis beskæftigelsen blev indrettet efter deres evner og behov. Det repræsenterer en mulig gevinst for samfundet på mere end 400 millioner kr. årligt.

[quote align="right" author=""]Kodeordet for at sikre, at omkostningerne ikke løber løbsk, når der skal differentieres efter borgernes behov, er at begrænse variationen.[/quote]

Fredericia-modellen på ældreområdet er et andet – og velkendt – eksempel på, hvordan en differentieret tilgang til borgernes behov og evner kan give både bedre og billigere velfærd. Blandt de første 600 borgere, der var gennem et rehabiliteringsforløb i Fredericia, blev 47 pct. således mere selvhjulpne efter forløbet. Det sparer nu kommunen for ca. 15 millioner kr. om året i udgifter til personale.

Ikke frit valg på alle hylder

Kodeordet for at sikre, at omkostningerne ikke løber løbsk, når der skal differentieres efter borgernes behov, er at begrænse variationen. Det handler ikke om at give frit valg på alle hylder, men om at løse opgaven med ting fra bestemte hylder.

Det er ikke så fjernt fra den måde, som en virksomhed som Aarstiderne har lært danskerne at købe grønt på nettet. Deres koncept handler netop om at give kunderne fuld valgfrihed inden for fastdefinerede kasser. Konceptet har vist sig at være en stor succes, og tankegangen kan være med til at inspirere til, hvordan vi kan løse de klassiske velfærdsopgaver bedre og mere effektivt.

Så her, i begyndelsen af 2013, vover jeg gerne en forudsigelse om, at det nye år meget vel kan blive året, hvor vi for alvor ser et opgør med den ensartede velfærdsproduktion. Måske det ligefrem kunne være et offentligt nytårsforsæt?

Det er i hvert fald på høje tid at hilse en velfærd, der i langt højere grad er tilpasset den enkelte borger, velkommen.

"One size fits no one" er temaet på en af temasessionerne på Danmarks største konference om udvikling og velfærd, Velfærdens Innovationsdag, der finder sted torsdag den 24. januar 2013 i Øksnehallen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu