Den nyudnævnte erhvervsminister, Annette Vilhelmsen (SF), har kridtet banen op til et opgør med høje priser og manglende konkurrence i en lang række danske brancher. Første skridt er ny lovgivning for at modvirke såkaldte karteller, hvor virksomheder samarbejder med hinanden for at holde priserne oppe. Næste skridt bliver at endevende konkurrenceforholdene i en lang række enkeltsektorer, hvor regeringen vurderer, at konkurrencen kan forbedres. 

De eksperter, som Mandag Morgen har talt med, hilser satsningen velkommen. Den kan give forbrugerne lavere priser og dermed mindske behovet for lønstigninger, lyder vurderingen. 

Til gengæld er flere skeptiske over for ministerens invitation til ”åben dialog” med netop de organisationer, hvis medlemmer kan se frem til hårdere konkurrence. De anerkender behovet for analyser, men advarer om, at analysearbejdet ikke må blive en syltekrukke, der forsinker nye konkurrencefremmende initiativer.

”Det er relevant med analyserne, hvis de udarbejdes på et fagligt velfunderet grundlag. Det må ikke blive det vigtigste, at alle organisationer er repræsenteret, og det faglige niveau bliver mere underordnet,” siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Konkurrencerådet.

Annette Vilhelmsen er klar over dilemmaet. 

”Det er naturligt, at de involverede indgår i processen, men det er samtidig klart, at ingen sidder med en vetoret. Det er en mulighed for at indgå konstruktivt i processen og få indflydelse gennem gode, konstruktive forslag. Og derefter er det min opgave at træffe beslutningerne – også selv om nogle af dem kan ende med at være mindre populære i erhvervet,” siger hun til Mandag Morgen.

Priser sender job til udlandet

Eksperterne er enige om, at det er på høje tid at sætte ind over for det danske prisniveau. Det fordyrer ikke bare tilværelsen for forbrugerne, men koster også konkurrenceevne og arbejdspladser. I nabolande som Sverige og Tyskland er det billigere at opretholde samme levestandard som i Danmark. Se figur 1. Det er blandt andet med til at mindske lønpresset og dermed virksomhedernes omkostninger. 

[graph title="Danmark har EU-rekord i priser" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1c49b-jre_fig01_danmarkhareurekordipriser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ad36-jre_fig01_danmarkhareurekordipriser.png" text="Danmark er det dyreste af de 27 EU-lande. "]Kilde: Eurostat. [/graph]

”Hvis konkurrencen øges, vil priserne gradvist blive lavere eller stige langsommere end ellers. Dermed vil presset på lønnen aftage, og Danmark vil få forbedret konkurrenceevnen,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Netop forbedring af konkurrenceevnen står centralt for ministeren. ”En effektiv konkurrence holder virksomhederne på tæerne og sikrer, at forbrugerne kan få de bedste produkter til de laveste priser. Det fremmer en høj produktivitet og innovation, og det styrker virksomhedernes konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder. Det er en forudsætning for at skabe nye arbejdspladser,” siger hun.

Peter Møllgaard, professor i økonomi ved CBS, mener, at det er oplagt at gå et skridt videre og tydeliggøre målet om de lave priser ved at foretage direkte prissammenligninger med nabolandene.

 ”Vi skal til at sammenligne priserne direkte med priserne i lande som Tyskland og Sverige. Det kan f.eks. være en kurv af dagligvarer, hvor vi kan se forskellene i priser. Så bliver vi tvunget til at forholde os til, hvorfor de danske varer er dyrere end varer i andre lande,” siger Peter Møllgaard. Han er også medlem af det konkurrenceudvalg, hvis indstilling ligger til grund for regeringens lovforslag om at stramme konkurrencelovgivningen.

Hvor det høje skattetryk er et tilbagevendende tema i diskussionen om Danmarks konkurrenceevne, er der langt mere beskedent fokus på de høje danske priser. Men de er mindst lige så betydningsfulde for Danmarks evne til at tiltrække nye virksomheder samt arbejdskraft til de eksisterende. 

”Konkurrencedygtige forbrugerpriser er lige så vigtige for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft som konkurrencedygtige skatter,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Den nyeste udgave af Erhvervs- og Vækstministeriets årlige redegørelse om vækst og konkurrenceevne konkluderer således, at moms og afgifter ikke i sig selv kan forklare de store prisforskelle i forhold til Sverige og Tyskland.

”Forbrugerpriserne i Danmark er 14 pct. højere end i sammenlignelige lande, når der tages højde for forskelle i landenes velstand samt moms og afgifter,” skriver ministeriet.

Straf skal fremme konkurrencen

Det gode spørgsmål er så, om ministerens udspil kan sætte konkurrencen fri og presse priserne ned. 

Et af værktøjerne er skrappere sanktioner mod konkurrenceforvridning. De indebærer bl.a., at direktører kan komme i fængsel, hvis de koordinerer deres priser med andre virksomheder. Ifølge Konkurrencestyrelsen øger karteldannelse typisk priserne med 20-50 pct. En dansk undersøgelse viser, at 43 pct. af virksomhederne vurderer, at andre virksomheder i branchen deltager i karteller.

”De 43 pct. er et meget højt tal, og det giver et fingerpeg om, at mange virksomheder ikke interesserer sig nok for fri konkurrence. Her kan muligheden for at blive straffet virke afskrækkende og gøre det mindre attraktivt at deltage i karteller,” siger Peter Møllgaard, professor i økonomi ved CBS.

Denne del af initiativet gælder for alle brancher og sektorer. Derudover vil ministeriet gennemføre analyser af konkurrenceforholdene i en lang række enkeltbrancher som f.eks. apoteker, banker, detailhandel, ejendomsmæglere, lodser og taxavognmænd. Se også tekstboks.

”Nogle af områderne er ikke så store, men det handler om mange bække små. Det er oplagt at tage fat branche for branche, fordi høje priser i de enkelte brancher påvirker folks privatøkonomi. Regeringen har udpeget de rigtige brancher og problemstillinger,” siger Peter Møllgaard.

Det handler ikke bare om karteller og prisaftaler, men også om traditioner og lovgivningsmæssige rammer. Et eksempel er apotekerne, hvoraf langt de fleste lukker, når danskerne tager hjem fra arbejde. Peter Møllgaard påpeger, at ”flere apoteker i andre lande har åbent, når borgerne har tid til at tage på apoteket”. En revision af lovgivningen kan her forbedre den grundlæggende service.

Syltekrukke eller forarbejde?

Netop apotekerne er et eksempel på, at store dele af regeringens konkurrenceudspil endnu ikke er lagt fast. Branche for branche er der i stedet tale om analyser og redegørelser, der skal kortlægge lige nøjagtig, hvor lovgivning eller sædvane begrænser konkurrencen på de enkelte områder.

Selv om der har været fokus på det høje danske prisniveau i en årrække, er der overraskende lidt detailviden om, hvor skoen trykker.

”Selvfølgelig kan ministerens arbejdsform ende med at fungere som en syltekrukke. Men jeg mener faktisk, at der er behov for analyser, fordi vi har begrænset viden om, præcist hvor dårligt det står til med vores konkurrence,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

I Forbrugerrådet er man også positiv. ”Det flyttede noget på el-området, da Konkurrencestyrelsen udarbejdede en analyse af konkurrenceforholdene på detailmarkedet. Så jo, vi kan komme videre, hvis der foretages gennemgribende analyser af de grundlæggende konkurrenceforhold i de enkelte brancher, og der bagefter handles på dem,” siger Martin Salamon, økonom i Forbrugerrådet.

Hvor forståeligt behovet for de mange analyser end kan være, kan det være en tung proces at etablere, hvad Bo Sandemann Rasmussen kalder et fagligt velfunderet grundlag for ny, konkurrencefremmende lovgivning. 

Annette Vilhelmsen overvåger processen for at sikre, at diskussionerne bevæger sig fremad. ”Jeg følger op på processen hvert år – første gang i juni 2013. Det gør jeg bl.a. for at sikre, at de relevante lovforslag kan indgå i det kommende års lovprogram,” siger hun.