Skriv klodens fremtid ind i regeringsgrundlaget

KOMMENTAR: Vi skal i Danmark ikke tro, at vi er langt foran alle andre, når det gælder verdensmålene. Tværtimod er der behov for, at de sættes højt på dagsordenen af en kommende regering.

I løbet af nogle få måneder får Danmark en ny regering. Mit håb er, at en ny dansk regering vil se verdensmålene som den store mulighed, de er.

I den nuværende regerings handlingsplan for FN's verdensmål, der blev fremlagt i marts 2017, lød en overskrift "Danmark – næsten i hus med verdensmålene". Det var og er simpelthen usandt.

Udgangspunktet for en ny dansk regering bør være, at den erkender, at det ikke forholder sig sådan, men at det tværtimod forholder sig sådan, at Danmark har store udfordringer, når det gælder om at leve op til de 17 verdensmål.  

De udfordringer og opgaver, som Danmark står over for, behøver dog ikke at blive opfattet som tyngende forpligtelser for regeringen og Danmark, men kan tværtimod betragtes som en løfterig og mulighedstættet chance.

Tænk, hvis den næste danske regering spændte sig for en dagsorden, som af en stor del af befolkningen vil blive opfattet som meningsfyldt og stærkt motiverende, nemlig bæredygtighed og verdensmål – sådan som visse af de danske kommuner, der allerede nu har engageret sig stærkt i verdensmålene, rapporterer, at det sker.

Må jeg sige det, som det er: Der er ikke mange vælgere, der bliver særlig motiverede og engagerede af at lytte til de temaer og diskussioner, som den igangværende valgkamp indeholder. Tværtimod.

Skal øverst på dagsordenen

Verdensmålene handler dels om at være bevidst om og ansvarlig i forhold til den planet, som vi alle er fælles om og afhængige af, og dels om ansvarsbevidsthed i forhold til de kommende generationer, som skal føre planeten Jorden videre efter os. Højtidelige formuleringer, men formuleringer, som alle mennesker kan og bør forholde sig til.

En kommende dansk regering har enorme muligheder på disse områder. Muligheder, der peger i to retninger.

Den ene retning vender indad. Det handler om udviklingen i Danmark. Vort forbrug, produktion, byggeri, landbrug, transport, uddannelse, biodiversitet, sundhed, fødevarer osv. – alt dette er omfattet af verdensmålene, og en kommende dansk regering bør have klare målinger, målsætninger og planer for relevante indsatser.

Man bør anstrenge sig for at forholde sig både realistisk og ambitiøst til disse temaer, og man bør italesætte dette. En kommende statsminister skal ikke være bange for at bruge ordet 'verdensmål'. Tværtimod skal det være en del af den daglige talemåde.

Det bør være et erklæret mål for en ny dansk regering, at alle forslag, der fremlægges i Folketinget, skal gøres til genstand for en verdensmålsrelateret konsekvensvurdering, dvs. vurderes i forhold til verdensmålene. Og det bør være et mål for en kommende regering, at der mindst én gang om året er en verdensmålsdebat i Folketingssalen.

Det handler om at tage ansvar

Den anden retning handler om verden uden for Danmark. Vi i Danmark skal ikke fejlagtigt tro, at vi er langt foran alle andre eller bare de fleste andre lande på disse områder, for sådan forholder det sig ikke.

Men vi skal heller ikke tro, at vi ikke har noget at byde ind med som land på disse områder, for det har vi.

Danmark har så kæmpestore kapaciteter og potentialer på mange af de erhvervs- og kompetenceområder, som verdensmålene handler om, at en national satsning på disse områder kan blive begyndelsen til en samfundsomvæltning i Danmark, der måske på nogle måder kan sammenlignes med den samfundsomvæltning, som andelsbevægelsen var anledningen til.

Muligvis går det i øjeblikket langsomt, hvis man ser på de aktiviteter og tiltag, der aktuelt gennemføres rundt om i verden. Der sker akkurat lige så lidt, som der sker i Danmark. Men det er ikke det afgørende. For hvis vi mærker efter, så mærker vi én ting, nemlig en betydelig acceleration.

Vi har at gøre med utallige indsatsområder, hvor vi véd, at der inden for de kommende få årtier skal ske revolutioner. Vi ved meget om, hvad vi skal væk fra, og også meget om, hvad der skal karakterisere verden om 10 og 20 år, men vi ved ikke nødvendigvis lige nu, hvordan vi kommer fra A til B. Forskning, udvikling og innovation er en del af denne vej.

I den forbindelse har Danmark både store forpligtelser og store muligheder. Det handler om at gribe disse muligheder – ikke for at kunne pryde os med frontløbertitlen, men for at være med til at praktisere det medansvar for planeten Jordens udvikling, der påhviler og tilhører alle mennesker i den antropocæne epoke.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Lav en samlingsregering – for Danmarks skyld Lav en samlingsregering – for Danmarks skyld Næste artikel Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.