I løbet af nogle få måneder får Danmark en ny regering. Mit håb er, at en ny dansk regering vil se verdensmålene som den store mulighed, de er.

I den nuværende regerings handlingsplan for FN's verdensmål, der blev fremlagt i marts 2017, lød en overskrift "Danmark – næsten i hus med verdensmålene". Det var og er simpelthen usandt.

Udgangspunktet for en ny dansk regering bør være, at den erkender, at det ikke forholder sig sådan, men at det tværtimod forholder sig sådan, at Danmark har store udfordringer, når det gælder om at leve op til de 17 verdensmål.  

De udfordringer og opgaver, som Danmark står over for, behøver dog ikke at blive opfattet som tyngende forpligtelser for regeringen og Danmark, men kan tværtimod betragtes som en løfterig og mulighedstættet chance.

Tænk, hvis den næste danske regering spændte sig for en dagsorden, som af en stor del af befolkningen vil blive opfattet som meningsfyldt og stærkt motiverende, nemlig bæredygtighed og verdensmål – sådan som visse af de danske kommuner, der allerede nu har engageret sig stærkt i verdensmålene, rapporterer, at det sker.

Må jeg sige det, som det er: Der er ikke mange vælgere, der bliver særlig motiverede og engagerede af at lytte til de temaer og diskussioner, som den igangværende valgkamp indeholder. Tværtimod.

Skal øverst på dagsordenen

Verdensmålene handler dels om at være bevidst om og ansvarlig i forhold til den planet, som vi alle er fælles om og afhængige af, og dels om ansvarsbevidsthed i forhold til de kommende generationer, som skal føre planeten Jorden videre efter os. Højtidelige formuleringer, men formuleringer, som alle mennesker kan og bør forholde sig til.

En kommende dansk regering har enorme muligheder på disse områder. Muligheder, der peger i to retninger.

Den ene retning vender indad. Det handler om udviklingen i Danmark. Vort forbrug, produktion, byggeri, landbrug, transport, uddannelse, biodiversitet, sundhed, fødevarer osv. – alt dette er omfattet af verdensmålene, og en kommende dansk regering bør have klare målinger, målsætninger og planer for relevante indsatser.

Man bør anstrenge sig for at forholde sig både realistisk og ambitiøst til disse temaer, og man bør italesætte dette. En kommende statsminister skal ikke være bange for at bruge ordet 'verdensmål'. Tværtimod skal det være en del af den daglige talemåde.

Det bør være et erklæret mål for en ny dansk regering, at alle forslag, der fremlægges i Folketinget, skal gøres til genstand for en verdensmålsrelateret konsekvensvurdering, dvs. vurderes i forhold til verdensmålene. Og det bør være et mål for en kommende regering, at der mindst én gang om året er en verdensmålsdebat i Folketingssalen.

Det handler om at tage ansvar

Den anden retning handler om verden uden for Danmark. Vi i Danmark skal ikke fejlagtigt tro, at vi er langt foran alle andre eller bare de fleste andre lande på disse områder, for sådan forholder det sig ikke.

Men vi skal heller ikke tro, at vi ikke har noget at byde ind med som land på disse områder, for det har vi.

Danmark har så kæmpestore kapaciteter og potentialer på mange af de erhvervs- og kompetenceområder, som verdensmålene handler om, at en national satsning på disse områder kan blive begyndelsen til en samfundsomvæltning i Danmark, der måske på nogle måder kan sammenlignes med den samfundsomvæltning, som andelsbevægelsen var anledningen til.

Muligvis går det i øjeblikket langsomt, hvis man ser på de aktiviteter og tiltag, der aktuelt gennemføres rundt om i verden. Der sker akkurat lige så lidt, som der sker i Danmark. Men det er ikke det afgørende. For hvis vi mærker efter, så mærker vi én ting, nemlig en betydelig acceleration.

Vi har at gøre med utallige indsatsområder, hvor vi véd, at der inden for de kommende få årtier skal ske revolutioner. Vi ved meget om, hvad vi skal væk fra, og også meget om, hvad der skal karakterisere verden om 10 og 20 år, men vi ved ikke nødvendigvis lige nu, hvordan vi kommer fra A til B. Forskning, udvikling og innovation er en del af denne vej.

I den forbindelse har Danmark både store forpligtelser og store muligheder. Det handler om at gribe disse muligheder – ikke for at kunne pryde os med frontløbertitlen, men for at være med til at praktisere det medansvar for planeten Jordens udvikling, der påhviler og tilhører alle mennesker i den antropocæne epoke.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.