Slip din fantastiske hjerne fri

Avancerede algoritmer styrer i høj grad vores brug af nyheder. Hvis vi vil udfordres og få nye ideer, skal vi gå imod algoritmernes magt og søge alternative veje. Et godt sted at begynde er at droppe Facebook, Google og vores foretrukne nyhedsmedier i en periode.

Til daglig bruger næsten alle danskere internettet til at hente nyheder om verden. Vi læser artikler, søger og klikker ofte på de ting, som vi bliver foreslået som spændende eller sjove nyheder på eksempelvis Facebook, Google eller vores foretrukne nyhedsmedie. Og vi tror, at vi på den måde holder os ajourført om verden og bliver klogere.

Internetaktivisten og iværksætteren Eli Pariser udgav i 2011 en bog, der fik en del opmærksomhed, men langtfra hvad den havde fortjent. Den stillede nemlig skarpt på ét af de helt store paradokser i vor tid: Eksplosionen i indhold og informationer på internettet og den ekstreme begrænsning og selektering, der samtidig finder sted hver eneste dag. En selektering, der vel at mærke er en god forretning for internettets største virksomheder, men en stor bjørnetjeneste i forhold til os som internetbrugere og mennesker.

Parisers bog hedder ’The Filter Bubble’, og hans udgangspunkt er, at vi lever i en digital tid, hvor internetgiganter som Facebook hele tiden forsøger at personalisere vores oplevelse så meget som muligt. Det gør de ved hjælp af omfattende mængder af data om os, kombineret med smarte algoritmer. Og det kunne jo umiddelbart lyde som en god ting – altså at vi får indhold og søgeresultater, der er relevante for os.

Hvor næsten al debatten hidtil har centreret sig om de datasikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af denne overvågning og personalisering, er Parisers pointe imidlertid en anden. Han tager i stedet samfundsborgerens, og i denne kontekst erhvervslederens og innovatørens, briller på og spørger:

Er personalisering reelt godt for os, eller skader virksomheder som Facebook, Google og verdens førende nyhedsmedier vores evne til at kunne tænke radikalt nyt og innovativt?

Jeg vil mene, at svaret i hvert fald delvist er sidstnævnte.

Ideer flyder ikke længere frit

Internettet stod i mange år som selve symbolet på ideers mulighed for at flyde frit, men med The Filter Bubble og senere omfattende studier af den digitale udvikling står det pludselig klart, at vi nærmere er på vej imod en tid, hvor vi befinder os i små, unikke og personaliserede informationsuniverser.

Det er universer, hvor vi dagligt præsenteres for behagelige, familiære og affirmative nyheder og fremstillinger af verden. Det gælder ikke kun Facebook, men langt størstedelen af de sociale medier og nyhedssider, som vi benytter os af i hverdagen. Således tager jeg afsæt i Facebook i artiklen her, men filterboblen er langt større, og du bør derfor være opmærksom på problematikken, uanset hvilke nyhedskilder og søgemetoder du anvender.

Ud fra et kommercielt synspunkt er filterboblen ideel, eftersom den øger vores tilbøjelighed til eksempelvis at ’like’ og dele indholdet og dermed sikre øget indtjening til disse medieplatforme. Men ud fra et innovationsperspektiv er den dybt bekymrende for et lille videns- og informationssamfund som Danmark.

Vi skal i fremtiden leve af at tænke og handle radikalt og innovativt, og denne evne forudsætter, at vi løbende udsættes for brud på den vanetænkning, vi normalt holder så meget af. Der er næppe nogen tvivl om, at Mark Zuckerberg og hans internetkolleger ikke har en interesse i sådanne brud, eftersom Facebooks algoritmer ikke just synes at bevæge sig i en mere intellektuelt udfordrende retning.

Det kræver derfor en anden form for konkret og jordnær handling fra din side, hvis du aktivt vil sikre, at internettet bliver et værktøj til at udfordre din nuværende tænkning og dermed sætter dig i stand til at skabe de innovationer og mulige disruptive forretningsmodeller, som vi har brug for i fremtiden.

Det er heller ikke nok, at du blot orienterer dig på dine foretrukne nationale- og internationale nyhedssider, for også de spekulerer i alt fra clickbait til personalisering og løbende klik-optimering.

Nej, du skal gå mere radikalt til værks.

Hvad kan vi selv gøre?

Heldigvis er det ikke sådan, at Facebook er det eneste sted, vi orienterer os. Imidlertid er mediernes brug af Facebook som afsætningskanal stadig mere udbredt, og de føder dermed direkte ind i ovenstående algoritme-logikker.

Det vil derfor kræve af dig som individ, at du aktivt og bevidst begynder at melde dig ind i grupper og netværk, som ikke er enige med dig. Hvis du vil udfordres, og det er vi nødt til for at forny os, så skal du via dit frie valg bevidst gå imod algoritmernes stærke magt og søge alternative veje.

Du må vel at mærke ikke forvente, at det er nemt. Som mennesker elsker vi alle sammen vaner. Vi foretrækker instinktivt, uanset hvor kreativt tænkende individer vi måtte være, at læse ting, der bekræfter os i, hvad vi tænker og mener i forvejen.

Internationale studier har påvist, at vi slapper bedst af, når vi læser nyheder, som passer med vores dogmer og overbevisninger. Det er den slags nyheder, som vi ofte tildeler et ’like’.

Vi må altså helt grundlæggende forstå, at nettets førende kommercielle aktører ikke er sat i verden for at udfordre vores vanetænkning eller gøre os klogere. Hvis du som menneske, leder eller forretningsudvikler rent faktisk ønsker at understøtte din evne til at tænke radikalt nyt, og det er der al mulig god grund til i denne tid, så viser studier, at alene udskiftningen af dine daglige nyhedskilder og søgemønstre kan have en gavnlig indflydelse.

Det kunne du gøre anderledes i 2017

Eftersom du næppe vil bruge 2017 til at begynde at disrupte alt i dit liv, så kan simple forandringer såsom at erstatte dine vanlige nyhedskilder med websites, du aldrig normalt ville besøge, være en udmærket start. Du kunne f.eks. stoppe med at lade Facebook være én af dine indgangskanaler og i stedet selv opsøge skæve og nye vinkler via sites som TreeHugger, FastCompany, Wired m.fl.

Hvis du er iblandt de hippe og allerede læser disse sites, så kan du f.eks. skifte til nyhedskilder fra Asien eller Mellemøsten. Det handler om konstant at lave skift i alt fra geografi til tematik og søgeord. Kun ved hele tiden at disrupte din egen vanebrug af nettet kan du flytte dig. Ellers havner du lynhurtigt i boblen selv – uanset om du så har selverkendelse nok til at opdage det eller ej.

Jeg ved godt, at det kan virke angstprovokerende, men overvej, hvad der ville ske, hvis du i den kommende måned lagde Facebook og Børsen fuldstændig på hylden og i stedet brugte tiden på at læse om områder, der normalt slet ikke interesserer dig, eller i medier, som strider imod dine eksisterende holdninger og opfattelser af verden

Mit bud er, at din hjerne vil stritte imod i starten, men hvis du støtter den i processen og dit bevidste valg, så kan dit frie valg heldigvis stadig overvinde algoritmerne lidt endnu. Godt nok er internettet langtfra så instinktivt og åbent som engang, men du behøver ikke at acceptere, at avancerede algoritmer begrænser din fantastiske hjerne og dens muligheder.

Forrige artikel Når det frie valg ikke er det gode valg Næste artikel Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.