Slip din fantastiske hjerne fri

Avancerede algoritmer styrer i høj grad vores brug af nyheder. Hvis vi vil udfordres og få nye ideer, skal vi gå imod algoritmernes magt og søge alternative veje. Et godt sted at begynde er at droppe Facebook, Google og vores foretrukne nyhedsmedier i en periode.

Til daglig bruger næsten alle danskere internettet til at hente nyheder om verden. Vi læser artikler, søger og klikker ofte på de ting, som vi bliver foreslået som spændende eller sjove nyheder på eksempelvis Facebook, Google eller vores foretrukne nyhedsmedie. Og vi tror, at vi på den måde holder os ajourført om verden og bliver klogere.

Internetaktivisten og iværksætteren Eli Pariser udgav i 2011 en bog, der fik en del opmærksomhed, men langtfra hvad den havde fortjent. Den stillede nemlig skarpt på ét af de helt store paradokser i vor tid: Eksplosionen i indhold og informationer på internettet og den ekstreme begrænsning og selektering, der samtidig finder sted hver eneste dag. En selektering, der vel at mærke er en god forretning for internettets største virksomheder, men en stor bjørnetjeneste i forhold til os som internetbrugere og mennesker.

Parisers bog hedder ’The Filter Bubble’, og hans udgangspunkt er, at vi lever i en digital tid, hvor internetgiganter som Facebook hele tiden forsøger at personalisere vores oplevelse så meget som muligt. Det gør de ved hjælp af omfattende mængder af data om os, kombineret med smarte algoritmer. Og det kunne jo umiddelbart lyde som en god ting – altså at vi får indhold og søgeresultater, der er relevante for os.

Hvor næsten al debatten hidtil har centreret sig om de datasikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af denne overvågning og personalisering, er Parisers pointe imidlertid en anden. Han tager i stedet samfundsborgerens, og i denne kontekst erhvervslederens og innovatørens, briller på og spørger:

Er personalisering reelt godt for os, eller skader virksomheder som Facebook, Google og verdens førende nyhedsmedier vores evne til at kunne tænke radikalt nyt og innovativt?

Jeg vil mene, at svaret i hvert fald delvist er sidstnævnte.

Ideer flyder ikke længere frit

Internettet stod i mange år som selve symbolet på ideers mulighed for at flyde frit, men med The Filter Bubble og senere omfattende studier af den digitale udvikling står det pludselig klart, at vi nærmere er på vej imod en tid, hvor vi befinder os i små, unikke og personaliserede informationsuniverser.

Det er universer, hvor vi dagligt præsenteres for behagelige, familiære og affirmative nyheder og fremstillinger af verden. Det gælder ikke kun Facebook, men langt størstedelen af de sociale medier og nyhedssider, som vi benytter os af i hverdagen. Således tager jeg afsæt i Facebook i artiklen her, men filterboblen er langt større, og du bør derfor være opmærksom på problematikken, uanset hvilke nyhedskilder og søgemetoder du anvender.

Ud fra et kommercielt synspunkt er filterboblen ideel, eftersom den øger vores tilbøjelighed til eksempelvis at ’like’ og dele indholdet og dermed sikre øget indtjening til disse medieplatforme. Men ud fra et innovationsperspektiv er den dybt bekymrende for et lille videns- og informationssamfund som Danmark.

Vi skal i fremtiden leve af at tænke og handle radikalt og innovativt, og denne evne forudsætter, at vi løbende udsættes for brud på den vanetænkning, vi normalt holder så meget af. Der er næppe nogen tvivl om, at Mark Zuckerberg og hans internetkolleger ikke har en interesse i sådanne brud, eftersom Facebooks algoritmer ikke just synes at bevæge sig i en mere intellektuelt udfordrende retning.

Det kræver derfor en anden form for konkret og jordnær handling fra din side, hvis du aktivt vil sikre, at internettet bliver et værktøj til at udfordre din nuværende tænkning og dermed sætter dig i stand til at skabe de innovationer og mulige disruptive forretningsmodeller, som vi har brug for i fremtiden.

Det er heller ikke nok, at du blot orienterer dig på dine foretrukne nationale- og internationale nyhedssider, for også de spekulerer i alt fra clickbait til personalisering og løbende klik-optimering.

Nej, du skal gå mere radikalt til værks.

Hvad kan vi selv gøre?

Heldigvis er det ikke sådan, at Facebook er det eneste sted, vi orienterer os. Imidlertid er mediernes brug af Facebook som afsætningskanal stadig mere udbredt, og de føder dermed direkte ind i ovenstående algoritme-logikker.

Det vil derfor kræve af dig som individ, at du aktivt og bevidst begynder at melde dig ind i grupper og netværk, som ikke er enige med dig. Hvis du vil udfordres, og det er vi nødt til for at forny os, så skal du via dit frie valg bevidst gå imod algoritmernes stærke magt og søge alternative veje.

Du må vel at mærke ikke forvente, at det er nemt. Som mennesker elsker vi alle sammen vaner. Vi foretrækker instinktivt, uanset hvor kreativt tænkende individer vi måtte være, at læse ting, der bekræfter os i, hvad vi tænker og mener i forvejen.

Internationale studier har påvist, at vi slapper bedst af, når vi læser nyheder, som passer med vores dogmer og overbevisninger. Det er den slags nyheder, som vi ofte tildeler et ’like’.

Vi må altså helt grundlæggende forstå, at nettets førende kommercielle aktører ikke er sat i verden for at udfordre vores vanetænkning eller gøre os klogere. Hvis du som menneske, leder eller forretningsudvikler rent faktisk ønsker at understøtte din evne til at tænke radikalt nyt, og det er der al mulig god grund til i denne tid, så viser studier, at alene udskiftningen af dine daglige nyhedskilder og søgemønstre kan have en gavnlig indflydelse.

Det kunne du gøre anderledes i 2017

Eftersom du næppe vil bruge 2017 til at begynde at disrupte alt i dit liv, så kan simple forandringer såsom at erstatte dine vanlige nyhedskilder med websites, du aldrig normalt ville besøge, være en udmærket start. Du kunne f.eks. stoppe med at lade Facebook være én af dine indgangskanaler og i stedet selv opsøge skæve og nye vinkler via sites som TreeHugger, FastCompany, Wired m.fl.

Hvis du er iblandt de hippe og allerede læser disse sites, så kan du f.eks. skifte til nyhedskilder fra Asien eller Mellemøsten. Det handler om konstant at lave skift i alt fra geografi til tematik og søgeord. Kun ved hele tiden at disrupte din egen vanebrug af nettet kan du flytte dig. Ellers havner du lynhurtigt i boblen selv – uanset om du så har selverkendelse nok til at opdage det eller ej.

Jeg ved godt, at det kan virke angstprovokerende, men overvej, hvad der ville ske, hvis du i den kommende måned lagde Facebook og Børsen fuldstændig på hylden og i stedet brugte tiden på at læse om områder, der normalt slet ikke interesserer dig, eller i medier, som strider imod dine eksisterende holdninger og opfattelser af verden

Mit bud er, at din hjerne vil stritte imod i starten, men hvis du støtter den i processen og dit bevidste valg, så kan dit frie valg heldigvis stadig overvinde algoritmerne lidt endnu. Godt nok er internettet langtfra så instinktivt og åbent som engang, men du behøver ikke at acceptere, at avancerede algoritmer begrænser din fantastiske hjerne og dens muligheder.

Forrige artikel Når det frie valg ikke er det gode valg Næste artikel Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.