Slotsholmen må slå automatpiloten fra

Ministre forgår, embedsmænd består. Sådan har det i mange år lydt i Slotsholmens politiske maskinrum. Nu ser det velkendte ordsprog dog ud til at have mistet terræn som det dominerende intellektuelle credo i magtens indercirkler.

Når det gælder det danske embedsværks dalende formkurve, fortsætter 2014 ufortrødent, hvor 2013 slap. Senest måtte Justitsministeriets departementschef se sig selv fritaget for tjeneste efter det slingrende forløb omkring det aflyste Christiania-besøg, der for nylig førte til Morten Bødskovs afgang som minister.

Medierne har med rutineret sans for detaljen flittigt dækket både denne og de øvrige sager, som brutalt har stillet forbedringspotentialet frit til skue. Det har derfor heller ikke skortet på diverse organisatoriske løsningsforslag.

Særligt ideen om at stække de neutrale embedsmænd ved at indføre viceministre har vundet fornyet gehør i den offentlige debat.

Glem klassisk økonomi og kølig jura

Og naturligvis giver det god mening at se med kritiske øjne på fordelingen af magt og ressourcer, når et system ikke lever op til de berettigede forventninger.

Men i sagerne om embedsværkets rådgivning af de danske politikere glimrer mindst to spørgsmål ved deres totale fravær i den offentlige debat. De er centrale og tæt forbundne, handler om alt andet end reorganisering og lyder som følger:

  1. Hvad siger de mange sager egentlig om vores måde at tænke og handle på, når det gælder strategisk vigtige beslutninger?
  2. Hvordan kan en bedre forståelse heraf styrke embedsværkets evne til at træffe de rigtige beslutninger, ikke mindst under pres?

Svaret på det første spørgsmål findes ikke i de klassiske DJØF-lærebøger, for hverken kølig jura eller klassisk økonomisk teori er til megen hjælp her.

Desuden er de talrige fejlslutninger fra embedsværket i sig selv belæg for, at noget helt andet end det überrationelle homo economicus har været på spil i en række kriseramte ministerier de seneste måneder.

Et afgrænset område af moderne adfærdsforskning belyser en central og hidtil uberørt del af den sammensatte, samlede forklaring på, hvorfor embedsværket til tider har så svært ved at træffe de optimale og korrekte beslutninger.

Automatpilot med blind vinkel

Behavioural strategy er den engelske betegnelse for dette hastigt ekspanderende forskningsfelt, der i slipstrømmen af adfærdsdesign overbevisende har dokumenteret, hvordan samfundets øverste lag, som alle andre mennesker, ikke nødvendigvis altid er videre rationelle, når de træffer beslutninger af strategisk betydning.

Det afgørende er i den henseende to forhold. For det første træffer vi meget oftere beslutninger på autopilot, end vi selv bilder os ind. For det andet påvirker en række blinde vinkler i høj grad vores beslutninger. Disse såkaldt kognitive tilbøjeligheder spiller ind uanset graden af rationalitet.

Udvalgte eksempler giver et udmærket billede af, hvordan dette kan påvirke embedsværkets arbejde med at forholde sig til en kompleks sag på vegne af ministeren.

Følg Christoph Burmester

 

For det første er vores aktuelle beslutninger på forskellig vis påvirket af tidligere beslutninger. Det lyder umiddelbart uskyldigt og selvfølgeligt. Men hvis det eksempelvis fører til, at embedsværket fejlagtigt sammenligner en problematisk sag med en tidligere situation og efterfølgende kun har blik for de dele af den politiske virkelighed, der bekræfter denne falske analogi, er kimen til en uheldig beslutning lagt.

På tilsvarende vis har adfærdsforskningen gentagne gange dokumenteret, hvordan den menneskelige natur i et vist omfang styres af et udtalt ønske om at passe ind i gruppen – social konformitet, om man vil.

Det kan sagtens anvendes til hensigtsmæssige formål. Men i relation til embedsværket rejser det spørgsmålet, om der er tilstrækkelig plads til den dissens, som er forudsætningen for, at alle relevante scenarier inddrages i det politiske systems beslutningsproces?

Død over dårlige beslutninger

Listen over de kognitive tilbøjeligheder er omfattende, men værd at orientere sig i. Særligt McKinsey har løbende undersøgt, hvordan større indsigt i den menneskelige beslutningsproces kan forbedre kvaliteten af de strategiske beslutninger truffet i både organisationer og virksomheder.

I en anbefalelsesværdig artikel fra 2010 opererer konsulentvirksomheden med fire trin for arbejdet med at undgå dårlige beslutninger. Anbefalingerne har en generel karakter, men der er tale om en pragmatisk og løsningsorienteret huskeliste til gavn for de fleste organisationer og virksomheder:

  1. Overvej, hvornår det er nødvendigt at undersøge de kognitive tilbøjeligheder. Det er en tids- og ressourcekrævende proces, der bør forbeholdes særligt vigtige beslutninger.
  2. Forsøg at identificere de specifikke kognitive tilbøjeligheder med betydning for organisationens beslutninger.
  3. Sørg for at iværksætte konkrete arbejdsprocesser, der giver organisationen mulighed for at adressere de relevante kognitive tilbøjeligheder.
  4. Sørg for at integrere arbejdsprocesserne i organisationens faste rutiner.

Hvad angår embedsværkets fremtid, kan man i første omgang fæstne sin lid til, at også de kognitive arbejdsgange bliver en del af kommissoriet, hvis en kulegravning af samspillet mellem politikere og embedsmænd bliver politisk realitet på Christiansborg.

Om fremtidens embedsmænd så vil bestå, det er et helt andet spørgsmål.

Forrige artikel 2014 bliver eksperimenternes år Næste artikel Drilledemokratiet løber løbsk

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.