Slotsholmen må slå automatpiloten fra

Ministre forgår, embedsmænd består. Sådan har det i mange år lydt i Slotsholmens politiske maskinrum. Nu ser det velkendte ordsprog dog ud til at have mistet terræn som det dominerende intellektuelle credo i magtens indercirkler.

Når det gælder det danske embedsværks dalende formkurve, fortsætter 2014 ufortrødent, hvor 2013 slap. Senest måtte Justitsministeriets departementschef se sig selv fritaget for tjeneste efter det slingrende forløb omkring det aflyste Christiania-besøg, der for nylig førte til Morten Bødskovs afgang som minister.

Medierne har med rutineret sans for detaljen flittigt dækket både denne og de øvrige sager, som brutalt har stillet forbedringspotentialet frit til skue. Det har derfor heller ikke skortet på diverse organisatoriske løsningsforslag.

Særligt ideen om at stække de neutrale embedsmænd ved at indføre viceministre har vundet fornyet gehør i den offentlige debat.

Glem klassisk økonomi og kølig jura

Og naturligvis giver det god mening at se med kritiske øjne på fordelingen af magt og ressourcer, når et system ikke lever op til de berettigede forventninger.

Men i sagerne om embedsværkets rådgivning af de danske politikere glimrer mindst to spørgsmål ved deres totale fravær i den offentlige debat. De er centrale og tæt forbundne, handler om alt andet end reorganisering og lyder som følger:

  1. Hvad siger de mange sager egentlig om vores måde at tænke og handle på, når det gælder strategisk vigtige beslutninger?
  2. Hvordan kan en bedre forståelse heraf styrke embedsværkets evne til at træffe de rigtige beslutninger, ikke mindst under pres?

Svaret på det første spørgsmål findes ikke i de klassiske DJØF-lærebøger, for hverken kølig jura eller klassisk økonomisk teori er til megen hjælp her.

Desuden er de talrige fejlslutninger fra embedsværket i sig selv belæg for, at noget helt andet end det überrationelle homo economicus har været på spil i en række kriseramte ministerier de seneste måneder.

Et afgrænset område af moderne adfærdsforskning belyser en central og hidtil uberørt del af den sammensatte, samlede forklaring på, hvorfor embedsværket til tider har så svært ved at træffe de optimale og korrekte beslutninger.

Automatpilot med blind vinkel

Behavioural strategy er den engelske betegnelse for dette hastigt ekspanderende forskningsfelt, der i slipstrømmen af adfærdsdesign overbevisende har dokumenteret, hvordan samfundets øverste lag, som alle andre mennesker, ikke nødvendigvis altid er videre rationelle, når de træffer beslutninger af strategisk betydning.

Det afgørende er i den henseende to forhold. For det første træffer vi meget oftere beslutninger på autopilot, end vi selv bilder os ind. For det andet påvirker en række blinde vinkler i høj grad vores beslutninger. Disse såkaldt kognitive tilbøjeligheder spiller ind uanset graden af rationalitet.

Udvalgte eksempler giver et udmærket billede af, hvordan dette kan påvirke embedsværkets arbejde med at forholde sig til en kompleks sag på vegne af ministeren.

Følg Christoph Burmester

 

For det første er vores aktuelle beslutninger på forskellig vis påvirket af tidligere beslutninger. Det lyder umiddelbart uskyldigt og selvfølgeligt. Men hvis det eksempelvis fører til, at embedsværket fejlagtigt sammenligner en problematisk sag med en tidligere situation og efterfølgende kun har blik for de dele af den politiske virkelighed, der bekræfter denne falske analogi, er kimen til en uheldig beslutning lagt.

På tilsvarende vis har adfærdsforskningen gentagne gange dokumenteret, hvordan den menneskelige natur i et vist omfang styres af et udtalt ønske om at passe ind i gruppen – social konformitet, om man vil.

Det kan sagtens anvendes til hensigtsmæssige formål. Men i relation til embedsværket rejser det spørgsmålet, om der er tilstrækkelig plads til den dissens, som er forudsætningen for, at alle relevante scenarier inddrages i det politiske systems beslutningsproces?

Død over dårlige beslutninger

Listen over de kognitive tilbøjeligheder er omfattende, men værd at orientere sig i. Særligt McKinsey har løbende undersøgt, hvordan større indsigt i den menneskelige beslutningsproces kan forbedre kvaliteten af de strategiske beslutninger truffet i både organisationer og virksomheder.

I en anbefalelsesværdig artikel fra 2010 opererer konsulentvirksomheden med fire trin for arbejdet med at undgå dårlige beslutninger. Anbefalingerne har en generel karakter, men der er tale om en pragmatisk og løsningsorienteret huskeliste til gavn for de fleste organisationer og virksomheder:

  1. Overvej, hvornår det er nødvendigt at undersøge de kognitive tilbøjeligheder. Det er en tids- og ressourcekrævende proces, der bør forbeholdes særligt vigtige beslutninger.
  2. Forsøg at identificere de specifikke kognitive tilbøjeligheder med betydning for organisationens beslutninger.
  3. Sørg for at iværksætte konkrete arbejdsprocesser, der giver organisationen mulighed for at adressere de relevante kognitive tilbøjeligheder.
  4. Sørg for at integrere arbejdsprocesserne i organisationens faste rutiner.

Hvad angår embedsværkets fremtid, kan man i første omgang fæstne sin lid til, at også de kognitive arbejdsgange bliver en del af kommissoriet, hvis en kulegravning af samspillet mellem politikere og embedsmænd bliver politisk realitet på Christiansborg.

Om fremtidens embedsmænd så vil bestå, det er et helt andet spørgsmål.

Forrige artikel 2014 bliver eksperimenternes år Næste artikel Drilledemokratiet løber løbsk

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør