Slotsholmen skal give plads til højre hjernehalvdel

Danmark står ifølge statsministeren bomstærkt. Og ja, tallene står snorlige, og der er gennemført velfærdsreformer i et omfang, der gør de fleste EU-lande stakåndede. Alligevel halter den offentlige sektor bagefter. Måske er en del af løsningen, at centraladministrationen åbner op for at miste lidt af kontrollen?

Ventetiden for borgere, der skal have høreapparat, er uacceptabel høj. Sagsbehandlingstiden på byggetilladelser sænker væksten. Skatter og afgifter på energiområdet er ude af trit med de politiske mål.

Kort sagt er efterspørgslen hos det offentlige enorm: på konkrete serviceydelser, på afgørelser og på smartere regulering.

Men det offentlige har svært ved at følge med. ’Time to market’ er ganske enkelt for lang, for nu selv at falde i gryden med fortærskede konsulentudtryk. Og når der så leveres, svarer det ikke altid til det efterspurgte. Det betyder, at vi i Danmark skal gøre det bedre på en række områder, også selv om Danmark står ’bomstærkt’, som statsminister Lars Løkke Rasmussen formulerede det igen og igen under Folketingets afslutningsdebat på den sidste dag i maj.

Udfordringerne er bredt anerkendte både blandt politikere og offentlige ledere, og der sættes også løbende initiativer i gang, der skal afhjælpe problemerne. Senest er Ministeriet for Offentlig Innovation oprettet, og der er nedsat en ledelseskommission. Men fælles for initiativerne er, at de ikke for alvor udfordrer de mekanismer, der styrer den offentlige sektor.

Nye ministerier og nedsættelse af kommissioner er fætter og kusine til central planlægning og offentlige styringskæder. Det er hele denne indavlede tro på, at man kan analysere sig frem til det rette svar og derefter implementere det igennem afgørelser og regulering, som der er brug for, at vi udfordrer.

Lige nu er centraladministrationen låst i en tankegang, hvor man kun bruger den venstre hjernehalvdel. Og det er et problem, fordi den venstre halvdel repræsenterer det logiske, rationelle og analytiske. Dens adfærd er karakteriseret ved at være detaljeorienteret, tøvende, forsigtig, langsom til at lære nye ting og ikke mindst usikker over for ændringer.

Hvis vi rent faktisk skal løse de udfordringer, som den offentlige sektor står over for, bliver centraladministrationen nødt til at ’tænde’ for den højre hjernehalvdel, som kan bidrage med egenskaber som intuition, kreativitet og nytænkning.

Det er måske sat på spidsen, men hjerneforskeren Ann Elisabeth Knudsen har tidlige peget på vigtigheden af, at hjernens to halvdele arbejder sammen:

”Samarbejdet mellem de to hjernehalvdele hen over hjernebjælken sikrer os en enestående overlevelse i tid – survival of the fittest!”

For at blive i analogien om menneskets tilpasning kan man spørge: Er centraladministrationen truet, fordi den er fanget i et analysebaseret planlægningshelvede, der alene sætter sin lid til den venstre hjernehalvdel? Måske, og især hvis man ikke ændrer tankesættet og den måde, man løser fremtidens udfordringer på.

Og det sker kun, hvis der i det offentlige gives mere plads til højre hjernehalvdel. Der er brug for at opgive en smule kontrol og den falske tryghed i troen på, at man kan ’regne det hele ud’, for i stedet at nå frem til noget, der bedre kan levere de løsninger, som vi borgere har brug for. Systemet er jo trods alt lavet til gavn for os.

Men for at nå derhen er vi nødt til at involvere langt flere parter i arbejdet med at finde løsningerne, end det sker i dag.

Se til samfundets frontlinje

Der er røre flere steder i det offentlige. Og det er især i organisationer, styrelser, regioner og kommuner, som er tæt på borgere og virksomheder. Det kommer ikke fra toppen, men er initieret nedefra. Det kan være for at accelerere udviklingshastigheden, men også af nød, fordi man bare ikke kan få tingene til at hænge sammen ved at gøre, som man plejer.

Et af mange gode eksempler er Lejre Kommune. Her har politikere og kommunalt ansatte sammen med borgere og virksomheder arbejdet på at udvikle en overordnet vision, der definerer, hvilke kerneydelser det er afgørende at prioritere. Men det er ikke kun ønsker og prioriteringer, som kommunen ser på i samarbejde med virksomheder og borgere. Det er også de konkrete løsninger, ydelserne – og det er nyt.

Det sker i en åben proces mellem kommunens borgere, politikere, foreninger og de kommunalt ansatte, og processen ledes af et bredt sammensat § 17, stk. 4-udvalg – i Lejre kaldes det Kernevelfærdsudvalget.

For dem, der ikke lige har definitionen på et § 17, stk. 4-udvalg præsent, er det kort fortalt et midlertidigt politisk udvalg, som det står enhver kommunalbestyrelse frit for at nedsætte, og hvis formål det er at inddrage andre interessenter end politikerne – det kan være borgere, virksomheder, organisationer m.fl. – i den konkrete politikudvikling.

Og det stopper ikke med ’definitionen’ på og prioriteringen af, ’hvad’ Lejre skal og vil. Selve § 17, stk. 4-konstruktionen påtænkes samtidig integreret som en del af kommunens governance. Og dermed skal det også bidrage til det daglige arbejde med at konkretisere og levere velfærdsydelserne.

’Kom med jeres gode ideer’

Det kan ske på flere måder. En vej er, at § 17 stk. 4-udvalget integreres direkte i det løbende arbejde i de enkelte fagudvalg i kommunen. En anden vej er, at udvalget får ansvaret for at sikre, at de principper, som borgere og virksomheder har peget på som de allervigtigste i samspillet mellem borgere/virksomheder og kommunen, reelt integreres på tværs af alle velfærdsområder. Den endelige form besluttes endeligt i kommunalbestyrelsen hen over sommeren.

Med andre ord har Lejre Kommune slået dørene til rådhuset op og sagt til borgere og virksomheder: ’Kom med jeres gode ideer, og lad os sammen finde de bedste løsninger og hjælpes ad med at levere’.

Lejre er ikke den eneste kommune, der har givet slip på kontrollen og inviteret til samskabelse på nye måder. Det sker flere steder, og som jeg ser det, er det udtryk for, hvordan dele af den offentlige sektor forsøger at imødekomme behov og krav til omstilling og leverancer. Og det er ikke kun behov, der kommer fra centralt definerede reformer og budgetkrav – det er i endnu højere grad behov drevet af eksterne interessenter, primært borgere og virksomheder, samt af udviklingen i de teknologiske muligheder.

I min optik indikerer udviklingen i Lejre og hos andre kommuner, at der sker noget positivt i det kommunale Danmark. Der er både en erkendelse af behovet for samt modet til at afprøve nye måder at udvikle og levere velfærdsydelser på.

Det er klart, at den nye måde at arbejde på udfordrer de traditionelle styreformer, beslutningsprocesser, organisationsstrukturer og ledelses- og medarbejderkompetencer. Er resultaterne givet på forhånd? Nej. Men én ting er dog sikker: Det er nødvendigt, og der vil muligvis blive slået masser af skæverter undervejs, men det kan ikke være anderledes.

Kræver radikale forandringer

Mit bud er, at også dele af centraladministrationen vil kunne vinde rigtig meget ved at lade sig inspirere af de mange ting, der sker ude ved velfærdssamfundets frontlinjer, når kommuner inviterer borgere, virksomheder og ansatte ind og – som i Lejre – lader dem deltage i både opgaveformulering, valg af ydelser og udformning af leverancerne – uanset om det er regulering eller service.

Kunne man måske forestille sig det ’usandsynlige’ scenarie, at primære interessenter og berørte borgere og virksomheder reelt og direkte var involveret i tilrettelæggelsen og udviklingen af centrale policy- og velfærdsområder? Tilblivelsen af en ny national forsyningsstrategi sker f.eks. med udgangspunkt i et flerårigt forberedende arbejde i embedsværket og ikke mindst i en række analyser, der peger på diverse effektiviseringspotentialer. Hvorfor ikke invitere interessenter og ikke mindst hele eller dele af forsyningssektoren direkte med ind i de målrettede processer? Hvorfor ikke etablere 100 dages sprint omkring konkrete udfordringer, som udvalgte dele af forsyningssektoren, embedsværk, fagpersoner m.fl. søger at løse? Her vil man kunne teste konkrete løsninger, sætte i værk eller lade falde. Det ville ikke alene kvalificere analyserne; det ville også sikre implementérbare løsninger og øge både hastigheden og sandsynligheden for en positiv effekt.

Det er en radikalt anderledes tilgang til drift og udvikling af den offentlige sektor, og noget ganske andet end at invitere stakeholdere med i diverse råd, kommissioner og følgegrupper. Og i stedet for få centrale initiativer kræver det, at man sætter mange eksperimenter i gang og lader sig inspirere.

Politikere, borgere, offentlige ledere og medarbejdere, faglige organisationer og Slotsholmen er nødt til at erkende, at velfærdssamfundets udvikling ikke alene kan ’regnes ud’, men at reel udvikling sker i en permanent tilstand af usikkerhed, uden sikkerhed for, hvor og hvordan vi lander. Men at det til gengæld sker i tæt samarbejde med de mennesker, som det hele handler om, nemlig borgerne i Danmark.

Styrelseslovens mulighed for midlertidige § 17 stk. 4-udvalg har vist sig overraskende agil, når man ser på, hvordan mulighederne udnyttes i kommunerne i dag. Lad os få noget tilsvarende på centralt niveau.

Og tro mig: Det er ikke hippietanker på en dødssyg mandag. For nok skal vi gøre op med styringskæder og detailstyring, men netop det at give frihed til udvikling kræver endnu mere ledelse end det, vi er vant til i dag, med udvælgelse af relevante aktører, mobilisering og formulering af effektmål.

Det kræver kort sagt, at vi giver plads til den højre hjernehalvdel rundt omkring på de bonede gulve i ministerierne – og at vi giver slip.

Alternativet er status quo, og det vil være fatalt for virksomheder, borgere og ikke mindst centraladministrationen selv.

Forrige artikel Hey, se mig – jeg er awesome Næste artikel Rosenindustrien er en dans på torne

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.