Slotsholmen skal give plads til højre hjernehalvdel

Danmark står ifølge statsministeren bomstærkt. Og ja, tallene står snorlige, og der er gennemført velfærdsreformer i et omfang, der gør de fleste EU-lande stakåndede. Alligevel halter den offentlige sektor bagefter. Måske er en del af løsningen, at centraladministrationen åbner op for at miste lidt af kontrollen?

Ventetiden for borgere, der skal have høreapparat, er uacceptabel høj. Sagsbehandlingstiden på byggetilladelser sænker væksten. Skatter og afgifter på energiområdet er ude af trit med de politiske mål.

Kort sagt er efterspørgslen hos det offentlige enorm: på konkrete serviceydelser, på afgørelser og på smartere regulering.

Men det offentlige har svært ved at følge med. ’Time to market’ er ganske enkelt for lang, for nu selv at falde i gryden med fortærskede konsulentudtryk. Og når der så leveres, svarer det ikke altid til det efterspurgte. Det betyder, at vi i Danmark skal gøre det bedre på en række områder, også selv om Danmark står ’bomstærkt’, som statsminister Lars Løkke Rasmussen formulerede det igen og igen under Folketingets afslutningsdebat på den sidste dag i maj.

Udfordringerne er bredt anerkendte både blandt politikere og offentlige ledere, og der sættes også løbende initiativer i gang, der skal afhjælpe problemerne. Senest er Ministeriet for Offentlig Innovation oprettet, og der er nedsat en ledelseskommission. Men fælles for initiativerne er, at de ikke for alvor udfordrer de mekanismer, der styrer den offentlige sektor.

Nye ministerier og nedsættelse af kommissioner er fætter og kusine til central planlægning og offentlige styringskæder. Det er hele denne indavlede tro på, at man kan analysere sig frem til det rette svar og derefter implementere det igennem afgørelser og regulering, som der er brug for, at vi udfordrer.

Lige nu er centraladministrationen låst i en tankegang, hvor man kun bruger den venstre hjernehalvdel. Og det er et problem, fordi den venstre halvdel repræsenterer det logiske, rationelle og analytiske. Dens adfærd er karakteriseret ved at være detaljeorienteret, tøvende, forsigtig, langsom til at lære nye ting og ikke mindst usikker over for ændringer.

Hvis vi rent faktisk skal løse de udfordringer, som den offentlige sektor står over for, bliver centraladministrationen nødt til at ’tænde’ for den højre hjernehalvdel, som kan bidrage med egenskaber som intuition, kreativitet og nytænkning.

Det er måske sat på spidsen, men hjerneforskeren Ann Elisabeth Knudsen har tidlige peget på vigtigheden af, at hjernens to halvdele arbejder sammen:

”Samarbejdet mellem de to hjernehalvdele hen over hjernebjælken sikrer os en enestående overlevelse i tid – survival of the fittest!”

For at blive i analogien om menneskets tilpasning kan man spørge: Er centraladministrationen truet, fordi den er fanget i et analysebaseret planlægningshelvede, der alene sætter sin lid til den venstre hjernehalvdel? Måske, og især hvis man ikke ændrer tankesættet og den måde, man løser fremtidens udfordringer på.

Og det sker kun, hvis der i det offentlige gives mere plads til højre hjernehalvdel. Der er brug for at opgive en smule kontrol og den falske tryghed i troen på, at man kan ’regne det hele ud’, for i stedet at nå frem til noget, der bedre kan levere de løsninger, som vi borgere har brug for. Systemet er jo trods alt lavet til gavn for os.

Men for at nå derhen er vi nødt til at involvere langt flere parter i arbejdet med at finde løsningerne, end det sker i dag.

Se til samfundets frontlinje

Der er røre flere steder i det offentlige. Og det er især i organisationer, styrelser, regioner og kommuner, som er tæt på borgere og virksomheder. Det kommer ikke fra toppen, men er initieret nedefra. Det kan være for at accelerere udviklingshastigheden, men også af nød, fordi man bare ikke kan få tingene til at hænge sammen ved at gøre, som man plejer.

Et af mange gode eksempler er Lejre Kommune. Her har politikere og kommunalt ansatte sammen med borgere og virksomheder arbejdet på at udvikle en overordnet vision, der definerer, hvilke kerneydelser det er afgørende at prioritere. Men det er ikke kun ønsker og prioriteringer, som kommunen ser på i samarbejde med virksomheder og borgere. Det er også de konkrete løsninger, ydelserne – og det er nyt.

Det sker i en åben proces mellem kommunens borgere, politikere, foreninger og de kommunalt ansatte, og processen ledes af et bredt sammensat § 17, stk. 4-udvalg – i Lejre kaldes det Kernevelfærdsudvalget.

For dem, der ikke lige har definitionen på et § 17, stk. 4-udvalg præsent, er det kort fortalt et midlertidigt politisk udvalg, som det står enhver kommunalbestyrelse frit for at nedsætte, og hvis formål det er at inddrage andre interessenter end politikerne – det kan være borgere, virksomheder, organisationer m.fl. – i den konkrete politikudvikling.

Og det stopper ikke med ’definitionen’ på og prioriteringen af, ’hvad’ Lejre skal og vil. Selve § 17, stk. 4-konstruktionen påtænkes samtidig integreret som en del af kommunens governance. Og dermed skal det også bidrage til det daglige arbejde med at konkretisere og levere velfærdsydelserne.

’Kom med jeres gode ideer’

Det kan ske på flere måder. En vej er, at § 17 stk. 4-udvalget integreres direkte i det løbende arbejde i de enkelte fagudvalg i kommunen. En anden vej er, at udvalget får ansvaret for at sikre, at de principper, som borgere og virksomheder har peget på som de allervigtigste i samspillet mellem borgere/virksomheder og kommunen, reelt integreres på tværs af alle velfærdsområder. Den endelige form besluttes endeligt i kommunalbestyrelsen hen over sommeren.

Med andre ord har Lejre Kommune slået dørene til rådhuset op og sagt til borgere og virksomheder: ’Kom med jeres gode ideer, og lad os sammen finde de bedste løsninger og hjælpes ad med at levere’.

Lejre er ikke den eneste kommune, der har givet slip på kontrollen og inviteret til samskabelse på nye måder. Det sker flere steder, og som jeg ser det, er det udtryk for, hvordan dele af den offentlige sektor forsøger at imødekomme behov og krav til omstilling og leverancer. Og det er ikke kun behov, der kommer fra centralt definerede reformer og budgetkrav – det er i endnu højere grad behov drevet af eksterne interessenter, primært borgere og virksomheder, samt af udviklingen i de teknologiske muligheder.

I min optik indikerer udviklingen i Lejre og hos andre kommuner, at der sker noget positivt i det kommunale Danmark. Der er både en erkendelse af behovet for samt modet til at afprøve nye måder at udvikle og levere velfærdsydelser på.

Det er klart, at den nye måde at arbejde på udfordrer de traditionelle styreformer, beslutningsprocesser, organisationsstrukturer og ledelses- og medarbejderkompetencer. Er resultaterne givet på forhånd? Nej. Men én ting er dog sikker: Det er nødvendigt, og der vil muligvis blive slået masser af skæverter undervejs, men det kan ikke være anderledes.

Kræver radikale forandringer

Mit bud er, at også dele af centraladministrationen vil kunne vinde rigtig meget ved at lade sig inspirere af de mange ting, der sker ude ved velfærdssamfundets frontlinjer, når kommuner inviterer borgere, virksomheder og ansatte ind og – som i Lejre – lader dem deltage i både opgaveformulering, valg af ydelser og udformning af leverancerne – uanset om det er regulering eller service.

Kunne man måske forestille sig det ’usandsynlige’ scenarie, at primære interessenter og berørte borgere og virksomheder reelt og direkte var involveret i tilrettelæggelsen og udviklingen af centrale policy- og velfærdsområder? Tilblivelsen af en ny national forsyningsstrategi sker f.eks. med udgangspunkt i et flerårigt forberedende arbejde i embedsværket og ikke mindst i en række analyser, der peger på diverse effektiviseringspotentialer. Hvorfor ikke invitere interessenter og ikke mindst hele eller dele af forsyningssektoren direkte med ind i de målrettede processer? Hvorfor ikke etablere 100 dages sprint omkring konkrete udfordringer, som udvalgte dele af forsyningssektoren, embedsværk, fagpersoner m.fl. søger at løse? Her vil man kunne teste konkrete løsninger, sætte i værk eller lade falde. Det ville ikke alene kvalificere analyserne; det ville også sikre implementérbare løsninger og øge både hastigheden og sandsynligheden for en positiv effekt.

Det er en radikalt anderledes tilgang til drift og udvikling af den offentlige sektor, og noget ganske andet end at invitere stakeholdere med i diverse råd, kommissioner og følgegrupper. Og i stedet for få centrale initiativer kræver det, at man sætter mange eksperimenter i gang og lader sig inspirere.

Politikere, borgere, offentlige ledere og medarbejdere, faglige organisationer og Slotsholmen er nødt til at erkende, at velfærdssamfundets udvikling ikke alene kan ’regnes ud’, men at reel udvikling sker i en permanent tilstand af usikkerhed, uden sikkerhed for, hvor og hvordan vi lander. Men at det til gengæld sker i tæt samarbejde med de mennesker, som det hele handler om, nemlig borgerne i Danmark.

Styrelseslovens mulighed for midlertidige § 17 stk. 4-udvalg har vist sig overraskende agil, når man ser på, hvordan mulighederne udnyttes i kommunerne i dag. Lad os få noget tilsvarende på centralt niveau.

Og tro mig: Det er ikke hippietanker på en dødssyg mandag. For nok skal vi gøre op med styringskæder og detailstyring, men netop det at give frihed til udvikling kræver endnu mere ledelse end det, vi er vant til i dag, med udvælgelse af relevante aktører, mobilisering og formulering af effektmål.

Det kræver kort sagt, at vi giver plads til den højre hjernehalvdel rundt omkring på de bonede gulve i ministerierne – og at vi giver slip.

Alternativet er status quo, og det vil være fatalt for virksomheder, borgere og ikke mindst centraladministrationen selv.

Forrige artikel Hey, se mig – jeg er awesome Næste artikel Rosenindustrien er en dans på torne
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.