Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.

Når danske medier skriver eller laver radio og tv om sundhed og sygdom, har vi så et særligt ansvar for varsomhed med dokumentationen, grundighed med afsøgningen af kilder og cases og omhu med formidlingen af indholdet i det hele taget?

Mere end vi har det på så mange andre journalistiske områder som politik, økonomi, erhvervsstof, navnestof og sportsstof?

Ja, det har vi. Sundhedsjournalistik er ikke journalistik som alt muligt andet. Af tre grunde:

1) Flere og flere danskere er ifølge en spritny analyse foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden usikre på, hvordan de skal finde rundt i junglen af sundhedsinformationer, og hele 60 procent mener, at medierne er for ukritiske i deres dækning af sundhedsstoffet.

2) Fordi de professionelle nyhedsmedier ifølge samme undersøgelse har en alt for lav troværdighed. Langt under fagpersoner, sundhedsmyndigheder, forskere, sundhedsportaler på nettet og alternative behandlere.

3) Fordi man i yderste tilfælde kan dø af forkerte oplysninger og forkerte råd som en udløber af sundhedsjournalistikken. Det kan være en manglende HPV-vaccine eller et forkert råd om medicinering. Man kan trods alt ikke dø af en elendig politisk historie.

I de presseetiske regler, som er et etisk kodeks, medierne frivilligt har tiltrådt, har retsreportagen og krimistoffet et helt særligt afsnit. Det samme har beskyttelsen af privatlivet. Og det er der selvfølgelig gode årsager til af retssikkerhedsmæssige grunde.

Men mængden af useriøse, udokumenterede sundheds- og sygdomshistorier er nu så voldsom, at professionelle medier, der gerne vil bevare deres troværdighed, må indgå i et etisk charter på området.

Det må gøres muligt for befolkningen klart og tydeligt at se forskel på de medier, der gør sig umage på det her område, og de, der sender udokumenterede, useriøse påstande ud i æteren eller på nettet eller som Google, Facebook, Snapchat og andre, der slet ikke tager ansvar for, hvad der indholdsmæssigt ligger på deres platforme.

Her er den udvidede baggrund for, hvor galt det står fat med smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen. Og dækningen er langt mere end de professionelle medier, som trods alt er underlagt et medieansvar i lovgivningen, og som for manges vedkommende har et etisk regelsæt. Det har bloggere, sociale medier og de globale magthavere hos Google og Facebook ikke.

  • Det gode liv sælger ikke billetter i medierne. Den gode historie er den dårlige historie om en eller anden skandale på sundheds- eller psykiatriområdet. Noget man kan gå til politikerne med og få dem til at bevilge flere penge til.
  • Mediernes case-eksempler med den menneskelige vinkel har ikke så sjældent udgangspunkt i en patientorganisation, der mangler opmærksomhed, en medicinalvirksomhed, som gerne vil markedsføre et nyt produkt, en faggruppe, som gerne vil have flere kolleger, eller en forsker, der har brug for midler til sin forskning. Men den varedeklaration får vi ikke indblik i.
  • Alt for ofte bruges ekspertkilder, uden at de får et modspil, eller de genbruges igen og igen, fordi de kan fyre en kort og mundret salve af på tv. Men måske er den pågældende ekspert ude med en historie, som burde udsættes for en kritisk tilgang. Eller vedkommende er ganske enkelt uden for sit vidensområde.
  • Proportionalitetsprincippet styrer i medierne. Har man hørt et synspunkt skal man helst også finde en med det modsatte, men ofte er de to synspunkter ikke lige valide og bør derfor heller ikke af seerne og brugerne vægtes som lige værdige.
  • Hvad der ikke er gode billeder til, som folk gider at se på, sælger ikke billetter på tv.
  • Alt for mange historier om, hvad der er sundt eller usundt har som udgangspunkt, at der findes en sort/hvid liste, man kan slå op i. Men sandheden er, måske med nogle få undtagelser som rygning og alkohol, ofte ikke helt så konkret, men langt mere nuanceret og individuel.
  • Når der er et vakuum mellem hvad der er rigtigt og forkert, og vi roder rundt efter sandheden, så går der følelser i den. Så følelser kan let overtrumfe fakta på sundhedsområdet. Og vi jagter alle mulige livliner til et bedre liv. Det er også en del af mediedækningen at opfylde det behov.
  • Forskerne på sundhedsområdet og det lægefaglige område føler sig ofte udsat for journalister, der ikke aner en brik om det, de skal skrive om, og som derfor heller ikke fanger nuancerne i det, der bliver sagt, og slet ikke betydningen af de forbehold og læsningen af forskningsresultater, som refereres.
  • Sundhedsmyndighederne har alt for ofte en for langsom og for tung reaktionsevne og en svær kommunikationsopgave i forhold til at komme i øjenhøjde med borgerne.
  • Når der skal gang i sundhedshistorier i medierne, så efterlyses der ofte kilder og medvirkende via de sociale medier, og det bliver så som regel altid dem, der er kritiske snarere end de positive, der hentes frem på den måde. Nuancerne forsvinder dermed ud af diskussionen.
  • Forskerverden, der burde medvirke til at sprede viden og information, er ofte skræmt ved tanken om at hoppe ind i mediemøllen. Det er for det første ikke karrierefremmende, hvis det går galt, og de føler for ofte, at deres udtalelser bliver forenklet, forsimplet i vinklingen, får forbeholdene skåret væk eller pointen forvansket.
  • På de sociale medier kører der ikke mindst på sundhedsområdet det, man kalder ’viralspiraler’, der sender sundhedshistorier helt uden hold i virkeligheden i omløb til mange tusinder af læsere.

Danskerne om mediernes rolle i sundhedsdebatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten fire ud af ti danskere er enige i, at ”Debatter om sundhed i medierne, f.eks. HPV-vaccinen, gør mig usikker på, hvad der er rigtigt og forkert”.

Kilde: Note1: n = 1.012. ”Ved ikke”-svar: 6-11 pct. Figuren angiver for hvert udsagn de procentdele af danskerne, der er hhv. enige og uenige. ”Enig” udgør en sammenlægning af svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig”, mens ”Uenig” udgør en sammenlægning af ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er ikke medtaget.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

Mandag Morgen og Trygfonden holdt i sidste uge en konference for inviterede repræsentanter for alle faggrupper i sundhedsdebatten, og her var nok flere klare problemstillinger end klare svar. Men viljen til at prøve at mødes om ambitionen om at gøre det lidt bedre er klart til stede.

På mødet foreslog jeg et slags charter – en ambition for en bedre og mere nuanceret sundhedsdækning – som de professionelle medier frivilligt kan vælge at tiltræde og reklamere med, at de vil arbejde efter.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, inviterede til en dialog om formuleringen af sådan et charter. Det her er simpelthen for vigtigt og kompliceret til, at vi bare fortsat lader sundhedsdækningen være inficeret af alt for mange smitsomme sygdomme.

Et sådant charter vil kunne fungere på samme måde som de presseetiske regler. Men der var også andre forslag til videre overvejelser fra TrygFondens og Mandag Morgens løsningskonference forleden.

Det handler bl.a. om en bedre og hurtigere form for kommunikation fra sundhedsmyndigheder og fagprofessionelle, om et bedre og mere tillidsbaseret forhold mellem forskere og journalister, om etablering af et netværk for journalister, der beskæftiger sig med sundhedsstof. Og om en mere proaktiv tilgang til at gå ind i centrale sundhedsmæssige debatter fra myndighedernes, lægernes og forskernes side med de rette proportioner på tingene.

Alt sammen med den gode hensigt at forsøge at mindske den forvirring, som mange mennesker bliver efterladt i med sundhedsinformationen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, hæftede sig ved, at et meget stort antal danskere har høj tillid til et troværdigt sundhedspersonale, men tilsyneladende meget lav tillid til "systemet" i Sundsvæsenet og sikkerheden for at få den korrekte behandling, hvis man ikke selv insisterer på det.

Så Sundhedsstyrelsen har lige som alle andre fået en hjemmeopgave med den nye analyse.

LÆS OGSÅ:

Sundhed skal formidles med flere følelser

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Næste artikel Verdensmålene er en gave til danske virksomheder Verdensmålene er en gave til danske virksomheder

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.