Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.

Når danske medier skriver eller laver radio og tv om sundhed og sygdom, har vi så et særligt ansvar for varsomhed med dokumentationen, grundighed med afsøgningen af kilder og cases og omhu med formidlingen af indholdet i det hele taget?

Mere end vi har det på så mange andre journalistiske områder som politik, økonomi, erhvervsstof, navnestof og sportsstof?

Ja, det har vi. Sundhedsjournalistik er ikke journalistik som alt muligt andet. Af tre grunde:

1) Flere og flere danskere er ifølge en spritny analyse foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden usikre på, hvordan de skal finde rundt i junglen af sundhedsinformationer, og hele 60 procent mener, at medierne er for ukritiske i deres dækning af sundhedsstoffet.

2) Fordi de professionelle nyhedsmedier ifølge samme undersøgelse har en alt for lav troværdighed. Langt under fagpersoner, sundhedsmyndigheder, forskere, sundhedsportaler på nettet og alternative behandlere.

3) Fordi man i yderste tilfælde kan dø af forkerte oplysninger og forkerte råd som en udløber af sundhedsjournalistikken. Det kan være en manglende HPV-vaccine eller et forkert råd om medicinering. Man kan trods alt ikke dø af en elendig politisk historie.

I de presseetiske regler, som er et etisk kodeks, medierne frivilligt har tiltrådt, har retsreportagen og krimistoffet et helt særligt afsnit. Det samme har beskyttelsen af privatlivet. Og det er der selvfølgelig gode årsager til af retssikkerhedsmæssige grunde.

Men mængden af useriøse, udokumenterede sundheds- og sygdomshistorier er nu så voldsom, at professionelle medier, der gerne vil bevare deres troværdighed, må indgå i et etisk charter på området.

Det må gøres muligt for befolkningen klart og tydeligt at se forskel på de medier, der gør sig umage på det her område, og de, der sender udokumenterede, useriøse påstande ud i æteren eller på nettet eller som Google, Facebook, Snapchat og andre, der slet ikke tager ansvar for, hvad der indholdsmæssigt ligger på deres platforme.

Her er den udvidede baggrund for, hvor galt det står fat med smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen. Og dækningen er langt mere end de professionelle medier, som trods alt er underlagt et medieansvar i lovgivningen, og som for manges vedkommende har et etisk regelsæt. Det har bloggere, sociale medier og de globale magthavere hos Google og Facebook ikke.

  • Det gode liv sælger ikke billetter i medierne. Den gode historie er den dårlige historie om en eller anden skandale på sundheds- eller psykiatriområdet. Noget man kan gå til politikerne med og få dem til at bevilge flere penge til.
  • Mediernes case-eksempler med den menneskelige vinkel har ikke så sjældent udgangspunkt i en patientorganisation, der mangler opmærksomhed, en medicinalvirksomhed, som gerne vil markedsføre et nyt produkt, en faggruppe, som gerne vil have flere kolleger, eller en forsker, der har brug for midler til sin forskning. Men den varedeklaration får vi ikke indblik i.
  • Alt for ofte bruges ekspertkilder, uden at de får et modspil, eller de genbruges igen og igen, fordi de kan fyre en kort og mundret salve af på tv. Men måske er den pågældende ekspert ude med en historie, som burde udsættes for en kritisk tilgang. Eller vedkommende er ganske enkelt uden for sit vidensområde.
  • Proportionalitetsprincippet styrer i medierne. Har man hørt et synspunkt skal man helst også finde en med det modsatte, men ofte er de to synspunkter ikke lige valide og bør derfor heller ikke af seerne og brugerne vægtes som lige værdige.
  • Hvad der ikke er gode billeder til, som folk gider at se på, sælger ikke billetter på tv.
  • Alt for mange historier om, hvad der er sundt eller usundt har som udgangspunkt, at der findes en sort/hvid liste, man kan slå op i. Men sandheden er, måske med nogle få undtagelser som rygning og alkohol, ofte ikke helt så konkret, men langt mere nuanceret og individuel.
  • Når der er et vakuum mellem hvad der er rigtigt og forkert, og vi roder rundt efter sandheden, så går der følelser i den. Så følelser kan let overtrumfe fakta på sundhedsområdet. Og vi jagter alle mulige livliner til et bedre liv. Det er også en del af mediedækningen at opfylde det behov.
  • Forskerne på sundhedsområdet og det lægefaglige område føler sig ofte udsat for journalister, der ikke aner en brik om det, de skal skrive om, og som derfor heller ikke fanger nuancerne i det, der bliver sagt, og slet ikke betydningen af de forbehold og læsningen af forskningsresultater, som refereres.
  • Sundhedsmyndighederne har alt for ofte en for langsom og for tung reaktionsevne og en svær kommunikationsopgave i forhold til at komme i øjenhøjde med borgerne.
  • Når der skal gang i sundhedshistorier i medierne, så efterlyses der ofte kilder og medvirkende via de sociale medier, og det bliver så som regel altid dem, der er kritiske snarere end de positive, der hentes frem på den måde. Nuancerne forsvinder dermed ud af diskussionen.
  • Forskerverden, der burde medvirke til at sprede viden og information, er ofte skræmt ved tanken om at hoppe ind i mediemøllen. Det er for det første ikke karrierefremmende, hvis det går galt, og de føler for ofte, at deres udtalelser bliver forenklet, forsimplet i vinklingen, får forbeholdene skåret væk eller pointen forvansket.
  • På de sociale medier kører der ikke mindst på sundhedsområdet det, man kalder ’viralspiraler’, der sender sundhedshistorier helt uden hold i virkeligheden i omløb til mange tusinder af læsere.

Danskerne om mediernes rolle i sundhedsdebatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten fire ud af ti danskere er enige i, at ”Debatter om sundhed i medierne, f.eks. HPV-vaccinen, gør mig usikker på, hvad der er rigtigt og forkert”.

Kilde: Note1: n = 1.012. ”Ved ikke”-svar: 6-11 pct. Figuren angiver for hvert udsagn de procentdele af danskerne, der er hhv. enige og uenige. ”Enig” udgør en sammenlægning af svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig”, mens ”Uenig” udgør en sammenlægning af ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er ikke medtaget.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

Mandag Morgen og Trygfonden holdt i sidste uge en konference for inviterede repræsentanter for alle faggrupper i sundhedsdebatten, og her var nok flere klare problemstillinger end klare svar. Men viljen til at prøve at mødes om ambitionen om at gøre det lidt bedre er klart til stede.

På mødet foreslog jeg et slags charter – en ambition for en bedre og mere nuanceret sundhedsdækning – som de professionelle medier frivilligt kan vælge at tiltræde og reklamere med, at de vil arbejde efter.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, inviterede til en dialog om formuleringen af sådan et charter. Det her er simpelthen for vigtigt og kompliceret til, at vi bare fortsat lader sundhedsdækningen være inficeret af alt for mange smitsomme sygdomme.

Et sådant charter vil kunne fungere på samme måde som de presseetiske regler. Men der var også andre forslag til videre overvejelser fra TrygFondens og Mandag Morgens løsningskonference forleden.

Det handler bl.a. om en bedre og hurtigere form for kommunikation fra sundhedsmyndigheder og fagprofessionelle, om et bedre og mere tillidsbaseret forhold mellem forskere og journalister, om etablering af et netværk for journalister, der beskæftiger sig med sundhedsstof. Og om en mere proaktiv tilgang til at gå ind i centrale sundhedsmæssige debatter fra myndighedernes, lægernes og forskernes side med de rette proportioner på tingene.

Alt sammen med den gode hensigt at forsøge at mindske den forvirring, som mange mennesker bliver efterladt i med sundhedsinformationen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, hæftede sig ved, at et meget stort antal danskere har høj tillid til et troværdigt sundhedspersonale, men tilsyneladende meget lav tillid til "systemet" i Sundsvæsenet og sikkerheden for at få den korrekte behandling, hvis man ikke selv insisterer på det.

Så Sundhedsstyrelsen har lige som alle andre fået en hjemmeopgave med den nye analyse.

LÆS OGSÅ:

Sundhed skal formidles med flere følelser

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Næste artikel Verdensmålene er en gave til danske virksomheder Verdensmålene er en gave til danske virksomheder
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.