Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Af
Mikkel Jes Hansen
, socialfaglig chef, Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset
Tanja Höper, direktør, Fonden Grantoftegaard
Camilla Schwalbe, direktør, SIVIL – Socialøkonomisk Kommunikationsbureau
Ulrik Boe Kjeldsen, konsulent, Kooperationen

Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder være med til at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet? Dette spørgsmål afsatte Folketinget i 2016 intet mindre end fem millioner kroner til at få afdækket.

Svaret har ladet vente på sig, men i starten af april landede der så endelig en rapport udarbejdet af Deloitte for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Med titlen 'Brug af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen' udmærker rapporten sig desværre ved kun at levere begrænset ny indsigt i forhold til sit opdrag. Til gengæld formår den med faktuelle fejl og en misvisende fremstilling at bidrage yderligere til den allerede herskende forvirring om, hvad en socialøkonomisk virksomhed i grunden er.

Forkerte tal og forkert præmis

Lad os tage fejlene først. I rapporten oplistes de registrerede socialøkonomiske virksomheder efter, hvor stor en andel borgere de har i opkvalificerings- og vejledningsforløb. For nogle af virksomhederne drejer dette sig om flere hundrede borgere, hvilket ser voldsomt ud sammenlignet med antallet af ansatte.

Problemet er, at der her er tale om virksomheder, der på vegne af kommunen matcher borgere til forløb eller praktik i andre virksomheder. Borgerne er altså ikke tilknyttet disse virksomheder, men andre virksomheder. De tal, der fylder mest i tabellen, er forkerte.

Det mest bekymrende ved disse fejl er måske, at de ikke er blevet spottet af en vågen STAR-medarbejder med indsigt i det socialøkonomiske felt. Og dette knytter sig til en større problematik i rapporten: en tilsyneladende manglende forståelse for det felt, den undersøger.

Rapporten baserer sig på tre mindre undersøgelser, med tre forskellige metoder og tre forskellige stikprøver. Det hele er præsenteret samlet på den præmis, at socialøkonomiske virksomheder i et beskæftigelsesperspektiv kan betragtes som én samlet ensartet gruppe.

Undersøgelsen har således forsømt at forholde sig til to helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det socialøkonomiske virksomheder har til fælles? Og har det, de har tilfælles, noget som helst med beskæftigelse at gøre?

Lad os forklare, hvorfor dette er et problem.  

Hvad er det, socialøkonomiske virksomheder har tilfælles?

Socialøkonomisk virksomhed er en måde at drive virksomhed på, hvor ejerne primært er optaget af at gøre noget for fællesskabet. Handler du med en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, kan du (med officiel statslig mærkning) vide dig sikker på, at virksomheden har et samfundsgavnligt formål. Og at den er not-for-profit: Den geninvesterer sit overskud i formålet, som kan være at inkludere udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet. Men det kan også for eksempel være at drive den lokale landsbykøbmand som fælleseje for at sikre en landsbys overlevelse. 

Betegnelsen giver dig altså vished om, at du samarbejder med en virksomhed, der drives med et altruistisk, frem for profitdrevet, sigte. Derimod siger den ikke noget om, hvilke varer, tjeneste- eller velfærdsydelser der er på hylden, ej heller om deres kvalitet.

Har det, de socialøkonomiske virksomheder har tilfælles, noget med beskæftigelse at gøre?

Med ovenstående in mente kunne man også spørge: Gør det, at en virksomhed har et samfundsnyttigt formål og geninvesterer sit overskud, at virksomheden a) gør en større indsats, for eksempel ved at tage imod flere borgere i praktik, eller b) leverer en bedre effekt, for eksempel ved at flere borgere kommer i beskæftigelse efter et forløb? Det kan vi sagtens forestille os er tilfældet, og det vil være en spændende undersøgelse at lave. 

Men noget siger os, at det ikke er dette, vores folkevalgte har afsat fem millioner kroner til at undersøge. De har hørt alle historierne om borgere, der mod alle odds har fundet en plads i et arbejdsfællesskab med hjælp fra en socialøkonomisk virksomhed. Og det vil de have mere af.

Hvad er det, (nogle) socialøkonomiske virksomheder kan?

Nogle socialøkonomiske virksomheder kan nemlig noget helt særligt ift. at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet. Det har mange kommuner opdaget. Og det bekræftes også af STAR-rapporten i den del af undersøgelsen, der fokuserer på virksomme mekanismer.

Men de socialøkonomiske virksomheder er meget forskellige. Nogle arbejder slet ikke med beskæftigelse (!). Og de, der arbejder beskæftigelsesrettet, gør dette med forskellige udgangspunkter, forskellige metoder og for forskellige målgrupper af borgere.

Ønsker man at forstå, hvad det er, nogle socialøkonomiske virksomheder kan, som er helt særligt, bliver man nødt til at forstå og forholde sig til disse forskelle.

Socialøkonomi i et beskæftigelsesperspektiv

Set fra et beskæftigelsesperspektiv kan vi opdele socialøkonomiske virksomheder i tre grove kategorier. Disse er ikke gensidigt udelukkende, men synliggør forskelligheden i virksomhedernes berøring med og rolle i beskæftigelsesindsatsen.

1. Den socialøkonomiske andenaktør

Her finder vi den gruppe af virksomheder, der er fremstillet med forkerte tal i STAR-undersøgelsen. De betegnes ofte som andenaktører, fordi de på vegne af kommunen afklarer ledige borgere og hjælper disse med at komme i virksomhedsrettede forløb. Disse virksomheder har altså ikke nødvendigvis selv udsatte borgere ansat. Men de har en særlig faglig ekspertise på området og leverer på den baggrund en professionel velfærdsydelse. Dette er der et konkurrencepræget marked for, hvorpå man også finder mange profitdrevne konkurrenter.

Et eksempel er Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset, der anvender sit overskud til at støtte forskning og udvikling til gavn for beskæftigelsesindsatsen og de udsatte ledige i Danmark.

2. Den hybride beskæftigelsesaktør

Denne betegnelse dækker over de socialøkonomiske virksomheder, hvis forretning både baserer sig på at sælge et produkt eller en service på ’det private marked’, samtidig med at de også tilbyder sociale, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige ydelser rettet mod konkrete målgrupper.

Disse virksomheder tager oftest udgangspunkt i et eksplicit formål om at hjælpe borgere – med eksempelvis kognitive udfordringer, psykisk sårbarhed, social udsathed eller fysiske handikap – til et bedre liv. Derfor giver det mening både at kunne tilbyde uddannelse, beskæftigelsesforløb, praktikker samt ’rigtige’ job. De to forretningsben supplerer hinanden: Socialfaglig ekspertise giver mulighed for at skabe rummelige og inklusive arbejdsforhold. Produktionsbenet giver mulighed for at tilbyde ’rigtige’ og meningsfulde arbejdsopgaver.

Et eksempel er Grantoftegaard, der driver et 1200 hektars professionelt økologisk landbrug. Samtidig tilbyder de træning og uddannelse til unge og voksne med særlige udfordringer.

3. Den særligt samfundsansvarlige virksomhed

Her er der tale om virksomheder, der sælger ydelser eller produkter på det almindelige private (eller offentlige) marked og genererer hele deres indtægt herfra. For det utrænede øje altså helt almindelige virksomheder inden for brancher som for eksempel catering, restaurant, byggeri eller kommunikation.  

En delmængde af disse virksomheder har et beskæftigelsesmæssigt formål og tager løsningen af en kæmpe samfundsudfordring på deres skuldre ved i videst mulig udstrækning at ansætte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Den anden del har andre samfundsnyttige formål end beskæftigelse. Eksempelvis at skabe bæredygtig udvikling i et lokalsamfund, grøn omstilling eller at bekæmpe madspild.

Har vi gjort vores arbejde ordentligt, vil det fremstå for læseren, at de tre typer virksomheder ovenfor varetager forskellige roller i beskæftigelsesindsatsen. Derfor mener vi, at det er problematisk at behandle dem under ét.

Åbn den sorte socialøkonomiske boks

Skal man undersøge, hvad det er, socialøkonomiske virksomheder særligt kan ift. at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet (hvilket var det politiske opdrag), bør første skridt være at opstille nogle hypoteser herom, som kan testes. Det forsømmer STAR-undersøgelsen, og det finder vi kritisabelt.

Vi sætter dog vores lid til, at undersøgelsen ikke har kostet STAR de fulde fem millioner kroner. Og at der derfor stadig er penge på kontoen, der kan bruges til at nuancere resultaterne. Må vi her foreslå, at fremtidige analyser forsøger at åbne den ’sorte socialøkonomiske boks’ for at se nærmere på de af tandhjulene, der er relevante i en beskæftigelsesmæssig kontekst.

Eksempelvis ved at undersøge disse hypoteser, der indtil da må stå for vores egen regning:

  • Kombinationen af forretning og uddannelses- eller beskæftigelsesfaglige tilbud gør nogle socialøkonomiske virksomheder (de hybride beskæftigelsesaktører) i stand til at skabe både særligt virkningsfulde forløb og særligt inklusive arbejdspladser.
  • Socialøkonomiske virksomheder med et beskæftigelsesmæssigt formål skaber arbejdspladser for borgere med særlige behov og udfordringer, der sandsynligvis ikke ville komme i beskæftigelse igennem ordinære virksomhedsrettede tilbud.
  • Der er positive afledte og langsigtede gevinster ved at indkøbe velfærdsydelser fra formålsdrevne leverandører, der ikke spekulerer i kortsigtet profit.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Forrige artikel Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Næste artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.