Socialt ansvar giver mening – også for bundlinjen

Socialt engagerede virksomheder præsterer bedre, viser en række under-søgelser. Alligevel har de fleste svært ved at tage skridtet fuldt ud. En række visionære forandringsledere tvinger i øjeblikket deres virksomheder væk fra industriparadigmet, der var præget af snævert fokus på kunder og ejere. Ikke kun for at tjene samfundet godt, men for at skabe en bedre forretning. De driver forretning med plads til tidligere kriminelle, handicappede og indvandrerkvinder. Deres mål er at styrke bundlinjen, mens de tager et samfundsansvar.

Anders Rostgaard Birkmann

Børsnoterede virksomheder har pligt til at rapportere om deres samfundsansvar. Og mange går endda videre end den pligt, der er bundet til årsrapporten. De indberetter med stor entusiasme i særlige CSR-rapporter om, hvordan deres ageren på de kommercielle markeder samtidig tjener samfundets bedste.

[graph title="Forandringslederne" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/752df-er_fig01_pa-sporet-af-det-naeste-velfaerdssamfund2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/06995-er_fig01_pa-sporet-af-det-naeste-velfaerdssamfund2.png" text="De er særligt innovative og samfundsengagerede. Og de er dynamiske drivkræfter i udviklingen af velfærdssamfundet. Forandringslederne kan være med til at gøre Danmark til en ny nordisk supermodel, hvor regeringer, virksomheder, investorer, offentlige myndigheder, civilsamfund og borgere indgår i en ny alliance, der løser samfundets store problemer."] [/graph]

Hele den grundtanke har vundet indpas, at virksomheder – ligesom borgere i samfundet i al almindelighed – har et ansvar.

Men en række virksomheder tager deres samfundsansvar en kende mere alvorligt end andre. De gør det sociale ansvar til en decideret del af deres virksomhedsstrategi, og de har – omend det kræver investeringer – succes med strategierne.

Succesen skyldes ikke mindst, at disse virksomheder har visionære forandringsledere, der tør tænke nyt og gå op imod et eksisterende sejlivet paradigme: Forandringslederne kæmper en kamp mod Taylorismens traditionelle og snævre tankegang om effektivisering og budgetter. For hvorfor bruge penge på at indsluse tidligere kriminelle på jobmarkedet? Bygge motionscentre til medarbejderne? Eller bruge tid og kræfter på at uddanne unge mennesker?

En hel del undersøgelser peger imidlertid på, at disse socialt engagerede virksomheder har fat i den lange ende. Forbrugerne kræver i stigende grad samfundsengagement, men endelig ikke af den letkøbte slags. Ifølge PR-bureauet Edelmans årlige Goodpurpose Survey fra 2010, vurderer broderparten af forbrugerne, at donationer generelt er utilstrækkelige, mens de opfordrer virksomhederne til at “integrere de gode formål i forretningen”.

Tager point hos kunderne

Alt tyder da også på, at virksomheder, der følger opfordringen om at tage samfundsansvaret alvorligt, præsterer bedre end deres konkurrenter. Virksomheder, der gør deres ypperste for hele raden af virksomhedens interessenter, klarer sig markant bedre end virksomheder generelt, fremgår det af en undersøgelse fra den amerikanske business school, Wharton, som er præsenteret i bogen “Firms of Endearment” fra 2007.

Fem forandringsledere i socialt engagerede virksomheder

Mød fem forandringsledere i socialt engagerede virksomheder.

Connie Hasemann:
Danmarks ukendte nobelprisvinder

Finn Vestergaard:
Fokus på mangfoldighed er god forretning

Tommy Horn:
Gåsehud og gysser følges ad hos Bevola

Pernille Juel Sefort:
ATP skaber håb og nye drømme hos nydanske kvinder

Peter Holm:
Skandia vil forny samfundets syn på forebyggelse

Noget andet er så, at virksomhedernes sociale ansvarlighed også gavner et samfund med smalhans. Når en virksomhed som Bevola i Ringsted indsluser tidligere kriminelle eller beskæftiger døve mennesker, bidrager det til at løfte personer videre, der ellers med stor sandsynlighed var havnet på offentlig forsørgelse eller løntilskud.

Virksomhederne vil med deres styrke og kapital i ryggen også kunne løse problemer, der tidligere har syntes uløselige. Da Procter & Gamble gik sammen med UNICEF om at udrydde stivkrampe i Afrika inden 2015, kom der skred i en sag, som ngo’er havde kæmpet for i årtier.

For virksomheder, der har taget skridtet, er der ikke længere tvivl om rationalet. Men hvad gjorde de? Hvordan fik de overbevist ledelse og bestyrelse? Og hvad er resultat-erne? Mød fem innovative forandringsledere fra nogle af Danmarks socialt engagerede virksomheder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu