Solenergi kan blive en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling

80 pct. vind og 20 pct. sol. Det er den optimale balance, hvis Danmarks energiforsyning skal basere sig på vedvarende kilder, viser ny forskning. Men trods et veritabelt boom i private solcelleanlæg spiller solenergi stadig en ret ubetydelig rolle i energimixet. Solceller kan spare Danmark for milliarder i form af nye vindmøller og lagringsinvesteringer, men klimaminister Martin Lidegaard vil alligevel genoverveje den indirekte støtte til solenergi.

Jens Reiermann

Solceller kan få en afgørende rolle i Danmarks omstilling fra olie, kul og gas til vedvarende energikilder.
Det viser den hidtil største afdækning af, hvornår naturens ressourcer i form af vind- og solenergi kan anvendes mest effektivt. Danske forskere har gennemanalyseret meteorologiske data, der dækker en samlet periode på omkring 70.000 timer – svarende til over 8 år. Resultaterne viser, at der er store gevinster at hente ved en energiforsyning, der kombinerer begge energikilder.

“Vindmøller og solceller udgør tilsammen det mix, der passer bedst med det danske elforbrug, “ siger post.doc. Gorm Andresen fra Aarhus Universitet, der sammen med professor Martin Greiner står bag analyserne af det omfattende datamateriale. De konkluderer, at det bedste mix mellem vind og sol ligger omkring forholdet 80-20. Se figur 1.

Det perfekte par" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f46c4-jre_figur2_sol-og-vind-er-komplementaere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8d3dd-jre_figur2_sol-og-vind-er-komplementaere.png | Forstør   Luk

Vindmøller overproducerer om natten, men efterlader et udækket behov i dagtimerne. Hvis man supplerer med solenergi, bliver det samlede energimix mere effektivt.

Kilde: Gorm Andresen / Aarhus University Renewable Energy System Group. [/graph]

Solenergi spiller en meget begrænset rolle i Danmarks planer for omstilling til vedvarende energi. Folketingets brede energiforlig fra foråret lægger op til en ambitiøs udbygning af vindmøllekapaciteten, så vindkraft i 2020 kan levere halvdelen af elforbruget. Men hvad sol­energien angår, er det meget begrænset med de konkrete planer. Dermed adskiller Danmark sig fra lande som Storbritannien, Tyskland, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet og Østrig, der alle har integreret energi fra solen i deres omstilling fra olie, kul og gas til vedvarende energi.

Nu risikerer solenergien herhjemme at få yderligere et skud for boven. Klimaminister Martin Lidegaard har varslet, at han vil se nærmere på det økonomiske tilskud til private solcelleanlæg.

“Solcellerne passer godt sammen med vinden, og jeg vil ikke udelukke, at de kan spille en større rolle, men jeg vil ikke have flere solceller for enhver pris. Lige nu er støtten meget høj, og derfor ser vi på, om vi kan justere støtten –  uden at slå solcellerne ihjel,” siger Martin Lidegaard til Mandag Morgen.

De favorable tilskudsordninger har skabt et veritabelt solcelleboom blandt private. Det betyder, at kapaciteten står til at blive tidoblet i år og runde 200 MW inden udgangen af 2012. Dette mål, der omtrent svarer til 0,5 pct. af Danmarks elproduktion, skulle efter Klimaministeriets bare et år gamle prognoser først nås i 2020.

.

[graph title="Sol og vind er komplementære" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Gorm Andresen / Aarhus University Renewable Energy System Group. 

Det bedste mix

Et stort problem ved energikilder som sol og vind er, at produktionen er uforudsigelig og varierende. Danskernes elforbrug følger et ganske fast mønster hen over døgnet: Forbruget topper i dagtimerne og er forståeligt nok lavt om natten. Se figur 2. Da produktionen fra de vedvarende kilder i bogstavelig forstand er afhængig af vind og vejr, vil der være overproduktion på nogle tidspunkter og underkapacitet på andre.

Dette problem vil blive mere og mere påtrængende, efterhånden som fossile brændsler udfases fra den danske energiforsyning.

I den danske debat har man hidtil opereret med tre mulige løsninger på problemet: Eksport, lagring eller intiativer, der kan flytte væsentlige dele af elforbruget fra dag til nat. Det sidste har f.eks. været en bærende ide i forskellige elbilprojekter, som har satset på at udnytte nattetimernes overkapacitet til at lade batterier op.

Gorm Andresen fremhæver, at solcellerne repræsenterer et fjerde alternativ: De producerer i højere grad end vindmøllerne strøm på det tidspunkt, hvor forbruget faktisk er højt. “Når vindmøllestrømmen forøges, vokser eloverløbet også. Det problem kan det rigtige mix mellem vind og sol reducere,” siger Gorm Andresen.

Udbygges solenergien efter den model, udnyttes den producerede energi mere effektivt. Med et mål på 50 pct. vedvarende energi fra vind og sol i 2020 vil den årlige energibesparelse svare til ca. en tredjedel af den årlige produktion fra de 111 nye havvindmøller ud for Anholt. Besparelsen kan derfor blive på godt 3 milliarder kr. ud af den samlede anlægspris på 10 milliarder kr.

Det vil reducere behovet for vindmølleudbygning med ca. en tredjedel. Tager man udgangspunkt i den planlagte havvindmølleudbygning, svarer det til godt 3 milliarder kr. ud af den samlede anlægspris på 10 milliarder kr.

“Udbygningen af vind og sol i dette forhold betyder, at der skal bygges færre vindmøller, end hvis vindmøllerne alene skal levere den vedvarende energi,” siger Gorm Andresen.

Samtidig reduceres det meget store behov for at lagre strøm, når Folketingets energiplan er gennemført og vindmøllerne leverer halvdelen af al elektricitet i Danmark i 2020.

"Hvis man udbygger sol og vind sammen, kan det tidspunkt, hvor vi for alvor får brug for lagerkapacitet, udskydes. Samtidig vil de lagre, vi vælger at bygge, kunne fungere væsentlig mere effektivt, end hvis vi alene satser på vind.” siger Gorm Andresen.

Han vurderer, at det optimale mix mellem sol og vind har en effekt, som svarer til en lagerkapacitet på 30 GWh i 2020. Det er på niveau med Storbritanniens lagerkapacitet i dag.

Tættere på målet

Trods det private solcelleboom er der stadig langt op til den 80-20-fordeling, som forskernes resultater afslører som den ideelle. Husejernes milliardinvesteringer i solcelleanlæg kunne være med til at bringe Danmark tættere på målet.

Men klimaministeren har nu indstillet sigtekornet på de støtteordninger, der – sammen med de stærkt faldende priser – forklarer, hvorfor så mange private investerer i et solcelleanlæg. I skydeskivens inderste cirkel ser ministeren den såkaldte nettomålerordning, som indebærer, at elmåleren løber baglæns, når solcellerne producerer mere end husstandens forbrug. Det koster ikke bare kraftværkerne, men også staten penge, idet afgifter og moms udgør langt den største del af prisen på en kilowatt-time.

Martin Lidegaard understreger, at forskernes analyse ikke kan stå alene. I det store samfundsøkonomiske regnestykke er der flere faktorer, der skal tages med i betragtning.

“Men hvis vi kan mindske behovet for lagringskapacitet, er det klart en del af regnestykket. Derfor vil jeg også hilse Andresen og Greiners analyser velkommen: Vores beregninger bliver bedre, hver gang vi bliver klogere,” siger klimaminister Martin Lidegaard til Mandag Morgen.

Han erkender, at det samlede regnestykke kan se anderledes ud allerede om 3, 4 eller 5 år.

“Vi skal have vurderet de forskellige energikilders rolle i det danske energisystem. Det er en meget vanskelig opgave, men vi er i gang og arbejder på at finde det mest optimale samspil,” siger Martin Lidegaard.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu