Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Velkommen i rampelyset

Det var ikke, fordi Søren Brostrøm ikke var forberedt. Faktisk følte han sig ret velforberedt.

De sidste fem år var gået med at opbygge Sundhedsstyrelsens autoritet og omdømme. Baseret på faglighed, åbenhed og klare værdier. Kommunikationsstrategien var simpel: Vi svarer på alt. Vi stiller op til alt.

Holdet var klar. Rollerne fordelt.

Men intet kunne forberede ham på den opmærksomhed og det pres, der fulgte, da coronavirussen ramte Danmark, og Søren Brostrøm i februar og marts 2020 blev katapulteret ind i danskernes dagligstuer.

”Jeg har aldrig nogensinde prøvet så meget volumen og så meget tryk på som under den her epidemi. Alt, hvad jeg nogensinde har prøvet og erfaret og øvet mig på, er bare blevet skruet op i volumen. Som en højttaler, hvor alt er skruet op på max – og også mere end hvad man lige tror, at forstærkeren kan klare.”

Midt i marts gik den ikke længere.

”Der kunne vi ikke følge med mere. Vi kunne følge med og håndtere cirka 50 pressehenvendelser i døgnet, men da det nærmede sig 100 i døgnet, der kunne vi simpelthen ikke følge med. Og der var det nærmest et nederlag for os, selvom vi havde øget vores pressehåndtering.”

Det var ellers ikke, fordi der ikke var planer for, hvordan den næste influenzalignende pandemi skulle håndteres. Men det var det, det var. Planer.

”De lå på bordet, da corona ramte os. De var opdateret efter pandemien i 2009, så de var vel fem-seks år gamle. Alle myndigheder havde sådan nogle planer. Og det viser sig stort set altid, at de ikke holder.”

Virkeligheden viste sig at ramme med langt større styrke.

”På et tidspunkt var der nærmest ikke noget normalt liv ved siden af corona. Det kan man ikke rigtig forstå, før man har været i det.”

Søren Brostrøm

Embedsmand i ilden

Søren Brostrøm er tidens mest eksponerede embedsmand. Nok den mest eksponerede embedsmand i mange år.

Vi har aftalt at tale om den oplevelse og om ledelse og autoritet generelt. I tiden fra interviewet aftales til vi mødes, lander så Grønnegård-rapporten, der kaster et kritisk lys på samspillet mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen.

Mens vi også berører rapporten, handler denne artikel først og fremmest om Søren Brostrøms oplevelse af at være en central figur i den danske håndtering af en global pandemi og national krise. Hvad har været styrende for hans tilgang?

Snakken falder hurtigt på autoritet – et bærende begreb for hans forståelse af sin egen og Sundhedsstyrelsens rolle. For autoritet er ikke noget, man bare har. Det er noget, man skaber. Det er Søren Brostrøm uhyre bevidst om.

”I modsætning til magt skal autoritet være legitim. Det skal magten ikke nødvendigvis. Magten kan godt være uretfærdig og illegitim, men det er stadigvæk magt,” siger han.

”Den autoritet, jeg skal have som sundhedsfaglig myndighed, både Sundhedsstyrelsen og mig som talsperson og chef for Sundhedsstyrelsen, det er en autoritet, som jeg ikke skal tage for givet – den kan være stærkere eller svagere.”

Når autoriteten svinder

Som udgangspunkt ligger en sundhedsmyndighed i Danmark højt på omdømme-listen. Der er med Søren Brostrøms ord ”pluspoint på kontoen”. Læger, sygeplejersker og jordemødre ligger altid i top på lister over, hvem befolkningen har tillid til som fagpersoner.

Men højt at flyve, dybt at falde. Og i dag kan man falde meget hurtigt.

”I de snart 10 år jeg har været i Sundhedsstyrelsen, har jeg set de tilbageslag, der har været, fordi man netop ikke kan tage sin autoritet for givet.”

Da Søren Brostrøm i 2015 tiltrådte som direktør, var Sundhedsstyrelsens omdømme ridset efter sagen om en hjerneskadet psykiater, der i en årrække lavede fejldiagnoser og overbehandlinger med psykiatrisk medicin, uden at der blev grebet ind.

Samme år oplevede Søren Brostrøm selv styrelsens omdømme blive yderligere presset af sagen om HPV-vaccinen.

En række piger oplevede symptomer, som efterfølgende studier har konkluderet ikke kunne knyttes til vaccinen. Men Søren Brostrøm har siden indset, at han havde opført sig for meget som en gammeldags autoritet, og at vi i dag reelt lever i en, med hans ord, ”polyfaktuel" tid, hvor man som sundhedsfaglig autoritet må imødekomme skepsis og alternative sandheder hos befolkningen.

For uanset hvad der står i loven om, at Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed, så kan de ikke være effektive uden tillid.

”Det ligger i det ’moderne’ autoritetsbegreb, at man ikke kun tager det formelle for givet og siger ’det er os, der er den øverste sundhedsfaglige myndighed, der er kongekrone på vores brevpapir, og der står i loven ditten og datten.’ Det hjælper os kun et stykke ad vejen, hvis vi ikke har befolkningens tillid.”

Strategien

Debatten om HPV-vaccinen og oplevelsen af faldende tillid har været definerende for, hvordan Sundhedsstyrelsen er gået til værks under coronakrisen.

”Stort set alt hvad vi har gjort, og den måde vi har arbejdet på under den her epidemi, er noget, som bygger videre på nogle spor, der var lagt, før epidemien ramte. Vores måde at kommunikere på, vores måde at arbejde på. Det var det, der var læren, efter vores omdømme var eroderet i 2015 – og det der var mit projekt at bygge op sammen med en ledelsesgruppe.”

Det har først og fremmest handlet om faglighed. At ingen skulle kunne skyde Sundhedsstyrelsen i skoene, at der ikke var dokumentation for det, de sagde. Evidens, evidens, evidens.

”Det er ikke nok, at vi bare udsender en rapport og siger, at det er sandt, fordi Sundhedsstyrelsen har sagt det. Vi arbejder enormt meget med evidens og metode – den måde, vi systematisk går til videnskabelig evidens på. Hvis man ikke gør det, så mister man sin legitimitet som sundhedsfaglig myndighed, for så er vores produkt dybest set ikke særligt godt. Det kan skydes ned af fagfolk. Det er det, der er sket i andre lande,” siger Søren Brostrøm.

”Det andet er vores åbenhed. Det kan godt være, at man er rigtig god til at lave ting og sager i et lukket rum, men hvis folk ikke kan se ind i det rum, så mister de også tilliden til den myndighed. Og der har vi været ekstremt transparente. Aldrig nogensinde i historien har der været en sundhedsmyndighed, der har haft så mange aktindsigter og så meget transparens – jeg tror, vi udleverer fem aktindsigter om dagen – og vi har tilstræbt at være meget hurtige og åbne. Det er ikke noget, vi kun har gjort under coronaepidemien, men allerede før.”

Et tredje ben er værdierne. At Sundhedsstyrelsen er en statslig myndighed underlagt politisk styring, betyder i Søren Brostrøms øjne ikke, at man ikke skal kunne mærke, at Sundhedsstyrelsen også har nogle værdier.

”Det er et bevidst strategisk valg, at man kan mærke, at vi for eksempel er opmærksomme på konsekvenserne af den her epidemi i forhold til ulighed i sundhed.”

Søren Brostrøm følte sig godt forberedt, da coronakrisen ramte. Alligevel ramte opmærksomheden og presset med større styrke, end han havde kunnet forestille sig. (Foto:  Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Lægen, der blev embedsmand

Og så er der Søren Brostrøm. Direktøren. Generalen, om man vil. Ham, der i sidste ende træffer beslutningen. Og står som afsender.

Selv om han understreger, at han altid har været interesseret i det humanistiske og det samfundsfaglige, lægger han ikke skjul på, at han grundlæggende altid vil tænke som læge.

”Jeg er læge med stort L. Det tror jeg, at jeg vil være hele mit liv. Det er mit fag. Jeg har arbejdet som klinisk arbejdende læge i næsten 20 år, altså med hvid kittel, patienter og patientbehandling. Jeg er ikke sådan en, der har haft en lang kontorledelseskarriere, før jeg kom herind. Jeg har altid rendt rundt og passet patienter og arbejdet rigtig meget. Og det er klart, at det sidder i mig. Jeg har været klinisk arbejdende læge i dobbelt så lang tid, som jeg har været embedsmand.”

Som embedsmand har det været en fordel, at han er vant til at arbejde med, og rumme, stor risiko. Eller ”meget hurtige beslutninger med meget store konsekvenser”, som han formulerer det. Beslutninger om liv og død. Det har også hjulpet ham i embedsmandsgerningen, at han er vant til at give dårlige beskeder. Når man har fortalt folk, at de har kræft, eller at barnet inde i maven er dødt, blegner så mange andre ting i sammenligning.

Det mest markante ved skiftet til embedsmandsrollen har været forholdet til det at begå fejl.

”Jeg er ikke opdraget i en nulfejlskultur. Det var det, da jeg startede som helt ung lægestuderende. Jeg har oplevet det gammeldags sundhedsvæsen med læger, der dækkede over hinanden, og man ikke indrømmende fejl. Og hvis man havde gjort skade på patienten, så fortalte man det ikke til patienten. Så dækkede man over det, og patienten kunne i øvrigt ikke læse sin egen journal. Det var sådan det var indtil cirka midt- eller slut-80’erne i det danske sundhedsvæsen. Gammeldags, autoritært, lukket. Det skiftede jo heldigvis, og jeg kom ind i slutningen af det og er sådan set vokset op i det mere moderne sundhedsvæsen med fokus på læring og ikke på nulfejlskultur. Der fik jeg et kulturchok, da jeg kom ind i centraladministrationen. Der så jeg på mange måder den defensive nulfejlskultur, som jeg havde været med til at forlade ude i sundhedsvæsenet.”

Oplever du den stadig?

”Jeg har gjort enormt meget for at få den ændret her i min egen organisation, og jeg synes, vi er kommet rigtig langt med åbenhed og transparens. Men jeg oplever den stadigvæk generelt i administrative fag, ikke kun i centraladministrationen.”

Det politiske spændingsfelt

Jeg spørger også til det med at være læge, fordi du tidligere har sagt, at det sværeste ved kirurgi er at beslutte at undlade at operere på grund af risiko for komplikationer og bivirkninger.

”Sådan er det.”

Måske trækker jeg nogle paralleller, der ikke eksisterer her, men i debatten om, hvordan man skulle gå til coronasituationen, har der tegnet sig et billede af, at I i Sundhedsstyrelsen havde en mere ’konservativ’ tilgang til, hvor indgribende man skulle være. Er der en sammenhæng?

”Jeg vil gerne anholde din præmis i spørgsmålet. Det er lidt kontrafaktisk historieskrivning,” siger han og understreger, at han ikke vil kommentere detaljer i Grønnegård-rapporten.

”Men hvis jeg nu starter med det at være læge, så er det fuldstændig korrekt. Det ligger helt centralt i det at være læge, at du overvejer mulige skadevirkninger i forhold til mulig gavn. Det er centralt i alt, hvad vi gør. I alle vores vurderinger. Om vi skal godkende et nyt lægemiddel, indføre ny behandling eller sådan noget. Det primære i lægeløftet er ikke at gøre skade. Det ligger helt grundlæggende i min tænkning.”

Men det tjener ikke nødvendigvis til at forklare den måde, han og Sundhedsstyrelsen har ageret under coronaepidemien, forklarer han. Faktisk mener han, at der i Grønnegård-rapporten og siden i medierne er opstillet en falsk præmis om forsigtighed kontra proportionalitet.

”Man kan sige, at de begreber, der bliver brugt – proportionalitetsprincip som modsætning til forsigtighedsprincip – det er ikke sådan, jeg ser det. Det er ikke sådan, beslutninger er. Jeg har som klinisk arbejdende læge truffet ekstremt mange beslutninger, hvor jeg gør det ud fra et forsigtighedsprincip, som dybest set handler om, at man træffer en beslutning, uden at man er fuldstændig oplyst om et eller andet. Det er man nødt til at kunne som læge. Men selvfølgelig skal man også hele tiden vurdere mulig skade versus mulig gavn.”

Søren Brostrøm mener også, at der har bredt sig en misforståelse omkring, hvad Sundhedsstyrelsens rolle egentlig er.

”Det er aldrig nogensinde Sundhedsstyrelsen, der beslutter at lukke ned for store dele af samfundslivet. Det skal det ikke være. Det er det ikke i et demokrati som vores. Jeg har gentagne gange sagt, at jeg ønsker heller ikke, at sundhedsmyndighederne får de beføjelser. I nogle andre lande har sundhedsmyndighederne mange beføjelser til at træffe beslutninger om store nedlukninger. Sådan skal det ikke være. Vi kommer med vores rådgivning og vores faglighed. Og så er der mange forskellige ting, der spiller ind.”

Det virker som om, der simpelthen er besluttet noget andet, end det Sundhedsstyrelsen mente var den fagligt korrekte beslutning?

”Som myndighed kommer vi med nogle sundhedsfaglige vurderinger, men i sidste ende er det en politisk beslutning. Det er nøjagtigt samme vilkår, der var før, i normaltilstanden. Det er jo ikke Sundhedsstyrelsen, der beslutter, at der skal laves en kræftplan til to milliarder kroner. Det er regeringen, der siger, at det er det, de vil gøre. Det er dem, der finder pengene og aftaler det med et flertal i folketinget. Hvis man spørger os, hvordan vi vil prioritere, så kan vi svare på det. Og når planen skal eksekveres, kan man bede Sundhedsstyrelsen om at gøre det. Det er sådan, setuppet er,” siger han.

”Desværre har mange medier stillet det meget firkantet op. En af de lidt sejlivede myter er, at der skulle være et en-til-en-forhold – uanset om det er Sundhedsstyrelsen, Seruminstituttet eller nogle andre – mellem at en myndighed eller styrelse indstiller et eller andet, og så kan politikerne bare sige ja eller nej. Det er den myte, som bor i det med, at ’så sagde vi det, og så gjorde man noget andet’. Det er jo ikke sådan, det fungerer.”

En tidlig lektie i forløbet var, at krisekommunikation – og især kommunikation af risiko – er meget svært. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix). 

Kunsten at kommunikere risiko

Du har i tidligere interviews talt om at være åben om sin proces og erkende sine fejl og analysere dem uden at forsøge at placere ansvar, men for at lære af det. Er der begået fejl i den her proces under coronaepidemien, som det er relevant at tale om?

”Der er talrige eksempler på, at både jeg og andre i Sundhedsstyrelsen har begået fejl.”

Er der nogle væsentlige fejl, du vil pege på?

”Noget af det, jeg lærte inden for de første par måneder, og ændrede, det er omkring krisekommunikation. Krisekommunikation er rigtig svært. Hvordan kommunikerer man en risiko? Det er ekstremt svært,” siger han.

I starten af epidemien, i januar og februar, kommunikerede Sundhedsstyrelsen sammen med kollegerne på Seruminstituttet uge for uge om risikoen for den nye virus. Risikovurderingerne blev udarbejdet af Seruminstituttet og lænede sig meget op ad det europæiske smitteagentur ECDC og WHO. De kunne lyde ’Vi vurderer, der er en lav risiko for, at det her bliver en pandemi’, ’Vi vurderer, der er en moderat risiko for, at det kommer til Danmark’ eller ’Vi vurderer en lav risiko for sundhedsvæsenet i Danmark’.

”Det var nogle forskellige, meget tekniske måder at kommunikere risiko på, som vi som sundhedsstyrelse kommunikerede videre, fordi det er os, der har den borgerrettede kommunikation. Og det er jo noget, som der er skrevet mange historier og lavet rodede tidslinjer om efterfølgende. Der bliver genspillet nogle citater, hvor jeg står og siger ’Der er absolut ingen risiko for, at det kommer til Danmark’. Det var overhovedet ikke det, vi mente i situationen, hverken jeg eller kollegerne fra Seruminstituttet. Det, vi kommunikerede i situationen, var, at netop nu – denne dag, i denne uge – der er vores risikovurdering, at vi tror, at det bliver i Kina, og vi tror ikke, det kommer til Danmark. Hvis det kommer til Danmark, er vi klar, men vi tror, der er en meget lille risiko, baseret på den viden, vi havde på daværende tidspunkt.”

I slutningen af januar og langt ind i februar vidste man ikke præcis, hvordan virussen smittede. Og det har for Søren Brostrøm været den store læring, fejlen, om man vil.

”Man skal være meget bedre til at sige ’Det er den vurdering, vi har, baseret på den mangelfulde viden, vi har nu’. Og at det er en risikovurdering, som har en udløbsdato. Det er det, jeg virkelig ærgrer mig over,” siger han.

”Den anden læring, vi også fik tidligt i forløbet, er det med opskalering af kapacitet. At vi fik brug for så ekstremt meget testkapacitet og værnemiddelkapacitet, som vi gjorde, kom bag på alle. Og det kom bag på os. Og det viste nogle svagheder i vores beredskab. De senere år er man ligesom i andre dele af samfundet blevet afhængig af just in time-supply. Dybest set er kæmpe lagre af ting og sager ikke moderne mere. Det er uanset, om du bestiller på Amazon, eller hvor du gør, så bliver det produceret og leveret uge for uge.”

Man kan også undskylde for meget

Han kommer selv ind på det, kort før interviewets afslutning. At selv om han ser visse myter og misforståelser præge mediernes dækning af forløbet, har han ikke nogen større mediekritik.

”Hvis jeg selv skal sige noget overordnet, så synes jeg faktisk, de danske medier har klaret den her krise ekstremt godt,” siger Søren Brostrøm, der dog tidligere over for fagbladet Journalisten har beskrevet et enkelt ”hår i suppen”.

”Det var mest møntet på Berlingske, som jeg synes lavede nogle underligt rodede tidslinjer, hvor man laver den der kontrafaktiske historieskrivning. Du kan pille ting ud af en kontekst og sætte det ind i en ukronologisk rækkefølge, og så skrive den historie, du vil. Når man har kommunikeret så meget, som jeg og Sundhedsstyrelsen har gjort, så kan du finde stort set alle citater. Og det kan jeg godt forstå, at man gør som medie. Jeg synes bare, det er en smule useriøst.”

Fordi der har været tale om scenarier, og så har virkeligheden vist sig at være en anden, og så bliver man hængt op på det?

”Sådan er det. Og derfor har jeg ikke noget grundlæggende principielt problem med at blive holdt op på hvert eneste citat, jeg har givet. Det er vilkårene i den moderne, elektroniske verden, og hvert eneste ord, jeg har sagt til din båndoptager, er jo principielt til citat, og det kan jeg blive hængt op på.”

”Det er i virkeligheden ikke noget, der bekymrer mig væsentligt – at blive hængt op på sine citater og fejl og noget forkert, man har sagt. For så havde jeg ikke kommunikeret så meget, som jeg havde gjort i år. Så var jeg løbet skrigende væk for længst. Det er også det, der ligger i ikke at have en nulfejlskultur. Hvis man kommunikerer og taler, så kommer man til at sige noget skævt en gang imellem. Og jeg har da også undervejs beklaget og undskyldt for at have sagt noget, der var forkert eller upræcist,” siger han – og tilføjer:

”På et tidspunkt fik jeg også beklaget så meget, at min pressechef kom og sagde ’Nu må du ikke stå og beklage – for så bliver det også et problem'. Jeg har nu gjort det alligevel. Som autoritet skal du være åben omkring dine fejl og din læring. Men man har heller ikke tillid til en autoritet, der bare står og siger undskyld hele tiden.”



Andreas Bay-Larsen@andreasbay

Digital redaktør på Mandag Morgen. Nørder økonomi, teknologi og international politik. Tidligere journalist på Ugebrevet A4, EU-magasinet Notat og Ritzaus Bureau (praktikant), herunder som EU-korrespondent i Bruxelles.

LÆS MERE
Forrige artikel Din uddannelse på Mandag Morgen Næste artikel ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.