Mandag Morgen har lavet en interessant vækstrapport, som analyserer de ca. 1.250 danske scaleup-virksomheder, dvs. en type af virksomheder, der over en længere periode vokser, og gør det hurtigt. Disse virksomheder er interessante, fordi de spiller en vigtig rolle for udviklingen af nye job i Danmark og rummer et potentiale for at skabe mere vækst og beskæftigelse i vores samfund.

Scaleups findes i alle regioner og i alle brancher. Langt hovedparten af dem er mellem 5 og 20 år gamle. Så de er altså ikke, hvad vi normalt forbinder med startup-virksomheder – altså helt unge virksomheder.

Men før vi afliver vores efterhånden mangeårige interesse for startups, så er det vigtigt lige at forstå, hvad det er, der gør, at nogle virksomheder bliver scaleups, og andre ikke gør. For det er i den forståelse, at vi kan finde bedre svar på, hvad det er for betingelser, som er afgørende for, at vi skaber flere scaleups og får flere virksomheder ind i seriøse og mere langvarige vækstforløb.

Fra startup til scaleup

Normalt definerer vi startups ud fra deres alder. Hvis en virksomhed har en alder på typisk under fem år, så er den en startup. Hvis den er mere end fem år, så er den ikke længere en startup. Det er måske den første fejl.

Den amerikanske startup-guru Steve Blank har en anden definition. Ifølge Blank er en startup ’en midlertidig organisation’, som leder efter en skalerbar forretningsmodel. Og først når den finder en skalerbar forretningsmodel, er den en scaleup. Med den definition er der sådan set ingen alder på en startup, så længe virksomheden søger efter en skalerbar forretningsmodel. De virksomheder, som er mellem 5 og 20 år gamle, har således alle inden for en overskuelig periode været startups, og for nogle af dem har det så bare taget noget tid at finde en skalerbar forretningsmodel.

Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Det tager tid at finde en skalerbar forretningsmodel. Selv inden for it, hvor vi alle tror, at udviklingen går meget hurtigt, tager det typisk mellem fem og syv år at finde en skalerbar forretningsmodel. I andre brancher, som f.eks. bioteknologi, tager det ofte mellem 10 og 15 år.

Det tager med andre ord tid at komme fra det, som var den oprindelige idé omkring en virksomhed og så til det tidspunkt, hvor man finder den forretningsmodel, som kan skaleres. Det samme gælder for endnu ældre virksomheder, som udvikler nye servicer, produkter eller finder nye markeder, som kan danne grundlag for deres skalering. Også for dem tager det lang tid at omdanne dette til reel skalering og vækst.

Virksomhedens udvikling og potentiale er vigtigere end alder

Så i stedet for at fokusere på virksomhedernes alder bør vi nok fokusere mere på, hvilke virksomheder der har et potentiale for at skalere, og på hvordan vi udnytter det.

Og her ligger der nok en vigtig pointe. For det er ikke alle virksomheder, som har et potentiale for at skalere. Det er lidt som i sportsverdenen, hvor vi kan lære alle mennesker at svømme, men vi kan ikke ’lære alle’ at blive olympiske mestre.

Når Mandag Morgens vækstrapport viser, at Danmark tilsyneladende har færre scaleups end andre lande, så kan det jo skyldes flere ting. Det kan skyldes, at vi ikke har nok virksomheder, som har et potentiale til at blive til scaleups, eller det kan skyldes, at vi ikke er gode nok til at udnytte det potentiale, som vi rent faktisk har.

Jeg tror på, at talent er ligeligt fordelt på tværs af nationer og for den sags skyld også på tværs af regioner. Man kan naturligvis øge sin talentmasse ved at tiltrække talent, hvilket i stort omfang sker i disse år. Mobiliteten blandt startups med skaleringspotentiale er således steget voldsomt over de senere år. Startups flytter derhen, hvor de tror, at de har de bedste chancer for at lykkes.

Derfor skal vi fokusere på to ting. Det ene er, hvordan vi udnytter den talentmasse, vi selv har, bedst muligt. Vores problem er næppe, at vi ikke har talent nok, men nærmere hvor meget talent vi ’spilder’. Og den anden er, hvordan vi tiltrækker scaleup-talent, altså virksomheder med et skaleringspotentiale.

Scaleups trives i stærke økosystemer

Et hav af studier har vist, at det at bygge en skalerbar forretning er en såkaldt iterativ proces. Det er en søge- og læreproces, hvor iværksættere hele tiden opstiller antagelser, tester dem, får feedback og derefter laver små justeringer i deres forretning, service, produkt, måde at sælge på, kundegruppe osv.

De regioner i verden, som producerer flest scaleups, må set i det lys være de regioner, som på den ene side er bedst til at spotte de virksomheder, der har potentialet, og på den anden side har de bedste betingelser for at drive denne iterative proces. Med andre ord er det de regioner, hvor den iterative proces kan ske hurtigt og billigt.

Et stærkt økosystem for scaleups er dér, hvor der er størst chance for at blive opdaget, og hvor der er adgang til de kompetencer, penge, markeder mv., som er afgørende for at drive denne søge- og læreproces.

Men der er stor forskel på, hvad det er for betingelser, der er gode for at drive den iterative proces inden for forskellige teknologiområder. På det medicinske område kan det f.eks. være adgang til kliniske studier, som spiller en stor rolle, mens det inden for bæredygtig industri kan være adgang til at afprøve nye vindmøller live og villigheden til at stille dem op.

Regional specialisering driver vækst

Derfor er økosystemer også typisk specialiserede og regionale, eller ligefrem lokale. Det er ikke USA som helhed, der er god til at skabe scaleups – det er udvalgte områder. I Danmark er vi i den heldige situation, at alle regioner har scaleups, og at alle regioner tilsyneladende har et potentiale. Men der er forskelle fra region til region på, hvor stor tætheden af spidskompetencer er inden for forskellige områder.

Syddanmark har en stor tæthed af kompetencer inden for robotteknologi, Midtjylland inden for fødevarer, og Nordjylland inden for den maritime sektor osv. Vi må derfor forvente, at udviklingen af skalerbare forretningsmodeller vil ske hurtigere og billigere inden for robotteknologi i Syddanmark og inden for fødevarer i Midtjylland.

Hvis vi tror på, at udviklingen af skalerbare forretningsmodeller er en iterativ proces, så handler gode betingelser om, hvor nemt det er at få adgang til tidlige brugere, som kan give feedback. Det handler også om at inspirere iværksættere, som har prøvet at starte virksomhed før, om adgang til specialister og eksperter, som forstår markedet eller teknologien, samt om adgang til den rette type af kapital. Det handler også om at skabe adgang til at lære at drive den iterative proces og om villighed blandt dem, der tidligere er lykkedes, til at reinvestere deres penge, tid og kompetencer i den næste generation af scaleups.

Økosystemer skabes af mennesker

Vi glemmer nogle gange, at økosystemer for scaleups skabes af mennesker – ikke af ting eller institutioner. Økosystemer skabes af mennesker, som har de rette kompetencer, og som er villige til at engagere sig.

Et eksempel på det er diskussionen om mangel på kapital. Vi må antage, at kapital søger hen mod det bedste afkast. Så i en situation, hvor renterne aldrig har været lavere, bør der jo i princippet være rigtig mange penge til andre investeringer, herunder scaleups.

Så måske mangler vi rent faktisk ikke penge, men nærmere personer, som har de rette kompetencer til at formidle kapital, så den giver et afkast.

Et andet eksempel er økosystemet for it-startups, som er ved at udvikle sig i hovedstaden. I dag er hovedstaden og Norden som helhed et af de førende økosystemer for it-startups, som skalerer. Målt i forhold til antallet af exits og værdien heraf klarer Norden sig som helhed langt bedre, end vi egentlig burde, set i forhold til hvor mange mennesker vi er. Økosystemet i hovedstaden drives bl.a. af #CPHFTW (Copenhagen For The Win), som er en græsrodsbevægelse, der er drevet af startups for startups. Andre eksempler er Rainmaking, Founders House og The Orbit. Det er alle initiativer, som er taget af personer med en stor passion for, hvordan vi får startups til at blive til scaleups.

Jeg tror på, at alle regioner har de ressourcer og kompetencer, der skal til for at skabe stærke økosystemer for scaleups inden for deres erhvervsmæssige specialiseringer. Tænk bare på, hvor mange kompetencer inden for fødevarer, der f.eks. findes i Midtjylland.

Stærke danske scaleups skabes i stærke regioner med det rette netværk og den rette specialisering. Uanset en scaleups alder eller størrelse bør vores fokus rettes mod, hvordan vi kan hjælpe spirende talenter på rejsen fra startup til scaleup – og måske videre til den særlige globale vækstelite, de såkaldte unicorns med en markedsværdi på over 1 milliard dollars.

Vi bør derfor spørge os selv, hvordan vi bedst muligt får engageret denne ressourcebase i udviklingen af den næste genration af scaleups.