Sundhed i skyen – et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet
Hvad betyder den digitale revolution for sundhedssektoren i Danmark? Dette inspirationsoplæg dykker ned i de vigtigste tendenser og diskuterer perspektiver for borgere, sundhedsprofessionelle og politikere.
Iben Berg Hougaard
Souschef og projektchefProfessionelle sundhedsundersøgelser via en app på telefonen. Operationer gennemført af læger, som befinder sig tusind kilometer væk. 3D-print af organer. Piller med en indbygget sensor, der indsamler informationer om hjerterytme, søvnrytme og kroppens øvrige reaktioner.
Det er nogle af elementerne i de kommende års digitale revolution, der radikalt vil kunne ændre den måde, vi som samfund og borgere forstår og håndterer vores sundhed på.
Dette inspirationsoplæg – udarbejdet for Danske Regioner – tegner konturerne af den digitale sundhedsrevolution og de konsekvenser, den vil få for borgere, fagpersoner og beslutningstagere. Det beskriver også nogle af de politiske spørgsmål og dilemmaer, som revolutionen i sundhedssektoren rejser.
Oplæggets vurderinger bygger på et omfattende skriftligt kildemateriale samt på baggrundsinterview med en række fagpersoner i og omkring den danske sundhedssektor.
Arbejder du med digital sundhed? Se også Mandag Morgens netværk for digital sundhed, hvor vi med oplæg fra offentlige og private aktører udforsker potentialerne i den digitale disruption af sundhedsområdet og drøfter mulighederne for at håndtere de nye udfordringer, den rejser.