Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Hvis der er sundhedsfagligt belæg for at gøre det. Hvis det er i orden sundhedsfagligt. Hvis det lever op til de sundhedsfaglige krav. Hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Hvor tit har vi ikke hørt de sætninger leveret som fast refræn fra alle sider i de seneste coronauger. Regeringen, oppositionen, erhvervslederne, de faglige ledere, myndigheder af alle slags siger det. Ja, vi går næsten som almindelige borgere og bekræfter hinanden i at sige det samme. Ingen tør stille de kritiske spørgsmål til beregningerne over smittetrykket fra Statens Serum Institut. De sundhedsfaglige modelleringer i Kåre Mølbaks laboratorium omgærdes med samme hemmelighedskræmmeri, som var det en magisk opskrift på det evige liv. Ingen tør heller rigtigt pille ved de sundhedsfaglige anbefalinger, der kommer ud fra Sundhedsstyrelsen. Vi går rundt med en mental to-meters målestok i hovedet, når vi passerer hinanden på gaden eller sætter os på en bænk, så vi kan holde den foreskrevne afstand.

Og det har jo virket. Vi er et land med stor tillid til myndighederne og til hinanden. Den hurtige og handlekraftige nedlukning har virket. Truslen om endnu flere af samme slags indskrænkninger i friheden, hvis vi ikke kunne lære at holde afstand og vaske hænder, har virket. Truslen om flere dødsfald foranlediget af coronasmitte, hvis vi ikke overholder forbuddet mod at forsamle os mange mennesker, har virket. Skrækken for at ende som Italien og Spanien har virket. Intet demokratisk land og ingen demokratisk valgt regering ville kunne modstå presset for at gribe markant ind med de billeder, vi var vidne til, af kister på rad og række, massedødsfald på plejehjem og lighuse i telte på gaderne ud for hospitaler i New York.

Login