Uligheden inden for sundhed er enorm. En 30-årig dansk mand uden uddannelse kan forvente at leve omtrent 4 år kortere end en 30-årig dansk mand med længerevarende uddannelse, og forskellen er stigende. Det fremgår af regeringsgrundlaget, hvori det også bliver slået fast, at uligheden i sundhed skal mindskes, og at der skal fokuseres stærkere på forebyggelse.

Her kan sundhedsordninger blive en vigtig driver for udviklingen af et bedre sundhedssystem, der giver større sundhed til alle. Derfor bør fradragsretten på sundhedsordninger ikke fjernes.

Forskellen mellem sundhedsordninger og sundhedsforsikringer er, at førstnævnte primært har fokus på forebyggelse og hjælp til at gebærde sig rundt i det offentlige sundhedssystem, mens sundhedsforsikringer bl.a. indbefatter behandling på privathospitaler.

I Industriens Pension har landets timelønnede industriarbejdere deres pensionsordning. Ikke alene er deres levetid kortere, end den er for andre. Mange bliver også så syge, at de bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Hver uge mister 25 af vores medlemmer deres erhvervsevne. Det er først og fremmest rigtig trist for de berørte, men det er også en stor samfundsøkonomisk omkostning.

Som led i pensionsordningen tilbyder vi derfor virksomheder at tegne en sundhedsordning for deres medarbejdere. Vægten ligger på forebyggelse, og de, der er med i ordningen, kan blandt andet få en samtale om deres sundhed på grundlag af en undersøgelse. Hensigten er at opdage sygdomme i tide, nedbringe sygefraværet og mindske antallet af personer, der mister deres erhvervsevne på grund af sygdom.

Indtil videre er det kun et mindretal af landets timelønnede industriarbejdere, der har dette tilbud, mens det er mere udbredt blandt funktionærer. Og dét er uhensigtsmæssigt – set fra alle sider – når det netop er de ufaglærte, der har mest brug for forebyggelse og samtidig er dem, der – når de er blevet syge – venter længst tid på behandling i det offentlige sygehussystem.

Regeringen har lagt op til en forhøjelse af afgifterne på øl, vin spiritus og fedt. Et indgreb der længe har været efterspurgt blandt eksperter. Men der er brug for endnu flere initiativer, og her ligger et stort potentiale i forebyggende helbredsundersøgelser.

Hver krone kommer 26 gange igen

I det nye regeringsgrundlag står der bl.a., under overskriften ’STOP FOR FRADRAG FOR SUNDHEDSFORSIKRINGER’, at patienter i dag kan komme foran i køen med en privat sundhedsforsikring. Jeg mener nu snarere, at de forlader køen – og gør den kortere for os andre, men lad nu det ligge.

Skiftende regeringer har betonet vigtigheden af at komme uligheden i sundhed til livs og fokusere mere på forebyggelse, men det har knebet med at omsætte ord til handling, og det er egentlig overraskende. Eksperter på området har flere gange peget på helt konkrete løsningsforslag, bl.a. forebyggende helbredsundersøgelser, som kan være med til at komme af med uligheden og gøre både danskere og samfundsøkonomien sundere.

For nogle år siden blev der gennemført et stort forsøg med over 1.500 personer i Ebeltoft, som tidligere omtalt i Mandag Morgen. En gruppe af forsøgspersoner blev tilbudt en grundig helbredsundersøgelse og en helbredssamtale hos deres egen læge. De blev blandt andet undersøgt for hjertekarsygdomme, diabetes, fik foretaget syns- og høreprøver og testet deres lunge-,lever- og nyrefunktioner. Ved en efterfølgende samtale med lægen fik de lejlighed til at sætte personlige mål for en sund livsstil. En anden gruppe blev blot bedt om at besvare en række spørgsmål om deres helbredstilstand. Deltagerne i forsøget vandt i gennemsnit 0,3 leveår, mens den anden gruppe kun vandt 0,16 år.

Udover at forlænge levealderen viste Ebeltoft-modellen sig også at være omkostningsneutral, fordi den kan integreres i vores eksisterende sundhedssystem. 85 pct. af danskerne går i forvejen til læge mindst en gang om året. Udbredelsen af forebyggende helbredsundersøgelser er ikke helt gratis. Det vil umiddelbart øge udgifterne til læger, laboranter og laboratorieprøver, men sundhedsøkonomer har beregnet, at hver krone kan komme 26 gange tilbage, fordi sundhedstilstanden bliver forbedret.

Bedre for den enkelte – og for samfundet

Sundhedsordninger er et oplagt middel til at styrke den forebyggende indsats som eksperter i årevis har efterspurgt. Og regeringen må derfor skelne mellem sundhedsordninger og sundhedsforsikringer.

Om sundhedsordninger fremover bliver skattepligtige er endnu uklart, men hvis det sker, så synes jeg først det er rimeligt, det sker, når helbredsundersøgelser og samtaler er blevet udbredt til alle i det offentlige sundhedsvæsen.

Selv om det selvfølgelig kan være besnærende som direktør i et pensionsselskab at klamre sig til de forretningsmæssige muligheder, som manglen på offentlige tilbud efterlader, så ser jeg helst, at denne opgave integreres i det offentlige sundhedsvæsen med ens egen læge som omdrejningspunkt. På den måde gør vi bedst op med uligheden og sikrer alle borgere tilbudet. Også alle dem, der ikke er med i en pensionsordning, som giver adgang til en helbredssamtale, og jo flere, der benytter sig af tilbuddet, jo bedre er det for samfundsøkonomien – og dermed for os alle.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.