Sundhedsvæsenet skal disruptes

En traditionel økonomiaftale om sundhedssektorens fremtid vil kun forværre og udskyde en løsning på sektorens reelle udfordringer. Der er behov for en ’Sundhedens 2025-plan’, der nytænker, hvordan det samlede sundhedsvæsen kan omstille sig til et helt nyt sygdomsbillede og gøre op med ensidige produktivitetskrav.

Når de aktuelle økonomiforhandlinger imellem Finansministeriet og Danske Regioner er afsluttet, vil de næppe have nærmet sig en løsning på sundhedssektorens største udfordringer. Måske tværtimod. Udfordringerne handler nemlig ikke om kortsigtede forlig, men om at finde langsigtede svar på et markant ændret sygdomsbillede, der de kommende årtier vil sætte hele sektoren under et accelererende krydspres. Derfor er der i stedet brug for en 2025-plan for det danske sundhedsvæsen.

Den plan skal bl.a. sikre, at regering, Folketing, de regionale og kommunale myndigheder samt sundhedssektoren har en fælles forståelse for de opgaver, der nødvendigvis skal løses de nærmeste år. De har et omfang og en kompleksitet, der ikke kan afklares i en årlig økonomiforhandling. Opgaverne kræver en helhedsløsning, der bifaldes af mange parter. Ellers risikerer sektoren at opleve en mental og faglig nedslidning, og at den må gå på stadig flere kompromiser for at løse stadig flere og stadig mere krævende opgaver.

Danske Regioner hejste advarselsflaget ved starten på årets økonomiforhandlinger. Budskabet var klart: Hospitalerne har nået en smertegrænse for, hvor mange flere patienter der kan sendes igennem systemet og forvente en optimal behandling. Derfor ønsker regionerne også at få afskaffet den regel, der dikterer, at produktiviteten skal øges med 2 pct. om året i form af et tilsvarende antal flere behandlinger. Det gør de bl.a. med henvisning til, at hospitalerne i perioden 2008-2015 allerede har øget produktiviteten med 25 pct. Samtidig har hospitalerne kunnet behandle 300.000 flere patienter med mere komplekse lidelser, men kun med 4 pct. flere ansatte.

Produktivitet vs. kvalitet

Det viser, at danske hospitaler kan præstere produktivitet i verdensklasse og leve op til skiftende finansministres ønsker og forventninger. Men spørgsmålet er, om de også kan leve op til patienternes forventninger og levere kvalitet i verdensklasse.

Det sættes der store spørgsmålstegn ved i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til det danske sundhedsvæsen. I rapporten ’Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne’, der er udarbejdet af TrygFonden og Mandag Morgen og blev præsenteret i juni 2016, gav danskerne sektoren en gennemsnitskarakter på beskedne 6,7 på en 10-skala og kun 5,4, når det gjaldt spørgsmålet om sammenhængende behandling. Desuden mente 53 pct. af de adspurgte, at man som patient er nødt til at insistere for at få den rette behandling.

Sammenfattende er undersøgelsens resultater en klokkeklar opfordring til sundhedssektoren om at have langt større fokus på kvalitet end produktivitet. Beskeden fra danskerne er med andre ord klar: I gør det ikke godt nok. Den besked er indirekte et opgør med de politiske bestræbelser på at få flest mulige patienter igennem systemet hurtigst muligt til lavest mulige pris.

Undersøgelsen reflekterer på mange måder samme frustration, som stadig flere ansatte på alle niveauer i sundhedssektoren udtrykker i rapporter, indlæg og interview, nemlig at tempoet i sektoren har nået et niveau, hvor tæt omsorg og pleje mere er en sjældenhed end en selvfølgelighed. Danske Regioner har tilsvarende advaret imod udviklingen, men må samtidig konstatere, at deres ihærdige bestræbelser på at sætte patienten i centrum og sikre nye kvalitetsstandarder har trange vilkår i en hverdag, hvor mangel på personale, nye it-systemer, krav om hurtigere behandlinger m.v. sætter dagsordenen.

Det er trods alt nemmere at måle antallet af behandlinger og liggetider end empati og nærvær. Til gengæld er det netop empati og nærvær, som patienterne efterspørger, og her savnes den verdensklasse, som politikerne holder skåltaler om, når det handler om produktivitet. Derfor har Danske Regioner en stærk pointe, der ikke blot handler om at dyrke særinteresser, men om at nytænke, hvordan sundhedssektoren skal udvikles og finansieres i en fremtid, der stiller langt større og anderledes krav til behandlinger.

Regionerne gav selv et bud på en vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen i april i år. I oplægget ’Sundhed for alle – vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen’ formulerede de deres forslag til et sammenhængende sundhedsvæsen, et samlet økosystem, om man vil, hvor alle er indbyrdes afhængige.

Det kunne være et konstruktivt indspark til den sundhedens 2025-plan, som både sektoren og samfundet i øvrigt har hårdt brug for. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at løse de øjeblikkelige udfordringer, men om at forberede sig på det forudsigelige krydspres, som det danske sundhedsvæsen udsættes for de næste par årtier.

Multipresset på sundhedssektoren

Presset kommer bl.a. fra op imod 1,8 millioner danskere eller næsten en tredjedel af den voksne befolkning. De har det til fælles, at de er ’multisyge’, dvs. at de lider af flere kroniske sygdomme, der kræver løbende behandling i sundhedssektoren. De er ikke nødvendigvis hverken sygemeldt eller har nedsat arbejdsevne, men de har et konstant behov for medicinering, kontroleftersyn, mindre indgreb etc. – typisk hos den praktiserende læge. Men de er alle faste ’kunder’ i det danske sundhedssystem.

Problemet er, at gruppen i stigende grad leverer tunge patienter til hospitalerne. Frem til 2024 forudses antallet at stige med over 20 pct. til ca. 150.000. Udfordringen blev kortlagt i ’Hvidbog om multisygdom’, som med støtte fra TrygFonden blev udsendt tidligere på året. Her stiller en række fremtrædende danske sundhedseksperter diagnosen over de multisyge, og hvidbogen bør være pligtlæsning for enhver, der er engageret i sundhedsvæsenets udvikling, herunder Finansministeriet. Den afdækker, hvilke dynamikker og kræfter der vil dominere sundhedsvæsenets dagsorden i fremtiden, og hvorfor en helhedsløsning er påkrævet.

De multisyge beskriver om ikke en epidemi så en konsekvens af den demografiske udvikling med stadig flere ældre med stadig flere sygdomme, der kræver stadig flere behandlinger. Hvis sundhedsvæsenet ikke er gearet til den udvikling, skubbes de multisyge over i rækken af tunge patienter, der hermed risikerer at vokse stærkt. Og der er tale om meget dyre patienter. 10 pct. af borgerne med en eller flere kroniske sygdomme lægger beslag på 59 pct. af sundhedsudgifterne, og heraf tegner den ’tungeste’ ene procent sig alene for 17 pct. af udgifterne. Desuden er genindlæggelsesraten 5-12 gange større for patienter med to eller flere kroniske sygdomme.

Læg hertil, at fremtidens multisyge er både selvbevidste og velartikulerede borgere, der evner at skabe opmærksomhed om deres muligheder og behov og derfor vil være meget synlige i den offentlige debat. Derfor bør politikerne allerede nu forberede sig på, at de 1,8 millioner rummer stærke pressionsgrupper for flere og bedre behandlinger i sundhedssektoren. Vurderet under ét repræsenterer den store gruppe af multisyge en tikkende økonomisk bombe under sundhedsvæsenet – medmindre altså at man fra starten er opmærksom på udfordringen.

Problemet er så uoverskueligt og komplekst, at det er næsten umuligt at fastlægge de økonomiske omkostninger, påpeger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen i hvidbogen:

”Samlet set ved man ikke meget om hverken størrelsen af omkostningerne, eller hvordan man kan påvirke dem. Omkostningerne er betydelige, men vil stige, i takt med at befolkningen ældes. Hvis den nuværende lave vækst i de samlede sundhedsudgifter holder ved de næste 5-10 år, vil gruppen af multisyge blive en økonomisk udfordring,” advarer Kjeld Møller Pedersen.

Ud over den økonomiske udfordring vil de multisyge også kræve den sammenhængende behandling, som det har været så svært at gennemføre i det fragmenterede og stadig mere specialiserede sundhedsvæsen. Hvidbogens konklusion er derfor at nytænke sundhedssektoren og bygge videre på en række af de bedste erfaringer, bl.a. fordi de grundlæggende strukturer er udviklet og på plads, ligesom uddannelsesniveauet hos de sundhedsprofessionelle er højt.

Skal man udlede en fællesnævner af hvidbogens anbefalinger, handler det dybest set om, at det danske sundhedsvæsen skal ’fusioneres’, dvs. tage et radikalt opgør med den hidtidige silotænkning og i stedet skabe én sammenhængende sektor. Især understreges behovet for, at hospitalerne knytter såvel praksissektor som kommuner tættere til sig.

Kravet til en 2025-plan

Det er selvsagt ikke noget, man bare gør, hvor nødvendigt og logisk det end måtte være. Interessemodsætningerne inden for sektoren er stadig store, barriererne for store forandringer for mange, og politisk har sundhedssektoren altid været et følsomt emne.

Det er normalt ikke et godt afsæt for gennemgribende nytænkning. Ikke desto mindre er det tvingende nødvendigt, hvis ikke sektoren skal være fremtidens storleverandør af skandaler, fordi afstanden mellem befolkningens berettigede forventninger til behandlinger og muligheden for at opfylde disse forventninger ellers vil vokse. Hverken sektoren, politikerne eller borgerne kan leve med, at den vigtigste servicesektor kun kan score middelmådige karakterer for sine ydelser – endda med pil nedad.

Derfor er der behov for en 2025-plan, der anlægger et holistisk syn på den virkelighed, sektoren skal forholde sig til de næste 10-20 år. Den afgørende forudsætning for, at en sådan plan kan levere den tiltrængte nytænkning, er imidlertid, at den ikke udarbejdes af the usual suspects, altså af alle de i forvejen implicerede parter fra diverse organisationer m.v. Hvis de havde kunnet skabe fornyelsen, havde de antagelig allerede gjort det. Derfor skal de politikere eller den regering, der måtte have modet til at tage initiativet, hente inspiration fra andre kredse, gerne med repræsentation af udvalgte sundhedseksperter, uden at de skal dominere.

Regeringen har netop etableret et Disruptionråd med det formål at nytænke fremtidens arbejdsmarked. Det samme burde man gøre i forhold til sundhedssektoren. Hvis der er en sektor, der har brug for at blive disruptet og gentænkt, er det netop sundhedssektoren, og det skal gøres af personer og eksperter med dybt kendskab til at udvikle en avanceret servicesektor for de næsten to millioner mennesker, for hvem det handler om både at redde liv og livskvalitet.

Blandt de vigtigste emner for et sådant råd vil være at finde en model for en enhedsstruktur, der kan garantere sammenhængende behandlinger; at stå i spidsen for et opgør med en forældet incitamentsstruktur, der belønner kvantitet frem for kvalitet; samt sikre sektoren et stærkere og mere synligt lederskab, der evner at gennemføre de nødvendige forandringer på alle niveauer. Dette er ikke et argument imod at øge produktiviteten; det må blot ikke ske på bekostning af kvaliteten.

Det er store og ambitiøse krav, men de afspejler blot det akutte behov for at give væsenet sit eget store altomfattende sundhedstjek. I det perspektiv kan en traditionel økonomiaftale om hospitalernes fremtid og ensidige krav om højere produktivitet og flere behandlinger kun forlænge og fordyre problemerne.

Den kurs er ikke alene livsfarlig for sektorens evne til at opfylde sin egen mission, men især for de borgere og patienter, der er så dybt afhængige af sektorens ydelser.

Forrige artikel Jeg har tillid til den digitale revolution Næste artikel Glem lige disruptionen et øjeblik

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.