Sundhedsvæsenet skal disruptes

En traditionel økonomiaftale om sundhedssektorens fremtid vil kun forværre og udskyde en løsning på sektorens reelle udfordringer. Der er behov for en ’Sundhedens 2025-plan’, der nytænker, hvordan det samlede sundhedsvæsen kan omstille sig til et helt nyt sygdomsbillede og gøre op med ensidige produktivitetskrav.

Når de aktuelle økonomiforhandlinger imellem Finansministeriet og Danske Regioner er afsluttet, vil de næppe have nærmet sig en løsning på sundhedssektorens største udfordringer. Måske tværtimod. Udfordringerne handler nemlig ikke om kortsigtede forlig, men om at finde langsigtede svar på et markant ændret sygdomsbillede, der de kommende årtier vil sætte hele sektoren under et accelererende krydspres. Derfor er der i stedet brug for en 2025-plan for det danske sundhedsvæsen.

Den plan skal bl.a. sikre, at regering, Folketing, de regionale og kommunale myndigheder samt sundhedssektoren har en fælles forståelse for de opgaver, der nødvendigvis skal løses de nærmeste år. De har et omfang og en kompleksitet, der ikke kan afklares i en årlig økonomiforhandling. Opgaverne kræver en helhedsløsning, der bifaldes af mange parter. Ellers risikerer sektoren at opleve en mental og faglig nedslidning, og at den må gå på stadig flere kompromiser for at løse stadig flere og stadig mere krævende opgaver.

Danske Regioner hejste advarselsflaget ved starten på årets økonomiforhandlinger. Budskabet var klart: Hospitalerne har nået en smertegrænse for, hvor mange flere patienter der kan sendes igennem systemet og forvente en optimal behandling. Derfor ønsker regionerne også at få afskaffet den regel, der dikterer, at produktiviteten skal øges med 2 pct. om året i form af et tilsvarende antal flere behandlinger. Det gør de bl.a. med henvisning til, at hospitalerne i perioden 2008-2015 allerede har øget produktiviteten med 25 pct. Samtidig har hospitalerne kunnet behandle 300.000 flere patienter med mere komplekse lidelser, men kun med 4 pct. flere ansatte.

Produktivitet vs. kvalitet

Det viser, at danske hospitaler kan præstere produktivitet i verdensklasse og leve op til skiftende finansministres ønsker og forventninger. Men spørgsmålet er, om de også kan leve op til patienternes forventninger og levere kvalitet i verdensklasse.

Det sættes der store spørgsmålstegn ved i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til det danske sundhedsvæsen. I rapporten ’Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne’, der er udarbejdet af TrygFonden og Mandag Morgen og blev præsenteret i juni 2016, gav danskerne sektoren en gennemsnitskarakter på beskedne 6,7 på en 10-skala og kun 5,4, når det gjaldt spørgsmålet om sammenhængende behandling. Desuden mente 53 pct. af de adspurgte, at man som patient er nødt til at insistere for at få den rette behandling.

Sammenfattende er undersøgelsens resultater en klokkeklar opfordring til sundhedssektoren om at have langt større fokus på kvalitet end produktivitet. Beskeden fra danskerne er med andre ord klar: I gør det ikke godt nok. Den besked er indirekte et opgør med de politiske bestræbelser på at få flest mulige patienter igennem systemet hurtigst muligt til lavest mulige pris.

Undersøgelsen reflekterer på mange måder samme frustration, som stadig flere ansatte på alle niveauer i sundhedssektoren udtrykker i rapporter, indlæg og interview, nemlig at tempoet i sektoren har nået et niveau, hvor tæt omsorg og pleje mere er en sjældenhed end en selvfølgelighed. Danske Regioner har tilsvarende advaret imod udviklingen, men må samtidig konstatere, at deres ihærdige bestræbelser på at sætte patienten i centrum og sikre nye kvalitetsstandarder har trange vilkår i en hverdag, hvor mangel på personale, nye it-systemer, krav om hurtigere behandlinger m.v. sætter dagsordenen.

Det er trods alt nemmere at måle antallet af behandlinger og liggetider end empati og nærvær. Til gengæld er det netop empati og nærvær, som patienterne efterspørger, og her savnes den verdensklasse, som politikerne holder skåltaler om, når det handler om produktivitet. Derfor har Danske Regioner en stærk pointe, der ikke blot handler om at dyrke særinteresser, men om at nytænke, hvordan sundhedssektoren skal udvikles og finansieres i en fremtid, der stiller langt større og anderledes krav til behandlinger.

Regionerne gav selv et bud på en vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen i april i år. I oplægget ’Sundhed for alle – vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen’ formulerede de deres forslag til et sammenhængende sundhedsvæsen, et samlet økosystem, om man vil, hvor alle er indbyrdes afhængige.

Det kunne være et konstruktivt indspark til den sundhedens 2025-plan, som både sektoren og samfundet i øvrigt har hårdt brug for. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at løse de øjeblikkelige udfordringer, men om at forberede sig på det forudsigelige krydspres, som det danske sundhedsvæsen udsættes for de næste par årtier.

Multipresset på sundhedssektoren

Presset kommer bl.a. fra op imod 1,8 millioner danskere eller næsten en tredjedel af den voksne befolkning. De har det til fælles, at de er ’multisyge’, dvs. at de lider af flere kroniske sygdomme, der kræver løbende behandling i sundhedssektoren. De er ikke nødvendigvis hverken sygemeldt eller har nedsat arbejdsevne, men de har et konstant behov for medicinering, kontroleftersyn, mindre indgreb etc. – typisk hos den praktiserende læge. Men de er alle faste ’kunder’ i det danske sundhedssystem.

Problemet er, at gruppen i stigende grad leverer tunge patienter til hospitalerne. Frem til 2024 forudses antallet at stige med over 20 pct. til ca. 150.000. Udfordringen blev kortlagt i ’Hvidbog om multisygdom’, som med støtte fra TrygFonden blev udsendt tidligere på året. Her stiller en række fremtrædende danske sundhedseksperter diagnosen over de multisyge, og hvidbogen bør være pligtlæsning for enhver, der er engageret i sundhedsvæsenets udvikling, herunder Finansministeriet. Den afdækker, hvilke dynamikker og kræfter der vil dominere sundhedsvæsenets dagsorden i fremtiden, og hvorfor en helhedsløsning er påkrævet.

De multisyge beskriver om ikke en epidemi så en konsekvens af den demografiske udvikling med stadig flere ældre med stadig flere sygdomme, der kræver stadig flere behandlinger. Hvis sundhedsvæsenet ikke er gearet til den udvikling, skubbes de multisyge over i rækken af tunge patienter, der hermed risikerer at vokse stærkt. Og der er tale om meget dyre patienter. 10 pct. af borgerne med en eller flere kroniske sygdomme lægger beslag på 59 pct. af sundhedsudgifterne, og heraf tegner den ’tungeste’ ene procent sig alene for 17 pct. af udgifterne. Desuden er genindlæggelsesraten 5-12 gange større for patienter med to eller flere kroniske sygdomme.

Læg hertil, at fremtidens multisyge er både selvbevidste og velartikulerede borgere, der evner at skabe opmærksomhed om deres muligheder og behov og derfor vil være meget synlige i den offentlige debat. Derfor bør politikerne allerede nu forberede sig på, at de 1,8 millioner rummer stærke pressionsgrupper for flere og bedre behandlinger i sundhedssektoren. Vurderet under ét repræsenterer den store gruppe af multisyge en tikkende økonomisk bombe under sundhedsvæsenet – medmindre altså at man fra starten er opmærksom på udfordringen.

Problemet er så uoverskueligt og komplekst, at det er næsten umuligt at fastlægge de økonomiske omkostninger, påpeger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen i hvidbogen:

”Samlet set ved man ikke meget om hverken størrelsen af omkostningerne, eller hvordan man kan påvirke dem. Omkostningerne er betydelige, men vil stige, i takt med at befolkningen ældes. Hvis den nuværende lave vækst i de samlede sundhedsudgifter holder ved de næste 5-10 år, vil gruppen af multisyge blive en økonomisk udfordring,” advarer Kjeld Møller Pedersen.

Ud over den økonomiske udfordring vil de multisyge også kræve den sammenhængende behandling, som det har været så svært at gennemføre i det fragmenterede og stadig mere specialiserede sundhedsvæsen. Hvidbogens konklusion er derfor at nytænke sundhedssektoren og bygge videre på en række af de bedste erfaringer, bl.a. fordi de grundlæggende strukturer er udviklet og på plads, ligesom uddannelsesniveauet hos de sundhedsprofessionelle er højt.

Skal man udlede en fællesnævner af hvidbogens anbefalinger, handler det dybest set om, at det danske sundhedsvæsen skal ’fusioneres’, dvs. tage et radikalt opgør med den hidtidige silotænkning og i stedet skabe én sammenhængende sektor. Især understreges behovet for, at hospitalerne knytter såvel praksissektor som kommuner tættere til sig.

Kravet til en 2025-plan

Det er selvsagt ikke noget, man bare gør, hvor nødvendigt og logisk det end måtte være. Interessemodsætningerne inden for sektoren er stadig store, barriererne for store forandringer for mange, og politisk har sundhedssektoren altid været et følsomt emne.

Det er normalt ikke et godt afsæt for gennemgribende nytænkning. Ikke desto mindre er det tvingende nødvendigt, hvis ikke sektoren skal være fremtidens storleverandør af skandaler, fordi afstanden mellem befolkningens berettigede forventninger til behandlinger og muligheden for at opfylde disse forventninger ellers vil vokse. Hverken sektoren, politikerne eller borgerne kan leve med, at den vigtigste servicesektor kun kan score middelmådige karakterer for sine ydelser – endda med pil nedad.

Derfor er der behov for en 2025-plan, der anlægger et holistisk syn på den virkelighed, sektoren skal forholde sig til de næste 10-20 år. Den afgørende forudsætning for, at en sådan plan kan levere den tiltrængte nytænkning, er imidlertid, at den ikke udarbejdes af the usual suspects, altså af alle de i forvejen implicerede parter fra diverse organisationer m.v. Hvis de havde kunnet skabe fornyelsen, havde de antagelig allerede gjort det. Derfor skal de politikere eller den regering, der måtte have modet til at tage initiativet, hente inspiration fra andre kredse, gerne med repræsentation af udvalgte sundhedseksperter, uden at de skal dominere.

Regeringen har netop etableret et Disruptionråd med det formål at nytænke fremtidens arbejdsmarked. Det samme burde man gøre i forhold til sundhedssektoren. Hvis der er en sektor, der har brug for at blive disruptet og gentænkt, er det netop sundhedssektoren, og det skal gøres af personer og eksperter med dybt kendskab til at udvikle en avanceret servicesektor for de næsten to millioner mennesker, for hvem det handler om både at redde liv og livskvalitet.

Blandt de vigtigste emner for et sådant råd vil være at finde en model for en enhedsstruktur, der kan garantere sammenhængende behandlinger; at stå i spidsen for et opgør med en forældet incitamentsstruktur, der belønner kvantitet frem for kvalitet; samt sikre sektoren et stærkere og mere synligt lederskab, der evner at gennemføre de nødvendige forandringer på alle niveauer. Dette er ikke et argument imod at øge produktiviteten; det må blot ikke ske på bekostning af kvaliteten.

Det er store og ambitiøse krav, men de afspejler blot det akutte behov for at give væsenet sit eget store altomfattende sundhedstjek. I det perspektiv kan en traditionel økonomiaftale om hospitalernes fremtid og ensidige krav om højere produktivitet og flere behandlinger kun forlænge og fordyre problemerne.

Den kurs er ikke alene livsfarlig for sektorens evne til at opfylde sin egen mission, men især for de borgere og patienter, der er så dybt afhængige af sektorens ydelser.

Forrige artikel Jeg har tillid til den digitale revolution Næste artikel Glem lige disruptionen et øjeblik
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.