Sundhedsvæsenet skal disruptes

En traditionel økonomiaftale om sundhedssektorens fremtid vil kun forværre og udskyde en løsning på sektorens reelle udfordringer. Der er behov for en ’Sundhedens 2025-plan’, der nytænker, hvordan det samlede sundhedsvæsen kan omstille sig til et helt nyt sygdomsbillede og gøre op med ensidige produktivitetskrav.

Når de aktuelle økonomiforhandlinger imellem Finansministeriet og Danske Regioner er afsluttet, vil de næppe have nærmet sig en løsning på sundhedssektorens største udfordringer. Måske tværtimod. Udfordringerne handler nemlig ikke om kortsigtede forlig, men om at finde langsigtede svar på et markant ændret sygdomsbillede, der de kommende årtier vil sætte hele sektoren under et accelererende krydspres. Derfor er der i stedet brug for en 2025-plan for det danske sundhedsvæsen.

Den plan skal bl.a. sikre, at regering, Folketing, de regionale og kommunale myndigheder samt sundhedssektoren har en fælles forståelse for de opgaver, der nødvendigvis skal løses de nærmeste år. De har et omfang og en kompleksitet, der ikke kan afklares i en årlig økonomiforhandling. Opgaverne kræver en helhedsløsning, der bifaldes af mange parter. Ellers risikerer sektoren at opleve en mental og faglig nedslidning, og at den må gå på stadig flere kompromiser for at løse stadig flere og stadig mere krævende opgaver.

Danske Regioner hejste advarselsflaget ved starten på årets økonomiforhandlinger. Budskabet var klart: Hospitalerne har nået en smertegrænse for, hvor mange flere patienter der kan sendes igennem systemet og forvente en optimal behandling. Derfor ønsker regionerne også at få afskaffet den regel, der dikterer, at produktiviteten skal øges med 2 pct. om året i form af et tilsvarende antal flere behandlinger. Det gør de bl.a. med henvisning til, at hospitalerne i perioden 2008-2015 allerede har øget produktiviteten med 25 pct. Samtidig har hospitalerne kunnet behandle 300.000 flere patienter med mere komplekse lidelser, men kun med 4 pct. flere ansatte.

Produktivitet vs. kvalitet

Det viser, at danske hospitaler kan præstere produktivitet i verdensklasse og leve op til skiftende finansministres ønsker og forventninger. Men spørgsmålet er, om de også kan leve op til patienternes forventninger og levere kvalitet i verdensklasse.

Det sættes der store spørgsmålstegn ved i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til det danske sundhedsvæsen. I rapporten ’Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne’, der er udarbejdet af TrygFonden og Mandag Morgen og blev præsenteret i juni 2016, gav danskerne sektoren en gennemsnitskarakter på beskedne 6,7 på en 10-skala og kun 5,4, når det gjaldt spørgsmålet om sammenhængende behandling. Desuden mente 53 pct. af de adspurgte, at man som patient er nødt til at insistere for at få den rette behandling.

Sammenfattende er undersøgelsens resultater en klokkeklar opfordring til sundhedssektoren om at have langt større fokus på kvalitet end produktivitet. Beskeden fra danskerne er med andre ord klar: I gør det ikke godt nok. Den besked er indirekte et opgør med de politiske bestræbelser på at få flest mulige patienter igennem systemet hurtigst muligt til lavest mulige pris.

Undersøgelsen reflekterer på mange måder samme frustration, som stadig flere ansatte på alle niveauer i sundhedssektoren udtrykker i rapporter, indlæg og interview, nemlig at tempoet i sektoren har nået et niveau, hvor tæt omsorg og pleje mere er en sjældenhed end en selvfølgelighed. Danske Regioner har tilsvarende advaret imod udviklingen, men må samtidig konstatere, at deres ihærdige bestræbelser på at sætte patienten i centrum og sikre nye kvalitetsstandarder har trange vilkår i en hverdag, hvor mangel på personale, nye it-systemer, krav om hurtigere behandlinger m.v. sætter dagsordenen.

Det er trods alt nemmere at måle antallet af behandlinger og liggetider end empati og nærvær. Til gengæld er det netop empati og nærvær, som patienterne efterspørger, og her savnes den verdensklasse, som politikerne holder skåltaler om, når det handler om produktivitet. Derfor har Danske Regioner en stærk pointe, der ikke blot handler om at dyrke særinteresser, men om at nytænke, hvordan sundhedssektoren skal udvikles og finansieres i en fremtid, der stiller langt større og anderledes krav til behandlinger.

Regionerne gav selv et bud på en vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen i april i år. I oplægget ’Sundhed for alle – vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen’ formulerede de deres forslag til et sammenhængende sundhedsvæsen, et samlet økosystem, om man vil, hvor alle er indbyrdes afhængige.

Det kunne være et konstruktivt indspark til den sundhedens 2025-plan, som både sektoren og samfundet i øvrigt har hårdt brug for. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at løse de øjeblikkelige udfordringer, men om at forberede sig på det forudsigelige krydspres, som det danske sundhedsvæsen udsættes for de næste par årtier.

Multipresset på sundhedssektoren

Presset kommer bl.a. fra op imod 1,8 millioner danskere eller næsten en tredjedel af den voksne befolkning. De har det til fælles, at de er ’multisyge’, dvs. at de lider af flere kroniske sygdomme, der kræver løbende behandling i sundhedssektoren. De er ikke nødvendigvis hverken sygemeldt eller har nedsat arbejdsevne, men de har et konstant behov for medicinering, kontroleftersyn, mindre indgreb etc. – typisk hos den praktiserende læge. Men de er alle faste ’kunder’ i det danske sundhedssystem.

Problemet er, at gruppen i stigende grad leverer tunge patienter til hospitalerne. Frem til 2024 forudses antallet at stige med over 20 pct. til ca. 150.000. Udfordringen blev kortlagt i ’Hvidbog om multisygdom’, som med støtte fra TrygFonden blev udsendt tidligere på året. Her stiller en række fremtrædende danske sundhedseksperter diagnosen over de multisyge, og hvidbogen bør være pligtlæsning for enhver, der er engageret i sundhedsvæsenets udvikling, herunder Finansministeriet. Den afdækker, hvilke dynamikker og kræfter der vil dominere sundhedsvæsenets dagsorden i fremtiden, og hvorfor en helhedsløsning er påkrævet.

De multisyge beskriver om ikke en epidemi så en konsekvens af den demografiske udvikling med stadig flere ældre med stadig flere sygdomme, der kræver stadig flere behandlinger. Hvis sundhedsvæsenet ikke er gearet til den udvikling, skubbes de multisyge over i rækken af tunge patienter, der hermed risikerer at vokse stærkt. Og der er tale om meget dyre patienter. 10 pct. af borgerne med en eller flere kroniske sygdomme lægger beslag på 59 pct. af sundhedsudgifterne, og heraf tegner den ’tungeste’ ene procent sig alene for 17 pct. af udgifterne. Desuden er genindlæggelsesraten 5-12 gange større for patienter med to eller flere kroniske sygdomme.

Læg hertil, at fremtidens multisyge er både selvbevidste og velartikulerede borgere, der evner at skabe opmærksomhed om deres muligheder og behov og derfor vil være meget synlige i den offentlige debat. Derfor bør politikerne allerede nu forberede sig på, at de 1,8 millioner rummer stærke pressionsgrupper for flere og bedre behandlinger i sundhedssektoren. Vurderet under ét repræsenterer den store gruppe af multisyge en tikkende økonomisk bombe under sundhedsvæsenet – medmindre altså at man fra starten er opmærksom på udfordringen.

Problemet er så uoverskueligt og komplekst, at det er næsten umuligt at fastlægge de økonomiske omkostninger, påpeger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen i hvidbogen:

”Samlet set ved man ikke meget om hverken størrelsen af omkostningerne, eller hvordan man kan påvirke dem. Omkostningerne er betydelige, men vil stige, i takt med at befolkningen ældes. Hvis den nuværende lave vækst i de samlede sundhedsudgifter holder ved de næste 5-10 år, vil gruppen af multisyge blive en økonomisk udfordring,” advarer Kjeld Møller Pedersen.

Ud over den økonomiske udfordring vil de multisyge også kræve den sammenhængende behandling, som det har været så svært at gennemføre i det fragmenterede og stadig mere specialiserede sundhedsvæsen. Hvidbogens konklusion er derfor at nytænke sundhedssektoren og bygge videre på en række af de bedste erfaringer, bl.a. fordi de grundlæggende strukturer er udviklet og på plads, ligesom uddannelsesniveauet hos de sundhedsprofessionelle er højt.

Skal man udlede en fællesnævner af hvidbogens anbefalinger, handler det dybest set om, at det danske sundhedsvæsen skal ’fusioneres’, dvs. tage et radikalt opgør med den hidtidige silotænkning og i stedet skabe én sammenhængende sektor. Især understreges behovet for, at hospitalerne knytter såvel praksissektor som kommuner tættere til sig.

Kravet til en 2025-plan

Det er selvsagt ikke noget, man bare gør, hvor nødvendigt og logisk det end måtte være. Interessemodsætningerne inden for sektoren er stadig store, barriererne for store forandringer for mange, og politisk har sundhedssektoren altid været et følsomt emne.

Det er normalt ikke et godt afsæt for gennemgribende nytænkning. Ikke desto mindre er det tvingende nødvendigt, hvis ikke sektoren skal være fremtidens storleverandør af skandaler, fordi afstanden mellem befolkningens berettigede forventninger til behandlinger og muligheden for at opfylde disse forventninger ellers vil vokse. Hverken sektoren, politikerne eller borgerne kan leve med, at den vigtigste servicesektor kun kan score middelmådige karakterer for sine ydelser – endda med pil nedad.

Derfor er der behov for en 2025-plan, der anlægger et holistisk syn på den virkelighed, sektoren skal forholde sig til de næste 10-20 år. Den afgørende forudsætning for, at en sådan plan kan levere den tiltrængte nytænkning, er imidlertid, at den ikke udarbejdes af the usual suspects, altså af alle de i forvejen implicerede parter fra diverse organisationer m.v. Hvis de havde kunnet skabe fornyelsen, havde de antagelig allerede gjort det. Derfor skal de politikere eller den regering, der måtte have modet til at tage initiativet, hente inspiration fra andre kredse, gerne med repræsentation af udvalgte sundhedseksperter, uden at de skal dominere.

Regeringen har netop etableret et Disruptionråd med det formål at nytænke fremtidens arbejdsmarked. Det samme burde man gøre i forhold til sundhedssektoren. Hvis der er en sektor, der har brug for at blive disruptet og gentænkt, er det netop sundhedssektoren, og det skal gøres af personer og eksperter med dybt kendskab til at udvikle en avanceret servicesektor for de næsten to millioner mennesker, for hvem det handler om både at redde liv og livskvalitet.

Blandt de vigtigste emner for et sådant råd vil være at finde en model for en enhedsstruktur, der kan garantere sammenhængende behandlinger; at stå i spidsen for et opgør med en forældet incitamentsstruktur, der belønner kvantitet frem for kvalitet; samt sikre sektoren et stærkere og mere synligt lederskab, der evner at gennemføre de nødvendige forandringer på alle niveauer. Dette er ikke et argument imod at øge produktiviteten; det må blot ikke ske på bekostning af kvaliteten.

Det er store og ambitiøse krav, men de afspejler blot det akutte behov for at give væsenet sit eget store altomfattende sundhedstjek. I det perspektiv kan en traditionel økonomiaftale om hospitalernes fremtid og ensidige krav om højere produktivitet og flere behandlinger kun forlænge og fordyre problemerne.

Den kurs er ikke alene livsfarlig for sektorens evne til at opfylde sin egen mission, men især for de borgere og patienter, der er så dybt afhængige af sektorens ydelser.

Forrige artikel Jeg har tillid til den digitale revolution Næste artikel Glem lige disruptionen et øjeblik

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.