Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

I 1999 fik jeg som ung journalist en lille skideballe af udenrigsminister Niels Helveg Petersen.

En koalition af Nato-lande var på vej til at angribe Serbien for at standse den etniske udrensning i Kosovoprovinsen, og skideballen blev udløst, da jeg spurgte udenrigsministeren, hvordan han kunne bakke op om en krig, der blev ført uden FN-mandat?

"Det er ikke en krig," hvæsede Niels Helveg, "det er en militær intervention med humanitært sigte!"

Europa og Vesten var udmattet efter næsten ti års krig i Eksjugoslavien og mange års forgæves forsøg på at løse konflikten gennem FN's Sikkerhedsråd. Belejringen af Sarajevo og massakren i Srebrenica – der var foregået med europæiske FN-soldater som magtesløse tilskuere – bidrog til stemningen af, at nok var nok.

Sceneskift til 2020. I Idlib-provinsen i Syrien foretager præsident Assad og russiske styrker luftangreb, der rammer markeder, skoler og hospitaler. Et FN-panel har netop slået fast, at angrebene på civile mål, der begyndte i sommeren 2019 og har sendt næsten en million mennesker på flugt, udgør krigsforbrydelser.

Europa og Vesten er nok engang udmattet efter næsten ti års krig og mange års forgæves forsøg på at løse konflikten gennem FN's Sikkerhedsråd.

EU har igen fået nok. Men denne gang taler ingen om krig eller om militær intervention med humanitært sigte. 

I de 20 år mellem de to truende folkedrab er der sket to afgørende skift:

For det første har den vestlige verden mistet appetitten på at anvende magt med moralske argumenter om at beskytte civile.

For det andet har EU afskaffet de indre grænser, og efter den store migrantkrise i 2015 har EU nu sat alvorligt ind for at lukke de ydre grænser.

Skiftet kan ses helt fysisk: I 1999 sendte Danmark kampfly i aktion. I 2020 har udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) tilbudt at sende et overvågningsfly til Grækenland for at hjælpe med at holde flygtninge og migranter ude.

Efter konflikten i Kosovo begyndte en diskussion af, om ikke hensynet til mennesker gik forud for hensynet til landes suverænitet. De humanitære katastrofer i Rwanda og Bosnien fik den daværende generalsekretær i FN, Kofi Annan, til at foreslå en modernisering af suverænitetsbegrebet.

Og i 2005 vedtog FN's generalforsamling en erklæring om "Responsibility to Protect" (R2P), der slår fast, at det internationale samfund har pligt til at gribe ind, hvis et land ikke kan eller vil beskytte sin egen civilbefolkning.

Erklæringen ændrede dog ikke på, at der fortsat skal være mandat fra Sikkerhedsrådet, før verdenssamfundet kan anvende magt.

I mellemtiden var der udbrudt krig mod terror i Afghanistan, og USA var sammen med nogle få allierede gået ind i Irak uden noget klart mandat. I 2011 fulgte krigen i Libyen, som skulle standse en truende massakre. Den krig blev ført på mandat fra FN's Sikkerhedsråd – men et mandat, der ifølge Rusland blev misbrugt til at gennemføre et regimeskifte.

De tre rodede og kaotiske krige i Afghanistan, Irak og Libyen medførte en træthed, der gjorde, at ingen orkede at gribe ind i den tidlige fase af krigen i Syrien. Obama forsøgte halvhjertet at samle opbakning til et indgreb (og Danmark meldte sig vanen tro klar), men da først Storbritannien og siden Kongressen i Washington sagde nej tak, droppede Obama planerne om at vælte Assad. Krigen måtte gå sin gang.

Hvad skete der med de fine principper om beskyttelse af civilbefolkningen, som blev vedtaget i 2005? De lever stadig, og med Danmark som aktiv medspiller bliver de også brugt til at hindre og forebygge forbrydelser mod civile i blandt andet Asien og Afrika.

Men R2P blev aldrig et værktøj til at gribe ind i de storpolitiske konflikter, hvor Sikkerhedsrådets magter står på hver sin side.

Med valget af Trump har USA endegyldigt frasagt sig rollen som global politibetjent, og EU har hverken haft viljen eller den militære kapacitet til at tage over. I stedet har EU i løbet af de sidste fem år militariseret sine ydre grænser som en reaktion på den kaotiske flygtningekrise i 2015, hvor en blanding af syriske flygtninge og migranter fra andre lande vandrede på tværs af EU-landenes åbne grænser.

Som beskrevet i Mandag Morgen er budgettet til det fælles grænseagentur Frontex mangedoblet. Agenturet skal i 2027 kunne stille med 10.000 mand ved EU's ydre grænser. På den måde er begivenhederne i Grækenland de seneste uger en test på, hvor tæt grænsen kan lukkes.  

Da den radikale Niels Helveg Petersen bakkede op om den væbnede intervention i Kosovo i 1999, var det et skælsættende opgør med den historiske pacifistiske arv fra Hørup og Scavenius.

Hvor paradoksalt, at situationen 20 år senere er vendt på hovedet. Mens krigen i Syrien bliver stadig mere grusom, slår hele den vestlige verden ud med armene og siger som et ekko af de gamle radikale: Hvad skal det nytte?



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Ørsted-direktør: Klimakrisen har gjort det tydeligere, at virksomheder og samfund er tæt forbundet Ørsted-direktør: Klimakrisen har gjort det tydeligere, at virksomheder og samfund er tæt forbundet Næste artikel Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.