Kommentar af 
Peter Hesseldahl

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Man skulle ikke tro, det var muligt, men efter min mening findes der et sæt af grundlæggende kompetencer, som passer præcist til de udfordringer, vi står over for nu og fremover - men som skolerne overser fuldstændigt.

Verden hænger stadig tættere sammen, vi påvirker hinanden på kryds og tværs, og vi er mere indbyrdes afhængige end nogensinde. Alligevel er der en tendens i tiden til at søge lokale, isolerede løsninger og en tilbøjelighed til at bruge forsimplede forklaringer på problemstillinger, der reelt afgøres af et meget stort antal faktorer i et komplekst samspil.

Økonomi, politik, klimaet, trafik, internettet, kroppen og vores sundhed. Det er emner, der er afgørende for vores trivsel, men hvis vi skal kunne forholde os konstruktivt og realistisk til dem, er vi nødt til at forstå de bagvedliggende mekanismer, der bestemmer, hvordan de udvikler sig som systemer.

- Hvis man ikke som udgangspunkt medtænker selvforstærkende tendenser og tipping points, så kan man ikke forstå, hvordan klimaet udvikler sig, eller hvordan historier spredes viralt på de sociale medier.

- Hvis man tror, at sundhed eller økologi kan forklares ved at reducere emnet til enkelte komponenter, så går man glip af forståelsen for, hvordan systemets elementer spiller ind på hinanden.

- Hvis man tror, at økonomien eller internettet opfører sig lineært, stabilt og forudsigeligt, så er man dårligt hjulpet i forhold til realiteterne.

En grundlæggende kulturteknik som at læse og skrive

Kort sagt handler systemisk forståelse om:
- at se processer og samspil snarere end stillestående forekomster
- at se sammenhænge snarere end enkeltdele.

Ligesom at læse, skrive og regne er systemforståelse efter min mening en grundlæggende kulturteknik; et begrebsapparat, der giver adgang til større indsigt i alle andre fag.

Det er såmænd ikke, fordi det er så vanskeligt at forstå. Det er mekanismer, mønstre og sammenhænge, som vi kender fra hverdagen – det er bare meget sjældent, at vi bevidst italesætter, at de er på spil. Lad mig nævne en håndfuld af de vigtigste:

Feedback-mekanismer, der forstærker sig selv, kan være, når vi klikker like på et opslag på Facebook eller Linkedin, og så er der flere, der ser det, og derfor flere endnu, der liker det. Eller det kan være servostyringen i en bil, der forstærker ens bevægelser, når man drejer. Det er feedback, der får medierne til at gå i selvsving og skaber bobler på bolig- og aktiemarkederne.

Der er også negativ feedback. Det har ikke noget at gøre med, om resultatet er godt eller skidt. Negativ feedback er en funktion, der dæmper udsving og balancerer. Forholdet mellem udbud og efterspørgsel er et eksempel. Når der er mangel på en vare, stiger priserne, og det stimulerer produktionen, så der kommer flere varer, og priserne finder et mere moderat niveau.

Feedback er i kernen af al programmering. En robot skal modtage feedback fra sensorer for at kunne gribe en genstand uden at knuse den. Når maskiner tager ved lære og opbygger kunstig intelligens sker det gennem tilbagemeldinger om, hvorvidt deres antagelser og de mønstre de ser, er korrekte eller skal justeres.

Og sådan er det selvfølgelig også, når mennesker skal lære – eller når designere udvikler løsninger gennem iterationer på basis af feedback fra brugerne.

Eksponentiel udviklinger kendetegnende for mange af de centrale nye teknologier. Det arketypiske eksempel er Moores lov om, at computerkraften på en chip fordobles hvert andet år. Det går langsomt i starten, men med hver ny fordobling sker der lige så meget vækst, som der har været i hele historien indtil da. Det er svært for mennesker at forstå intuitivt, og derfor bliver vi typisk skuffede over den teknologiske udvikling på kort sigt, men vi undervurderer forandringen på langt sigt.

Tipping points er det punkt, hvor udviklingen pludselig rykker. Historien kommer til et tipping point, når alle forudsætningerne for forandring er på plads. Der er kritisk masse, og så ruller bolden. Pludselig har alle fået mobiltelefoner, stemmestyrede højttalere eller mobilepay – eller briller med indbygget augmented reality.

I et klimaperspektiv når vi forhåbentlig til et tipping point i offentlighedens forståelse og indsatsen for at stoppe udledningerne af drivhusgasser, inden vi når til det tipping point, hvor smeltende havis fører til større absorption af solstråler, og smeltende permafrost frigiver yderligere metangas.

Selvorganisering er nok den mekanisme i systemers opførsel, der er sværest at forstå – endsige at regne på. Selvorganisering er, når der af sig selv opstår et mønster eller nogle funktioner i samspillet mellem mange elementer, som ofte ikke ville kunne forudsiges, hvis man ser på systemets enkeltdele hver for sig.  

Det klassiske eksempel er myretuer, hvor tuens overlevelse afhænger af mange, meget komplekse funktioner, men de afvikles uden en overordnet, central ledelse og som resultat af, at den enkelte myre opfører sig efter nogle ganske simple regler.

Men vi ser også selvorganisering, når vi kobler stadig flere af vores apparater, lige fra bilen til elmåleren og dørklokken op i internet of things. Systemet skifter karakter, når der er tilstrækkeligt mange dele tilsluttet. Der opstår nye funktioner og muligheder, fordi alle de apparater, der før arbejdede hver for sig, nu kan udveksle og koordinere deres handlinger.

Hvert apparat, vi kobler på nettet, kan levere bedre og smartere service, fordi det indgår i en større sammenhæng – men når alt hænger sammen, opstår der også mulighed for en helt ny type overvågning og manipulation.

Mere positivt kan selvorganisering ses som kilden til større velstand. Innovation er at kombinere kendte elementer, så der opstår noget nyt og bedre i samspillet. 2 plus 2 bliver til 5.

Når vi spekulerer på, om maskiner med tiden kan blive virkelig intelligente, bevidste eller ligefrem levende, er det i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt bevidsthed er et selvorganiserende fænomen, der opstår, når hardware og software passerer et vist niveau af kompleksitet.

Et kig på tværs styrker forståelsen af de enkelte fag

Der er masser af fag, der kæmper om at få plads i skolernes pensum. Vi vil gerne give vores børn mere matematik, gymnastik, musik, læsning.

Fordelen ved systemforståelse er, at det ikke behøver at tage plads fra andre vigtige fag, det er derimod en måde at skabe sammenhæng mellem fag, der normalt er adskilte. Med udgangspunkt i systemforståelse kan man overføre læring på tværs og anvende observationer og erfaringer fra ét fagligt område til at styrke forståelsen af forholdene i andre fag.

Pædagogisk giver det mulighed for at anvende eksempler, modeller og redskaber fra mange forskellige fag til at forklare et emne. Der giver flere indgange til stoffet og mulighed for at spille på flere læringsstile og intelligenser.

Vores verden bliver mere kompleks og omskiftelig. Viden og specifikke facts forældes hastigt, men hvis man har begreberne til at forstå, hvordan systemer i almindelighed fungerer, kan man hurtigere sætte sig ind i nye problemstillinger.

Det er naturligvis fortsat afgørende at have konkret og specifik faktuel viden, men uden et begrebsapparat til at forstå og beskrive sammenhænge og samspil, mangler der så at sige en dimension i undervisningen.

Det bør der rettes op på.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu