Syv grunde til at virksomheder ikke lykkes med innovation

En stor andel af globale ledere og direktører ved godt, at deres virksomhed ikke kan overleve uden at innovere. Men da de har forsømt at gøre deres hjemmearbejde, ved de reelt ikke, hvad der skal til for at drive innovationen frem i deres egen virksomhed. Det viser en ny undersøgelse.

Disruption er her og der og alle vegne, og senest holdt regeringens nye disruptionsråd sit første møde. Som mange andre følger jeg spændt med i rådets arbejde, for er der noget, vi har brug for netop nu, er det forstyrrelsen. Evnen til at udfordre business as usual har vel aldrig været vigtigere end nu, og i særdeleshed for det erhvervsliv, som skal drive innovationen fremad og skabe den vækst, vi skal leve af i fremtiden.

Desværre er der for langt fra tanke til handling i mange virksomheder. I vores nye innovationsrapport ’Innovation Matters’ interviewede vi over 800 ledere og direktører fra hele verden om innovation i deres organisation.

Mens to tredjedele af respondenterne i undersøgelsen er enige om, at deres virksomhed ikke vil kunne overleve uden innovation, er kun 24 pct. sikre på, at de har defineret de egenskaber og aktiviteter, de skal bruge for at være innovative. Billedet ser ikke meget anderledes ud, når vi ser på de danske ledere i undersøgelsen: Kun 18 pct. af dem har brugt innovation til at skabe vækst i deres virksomhed i det seneste år.

Situationen har ikke ændret sig nævneværdigt, siden vi gennemførte undersøgelsen tilbage i 2015. Men hvorfor er virksomheder ikke bedre til at skabe innovation og disrupte deres egen forretning, når de nu godt kan se, at det er afgørende for deres overlevelse?

Det er der syv grunde til.


  1. De tror, det hele handler om teknologi. Der foregår masser af teknologisk innovation lige nu, lige fra fremskridt inden for kunstig intelligens til det voksende Internet of Things. Men man behøver ikke være et smart teknologifirma for at være innovativ; det handler ikke kun om at finde på en ny, smart app. At finde på en ny og bedre måde at strukturere sine ansatte og tiltrække talentfulde medarbejdere på er også innovativt, og det kan have en lige så dramatisk positiv indflydelse på bundlinjen.

  2. De efterlader innovation i en silo. Man løser ikke innovationsudfordringen ved at skabe en innovationsafdeling. Når man fylder rummet med teknologinørder, hjælper det måske med at finde på nogle interessante ideer, men det vil ikke gøre meget for at ændre den måde, virksomheden fungerer på. For at være virkelig innovativ skal hele virksomhedskulturen og måden, den løser problemer på, opfordre til at eksperimentere og forandre.

  3. De fokuserer udelukkende på disruptiv innovation. Mange topchefer ligger vågne om natten af frygt for, at en disruptiv, ung startup som Uber eller Airbnb kommer og ændrer deres marked fundamentalt. Det gør de også, måske ikke i morgen, men om fem eller ti år. Derfor skal virksomheder naturligvis også forsøge at forudse, hvad det betyder for deres marked i længden, og hvordan forretningen vil se ud om fem eller ti år. Men der er også værdi i en daglig, ’trinvis’ innovation. Det handler om at finde nye måder at forbedre sin forretning på lige nu. Hvis man formår at formulere en plan for at tilpasse forretningen til den udvidede virkelighed, blockchain-drevne, kunstigt intelligente fremtid 10 år frem i tiden, vil det være fantastisk. Men man når aldrig dertil, hvis man ikke evner at tjene penge i mellemtiden.

  4. De overlader det til de sædvanlige spillere. Vær ikke bange for at blande teams og få perspektivet fra mennesker, som man normalt ikke ville spørge. Måske kan økonomichefen se et problem i social media-planen, som ikke blev opfanget af marketingafdelingen. At sætte folk med forskellige erfaringer sammen for at tale et problem igennem kan give overraskende resultater. Mange ledere bør spørge sig selv, hvornår de faktisk sidst gjorde noget for at tilføre diversitet i en del af organisationen for at inspirere til innovation.

  5. De er for bange for at kopiere. I skolen lærte vi altid, at det er forkert at kopiere, men nu til dags er det dumt at lade være. Især bør virksomheder blive bedre til ’at stjæle’ ideer fra én sektor og anvende dem i en anden. Selvfølgelig forhindrer patenter og andre IPR-rettigheder os i at stjæle en anden virksomheds design eller brand, men der er intet juridisk, der forhindrer os i at genbruge en grundlæggende ide. Kunsten ligger i at identificere lighederne i problemet og være i stand til at oversætte det. I min egen virksomhed, PA, har vi f.eks. taget innovative elementer fra en mobiltelefon og anvendt dem i avancerede farmaceutiske teknologier. Vi har også taget innovative elementer fra sundhedspleje og biovidenskab og overført dem til forsvars- og sikkerhedssektoren.

  6. De fokuserer på kortsigtet profit. Når virksomheder er fodslæbende, når det kommer til innovation, er det tit, fordi de er pressede af det kortsigtede, daglige pres om at nå økonomiske mål. Når man er bange for ikke at sælge nok widgets i dette kvartal, kan det virke oplagt at gribe telefonen og forsøge at skaffe nye kunder frem for at tage et skridt tilbage og tænke over, hvordan man kan have en anden tilgang. Svaret er ikke at ignorere de instinkter og smide en masse penge og fokus efter innovation, uanset konsekvenserne. Det gælder derimod om at sætte tal på innovationsindsatsen, så de mere præcist viser måden, man måler virksomhedens succes på. Nogle mennesker tror, at innovation handler om at spilde penge på risiko, og at de stærkeste innovatører på en eller anden måde er ligeglade med profit og værdiskabelse. Det er ikke rigtigt. Det vigtigste barometer for succes er at nå i mål med de resultater, en organisation har sat sig for at nå.

  7. De er bange for nederlag. Det er en gammel kliché, men den er alligevel sand. De fleste ledere er bange for nederlag og at begå fejl, og det forhindrer dem i at løbe de nødvendige risici for at innovere og dermed skabe vækst i virksomheden. Innovation kræver, at man er åben over for at eksperimentere. Det er derfor, vi siger ’start small, fail fast, scale fast’. Virkeligheden er, at nogle ting vil fejle, og man kan ikke altid vide, om en ide vil være et af de nederlag, hvis man ikke prøver. Virksomheder er nødt til at belønne de ansatte, som tager risici, og ikke kun dem, som er succesfulde. Det er heldigvis noget, som danske virksomheder er gode til. Ifølge førnævnte undersøgelse belønner 96 pct. således innovative medarbejdere, uanset udkommet.


Forstyrrelsen af dagens orden er kommet for at blive. Nu bliver det spændende at se, hvordan virksomhederne tager handsken op og skaber den nødvendige innovation, så vi kan møde de forandringer, der banker så insisterende på døren i disse år.

Forrige artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse? Næste artikel Jeg har tillid til den digitale revolution

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.