Syv grunde til at virksomheder ikke lykkes med innovation

En stor andel af globale ledere og direktører ved godt, at deres virksomhed ikke kan overleve uden at innovere. Men da de har forsømt at gøre deres hjemmearbejde, ved de reelt ikke, hvad der skal til for at drive innovationen frem i deres egen virksomhed. Det viser en ny undersøgelse.

Disruption er her og der og alle vegne, og senest holdt regeringens nye disruptionsråd sit første møde. Som mange andre følger jeg spændt med i rådets arbejde, for er der noget, vi har brug for netop nu, er det forstyrrelsen. Evnen til at udfordre business as usual har vel aldrig været vigtigere end nu, og i særdeleshed for det erhvervsliv, som skal drive innovationen fremad og skabe den vækst, vi skal leve af i fremtiden.

Desværre er der for langt fra tanke til handling i mange virksomheder. I vores nye innovationsrapport ’Innovation Matters’ interviewede vi over 800 ledere og direktører fra hele verden om innovation i deres organisation.

Mens to tredjedele af respondenterne i undersøgelsen er enige om, at deres virksomhed ikke vil kunne overleve uden innovation, er kun 24 pct. sikre på, at de har defineret de egenskaber og aktiviteter, de skal bruge for at være innovative. Billedet ser ikke meget anderledes ud, når vi ser på de danske ledere i undersøgelsen: Kun 18 pct. af dem har brugt innovation til at skabe vækst i deres virksomhed i det seneste år.

Situationen har ikke ændret sig nævneværdigt, siden vi gennemførte undersøgelsen tilbage i 2015. Men hvorfor er virksomheder ikke bedre til at skabe innovation og disrupte deres egen forretning, når de nu godt kan se, at det er afgørende for deres overlevelse?

Det er der syv grunde til.


  1. De tror, det hele handler om teknologi. Der foregår masser af teknologisk innovation lige nu, lige fra fremskridt inden for kunstig intelligens til det voksende Internet of Things. Men man behøver ikke være et smart teknologifirma for at være innovativ; det handler ikke kun om at finde på en ny, smart app. At finde på en ny og bedre måde at strukturere sine ansatte og tiltrække talentfulde medarbejdere på er også innovativt, og det kan have en lige så dramatisk positiv indflydelse på bundlinjen.

  2. De efterlader innovation i en silo. Man løser ikke innovationsudfordringen ved at skabe en innovationsafdeling. Når man fylder rummet med teknologinørder, hjælper det måske med at finde på nogle interessante ideer, men det vil ikke gøre meget for at ændre den måde, virksomheden fungerer på. For at være virkelig innovativ skal hele virksomhedskulturen og måden, den løser problemer på, opfordre til at eksperimentere og forandre.

  3. De fokuserer udelukkende på disruptiv innovation. Mange topchefer ligger vågne om natten af frygt for, at en disruptiv, ung startup som Uber eller Airbnb kommer og ændrer deres marked fundamentalt. Det gør de også, måske ikke i morgen, men om fem eller ti år. Derfor skal virksomheder naturligvis også forsøge at forudse, hvad det betyder for deres marked i længden, og hvordan forretningen vil se ud om fem eller ti år. Men der er også værdi i en daglig, ’trinvis’ innovation. Det handler om at finde nye måder at forbedre sin forretning på lige nu. Hvis man formår at formulere en plan for at tilpasse forretningen til den udvidede virkelighed, blockchain-drevne, kunstigt intelligente fremtid 10 år frem i tiden, vil det være fantastisk. Men man når aldrig dertil, hvis man ikke evner at tjene penge i mellemtiden.

  4. De overlader det til de sædvanlige spillere. Vær ikke bange for at blande teams og få perspektivet fra mennesker, som man normalt ikke ville spørge. Måske kan økonomichefen se et problem i social media-planen, som ikke blev opfanget af marketingafdelingen. At sætte folk med forskellige erfaringer sammen for at tale et problem igennem kan give overraskende resultater. Mange ledere bør spørge sig selv, hvornår de faktisk sidst gjorde noget for at tilføre diversitet i en del af organisationen for at inspirere til innovation.

  5. De er for bange for at kopiere. I skolen lærte vi altid, at det er forkert at kopiere, men nu til dags er det dumt at lade være. Især bør virksomheder blive bedre til ’at stjæle’ ideer fra én sektor og anvende dem i en anden. Selvfølgelig forhindrer patenter og andre IPR-rettigheder os i at stjæle en anden virksomheds design eller brand, men der er intet juridisk, der forhindrer os i at genbruge en grundlæggende ide. Kunsten ligger i at identificere lighederne i problemet og være i stand til at oversætte det. I min egen virksomhed, PA, har vi f.eks. taget innovative elementer fra en mobiltelefon og anvendt dem i avancerede farmaceutiske teknologier. Vi har også taget innovative elementer fra sundhedspleje og biovidenskab og overført dem til forsvars- og sikkerhedssektoren.

  6. De fokuserer på kortsigtet profit. Når virksomheder er fodslæbende, når det kommer til innovation, er det tit, fordi de er pressede af det kortsigtede, daglige pres om at nå økonomiske mål. Når man er bange for ikke at sælge nok widgets i dette kvartal, kan det virke oplagt at gribe telefonen og forsøge at skaffe nye kunder frem for at tage et skridt tilbage og tænke over, hvordan man kan have en anden tilgang. Svaret er ikke at ignorere de instinkter og smide en masse penge og fokus efter innovation, uanset konsekvenserne. Det gælder derimod om at sætte tal på innovationsindsatsen, så de mere præcist viser måden, man måler virksomhedens succes på. Nogle mennesker tror, at innovation handler om at spilde penge på risiko, og at de stærkeste innovatører på en eller anden måde er ligeglade med profit og værdiskabelse. Det er ikke rigtigt. Det vigtigste barometer for succes er at nå i mål med de resultater, en organisation har sat sig for at nå.

  7. De er bange for nederlag. Det er en gammel kliché, men den er alligevel sand. De fleste ledere er bange for nederlag og at begå fejl, og det forhindrer dem i at løbe de nødvendige risici for at innovere og dermed skabe vækst i virksomheden. Innovation kræver, at man er åben over for at eksperimentere. Det er derfor, vi siger ’start small, fail fast, scale fast’. Virkeligheden er, at nogle ting vil fejle, og man kan ikke altid vide, om en ide vil være et af de nederlag, hvis man ikke prøver. Virksomheder er nødt til at belønne de ansatte, som tager risici, og ikke kun dem, som er succesfulde. Det er heldigvis noget, som danske virksomheder er gode til. Ifølge førnævnte undersøgelse belønner 96 pct. således innovative medarbejdere, uanset udkommet.


Forstyrrelsen af dagens orden er kommet for at blive. Nu bliver det spændende at se, hvordan virksomhederne tager handsken op og skaber den nødvendige innovation, så vi kan møde de forandringer, der banker så insisterende på døren i disse år.

Forrige artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse? Næste artikel Jeg har tillid til den digitale revolution

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.