Disruption er her og der og alle vegne, og senest holdt regeringens nye disruptionsråd sit første møde. Som mange andre følger jeg spændt med i rådets arbejde, for er der noget, vi har brug for netop nu, er det forstyrrelsen. Evnen til at udfordre business as usual har vel aldrig været vigtigere end nu, og i særdeleshed for det erhvervsliv, som skal drive innovationen fremad og skabe den vækst, vi skal leve af i fremtiden.

Desværre er der for langt fra tanke til handling i mange virksomheder. I vores nye innovationsrapport ’Innovation Matters’ interviewede vi over 800 ledere og direktører fra hele verden om innovation i deres organisation.

Mens to tredjedele af respondenterne i undersøgelsen er enige om, at deres virksomhed ikke vil kunne overleve uden innovation, er kun 24 pct. sikre på, at de har defineret de egenskaber og aktiviteter, de skal bruge for at være innovative. Billedet ser ikke meget anderledes ud, når vi ser på de danske ledere i undersøgelsen: Kun 18 pct. af dem har brugt innovation til at skabe vækst i deres virksomhed i det seneste år.

Situationen har ikke ændret sig nævneværdigt, siden vi gennemførte undersøgelsen tilbage i 2015. Men hvorfor er virksomheder ikke bedre til at skabe innovation og disrupte deres egen forretning, når de nu godt kan se, at det er afgørende for deres overlevelse?

Det er der syv grunde til.

1. De tror, det hele handler om teknologi. Der foregår masser af teknologisk innovation lige nu, lige fra fremskridt inden for kunstig intelligens til det voksende Internet of Things. Men man behøver ikke være et smart teknologifirma for at være innovativ; det handler ikke kun om at finde på en ny, smart app. At finde på en ny og bedre måde at strukturere sine ansatte og tiltrække talentfulde medarbejdere på er også innovativt, og det kan have en lige så dramatisk positiv indflydelse på bundlinjen.


2. De efterlader innovation i en silo. Man løser ikke innovationsudfordringen ved at skabe en innovationsafdeling. Når man fylder rummet med teknologinørder, hjælper det måske med at finde på nogle interessante ideer, men det vil ikke gøre meget for at ændre den måde, virksomheden fungerer på. For at være virkelig innovativ skal hele virksomhedskulturen og måden, den løser problemer på, opfordre til at eksperimentere og forandre.


3. De fokuserer udelukkende på disruptiv innovation. Mange topchefer ligger vågne om natten af frygt for, at en disruptiv, ung startup som Uber eller Airbnb kommer og ændrer deres marked fundamentalt. Det gør de også, måske ikke i morgen, men om fem eller ti år. Derfor skal virksomheder naturligvis også forsøge at forudse, hvad det betyder for deres marked i længden, og hvordan forretningen vil se ud om fem eller ti år. Men der er også værdi i en daglig, ’trinvis’ innovation. Det handler om at finde nye måder at forbedre sin forretning på lige nu. Hvis man formår at formulere en plan for at tilpasse forretningen til den udvidede virkelighed, blockchain-drevne, kunstigt intelligente fremtid 10 år frem i tiden, vil det være fantastisk. Men man når aldrig dertil, hvis man ikke evner at tjene penge i mellemtiden.


4. De overlader det til de sædvanlige spillere. Vær ikke bange for at blande teams og få perspektivet fra mennesker, som man normalt ikke ville spørge. Måske kan økonomichefen se et problem i social media-planen, som ikke blev opfanget af marketingafdelingen. At sætte folk med forskellige erfaringer sammen for at tale et problem igennem kan give overraskende resultater. Mange ledere bør spørge sig selv, hvornår de faktisk sidst gjorde noget for at tilføre diversitet i en del af organisationen for at inspirere til innovation.


5. De er for bange for at kopiere. I skolen lærte vi altid, at det er forkert at kopiere, men nu til dags er det dumt at lade være. Især bør virksomheder blive bedre til ’at stjæle’ ideer fra én sektor og anvende dem i en anden. Selvfølgelig forhindrer patenter og andre IPR-rettigheder os i at stjæle en anden virksomheds design eller brand, men der er intet juridisk, der forhindrer os i at genbruge en grundlæggende ide. Kunsten ligger i at identificere lighederne i problemet og være i stand til at oversætte det. I min egen virksomhed, PA, har vi f.eks. taget innovative elementer fra en mobiltelefon og anvendt dem i avancerede farmaceutiske teknologier. Vi har også taget innovative elementer fra sundhedspleje og biovidenskab og overført dem til forsvars- og sikkerhedssektoren.


6. De fokuserer på kortsigtet profit. Når virksomheder er fodslæbende, når det kommer til innovation, er det tit, fordi de er pressede af det kortsigtede, daglige pres om at nå økonomiske mål. Når man er bange for ikke at sælge nok widgets i dette kvartal, kan det virke oplagt at gribe telefonen og forsøge at skaffe nye kunder frem for at tage et skridt tilbage og tænke over, hvordan man kan have en anden tilgang. Svaret er ikke at ignorere de instinkter og smide en masse penge og fokus efter innovation, uanset konsekvenserne. Det gælder derimod om at sætte tal på innovationsindsatsen, så de mere præcist viser måden, man måler virksomhedens succes på. Nogle mennesker tror, at innovation handler om at spilde penge på risiko, og at de stærkeste innovatører på en eller anden måde er ligeglade med profit og værdiskabelse. Det er ikke rigtigt. Det vigtigste barometer for succes er at nå i mål med de resultater, en organisation har sat sig for at nå.


7. De er bange for nederlag. Det er en gammel kliché, men den er alligevel sand. De fleste ledere er bange for nederlag og at begå fejl, og det forhindrer dem i at løbe de nødvendige risici for at innovere og dermed skabe vækst i virksomheden. Innovation kræver, at man er åben over for at eksperimentere. Det er derfor, vi siger ’start small, fail fast, scale fast’. Virkeligheden er, at nogle ting vil fejle, og man kan ikke altid vide, om en ide vil være et af de nederlag, hvis man ikke prøver. Virksomheder er nødt til at belønne de ansatte, som tager risici, og ikke kun dem, som er succesfulde. Det er heldigvis noget, som danske virksomheder er gode til. Ifølge førnævnte undersøgelse belønner 96 pct. således innovative medarbejdere, uanset udkommet.