Syv pejlemærker for lederen i 2017

Robotter, fleksibilitet og langdistanceledelse bliver nogle af de vigtige opmærksomhedspunkter for ledere i år.

Som statsministeren sagde det meget klart i sin nytårstale, var tingene ikke bedre i gamle dage. Tværtimod. Man kan supplere med at sige, at sådan vil vi nok også se tilbage på i dag om 20 år.

Den logiske følge er, at vi godt kan glæde os til de forandringer, vi som ledere vil opleve i 2017, og begynde at forberede os på dem. Her er min personlige liste over årets ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter.

1: Kravet om fleksibilitet vokser – fra begge sider

Vi lærte det, da krisen satte ind i 2008. Og de stadig hurtigere skiftende forbrugerkrav understreger det yderligere:

Vi skal lynhurtigt kunne skrue op for den ene kompetence og ned for den anden. Det skal være let at få gode folk ind – og ud. Vinderne bliver de tilpasningsdygtige virksomheder.

Rigtig mange medarbejdere er heldigvis med på trenden og drager selv nytte af den. At gå efter gulduret er ikke længere noget hædersmærke.

Redskaber:


  • Flere interime ledere og specialister.

  • Løst tilknyttede projektteams.

  • Øget brug af underleverandører – outsourcing frem for insourcing.

  • Big is not beautiful – sometimes it’s even clumsy.


2: Den fysiske tilstedeværelse mister vigtighed – men relationer forbliver afgørende

Når en opgave ikke kræver fysisk tilstedeværelse, må vi som ledere pakke ønsket om at kigge personalet over skulderen væk. Så er der nemlig ingen gyldig grund til at tvinge folk til at sidde på kontoret fra 8 til 16.

Bottom line er, at vi må vænne os 100 pct. til, at det eneste rigtigt vigtige er evnen til at nå resultater, og derfor fokusere på god ledelse af både fastansatte og interime medarbejdere.

Det betyder, at vi skal være endnu mere tydelige om vores forventninger og krav. Fokus på engagement, feedback og udvikling skal fastholdes. Men oftere og oftere vil det foregå på afstand.

Redskaber


  • Processer og værktøjer, der understøtter en fleksibel ressourceplanlægning.

  • Fokus på ledelse og udvikling i henseende til resultatopnåelse og værdiskabelse.


3: Effektiv tiltrækning, onboarding og fastholdelse

Hurtigere og hyppigere jobskifter øger kravene til at få nye folk hurtigt ombord. Forventningsafstemning og indfrielse af ønsker, hvad angår jobindhold og personlig udvikling, er altafgørende for at forbedre fastholdelse og reducere omkostninger.

Ledernes evne til at reducere time to performance – dvs. den tid det tager, før en ny medarbejder leverer den nødvendige værdi til organisationen – måle og skabe overblik over nyansattes onboarding-følelse og personlige udvikling skal understøttes af enkle ledelsesværktøjer. Uden smidige processer og værktøjer risikerer den øgede agilitet at blive dyr og besværlig.

Det vil ikke være overraskende, hvis evnen til at onboarde nye medarbejdere bliver et ledelsesparameter helt på linje med andre ledelsesmæssige performancemål.

Redskaber


  • Øget fokus på onboarding fra topledelsens side.

  • Digitale måleredskaber og ledelsesværktøjer.


4: What’s in It for Me? Ny generation betyder nye krav til lederne

Den berømmede og berygtede Generation Y vil selvsagt fylde mere og mere. Det samme vil deres krav til lederne.

Den gamle opfattelse, at du skal yde, før du kan nyde, har fået nyt fortegn: Lederne skal yde, før den nye generation gider yde.

Jobbets indhold, værdier, arbejdsvilkår og mulighed for personlig udvikling skal være tydelige, og lederen skal stå til rådighed for den enkelte. Det betyder løbende opfølgning og feedback. MUS-samtale 1-2 gange om året er ikke nok. Hverken for den enkelte eller for den forretningsmæssige udvikling.

Det handler ikke om, at den nye generation ikke vil yde – det vil den rigtig gerne. Men lederen har ansvaret for at forme og udvikle den nye generation og være tydelig i sin forventningsafstemning og feedback.

Redskaber


  • Klar forventningsafstemning, hvad angår mål og kompetencer. Ledelsesværktøjer, der understøtter løbende opfølgning og feedback.

  • Dyrk mulighederne og potentialet frem for at frustreres over forskelligheden.

  • Meget nyt er godt – men det afliver ikke alle gamle dyder.


5: Diversitet

De politiske vinde blæser i nationalisternes retning, men erhvervslivet breder sig fortsat længere ud i verden. Hvis den person, der kan løse dit problem, bor i Indien, så klarer hun det fra Indien. Eller kommer til Danmark for at hjælpe.

For ledere betyder det, at vi i stadig stigende grad må vænne os til, at forskellige ledelsestyper, modersmål, religioner og skikke må fungere side om side. Vi skal ikke være bange for at fremhæve gode gamle dyder – men fordommene kan vi godt pakke væk.

Redskaber


  • Tolerance og åbenhed – fra alle.

  • Klare værdier og mål, transparens, hvad angår den ønskede adfærd, løbende opfølgning og feedback – ikke kun 1-2 gange om året.


6: Digitalisering – hvad sker der nu?

Vi aner, at robotter og kunstig intelligens vil have skabt en ny verden om 50 år. Men hvad betyder det for ledere i 2017?

Det er pudsigt nok, at mens vi er ved at udvikle applikationer og styresystemer, som alle kan finde ud af, og som ikke crasher og laver fejl, så udvikles der robotter, der kan hjælpe folk med at bruge systemerne.

Kundeservice- og supportmedarbejdere bliver næppe arbejdsløse af den grund i løbet af det næste år. Men arbejdsopgaverne vil flytte sig, og kompetencekravene vil ændres.

Som ledere skal vi kunne spotte, hvilke kompetencer der bliver behov for, og hvordan vi bedst kan optimere vores organisationer og planlægningen af ressourcer.

Redskaber


  • Tættere samarbejde mellem HR og IT.

  • Åbenhed over for nye digitale landvindinger.

  • Uddannelse, omskoling, opkvalificering.

  • Koldt vand i blodet.


7: Forberedelse af persondataforordningen

Det lyder måske ikke helt så spændende som robotter. Men at ignorere ordet persondataforordning i 2017 vil være næsten lige så risikabelt som at ignorere den digitale udvikling.

Den nye persondataforordning, som træder i kraft i 2018, understøtter bl.a. det digitale indre marked ved at indføre ensartede regler i hele EU. Og den gælder for alle, der behandler persondata, herunder virksomheder, der registrerer oplysninger om deres medarbejdere.

Derfor er det en pligtopgave for mange ledere at bruge en del af 2017 til at skabe overblik over deres medarbejderes data og sikre god regelefterlevelse.

NB. Der er lagt i kakkelovnen til en betragtelig forøgelse af bødeniveauet.

Redskaber


  • Styr på dokumenthåndtering og databaser med personfølsomme data.

  • Ressourcer, der kan følge op på evnen til at opfylde både nuværende og kommende regler.


8: Eventuelt

Har jeg det hele med? Næppe!

Men hvis andre tør spå om ledelsestrends i 2017, så del jeres tanker i tråden nedenfor!

Læs mere om Maiken Schack her.

 

Forrige artikel Drop en ny 2025-plan – den er allerede forældet Næste artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.