Syv pejlemærker for lederen i 2017

Robotter, fleksibilitet og langdistanceledelse bliver nogle af de vigtige opmærksomhedspunkter for ledere i år.

Som statsministeren sagde det meget klart i sin nytårstale, var tingene ikke bedre i gamle dage. Tværtimod. Man kan supplere med at sige, at sådan vil vi nok også se tilbage på i dag om 20 år.

Den logiske følge er, at vi godt kan glæde os til de forandringer, vi som ledere vil opleve i 2017, og begynde at forberede os på dem. Her er min personlige liste over årets ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter.

1: Kravet om fleksibilitet vokser – fra begge sider

Vi lærte det, da krisen satte ind i 2008. Og de stadig hurtigere skiftende forbrugerkrav understreger det yderligere:

Vi skal lynhurtigt kunne skrue op for den ene kompetence og ned for den anden. Det skal være let at få gode folk ind – og ud. Vinderne bliver de tilpasningsdygtige virksomheder.

Rigtig mange medarbejdere er heldigvis med på trenden og drager selv nytte af den. At gå efter gulduret er ikke længere noget hædersmærke.

Redskaber:


  • Flere interime ledere og specialister.

  • Løst tilknyttede projektteams.

  • Øget brug af underleverandører – outsourcing frem for insourcing.

  • Big is not beautiful – sometimes it’s even clumsy.


2: Den fysiske tilstedeværelse mister vigtighed – men relationer forbliver afgørende

Når en opgave ikke kræver fysisk tilstedeværelse, må vi som ledere pakke ønsket om at kigge personalet over skulderen væk. Så er der nemlig ingen gyldig grund til at tvinge folk til at sidde på kontoret fra 8 til 16.

Bottom line er, at vi må vænne os 100 pct. til, at det eneste rigtigt vigtige er evnen til at nå resultater, og derfor fokusere på god ledelse af både fastansatte og interime medarbejdere.

Det betyder, at vi skal være endnu mere tydelige om vores forventninger og krav. Fokus på engagement, feedback og udvikling skal fastholdes. Men oftere og oftere vil det foregå på afstand.

Redskaber


  • Processer og værktøjer, der understøtter en fleksibel ressourceplanlægning.

  • Fokus på ledelse og udvikling i henseende til resultatopnåelse og værdiskabelse.


3: Effektiv tiltrækning, onboarding og fastholdelse

Hurtigere og hyppigere jobskifter øger kravene til at få nye folk hurtigt ombord. Forventningsafstemning og indfrielse af ønsker, hvad angår jobindhold og personlig udvikling, er altafgørende for at forbedre fastholdelse og reducere omkostninger.

Ledernes evne til at reducere time to performance – dvs. den tid det tager, før en ny medarbejder leverer den nødvendige værdi til organisationen – måle og skabe overblik over nyansattes onboarding-følelse og personlige udvikling skal understøttes af enkle ledelsesværktøjer. Uden smidige processer og værktøjer risikerer den øgede agilitet at blive dyr og besværlig.

Det vil ikke være overraskende, hvis evnen til at onboarde nye medarbejdere bliver et ledelsesparameter helt på linje med andre ledelsesmæssige performancemål.

Redskaber


  • Øget fokus på onboarding fra topledelsens side.

  • Digitale måleredskaber og ledelsesværktøjer.


4: What’s in It for Me? Ny generation betyder nye krav til lederne

Den berømmede og berygtede Generation Y vil selvsagt fylde mere og mere. Det samme vil deres krav til lederne.

Den gamle opfattelse, at du skal yde, før du kan nyde, har fået nyt fortegn: Lederne skal yde, før den nye generation gider yde.

Jobbets indhold, værdier, arbejdsvilkår og mulighed for personlig udvikling skal være tydelige, og lederen skal stå til rådighed for den enkelte. Det betyder løbende opfølgning og feedback. MUS-samtale 1-2 gange om året er ikke nok. Hverken for den enkelte eller for den forretningsmæssige udvikling.

Det handler ikke om, at den nye generation ikke vil yde – det vil den rigtig gerne. Men lederen har ansvaret for at forme og udvikle den nye generation og være tydelig i sin forventningsafstemning og feedback.

Redskaber


  • Klar forventningsafstemning, hvad angår mål og kompetencer. Ledelsesværktøjer, der understøtter løbende opfølgning og feedback.

  • Dyrk mulighederne og potentialet frem for at frustreres over forskelligheden.

  • Meget nyt er godt – men det afliver ikke alle gamle dyder.


5: Diversitet

De politiske vinde blæser i nationalisternes retning, men erhvervslivet breder sig fortsat længere ud i verden. Hvis den person, der kan løse dit problem, bor i Indien, så klarer hun det fra Indien. Eller kommer til Danmark for at hjælpe.

For ledere betyder det, at vi i stadig stigende grad må vænne os til, at forskellige ledelsestyper, modersmål, religioner og skikke må fungere side om side. Vi skal ikke være bange for at fremhæve gode gamle dyder – men fordommene kan vi godt pakke væk.

Redskaber


  • Tolerance og åbenhed – fra alle.

  • Klare værdier og mål, transparens, hvad angår den ønskede adfærd, løbende opfølgning og feedback – ikke kun 1-2 gange om året.


6: Digitalisering – hvad sker der nu?

Vi aner, at robotter og kunstig intelligens vil have skabt en ny verden om 50 år. Men hvad betyder det for ledere i 2017?

Det er pudsigt nok, at mens vi er ved at udvikle applikationer og styresystemer, som alle kan finde ud af, og som ikke crasher og laver fejl, så udvikles der robotter, der kan hjælpe folk med at bruge systemerne.

Kundeservice- og supportmedarbejdere bliver næppe arbejdsløse af den grund i løbet af det næste år. Men arbejdsopgaverne vil flytte sig, og kompetencekravene vil ændres.

Som ledere skal vi kunne spotte, hvilke kompetencer der bliver behov for, og hvordan vi bedst kan optimere vores organisationer og planlægningen af ressourcer.

Redskaber


  • Tættere samarbejde mellem HR og IT.

  • Åbenhed over for nye digitale landvindinger.

  • Uddannelse, omskoling, opkvalificering.

  • Koldt vand i blodet.


7: Forberedelse af persondataforordningen

Det lyder måske ikke helt så spændende som robotter. Men at ignorere ordet persondataforordning i 2017 vil være næsten lige så risikabelt som at ignorere den digitale udvikling.

Den nye persondataforordning, som træder i kraft i 2018, understøtter bl.a. det digitale indre marked ved at indføre ensartede regler i hele EU. Og den gælder for alle, der behandler persondata, herunder virksomheder, der registrerer oplysninger om deres medarbejdere.

Derfor er det en pligtopgave for mange ledere at bruge en del af 2017 til at skabe overblik over deres medarbejderes data og sikre god regelefterlevelse.

NB. Der er lagt i kakkelovnen til en betragtelig forøgelse af bødeniveauet.

Redskaber


  • Styr på dokumenthåndtering og databaser med personfølsomme data.

  • Ressourcer, der kan følge op på evnen til at opfylde både nuværende og kommende regler.


8: Eventuelt

Har jeg det hele med? Næppe!

Men hvis andre tør spå om ledelsestrends i 2017, så del jeres tanker i tråden nedenfor!

Læs mere om Maiken Schack her.

 

Forrige artikel Drop en ny 2025-plan – den er allerede forældet Næste artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.