Steen Hildebrandt: Tilliden i samfundet er under afvikling

Tilliden til store hæderkronede samfundsinstitutioner, organisationer, værdier m.m. smuldrer i disse år. Det er en farlig udvikling.

Forleden var jeg til møde i min bank, Nordea. Det var en ganske almindelig bankforretning, hvor jeg dog var oppe på 1. sal og fik et glas vand. Da forretningen var overstået, spurgte bankrådgiveren, om jeg havde tid til at besvare et par spørgsmål. Banken var forpligtet – blev jeg forklaret – til at stille mig forskellige spørgsmål, herunder at udbede sig en kopi af mit kørekort. Så jeg besvarede forskellige spørgsmål, der skulle forestille at kortlægge min økonomiske situation.

Min tanke på mødet var: Måske skulle banken i første omgang koncentrere sig om sin egen øverste ledelse og dens dispositioner, inden man medvirkede til at kaste et mistænkelighedens skær på mig. Og det sagde jeg til den stakkels såkaldte bankrådgiver, som ikke er mere rådgiver end juletræssælgeren i december. Han kan ikke gøre for noget, og det kan banken sådan set heller ikke. Men banken har ansvaret for sin egen ledelse og dens mærkværdige og kritisable dispositioner. Det er staten og EU, der stiller krav. Og der er mange og gode grunde til, at både staten og EU vil have mere indsigt i og styr på, hvad bankerne gør.

Om det hjælper, at man får en kopi af mit kørekort, kan man betvivle. For nylig offentliggjorde CXO Magasinet resultaterne af en slags undersøgelse gennemført af PwC, der viser, at ”den altoverskyggende bekymring i den finansielle sektor er overregulering”. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne, men hvis der er noget, samfundene har behov for, så er det at have hånd i hanke med disse virksomheder, der set i et historisk lys ikke har formået at leve op til det samfundsansvar, der følger med at være store og indflydelsesrige finansielle virksomheder. Jeg ser bort fra de mange mindre virksomheder, til hvem man må have de samme forventninger, men hvor evnen og måske også viljen til at påtage sig dette ansvar kan mangle eller være meget beskeden.

Hvilke skeletter afslører næste krise?

Min tillid til banker og finansielle virksomheder kan ligge på et meget lille sted. Under og efter finanskrisen fik min tillid et alvorligt knæk, som jeg ikke har overvundet endnu. Jeg så for meget, og dog véd jeg, at hvad jeg så, kun var toppen af et isbjerg, som jeg er glad for, at jeg ikke fik at se i sit fulde omfang. Selvfølgelig er der mennesker i den finansielle sektor, man kan have tillid til, men systemerne og strukturerne mangler jeg tillid til. At man får en kopi af mit kørekort, og at jeg besvarer en række dumme spørgsmål, hjælper ikke en tøddel på det skrøbelige fundament, som disse kæmpeorganisationer hviler på; og her tænker jeg såmænd ikke bare på lille nordiske Nordea, men nok så meget på de gigantiske udenlandske og internationale virksomheder. Jeg tænker herunder på, hvordan den næste finanskrise kommer til at se ud, og hvad der til den tid vil vælte ud af skabene, også i de store og meget grådige finansielle virksomheder.

LÆS OGSÅ: Eliten frygter folket

Mit stakkels kørekort og min lille økonomi og mine svar er blot med til at give det hele et skær af tilforladelighed, som det ikke besidder.

SKAT: Bonus for dårlig ledelse

Nogle dage forinden kunne man i et dagblad læse, at den øverste chef for SKAT frivilligt havde afstået fra at modtage en bonus for sin indsats i sidste regnskabsår – ”situationen taget i betragtning”, hed det. Heraf kan jeg forstå, at SKAT har et bonus- og belønningssystem, der fungerer sådan, at den øverste chef for SKAT er berettiget til en bonus ud over sin normale løn efter en periode, der har bragt SKAT frem i forreste række, når det handler om dårlig ledelse og manglende evne til at håndtere det, der er SKATs kerneopgave, nemlig at medvirke til, at skatteyderne betaler deres skat, og at de således indkrævede penge bliver håndteret sikkert og rigtigt.

Jeg er målløs. Det er beskæmmende. SKATs direktør er øverste leder for en organisation, der er på alles læber; alle danske borgere taler om SKAT, og det er ikke for noget godt. Det drejer sig om en organisation, som borgerne har mistet enhver tillid til. Skandalerne vælter ud af skabene. Vi har altså en topleder, der er berettiget til en bonus på grund af sin ledelsesindsats, samtidig med at den pågældende leder har det overordnede ansvar for én af de største ledelsesskandaler i dansk ledelseshistorie. Er det ikke mageløst? Jeg har en anden opfattelse af, hvordan SKATs øverste direktør burde belønnes.

Ringe tillid til det politiske system

Når det kommer til vore politikere, kan man i medierne læse den ene meningsmåling efter den anden, og man kan konstatere, at befolkningens tillid til politikerne er på et historisk lavpunkt. Befolkningens omtale af og ordvalg om vore ledende politikere er dramatisk ringe og tåler ikke gengivelse på tryk. Det er dybt foruroligende.

Politikerne er valgt af os vælgere til bl.a. at tage vare på de penge, som indkræves af SKAT med henblik på at løse de mange opgaver, som vi har besluttet skal varetages af fællesskabet, dvs. det offentlige. Det er begrædeligt, at befolkningen har så ringe tillid til de mennesker, der på fællesskabets vegne skal træffe alle de store og vigtige beslutninger i samfundet.

LÆS OGSÅ: Løkkes mission: Vælgernes tillid skal genoprettes

I en nylig offentliggjort meningsmåling styrtdykker regeringen til den ringeste bedømmelse, nogen regering vist nogensinde har fået. Det burde forholde sig modsat: at vi havde tillid til landets regering og politikere. Mistilliden omfatter nu også kvaliteten af både lovgivningsprocessen og selve lovene. Der tales åbent om lovsjusk; vi ser love blive hastet igennem Folketinget; vi ser teknisk og juridisk mangelfuld lovgivning. Hertil kommer det tillidsaspekt, der er affødt af, at politikerne nu konkurrerer så hårdt om dele af vælgersegmentet, at de falder for fristelsen til at angribe nogle af de eksisterende konventioner, bl.a. på menneskerettighedsfeltet.

Kom ikke her og stil dig an, skolelærer!

Det er både foruroligende og farligt, at tilliden til nogle af samfundets store og solide søjler på den måde smuldrer i disse år. Et andet område, hvor tilliden smuldrer, og hvor det har fatale konsekvenser, er skoleområdet. I min barndom var der tillid til skolelæreren. Indrømmet: Der var også kadaverdisciplin og angst, og det var ikke fremmende eller nyttigt. Men tilliden til læreren var fundamental for hele den folkelige skoles muligheder for at fungere. Denne tillid er ikke borte, men den er under voldsomt angreb og væsentligt svækket.

Lærerne har deres andel af ansvaret, men forældrene og politikerne har selvfølgelig også et ansvar. Der er ingen grænser for, hvad politikerne vil blande sig i, ingen grænser for den detailrigdom og alle de hjemmestrikkede synspunkter og ideer, der florerer og påvirker lovgivningen. Forældrene er fandens kloge på alt, så læreren skal ikke komme og stille sig an. Tilliden til skolen vakler, smuldrer.

LÆS OGSÅ: Undskyld, hvad laver de på Christiansborg?

Det samme kan man sige om andre samfundsinstitutioner, brancher, sektorer. F.eks. er tilliden til store it-systemer og til de sociale medier også begrænset – og af gode grunde. Vi almindelige borgere kan ikke gennemskue og overskue dem, og så en gang imellem får vi, offentligheden, indblik i disse store systemer og deres begrænsninger og svagheder, og det, vi ser, er ofte voldsomt ubehageligt og urovækkende.

EU – ikke et hak bedre

Også hele EU-systemet bør nævnes i denne sammenhæng. Det EU, der skulle være rammen om et stort og velfungerende europæisk fællesskab af nationalstater, men alligevel en slags fællesskab. Dette system har vist sig at være særdeles skrøbeligt, og også her smuldrer tilliden til systemets evne til at håndtere de udfordringer, der eksisterer.

Og det gælder ikke alene den aktuelle flygtningesituation. Det gør det også, men det gælder hele systemet og dets evne til forsvarlig administration af milliarder og atter milliarder af kroner. Alle mennesker kender til misbrug af EU-midler; kender til historierne om misbrug og latterlige bureaukratiske systemer og regler; alle kender til de omfattende og milliarddyre landbrugsordninger, hvor fornemmelsen, at meget ikke er, som det burde være, er meget udbredt.

EU er truet. EU er i krise. EU kan ikke løse de meget alvorlige udfordringer, som EU er konfronteret med. En stor del af dette skyldes et tillidsproblem.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Forrige artikel Hvad Brexit indebærer for Storbritannien, EU og resten af verden Næste artikel Den tysk-franske motor kører ufortrødent videre

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.