Steen Hildebrandt: Tilliden i samfundet er under afvikling

Tilliden til store hæderkronede samfundsinstitutioner, organisationer, værdier m.m. smuldrer i disse år. Det er en farlig udvikling.

Forleden var jeg til møde i min bank, Nordea. Det var en ganske almindelig bankforretning, hvor jeg dog var oppe på 1. sal og fik et glas vand. Da forretningen var overstået, spurgte bankrådgiveren, om jeg havde tid til at besvare et par spørgsmål. Banken var forpligtet – blev jeg forklaret – til at stille mig forskellige spørgsmål, herunder at udbede sig en kopi af mit kørekort. Så jeg besvarede forskellige spørgsmål, der skulle forestille at kortlægge min økonomiske situation.

Min tanke på mødet var: Måske skulle banken i første omgang koncentrere sig om sin egen øverste ledelse og dens dispositioner, inden man medvirkede til at kaste et mistænkelighedens skær på mig. Og det sagde jeg til den stakkels såkaldte bankrådgiver, som ikke er mere rådgiver end juletræssælgeren i december. Han kan ikke gøre for noget, og det kan banken sådan set heller ikke. Men banken har ansvaret for sin egen ledelse og dens mærkværdige og kritisable dispositioner. Det er staten og EU, der stiller krav. Og der er mange og gode grunde til, at både staten og EU vil have mere indsigt i og styr på, hvad bankerne gør.

Om det hjælper, at man får en kopi af mit kørekort, kan man betvivle. For nylig offentliggjorde CXO Magasinet resultaterne af en slags undersøgelse gennemført af PwC, der viser, at ”den altoverskyggende bekymring i den finansielle sektor er overregulering”. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne, men hvis der er noget, samfundene har behov for, så er det at have hånd i hanke med disse virksomheder, der set i et historisk lys ikke har formået at leve op til det samfundsansvar, der følger med at være store og indflydelsesrige finansielle virksomheder. Jeg ser bort fra de mange mindre virksomheder, til hvem man må have de samme forventninger, men hvor evnen og måske også viljen til at påtage sig dette ansvar kan mangle eller være meget beskeden.

Hvilke skeletter afslører næste krise?

Min tillid til banker og finansielle virksomheder kan ligge på et meget lille sted. Under og efter finanskrisen fik min tillid et alvorligt knæk, som jeg ikke har overvundet endnu. Jeg så for meget, og dog véd jeg, at hvad jeg så, kun var toppen af et isbjerg, som jeg er glad for, at jeg ikke fik at se i sit fulde omfang. Selvfølgelig er der mennesker i den finansielle sektor, man kan have tillid til, men systemerne og strukturerne mangler jeg tillid til. At man får en kopi af mit kørekort, og at jeg besvarer en række dumme spørgsmål, hjælper ikke en tøddel på det skrøbelige fundament, som disse kæmpeorganisationer hviler på; og her tænker jeg såmænd ikke bare på lille nordiske Nordea, men nok så meget på de gigantiske udenlandske og internationale virksomheder. Jeg tænker herunder på, hvordan den næste finanskrise kommer til at se ud, og hvad der til den tid vil vælte ud af skabene, også i de store og meget grådige finansielle virksomheder.

LÆS OGSÅ: Eliten frygter folket

Mit stakkels kørekort og min lille økonomi og mine svar er blot med til at give det hele et skær af tilforladelighed, som det ikke besidder.

SKAT: Bonus for dårlig ledelse

Nogle dage forinden kunne man i et dagblad læse, at den øverste chef for SKAT frivilligt havde afstået fra at modtage en bonus for sin indsats i sidste regnskabsår – ”situationen taget i betragtning”, hed det. Heraf kan jeg forstå, at SKAT har et bonus- og belønningssystem, der fungerer sådan, at den øverste chef for SKAT er berettiget til en bonus ud over sin normale løn efter en periode, der har bragt SKAT frem i forreste række, når det handler om dårlig ledelse og manglende evne til at håndtere det, der er SKATs kerneopgave, nemlig at medvirke til, at skatteyderne betaler deres skat, og at de således indkrævede penge bliver håndteret sikkert og rigtigt.

Jeg er målløs. Det er beskæmmende. SKATs direktør er øverste leder for en organisation, der er på alles læber; alle danske borgere taler om SKAT, og det er ikke for noget godt. Det drejer sig om en organisation, som borgerne har mistet enhver tillid til. Skandalerne vælter ud af skabene. Vi har altså en topleder, der er berettiget til en bonus på grund af sin ledelsesindsats, samtidig med at den pågældende leder har det overordnede ansvar for én af de største ledelsesskandaler i dansk ledelseshistorie. Er det ikke mageløst? Jeg har en anden opfattelse af, hvordan SKATs øverste direktør burde belønnes.

Ringe tillid til det politiske system

Når det kommer til vore politikere, kan man i medierne læse den ene meningsmåling efter den anden, og man kan konstatere, at befolkningens tillid til politikerne er på et historisk lavpunkt. Befolkningens omtale af og ordvalg om vore ledende politikere er dramatisk ringe og tåler ikke gengivelse på tryk. Det er dybt foruroligende.

Politikerne er valgt af os vælgere til bl.a. at tage vare på de penge, som indkræves af SKAT med henblik på at løse de mange opgaver, som vi har besluttet skal varetages af fællesskabet, dvs. det offentlige. Det er begrædeligt, at befolkningen har så ringe tillid til de mennesker, der på fællesskabets vegne skal træffe alle de store og vigtige beslutninger i samfundet.

LÆS OGSÅ: Løkkes mission: Vælgernes tillid skal genoprettes

I en nylig offentliggjort meningsmåling styrtdykker regeringen til den ringeste bedømmelse, nogen regering vist nogensinde har fået. Det burde forholde sig modsat: at vi havde tillid til landets regering og politikere. Mistilliden omfatter nu også kvaliteten af både lovgivningsprocessen og selve lovene. Der tales åbent om lovsjusk; vi ser love blive hastet igennem Folketinget; vi ser teknisk og juridisk mangelfuld lovgivning. Hertil kommer det tillidsaspekt, der er affødt af, at politikerne nu konkurrerer så hårdt om dele af vælgersegmentet, at de falder for fristelsen til at angribe nogle af de eksisterende konventioner, bl.a. på menneskerettighedsfeltet.

Kom ikke her og stil dig an, skolelærer!

Det er både foruroligende og farligt, at tilliden til nogle af samfundets store og solide søjler på den måde smuldrer i disse år. Et andet område, hvor tilliden smuldrer, og hvor det har fatale konsekvenser, er skoleområdet. I min barndom var der tillid til skolelæreren. Indrømmet: Der var også kadaverdisciplin og angst, og det var ikke fremmende eller nyttigt. Men tilliden til læreren var fundamental for hele den folkelige skoles muligheder for at fungere. Denne tillid er ikke borte, men den er under voldsomt angreb og væsentligt svækket.

Lærerne har deres andel af ansvaret, men forældrene og politikerne har selvfølgelig også et ansvar. Der er ingen grænser for, hvad politikerne vil blande sig i, ingen grænser for den detailrigdom og alle de hjemmestrikkede synspunkter og ideer, der florerer og påvirker lovgivningen. Forældrene er fandens kloge på alt, så læreren skal ikke komme og stille sig an. Tilliden til skolen vakler, smuldrer.

LÆS OGSÅ: Undskyld, hvad laver de på Christiansborg?

Det samme kan man sige om andre samfundsinstitutioner, brancher, sektorer. F.eks. er tilliden til store it-systemer og til de sociale medier også begrænset – og af gode grunde. Vi almindelige borgere kan ikke gennemskue og overskue dem, og så en gang imellem får vi, offentligheden, indblik i disse store systemer og deres begrænsninger og svagheder, og det, vi ser, er ofte voldsomt ubehageligt og urovækkende.

EU – ikke et hak bedre

Også hele EU-systemet bør nævnes i denne sammenhæng. Det EU, der skulle være rammen om et stort og velfungerende europæisk fællesskab af nationalstater, men alligevel en slags fællesskab. Dette system har vist sig at være særdeles skrøbeligt, og også her smuldrer tilliden til systemets evne til at håndtere de udfordringer, der eksisterer.

Og det gælder ikke alene den aktuelle flygtningesituation. Det gør det også, men det gælder hele systemet og dets evne til forsvarlig administration af milliarder og atter milliarder af kroner. Alle mennesker kender til misbrug af EU-midler; kender til historierne om misbrug og latterlige bureaukratiske systemer og regler; alle kender til de omfattende og milliarddyre landbrugsordninger, hvor fornemmelsen, at meget ikke er, som det burde være, er meget udbredt.

EU er truet. EU er i krise. EU kan ikke løse de meget alvorlige udfordringer, som EU er konfronteret med. En stor del af dette skyldes et tillidsproblem.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Forrige artikel Hvad Brexit indebærer for Storbritannien, EU og resten af verden Næste artikel Den tysk-franske motor kører ufortrødent videre

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.