Steen Hildebrandt: Tilliden i samfundet er under afvikling

Tilliden til store hæderkronede samfundsinstitutioner, organisationer, værdier m.m. smuldrer i disse år. Det er en farlig udvikling.

Forleden var jeg til møde i min bank, Nordea. Det var en ganske almindelig bankforretning, hvor jeg dog var oppe på 1. sal og fik et glas vand. Da forretningen var overstået, spurgte bankrådgiveren, om jeg havde tid til at besvare et par spørgsmål. Banken var forpligtet – blev jeg forklaret – til at stille mig forskellige spørgsmål, herunder at udbede sig en kopi af mit kørekort. Så jeg besvarede forskellige spørgsmål, der skulle forestille at kortlægge min økonomiske situation.

Min tanke på mødet var: Måske skulle banken i første omgang koncentrere sig om sin egen øverste ledelse og dens dispositioner, inden man medvirkede til at kaste et mistænkelighedens skær på mig. Og det sagde jeg til den stakkels såkaldte bankrådgiver, som ikke er mere rådgiver end juletræssælgeren i december. Han kan ikke gøre for noget, og det kan banken sådan set heller ikke. Men banken har ansvaret for sin egen ledelse og dens mærkværdige og kritisable dispositioner. Det er staten og EU, der stiller krav. Og der er mange og gode grunde til, at både staten og EU vil have mere indsigt i og styr på, hvad bankerne gør.

Om det hjælper, at man får en kopi af mit kørekort, kan man betvivle. For nylig offentliggjorde CXO Magasinet resultaterne af en slags undersøgelse gennemført af PwC, der viser, at ”den altoverskyggende bekymring i den finansielle sektor er overregulering”. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne, men hvis der er noget, samfundene har behov for, så er det at have hånd i hanke med disse virksomheder, der set i et historisk lys ikke har formået at leve op til det samfundsansvar, der følger med at være store og indflydelsesrige finansielle virksomheder. Jeg ser bort fra de mange mindre virksomheder, til hvem man må have de samme forventninger, men hvor evnen og måske også viljen til at påtage sig dette ansvar kan mangle eller være meget beskeden.

Hvilke skeletter afslører næste krise?

Min tillid til banker og finansielle virksomheder kan ligge på et meget lille sted. Under og efter finanskrisen fik min tillid et alvorligt knæk, som jeg ikke har overvundet endnu. Jeg så for meget, og dog véd jeg, at hvad jeg så, kun var toppen af et isbjerg, som jeg er glad for, at jeg ikke fik at se i sit fulde omfang. Selvfølgelig er der mennesker i den finansielle sektor, man kan have tillid til, men systemerne og strukturerne mangler jeg tillid til. At man får en kopi af mit kørekort, og at jeg besvarer en række dumme spørgsmål, hjælper ikke en tøddel på det skrøbelige fundament, som disse kæmpeorganisationer hviler på; og her tænker jeg såmænd ikke bare på lille nordiske Nordea, men nok så meget på de gigantiske udenlandske og internationale virksomheder. Jeg tænker herunder på, hvordan den næste finanskrise kommer til at se ud, og hvad der til den tid vil vælte ud af skabene, også i de store og meget grådige finansielle virksomheder.

LÆS OGSÅ: Eliten frygter folket

Mit stakkels kørekort og min lille økonomi og mine svar er blot med til at give det hele et skær af tilforladelighed, som det ikke besidder.

SKAT: Bonus for dårlig ledelse

Nogle dage forinden kunne man i et dagblad læse, at den øverste chef for SKAT frivilligt havde afstået fra at modtage en bonus for sin indsats i sidste regnskabsår – ”situationen taget i betragtning”, hed det. Heraf kan jeg forstå, at SKAT har et bonus- og belønningssystem, der fungerer sådan, at den øverste chef for SKAT er berettiget til en bonus ud over sin normale løn efter en periode, der har bragt SKAT frem i forreste række, når det handler om dårlig ledelse og manglende evne til at håndtere det, der er SKATs kerneopgave, nemlig at medvirke til, at skatteyderne betaler deres skat, og at de således indkrævede penge bliver håndteret sikkert og rigtigt.

Jeg er målløs. Det er beskæmmende. SKATs direktør er øverste leder for en organisation, der er på alles læber; alle danske borgere taler om SKAT, og det er ikke for noget godt. Det drejer sig om en organisation, som borgerne har mistet enhver tillid til. Skandalerne vælter ud af skabene. Vi har altså en topleder, der er berettiget til en bonus på grund af sin ledelsesindsats, samtidig med at den pågældende leder har det overordnede ansvar for én af de største ledelsesskandaler i dansk ledelseshistorie. Er det ikke mageløst? Jeg har en anden opfattelse af, hvordan SKATs øverste direktør burde belønnes.

Ringe tillid til det politiske system

Når det kommer til vore politikere, kan man i medierne læse den ene meningsmåling efter den anden, og man kan konstatere, at befolkningens tillid til politikerne er på et historisk lavpunkt. Befolkningens omtale af og ordvalg om vore ledende politikere er dramatisk ringe og tåler ikke gengivelse på tryk. Det er dybt foruroligende.

Politikerne er valgt af os vælgere til bl.a. at tage vare på de penge, som indkræves af SKAT med henblik på at løse de mange opgaver, som vi har besluttet skal varetages af fællesskabet, dvs. det offentlige. Det er begrædeligt, at befolkningen har så ringe tillid til de mennesker, der på fællesskabets vegne skal træffe alle de store og vigtige beslutninger i samfundet.

LÆS OGSÅ: Løkkes mission: Vælgernes tillid skal genoprettes

I en nylig offentliggjort meningsmåling styrtdykker regeringen til den ringeste bedømmelse, nogen regering vist nogensinde har fået. Det burde forholde sig modsat: at vi havde tillid til landets regering og politikere. Mistilliden omfatter nu også kvaliteten af både lovgivningsprocessen og selve lovene. Der tales åbent om lovsjusk; vi ser love blive hastet igennem Folketinget; vi ser teknisk og juridisk mangelfuld lovgivning. Hertil kommer det tillidsaspekt, der er affødt af, at politikerne nu konkurrerer så hårdt om dele af vælgersegmentet, at de falder for fristelsen til at angribe nogle af de eksisterende konventioner, bl.a. på menneskerettighedsfeltet.

Kom ikke her og stil dig an, skolelærer!

Det er både foruroligende og farligt, at tilliden til nogle af samfundets store og solide søjler på den måde smuldrer i disse år. Et andet område, hvor tilliden smuldrer, og hvor det har fatale konsekvenser, er skoleområdet. I min barndom var der tillid til skolelæreren. Indrømmet: Der var også kadaverdisciplin og angst, og det var ikke fremmende eller nyttigt. Men tilliden til læreren var fundamental for hele den folkelige skoles muligheder for at fungere. Denne tillid er ikke borte, men den er under voldsomt angreb og væsentligt svækket.

Lærerne har deres andel af ansvaret, men forældrene og politikerne har selvfølgelig også et ansvar. Der er ingen grænser for, hvad politikerne vil blande sig i, ingen grænser for den detailrigdom og alle de hjemmestrikkede synspunkter og ideer, der florerer og påvirker lovgivningen. Forældrene er fandens kloge på alt, så læreren skal ikke komme og stille sig an. Tilliden til skolen vakler, smuldrer.

LÆS OGSÅ: Undskyld, hvad laver de på Christiansborg?

Det samme kan man sige om andre samfundsinstitutioner, brancher, sektorer. F.eks. er tilliden til store it-systemer og til de sociale medier også begrænset – og af gode grunde. Vi almindelige borgere kan ikke gennemskue og overskue dem, og så en gang imellem får vi, offentligheden, indblik i disse store systemer og deres begrænsninger og svagheder, og det, vi ser, er ofte voldsomt ubehageligt og urovækkende.

EU – ikke et hak bedre

Også hele EU-systemet bør nævnes i denne sammenhæng. Det EU, der skulle være rammen om et stort og velfungerende europæisk fællesskab af nationalstater, men alligevel en slags fællesskab. Dette system har vist sig at være særdeles skrøbeligt, og også her smuldrer tilliden til systemets evne til at håndtere de udfordringer, der eksisterer.

Og det gælder ikke alene den aktuelle flygtningesituation. Det gør det også, men det gælder hele systemet og dets evne til forsvarlig administration af milliarder og atter milliarder af kroner. Alle mennesker kender til misbrug af EU-midler; kender til historierne om misbrug og latterlige bureaukratiske systemer og regler; alle kender til de omfattende og milliarddyre landbrugsordninger, hvor fornemmelsen, at meget ikke er, som det burde være, er meget udbredt.

EU er truet. EU er i krise. EU kan ikke løse de meget alvorlige udfordringer, som EU er konfronteret med. En stor del af dette skyldes et tillidsproblem.

LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet

Forrige artikel Hvad Brexit indebærer for Storbritannien, EU og resten af verden Næste artikel Den tysk-franske motor kører ufortrødent videre

Kunstig intelligens skal være en del af almendannelsen

Kunstig intelligens skal være en del af almendannelsen

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.