Tilskudspuljedanmark skal på skrump

Fuldt stop for flere statslige puljeordninger. Vi har rigeligt med puljer, administrativt bureaukrati og kassetænkning.

MM Special: Opgøret med puljetyranniet

Nogen kalder kærligt vores land for Foreningsdanmark med tilføjelsen, at er tre danskere samlet om et frokostbord, så er de med garanti godt i gang med at danne en forening.

2.557.970 – så mange danskere løber, dribler, cykler, danser og svømmer eller går til møder i Foreningsdanmarks i alt 11.665 foreninger.

Man kunne lige så kærligt kalde os for Tilskudspuljedanmark. Moderniseringsstyrelsen kortlagde i et notat fra juni 2016 hele 577 statslige tilskudspuljer. Puljerne var fordelt på 17 ministerier, men 431 tilskudspuljer, svarende til ca. 75 pct., var placeret under blot fire ministerier: Kulturministeriet som topscorer, efterfulgt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsministeriet er det eneste ministerium, der ikke administrerer tilskudspuljer. Den samlede bevillingssum til tilskudsmidler var i 2016 ca. 16,8 mia. kr., og kommunerne og regionerne er den største målgruppe for disse mange puljer.

Som Mandag Morgen beskriver i denne uges MM Special, var der i 2017 alene 134 puljer med en samlet bevilling på 11,7 mia. kr., som kommunerne kunne søge.

I årevis har politikere fra både rød og blå blok truffet beslutninger om fordelingen af disse puljer til alverdens små og store formål. I årevis har synspunktet været, at der skulle skæres ned på puljernes tendens til vokseværk – den nuværende innovationsminister Sophie Løhde (V) er ingen undtagelse.

Og i årevis er antallet af puljer alligevel steget. Således også ved det seneste satspuljeforlig i november, som føjede yderligere 20 puljer til listen.

KOMMUNERNE BÅDE HADER OG ELSKER PULJERNE. Hader dem, fordi de skaber et voldsomt bureaukrati og sender kommunerne ud i en til tider frugtesløs fundraisingkamp og skønhedskonkurrence på projektbeskrivelser. Elsker dem, fordi de giver ekstra penge til at stoppe huller i budgetterne, som ellers er underlagt en stram rammestyring fra Finansministeriet.

Også ministerierne har et had-kærligheds-forhold til puljerne. Når pengene spredes ud, spreder de også glæde mange steder, men så snart bevillingerne løber ud, starter skrig og skrål om, at projekter baseret på tilskudspuljer da ikke bare kan lukke, når pengene hører op, men per automatik må gøres permanente.

Og så starter kampen om mediernes gunst og opmærksomhed for at sikre, at lige præcis dette projekt ender på en permanent bevillingskonto. Ministeren bliver hængt ud for at være kynisk, ufølsom og det, der er værre, hvis projekter med stærke menneskeskæbner involveret må lukke ned.

Tilskudspuljedanmark har bestemt sine gode sider. Puljerne kan være med til at afprøve nye ideer og løsninger. De kan skabe fornyelse og rum til at eksperimentere. De kan løse akutte problemer og hjælpe nye initiativer på benene med et nødvendigt, mindre økonomisk rygstød.

Men når man kigger på de lange lister over tilskudspuljer i Mandag Morgens specialrapport og på statens puljeportal, så bliver man godt nok stakåndet over, hvordan vi bruger vores statslige midler spredt ud på stort og småt.

Når man samtidig kigger på administrationsudgifterne for både staten og kommunerne for disse hundredvis af puljer, så holder fornuften helt op. Og ind imellem ser midlerne også ud til at blive ansøgt, bare fordi muligheden nu er der, og ikke nødvendigvis fordi der er en strategi, der skal have økonomisk støtte for at kunne blive rullet ud.

Efter et nøjere studie af Tilskudspuljedanmark anbefaler vi et totalt puljestop og en grundig hovedrengøring. Den nuværende puljemodel har overlevet sig selv.

Der er alt for mange puljer. Antallet må ned. Der må findes andre og mindre bureaukratiske løsninger til at fordele midler på, der også opfanger nogle af de gode formål, som puljerne skal understøtte.

Der må findes andre og mere effektive metoder til at indsamle erfaringer og resultater fra brugen af puljer end de nuværende, som kun glæder revisorbranchen, der skal påtegne regnskaberne.

Der må findes måder at fordele pengene på, som kræver mindre administration for både ansøger og giver. Der må sættes et minimum for puljernes størrelse og lægges puljer sammen til større formål.

Der må skabes mere transparens omkring puljernes formål og resultater, så pengene kan nyttiggøres på en helt anden måde end i dag, og endelig må puljerne samtænkes med den praksis, de skal indgå i kommunerne, når puljemidlerne ophører.

Vi anerkender, at eksempelvis satspuljen i visse tilfælde er en livline til et bedre liv for socialt udsatte. Men det er ikke værdigt, at pengene til relevante, sociale formål skal ydes på denne ad hoc-måde.

Vi anerkender, at puljerne også er en legitim vej for folketingspolitikere til at fremme gode lokale projekter, men alt for mange af pengene går op i administration og bliver brugt, uden at vi rigtigt ved, hvad nytte vi fik af dem. Pengene kommer derfor ikke til at ændre praksis ude i kommunerne, selv om det er påkrævet.

Dynamikken, modet til at skifte ud i de målrettede tilskudsordninger og kvalitetselementet i udmøntningen af tilskudspuljerne må simpelthen være i højsædet, når innovationsministeren forhåbentlig iværksætter en hovedrengøring.

Forrige artikel Udflytning er planløs symbolpolitik Udflytning er planløs symbolpolitik Næste artikel Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.