Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn

Vi oplever i denne tid et dramatisk magtpolitisk opgør, som kan afgøre fremtiden for de vestlige demokratier. Det handler ikke om militær styrke, men om hvem der kan demonstrere det stærkeste lederskab. Her er Vesten i øjeblikket den store taber.

MM Special: Gør Rusland stort igen

Glem atomtrusler, militære magtbalancer og cyberkrige. Kampen om verdensherredømmet foregår på helt andre planer og med helt andre våben. Og kampen er indtil videre afgjort. Vestens demokratier har tabt til de østlige diktaturer.

Det er en hård konklusion, men den er svær at argumentere imod. Realiteten er, at vi netop i denne tid er vidner til et dramatisk og intenst stormagtspil mellem ulige parter. Det er på overfladen ublodigt og påstås at være udtryk for folkets vilje.

På den ene side har vi de to diktatorer, Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping, der begge befæster deres i forvejen magtfulde positioner igennem anvendelse af de udstrakte og brutale beføjelser, som diktatorer nu engang råder over.

Ikke alene sikrer de sig fuld kontrol over egne territorier, de sætter også massivt ind på at dominere tilstødende regioner og samtidig infiltrere vestlige demokratier igennem snedige og udspekulerede propagandametoder. Foreløbig med succes.

På den anden side har vi et stadig mere splittet Vesten med en uforudsigelig og utilregnelig præsident Donald Trump i spidsen for verdens største demokrati med en klar strategi om at lukke af for omverdenen og dermed overlade det globale lederskab til diktatorerne.

Det hidtil så stærke samarbejde imellem USA og Europa udfordres samtidig af en mulig handelskrig startet af USA, samt af et EU med store interne problemer og stigende opbakning til nationalistiske og populistiske bevægelser.

Når historien om det 21. århundredes udvikling skal skrives, vil 2018 og de begivenheder, der udspiller sig i netop disse uger, helt berettiget fortjene et særligt kapitel. Historien handler ikke så meget om militære styrkeforhold som om personligheder og den måde, de forvalter deres lederskab på. Ud over de historiske perspektiver kunne det være manuskriptet til en politisk thriller på Netflix.

Her følger nogle autentiske scener fra hverdagens aktuelle storpolitiske dramaer.

Det kinesiske kup

I Kina gennemfører præsident Xi Jinping i disse dage et reelt statskup ved at sikre sig opbakning i Folkekongressen til at forblive statsoverhoved, så længe han måtte ønske. I et optimalt vestlige perspektiv kunne det være en garanti for en fortsættelse af den hidtidige kinesiske reformkurs med større åbenhed både indadtil og udadtil.

Men den forventning er blevet gjort til skamme af en præsident, der vil bruge sin uindskrænkede magt til at skabe et Kina, der på helt nye præmisser skal fremstå som eksemplet på fremtidens økonomiske og militære supermagt. Problemet er bare, at modellen bygger på udstrakt meningscensur med indskrænkning af ytringsfriheden og andre basale frihedsrettigheder. Censuren gælder ikke kun det kinesiske folk, men enhver virksomhed og institution, der vil operere på det kinesiske marked eller ønsker at handle med nationen.

Hvad det handler om, måtte bl.a. Mercedes-Benz helt konkret sande, da tyskerne på Instagram bragte et kort citat fra Dalai Lama. Det affødte skarpe reaktioner i bl.a. avisen The Peoples Daily, der beskrev Mercedes-Benz som ”folkets fjende”.

Da Kina er bilproducentens største marked og står for en fjerdedel af salget, var der kun ét at gøre: Fjerne citatet og undskylde dybt. På samme måde har store udenlandske giganter som Google, Facebook, Apple m.fl. måttet give køb på egne værdier for at underkaste sig de kinesiske som en betingelse for at kunne operere på markedet.

Det er det Kina, som verdens mest magtfulde leder ønsker at udfolde. Xi Jinping ser sit Kina og sin model som fremtiden og benytter enhver lejlighed til at erklære de gamle, splittede demokratier fallit til fordel for en ny samfundsorden, der skal sikre tryghed og fremgang – på hans betingelser.

Den russiske folkehelt

Ruslands Vladimir Putin er dybest set bagt af samme politiske og personlige surdej – en fascination af magt og et ønske om at have total kontrol. Ved at udmanøvrere alle rivaler og fjender og indskrænke frihedsrettighederne har han opbygget sin magtbastion og kan sikre sig en ny periode som uindskrænket hersker over Rusland – antagelig med op til 70 procents opbakning ved søndagens præsidentvalg.

Han kan hævde at være udtryk for folkets vilje og ønske. Og sandt er det, at han igennem sin brutale fremfærd alligevel er lykkedes med at fremstå som en leder, der har givet det russiske folk sin stolthed tilbage.

Men stærke ledere og diktatorer har igennem historien også kunnet fremstå som folkehelte, fordi de personificerer den styrke, som mange mennesker beundrer. Gennem kontrol af meningsdannelse lykkes disse diktatorer også med at berettige angreb på andre lande eller infiltrere demokratier igennem falske nyheder, hackerangreb eller lignende.

Det er blot spillets regler, er ræsonnementet, og så er nogle bare dygtigere eller kan benytte sig af større kynisme og brutalitet, fordi de ikke bagefter skal stå til regnskab over for andre end dem selv.

Den amerikanske taber

USA's Donald Trump har ikke lagt skjul på, at han ser autoritære ledere som rollemodeller. Han ville ønske, han selv var en af dem. New York Times refererede i sidste uge, hvordan Trump ved et republikansk middagsselskab udtrykte beundring for Xi Jinping og hans beslutning om at blive livslang præsident.

Der er næppe tvivl om, at Trump besidder det samme magtgen som sine forbilleder. Han har blot ikke de samme muligheder for at udfolde det, selv om han ihærdigt forsøger igennem en egenrådig politik ved at skille sig af med eller nedgøre sine kritikere, fordømme medierne, lancere falske nyheder, underminere retssystemet etc.

Men i Trumps iver efter selv at fremstå som enehersker har han begået så mange fejl, at han ikke alene må tælles blandt USA’s svageste og mindst respekterede præsidenter, han har også ansvaret for, at landet har mistet det globale lederskab, som hidtil har været en stabiliserende faktor i det storpolitiske magtspil.

I sit første år som præsident er det igennem en nationalistisk og populistisk politik lykkedes ham at destabilisere den vestlige alliance og dermed give stadig mere plads til, at Jinping og Putin kan udleve deres mest våde stormagtsdrømme. 

Det splittede Europa

Modvægten til USA’s tabte lederskab kunne være et stærkt sammentømret Europa – et EU, der stod som et stærkt bolværk mod de autoritære og diktatoriske regimer. Men her kan verdens to stærkeste ledere, Jinping og Putin, kun glæde sig over en udvikling, der yderligere cementerer deres positioner og afdækker sprækker og svagheder i de vestlige demokratier.

Når Jinping afviser demokrati som en vej frem, kan han blot henvise til de problemer, der i disse år karakteriserer de politiske strømninger og debatter i såvel USA som Europa, og han kan retorisk spørge, hvilken lære man kan drage herfra? Her behøver han blot at henvise til Brexit, et halvt års politisk regeringskrise i Tyskland, et kaotisk valg i et gældsplaget Italien, flygtningekrisen, Polen og Ungarn, der udfordrer hele EU-samarbejdet, syv lande, inklusiv Danmark, der i en fælles skrivelse advarer imod ambitiøse reformer i EU for dermed at afdæmpe ambitionerne om et stærkt EU, etc., etc.

Det samlede billede af det storpolitiske spil er ikke opmuntrende set i et vestligt, demokratisk perspektiv. Det tegnes samtidig på et tidspunkt, hvor verdenssamfundet skal løse en række accelererende globale udfordringer, herunder klimaforandringerne. Det er alle udfordringer, der kræver et stærkt og langsigtet lederskab, og lige nu skal man desværre se mere mod øst end vest for at finde det.

Således tegner brikkerne sig på det aktuelle storpolitiske skakbræt. Men nye spil kan afvikles, og nye vindere kåres. Men det forudsætter, at enhver demokratisk, politisk leder definerer, hvor på brættet han eller hun ønsker at være, og hvilke træk de vil foretage.

Dette er næppe en drøftelse, der kommer til at fylde meget i en dansk debat med trusler om storstrejke og indgreb, i et Storbritannien, der ikke kan overskue sin egen udmeldelse af EU, i et Italien, der ikke aner, hvordan det skal regeres, eller i et Tyskland, der skal forsøge at få en skrøbelig regeringskoalition til at fungere, for blot at nævne de aktuelle dagsordener, der i hverdagen svækker demokratierne og styrker de autoritære ledere.

Men forhåbningen er, at de demokratiske udfordringer snart bliver synlige og føles i hverdagen – f.eks. når vores handlemuligheder indsnævres af meningscensur, eller vores demokratiske processer filtreres eller hackes. Den udvikling er allerede i gang, vi tager den blot ikke alvorligt, fortrænger eller endnu værre normaliserer og accepterer den.

Demokratier har tidligere i historien bevist, at de er i stand til at mobilisere en voldsom styrke, når de er hårdt truet. Det er bl.a. sket, fordi vi i de stunder har kunnet udvise stærkt lederskab. Det er lederne, der gør forskellen. Så meget har Xi Jinping og Vladimir Putin bevist, mens Trump er et studie i, hvor meget det betyder at mangle lederskab.

Må dette være en lære vi kan bruge til noget – for det haster.

Forrige artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Næste artikel Der mangler også asiater i danske bestyrelser Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.