Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn

Vi oplever i denne tid et dramatisk magtpolitisk opgør, som kan afgøre fremtiden for de vestlige demokratier. Det handler ikke om militær styrke, men om hvem der kan demonstrere det stærkeste lederskab. Her er Vesten i øjeblikket den store taber.

MM Special: Gør Rusland stort igen

Glem atomtrusler, militære magtbalancer og cyberkrige. Kampen om verdensherredømmet foregår på helt andre planer og med helt andre våben. Og kampen er indtil videre afgjort. Vestens demokratier har tabt til de østlige diktaturer.

Det er en hård konklusion, men den er svær at argumentere imod. Realiteten er, at vi netop i denne tid er vidner til et dramatisk og intenst stormagtspil mellem ulige parter. Det er på overfladen ublodigt og påstås at være udtryk for folkets vilje.

På den ene side har vi de to diktatorer, Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping, der begge befæster deres i forvejen magtfulde positioner igennem anvendelse af de udstrakte og brutale beføjelser, som diktatorer nu engang råder over.

Ikke alene sikrer de sig fuld kontrol over egne territorier, de sætter også massivt ind på at dominere tilstødende regioner og samtidig infiltrere vestlige demokratier igennem snedige og udspekulerede propagandametoder. Foreløbig med succes.

På den anden side har vi et stadig mere splittet Vesten med en uforudsigelig og utilregnelig præsident Donald Trump i spidsen for verdens største demokrati med en klar strategi om at lukke af for omverdenen og dermed overlade det globale lederskab til diktatorerne.

Det hidtil så stærke samarbejde imellem USA og Europa udfordres samtidig af en mulig handelskrig startet af USA, samt af et EU med store interne problemer og stigende opbakning til nationalistiske og populistiske bevægelser.

Når historien om det 21. århundredes udvikling skal skrives, vil 2018 og de begivenheder, der udspiller sig i netop disse uger, helt berettiget fortjene et særligt kapitel. Historien handler ikke så meget om militære styrkeforhold som om personligheder og den måde, de forvalter deres lederskab på. Ud over de historiske perspektiver kunne det være manuskriptet til en politisk thriller på Netflix.

Her følger nogle autentiske scener fra hverdagens aktuelle storpolitiske dramaer.

Det kinesiske kup

I Kina gennemfører præsident Xi Jinping i disse dage et reelt statskup ved at sikre sig opbakning i Folkekongressen til at forblive statsoverhoved, så længe han måtte ønske. I et optimalt vestlige perspektiv kunne det være en garanti for en fortsættelse af den hidtidige kinesiske reformkurs med større åbenhed både indadtil og udadtil.

Men den forventning er blevet gjort til skamme af en præsident, der vil bruge sin uindskrænkede magt til at skabe et Kina, der på helt nye præmisser skal fremstå som eksemplet på fremtidens økonomiske og militære supermagt. Problemet er bare, at modellen bygger på udstrakt meningscensur med indskrænkning af ytringsfriheden og andre basale frihedsrettigheder. Censuren gælder ikke kun det kinesiske folk, men enhver virksomhed og institution, der vil operere på det kinesiske marked eller ønsker at handle med nationen.

Hvad det handler om, måtte bl.a. Mercedes-Benz helt konkret sande, da tyskerne på Instagram bragte et kort citat fra Dalai Lama. Det affødte skarpe reaktioner i bl.a. avisen The Peoples Daily, der beskrev Mercedes-Benz som ”folkets fjende”.

Da Kina er bilproducentens største marked og står for en fjerdedel af salget, var der kun ét at gøre: Fjerne citatet og undskylde dybt. På samme måde har store udenlandske giganter som Google, Facebook, Apple m.fl. måttet give køb på egne værdier for at underkaste sig de kinesiske som en betingelse for at kunne operere på markedet.

Det er det Kina, som verdens mest magtfulde leder ønsker at udfolde. Xi Jinping ser sit Kina og sin model som fremtiden og benytter enhver lejlighed til at erklære de gamle, splittede demokratier fallit til fordel for en ny samfundsorden, der skal sikre tryghed og fremgang – på hans betingelser.

Den russiske folkehelt

Ruslands Vladimir Putin er dybest set bagt af samme politiske og personlige surdej – en fascination af magt og et ønske om at have total kontrol. Ved at udmanøvrere alle rivaler og fjender og indskrænke frihedsrettighederne har han opbygget sin magtbastion og kan sikre sig en ny periode som uindskrænket hersker over Rusland – antagelig med op til 70 procents opbakning ved søndagens præsidentvalg.

Han kan hævde at være udtryk for folkets vilje og ønske. Og sandt er det, at han igennem sin brutale fremfærd alligevel er lykkedes med at fremstå som en leder, der har givet det russiske folk sin stolthed tilbage.

Men stærke ledere og diktatorer har igennem historien også kunnet fremstå som folkehelte, fordi de personificerer den styrke, som mange mennesker beundrer. Gennem kontrol af meningsdannelse lykkes disse diktatorer også med at berettige angreb på andre lande eller infiltrere demokratier igennem falske nyheder, hackerangreb eller lignende.

Det er blot spillets regler, er ræsonnementet, og så er nogle bare dygtigere eller kan benytte sig af større kynisme og brutalitet, fordi de ikke bagefter skal stå til regnskab over for andre end dem selv.

Den amerikanske taber

USA's Donald Trump har ikke lagt skjul på, at han ser autoritære ledere som rollemodeller. Han ville ønske, han selv var en af dem. New York Times refererede i sidste uge, hvordan Trump ved et republikansk middagsselskab udtrykte beundring for Xi Jinping og hans beslutning om at blive livslang præsident.

Der er næppe tvivl om, at Trump besidder det samme magtgen som sine forbilleder. Han har blot ikke de samme muligheder for at udfolde det, selv om han ihærdigt forsøger igennem en egenrådig politik ved at skille sig af med eller nedgøre sine kritikere, fordømme medierne, lancere falske nyheder, underminere retssystemet etc.

Men i Trumps iver efter selv at fremstå som enehersker har han begået så mange fejl, at han ikke alene må tælles blandt USA’s svageste og mindst respekterede præsidenter, han har også ansvaret for, at landet har mistet det globale lederskab, som hidtil har været en stabiliserende faktor i det storpolitiske magtspil.

I sit første år som præsident er det igennem en nationalistisk og populistisk politik lykkedes ham at destabilisere den vestlige alliance og dermed give stadig mere plads til, at Jinping og Putin kan udleve deres mest våde stormagtsdrømme. 

Det splittede Europa

Modvægten til USA’s tabte lederskab kunne være et stærkt sammentømret Europa – et EU, der stod som et stærkt bolværk mod de autoritære og diktatoriske regimer. Men her kan verdens to stærkeste ledere, Jinping og Putin, kun glæde sig over en udvikling, der yderligere cementerer deres positioner og afdækker sprækker og svagheder i de vestlige demokratier.

Når Jinping afviser demokrati som en vej frem, kan han blot henvise til de problemer, der i disse år karakteriserer de politiske strømninger og debatter i såvel USA som Europa, og han kan retorisk spørge, hvilken lære man kan drage herfra? Her behøver han blot at henvise til Brexit, et halvt års politisk regeringskrise i Tyskland, et kaotisk valg i et gældsplaget Italien, flygtningekrisen, Polen og Ungarn, der udfordrer hele EU-samarbejdet, syv lande, inklusiv Danmark, der i en fælles skrivelse advarer imod ambitiøse reformer i EU for dermed at afdæmpe ambitionerne om et stærkt EU, etc., etc.

Det samlede billede af det storpolitiske spil er ikke opmuntrende set i et vestligt, demokratisk perspektiv. Det tegnes samtidig på et tidspunkt, hvor verdenssamfundet skal løse en række accelererende globale udfordringer, herunder klimaforandringerne. Det er alle udfordringer, der kræver et stærkt og langsigtet lederskab, og lige nu skal man desværre se mere mod øst end vest for at finde det.

Således tegner brikkerne sig på det aktuelle storpolitiske skakbræt. Men nye spil kan afvikles, og nye vindere kåres. Men det forudsætter, at enhver demokratisk, politisk leder definerer, hvor på brættet han eller hun ønsker at være, og hvilke træk de vil foretage.

Dette er næppe en drøftelse, der kommer til at fylde meget i en dansk debat med trusler om storstrejke og indgreb, i et Storbritannien, der ikke kan overskue sin egen udmeldelse af EU, i et Italien, der ikke aner, hvordan det skal regeres, eller i et Tyskland, der skal forsøge at få en skrøbelig regeringskoalition til at fungere, for blot at nævne de aktuelle dagsordener, der i hverdagen svækker demokratierne og styrker de autoritære ledere.

Men forhåbningen er, at de demokratiske udfordringer snart bliver synlige og føles i hverdagen – f.eks. når vores handlemuligheder indsnævres af meningscensur, eller vores demokratiske processer filtreres eller hackes. Den udvikling er allerede i gang, vi tager den blot ikke alvorligt, fortrænger eller endnu værre normaliserer og accepterer den.

Demokratier har tidligere i historien bevist, at de er i stand til at mobilisere en voldsom styrke, når de er hårdt truet. Det er bl.a. sket, fordi vi i de stunder har kunnet udvise stærkt lederskab. Det er lederne, der gør forskellen. Så meget har Xi Jinping og Vladimir Putin bevist, mens Trump er et studie i, hvor meget det betyder at mangle lederskab.

Må dette være en lære vi kan bruge til noget – for det haster.

Forrige artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Næste artikel Der mangler også asiater i danske bestyrelser Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.