Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn

Vi oplever i denne tid et dramatisk magtpolitisk opgør, som kan afgøre fremtiden for de vestlige demokratier. Det handler ikke om militær styrke, men om hvem der kan demonstrere det stærkeste lederskab. Her er Vesten i øjeblikket den store taber.

MM Special: Gør Rusland stort igen

Glem atomtrusler, militære magtbalancer og cyberkrige. Kampen om verdensherredømmet foregår på helt andre planer og med helt andre våben. Og kampen er indtil videre afgjort. Vestens demokratier har tabt til de østlige diktaturer.

Det er en hård konklusion, men den er svær at argumentere imod. Realiteten er, at vi netop i denne tid er vidner til et dramatisk og intenst stormagtspil mellem ulige parter. Det er på overfladen ublodigt og påstås at være udtryk for folkets vilje.

På den ene side har vi de to diktatorer, Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping, der begge befæster deres i forvejen magtfulde positioner igennem anvendelse af de udstrakte og brutale beføjelser, som diktatorer nu engang råder over.

Ikke alene sikrer de sig fuld kontrol over egne territorier, de sætter også massivt ind på at dominere tilstødende regioner og samtidig infiltrere vestlige demokratier igennem snedige og udspekulerede propagandametoder. Foreløbig med succes.

På den anden side har vi et stadig mere splittet Vesten med en uforudsigelig og utilregnelig præsident Donald Trump i spidsen for verdens største demokrati med en klar strategi om at lukke af for omverdenen og dermed overlade det globale lederskab til diktatorerne.

Det hidtil så stærke samarbejde imellem USA og Europa udfordres samtidig af en mulig handelskrig startet af USA, samt af et EU med store interne problemer og stigende opbakning til nationalistiske og populistiske bevægelser.

Når historien om det 21. århundredes udvikling skal skrives, vil 2018 og de begivenheder, der udspiller sig i netop disse uger, helt berettiget fortjene et særligt kapitel. Historien handler ikke så meget om militære styrkeforhold som om personligheder og den måde, de forvalter deres lederskab på. Ud over de historiske perspektiver kunne det være manuskriptet til en politisk thriller på Netflix.

Her følger nogle autentiske scener fra hverdagens aktuelle storpolitiske dramaer.

Det kinesiske kup

I Kina gennemfører præsident Xi Jinping i disse dage et reelt statskup ved at sikre sig opbakning i Folkekongressen til at forblive statsoverhoved, så længe han måtte ønske. I et optimalt vestlige perspektiv kunne det være en garanti for en fortsættelse af den hidtidige kinesiske reformkurs med større åbenhed både indadtil og udadtil.

Men den forventning er blevet gjort til skamme af en præsident, der vil bruge sin uindskrænkede magt til at skabe et Kina, der på helt nye præmisser skal fremstå som eksemplet på fremtidens økonomiske og militære supermagt. Problemet er bare, at modellen bygger på udstrakt meningscensur med indskrænkning af ytringsfriheden og andre basale frihedsrettigheder. Censuren gælder ikke kun det kinesiske folk, men enhver virksomhed og institution, der vil operere på det kinesiske marked eller ønsker at handle med nationen.

Hvad det handler om, måtte bl.a. Mercedes-Benz helt konkret sande, da tyskerne på Instagram bragte et kort citat fra Dalai Lama. Det affødte skarpe reaktioner i bl.a. avisen The Peoples Daily, der beskrev Mercedes-Benz som ”folkets fjende”.

Da Kina er bilproducentens største marked og står for en fjerdedel af salget, var der kun ét at gøre: Fjerne citatet og undskylde dybt. På samme måde har store udenlandske giganter som Google, Facebook, Apple m.fl. måttet give køb på egne værdier for at underkaste sig de kinesiske som en betingelse for at kunne operere på markedet.

Det er det Kina, som verdens mest magtfulde leder ønsker at udfolde. Xi Jinping ser sit Kina og sin model som fremtiden og benytter enhver lejlighed til at erklære de gamle, splittede demokratier fallit til fordel for en ny samfundsorden, der skal sikre tryghed og fremgang – på hans betingelser.

Den russiske folkehelt

Ruslands Vladimir Putin er dybest set bagt af samme politiske og personlige surdej – en fascination af magt og et ønske om at have total kontrol. Ved at udmanøvrere alle rivaler og fjender og indskrænke frihedsrettighederne har han opbygget sin magtbastion og kan sikre sig en ny periode som uindskrænket hersker over Rusland – antagelig med op til 70 procents opbakning ved søndagens præsidentvalg.

Han kan hævde at være udtryk for folkets vilje og ønske. Og sandt er det, at han igennem sin brutale fremfærd alligevel er lykkedes med at fremstå som en leder, der har givet det russiske folk sin stolthed tilbage.

Men stærke ledere og diktatorer har igennem historien også kunnet fremstå som folkehelte, fordi de personificerer den styrke, som mange mennesker beundrer. Gennem kontrol af meningsdannelse lykkes disse diktatorer også med at berettige angreb på andre lande eller infiltrere demokratier igennem falske nyheder, hackerangreb eller lignende.

Det er blot spillets regler, er ræsonnementet, og så er nogle bare dygtigere eller kan benytte sig af større kynisme og brutalitet, fordi de ikke bagefter skal stå til regnskab over for andre end dem selv.

Den amerikanske taber

USA's Donald Trump har ikke lagt skjul på, at han ser autoritære ledere som rollemodeller. Han ville ønske, han selv var en af dem. New York Times refererede i sidste uge, hvordan Trump ved et republikansk middagsselskab udtrykte beundring for Xi Jinping og hans beslutning om at blive livslang præsident.

Der er næppe tvivl om, at Trump besidder det samme magtgen som sine forbilleder. Han har blot ikke de samme muligheder for at udfolde det, selv om han ihærdigt forsøger igennem en egenrådig politik ved at skille sig af med eller nedgøre sine kritikere, fordømme medierne, lancere falske nyheder, underminere retssystemet etc.

Men i Trumps iver efter selv at fremstå som enehersker har han begået så mange fejl, at han ikke alene må tælles blandt USA’s svageste og mindst respekterede præsidenter, han har også ansvaret for, at landet har mistet det globale lederskab, som hidtil har været en stabiliserende faktor i det storpolitiske magtspil.

I sit første år som præsident er det igennem en nationalistisk og populistisk politik lykkedes ham at destabilisere den vestlige alliance og dermed give stadig mere plads til, at Jinping og Putin kan udleve deres mest våde stormagtsdrømme. 

Det splittede Europa

Modvægten til USA’s tabte lederskab kunne være et stærkt sammentømret Europa – et EU, der stod som et stærkt bolværk mod de autoritære og diktatoriske regimer. Men her kan verdens to stærkeste ledere, Jinping og Putin, kun glæde sig over en udvikling, der yderligere cementerer deres positioner og afdækker sprækker og svagheder i de vestlige demokratier.

Når Jinping afviser demokrati som en vej frem, kan han blot henvise til de problemer, der i disse år karakteriserer de politiske strømninger og debatter i såvel USA som Europa, og han kan retorisk spørge, hvilken lære man kan drage herfra? Her behøver han blot at henvise til Brexit, et halvt års politisk regeringskrise i Tyskland, et kaotisk valg i et gældsplaget Italien, flygtningekrisen, Polen og Ungarn, der udfordrer hele EU-samarbejdet, syv lande, inklusiv Danmark, der i en fælles skrivelse advarer imod ambitiøse reformer i EU for dermed at afdæmpe ambitionerne om et stærkt EU, etc., etc.

Det samlede billede af det storpolitiske spil er ikke opmuntrende set i et vestligt, demokratisk perspektiv. Det tegnes samtidig på et tidspunkt, hvor verdenssamfundet skal løse en række accelererende globale udfordringer, herunder klimaforandringerne. Det er alle udfordringer, der kræver et stærkt og langsigtet lederskab, og lige nu skal man desværre se mere mod øst end vest for at finde det.

Således tegner brikkerne sig på det aktuelle storpolitiske skakbræt. Men nye spil kan afvikles, og nye vindere kåres. Men det forudsætter, at enhver demokratisk, politisk leder definerer, hvor på brættet han eller hun ønsker at være, og hvilke træk de vil foretage.

Dette er næppe en drøftelse, der kommer til at fylde meget i en dansk debat med trusler om storstrejke og indgreb, i et Storbritannien, der ikke kan overskue sin egen udmeldelse af EU, i et Italien, der ikke aner, hvordan det skal regeres, eller i et Tyskland, der skal forsøge at få en skrøbelig regeringskoalition til at fungere, for blot at nævne de aktuelle dagsordener, der i hverdagen svækker demokratierne og styrker de autoritære ledere.

Men forhåbningen er, at de demokratiske udfordringer snart bliver synlige og føles i hverdagen – f.eks. når vores handlemuligheder indsnævres af meningscensur, eller vores demokratiske processer filtreres eller hackes. Den udvikling er allerede i gang, vi tager den blot ikke alvorligt, fortrænger eller endnu værre normaliserer og accepterer den.

Demokratier har tidligere i historien bevist, at de er i stand til at mobilisere en voldsom styrke, når de er hårdt truet. Det er bl.a. sket, fordi vi i de stunder har kunnet udvise stærkt lederskab. Det er lederne, der gør forskellen. Så meget har Xi Jinping og Vladimir Putin bevist, mens Trump er et studie i, hvor meget det betyder at mangle lederskab.

Må dette være en lære vi kan bruge til noget – for det haster.

Forrige artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Næste artikel Der mangler også asiater i danske bestyrelser Der mangler også asiater i danske bestyrelser
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.