Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne

Det var Tryg, som rendte med sejren efter en budrunde om Alka. Det var især Gjensidige, som var med til at presse prisen, som endte på 8,2 mia. kroner. De mange penge giver fagforeningerne en meget værdsat indtægt.

Tryg er Danmarks største forsikringsselskab, og når de er sammensmeltet med Alka, vil markedsandelen runde tyve procent.

Ejerne bag Alka scorede kassen, og det er noget, som luner godt hos fagforeningerne i en tid, hvor antallet af medlemmer siver. Alka-guldægget kommer derfor til at give kunstigt åndedræt i en periode, hvor der er desperat brug for indtægter.

Det betyder, at en yderligere konsolidering i fagbevægelsen er blevet udskudt. Til gengæld bliver medlemmerne i første omgang forsikringskunder hos Tryg. Og til stigende præmier.

Den voldsomme pris for Alka skal betales. Uanset om koncernchef Morten Hübbe ved flere lejligheder har været ude med budskabet om, at kunderne ikke vil opleve præmiestigninger, så vil det ske på et eller andet tidspunkt.

Der er endvidere forventninger om en fusionsgevinst på 300 millioner kroner i løbet af de kommende år. Der vil være sammenlægninger af stabsfunktioner og bedre kapacitetsudnyttelse.

Umiddelbart vil det være en god idé, men et prismærke på den voldsomme side af otte milliarder kroner gør det svært at forrente. En udfordring er, at fusionsgevinsterne aftager efterhånden, som tiden går. Det haster derfor med at få taget de gevinster så hurtigt som muligt. 

Selvom Alka har en velfungerende teknologisk platform, så er det ikke et afgørende teknologisk forspring i forhold til Tryg. Det største aktiv i Alka er kundebasen og endnu flere data, således at man får mulighed for at udvikle endnu flere algoritmer til at udvikle en forretningsmodel, som er bedre end konkurrenternes.

Big data er en afgørende konkurrencefordel i branchen. I fremtiden er det ikke alene markedsandele, der er afgørende. Det bliver forsikringsselskabernes evne til at udlede mønstre af de store mængder data.

Alka forsvinder 

Spørgsmålet er, om Alka-navnet får lov til at leve videre. Da Danske Bank købte BG Bank/Bikuben var strategien, at den gamle identitet skulle leve videre. Det skete ikke.

Realkredit Danmark blev også opslugt af den bankgigant, og er i dag en meget mindre virksomhed med lige omkring 250 medarbejdere. Et ordentligt hug i forhold til dengang, der var mere end 1.000 medarbejdere. Derfor er det mest sandsynligt, at navnet Alka vil blive udfaset i løbet af en kort årrække. 

Lige nu gælder det om at holde ro blandt medarbejderne. Især de nye medarbejdere, der nu skal finde sig til rette i en ny organisation. Enhver overtagelse skaber altid usikkerhed i den overgang, der ikke skal fortsætte. Medarbejderne bliver utrygge i forhold til egen position og fremtid. Det kan give medarbejderflugt.

Den første indikation af, om Tryg har betalt for meget for Alka, kan aflæses i Alkas regnskab for 2017. Hvis det viser sig, at tallene er dårligere end de tidligere regnskaber, burde det udløse panderynken i Trygs hovedkvarter i Ballerup. 

Morten Hübbe har betalt alt for meget for Alka. I første omgang kommer aktionærerne til at mærke et sug i pengetanken. TryghedsGruppen ejer 60 procent af aktierne.

Fonde er normalt meget tålmodige ejere. Men de massive kapitaltilførsler til det kriseramte Falck betyder, at viljen til at vente alt for lang tid er mindre, end den normalt ville være. 

Derfor er der udsigt til faldende indtjening i 2018 og de kommende år, medmindre præmieindtægten bliver større, eller forretningsmodellen bliver ændret til at være mere effektiv end tidligere. 

Morten Hübbes fremtid

Morten Hübbe har været koncernchef siden 2011, hvor han overtog roret efter Stine Bosse. Han er 46 år gammel, og derfor vil det være meget sandsynligt, at han vil søge nye karriereveje inden alt for mange år. Også fordi arbejdsgiveren har heddet Tryg siden 2002. Derfor vil hans store projekt være at overbevise bestyrelsen i Tryg og TryghedsGruppen om, at investeringen i Alka har været en god investering.

Hvis ikke det lykkes, vil hammeren falde hårdt, og Morten Hübbe vil være fortid. Hvis det går godt, og resultaterne vokser, vil det også være et godt tidspunkt at forlade virksomheden på. En succes er altid det bedste udgangspunkt for et nyt job,

Alka-kunderne vil være meget opmærksomme på udviklingen i deres betingelser. Hvis de oplever, at betingelserne bliver dårligere end dengang, de var ejet af fagforeningerne, så er omkostningerne ved at skifte fra et forsikringsselskab til et andet meget små. Derfor vil Alka få lov til at fortsætte med selvstændig profil i en kort årrække, før Alka-navnet forsvinder. Noget, som er sket for stort set alle de kooperative virksomheder.

Kunderne hos Alka har været forkælede. Kunderne har fået gode priser. Det er især, fordi fagforeningerne har været meget langmodige ejere, uden der blev sat krav til selskabet.

Det kan blive en brat opvågning for ledelsen at blive stillet overfor nye spilleregler. Også kulturelt er der udsigt til store justeringer. Tryg er et firma, hvor man lægger vægt på ordentlighed.

Sådan er det også hos Alka, men det er mere en fandenivoldsk kultur, der hersker. Det kan kunderne godt lide. Deres kundetilfredshed er blandt de højeste i branchen.

Det afgørende spørgsmål bliver, hvordan den pæne regnearkskultur fra Tryg får absorberet Alkas mere direkte facon.

Forrige artikel B&O: Lillebror vil overhale storebror B&O: Lillebror vil overhale storebror Næste artikel Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.