Tysk elbil-strategi åbner muligheder for Danmark

I 2013 melder den tyske bilindustris mastodonter, Volkswagen, BMW og Mercedes, sig ind i kampen om fremtidens elbil. Tyskland satser på en omfattende, men langsom omstilling til elektrisk mobilitet. Det skaber både udfordringer og muligheder for aktørerne i den danske elbilverden.

Claus Kragh

En ting er bilindustriens stormagter enige om: I løbet af de kommende årtier skal transportsystemer verden over omlægges fra fossile brændsler til el. Men bag kulisserne foregår en voldsom rivalisering mellem USA, Tyskland, Kina, Japan og Frankrig om standarder, normer, teknologier og forretningsmodeller i fremtidens elbilindustri.

Japan og Frankrig har, i kraft af Nissan/Renault-alliancen og de bagvedliggende kernekraftinteresser, været tidligt ude og markedsføre elbiler. Regeringerne i de to lande har samtidig stimuleret efterspørgslen gennem rundhåndede tilskud til købere af elbiler.

Elbil-revolution er et maratonløb" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ad974-ckr_figur02_dk_norge.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7954c-ckr_figur02_dk_norge.png | Forstør   Luk

Danske virksomheders eksport til den europæiske bilindustri vil næsten kunne fordobles, når benzin- og dieselbiler afløses af elektrisk drevne motorer.

Note: 1 IEA BLUE map-scenarie bygger på en antagelse om en reduktion i udledningen af drivhusgasser frem til 2050 på 50 procent., Kilde: IEA(2011): Technology Roadmap, Electric and plug-in hybridelectric vehicles og Deloitte. [/graph]

Tyskland har valgt en mere langsigtet strategi. Regeringen i Berlin har, sammen med de store bil-, elektro- og energiindustrier, valgt at satse på forskning og udvikling af de grundlæggende teknologier, der skal danne fundamentet under den mobilitetsrevolution, som elbilen er en del af. Tyskerne har samtidig valgt at satse på globale alliancer med USA og Kina, når det gælder normer og standarder. Dette arbejde bærer nu frugt i form af aftaler, som risikerer at få alvorlige konsekvenser for de japansk-franske standarder – og dermed også for nogle af pionererne på det danske elbilmarked.

Den afventende tyske strategi skaber imidlertid også nye interessante muligheder for danske virksomheder, der kan positionere sig som underleverandører i de nye værdikæder, der bliver opbygget i den tyske elbilindustri.

Det viser Mandag Morgens analyse af den tyske strategis betydning for Danmark. Analysen bygger på samtaler med en række kilder i Danmark, Tyskland og Bruxelles samt analyser fra de nationale elbilalliancer i Danmark og Tyskland.

Christian Bäres, konsulent ved Udenrigsministeriets Innovation Centre Denmark i München, påpeger på sin side, at danske virksomheder med specialer inden for e-mobilitet har gode muligheder for i de kommende år at finde deres plads som underleverandører i de nye værdikæder, der opbygges i de tyske industrier i disse år. “Men det er nu, man skal rykke, hvis man skal være med,” siger Bäres.

[graph title="Dansk vækstpotentiale i elektrisk mobilitet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Dansk Elbil Alliance. 

Især Danmarks afgiftsfritagelse af elbilerne og bestræbelser på at integrere store mængder vedvarende energi i elnettet gør os interessante i tyskernes øjne, fordi Tyskland selv står foran en massiv forøgelse af de ustabile vedvarende energikilders andel i den samlede energiforsyning.

I Dansk Elbil Alliance påpeger man, at Danmarks frontløberrolle giver både energi- og vækstpolitiske fordele. “Vi har fået nogle styrkepositioner ved at rykke tidligt. Hele vores markedsdesign for elbilerne er banebrydende,” siger branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance, der organiserer en bred kreds af kommercielle aktører med interesser i det danske elbilmarked – fra lokale teknologiproducenter til store aktører som DONG Energy, Better Place og internationale bilgiganter som Renault, VW og Toyota.

Hun advarer dog samtidig danske politikere mod at tro, at den hellige grav er vel forvaret, bare fordi man man har afgiftstfritaget de biler, der udelukkende kører på el.

“Afgiftsfritagelsen skal kombineres med en omlægning af bilbeskatningen og firmabilbeskatningen samt et krav til det offentliges indkøb om elbiler, før det virkelig batter noget,” siger Lærke Flader, som påpeger, at de meget små benzin- og dieselbiler i dag kan købes for 80.000 kr. og dermed reelt kan udkonkurrere elbilerne.

Ifølge EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, regner EU-Kommissionen med, at de helt store nybrud på transportområdet – herunder elbilernes folkelige gennembrud – først vil slå igennem i tidsrummet 2020-2030. “Og det er rigtigt, at der kan ligge en fare i at være for tidligt ude. Men på den anden side er det også vigtigt at være med, hvor udviklingen er,” siger Hedegaard til Mandag Morgen.

En systemisk tilgang

Tyskland har store nationale ambitioner på elbilområdet. I den såkaldte Nationale Platform für Elektromobilitet (NPE) arbejder private firmaer, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige aktører sammen om at forberede elbilens og e-mobilitetens gennembrud i Tyskland. Se også tekstboks.

Tysklands systemiske tilgang

Tysklands regering og berørte industrier har oprettet en såkaldt National Platform for Elektromobilitet, NPE. Private firmaer, arbejdsmarkedets partner, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige aktører er med i denne meget brede alliance, som nu forbereder elbilens og e-mobilitetens gennembrug i Tyskland.

NPEs arbejde finder sted i syv arbejdsgrupper:

  1. Driftsteknologi og køretøjsintegration
  2. Batteriteknologi
  3. Opladningsinfrastruktur og netintegration
  4. Normer, standardisering og certificering
  5. Materialer og genbrug
  6. Uddannelse og opkvalificering
  7. Rammebetingelser

Læs mere på www.forum-elektromobilitaet.de

Tysklands kansler, Angela Merkel, er personligt stærkt engageret i Tysklands grønne omstilling og udfasningen af atomkraft. Begge dele stiller voldsomme krav om markant øget brug af elektricitet fra vedvarende energikilder. Alligevel ønsker Merkel ikke at forhaste omstillingen til elbiler.

“Det er vigtigt, at vi er åbne over for helt nye forretningsmodeller og mobilitetskoncepter. Vi er i Tyskland godt med – ofte i verdensklasse – inden for områder som automobiler, energi, kemi og it. Disse industrier, som ikke hidtil har haft meget med hinanden at gøre, skal nu bruges til at skabe netværk inden for e-mobilitet. Så vil markedet skabe sin helt egen dynamik. Det det element skal vi ikke undervurdere,” sagde Merkel i 2011 til magasinet Motorwelt.

Dietmar Harhoff, der er leder af det innovationsteknologiske institut ved Ludwig-Maximilians-Universität München og leder af arbejdsgruppen for forskning og udvikling under NPE, bekræfter, at Tyskland har globale ambitioner inden for e-mobilitet, og gør det klart, at den brede og teknologiåbne tilgang er valgt med fuldt overlæg.

“Med den nationale udviklingsplan og opbygningen den Nationale Platform for Elektromobilitet har Tyskland taget vigtige skridt til at undgå begynderfejl i den internationale konkurrence. Innovativ elektromobilitet fra Tyskland har gode muligheder for at spille en globalt ledende rolle,” siger Dr. Harhoff i NPE’s tredje fremskridtsrapport, som blev offentliggjort i juni 2012.

Stormagter ruster sig til elbilens æra" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8ac6d-ckr_figur03_norge-mere-ambitioes.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/329f8-ckr_figur03_norge-mere-ambitioes.png | Forstør   Luk

Norske politikere og elselskaber satser massivt på at gøre landet til en global frontløbernation inden for elbiler.

Kilde: Nationale Plattform Elektromobilität 2012. [/graph]

Danmark skal ind i værdikæden

I Dansk Elbil Alliance modtager man de store tyske producenters indtræden på elbilmarkedet som en velkommen vitaminindsprøjtning til sektoren, som hidtil har fået 1.200 elbiler ud at rulle på de danske veje. VW, BMW og Mercedes kommer i 2013 alle med deres første elbiler.

“Vi ser frem til, at de tyske biler bliver lanceret på det danske marked. Det øger udbuddet af elbilmodeller til danskerne, samtidig med at et landsdækkende net af infrastruktur er ved at være på plads. Det vil klart være med til at fremme udrulningen af elbiler i Danmark,” siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance, til Mandag Morgen.

Christian Bäres er ikke i tvivl om, at den tyske strategi skaber muligheder for de danske virksomheder og myndigheder, som beskæftiger sig med e-mobilitet. Han opfordrer danske underleverandører til at “holde sig til”, når Tysklands store bilindustri i de kommende år får nye behov.

“Tyskland har et mål om at nå 1 million elbiler i 2020. Og selv om det ikke er gået så stærkt indtil nu, arbejder de på højtryk bag kulisserne for at blive klar, når det virkelig går løs,” siger han. “Det er nu, de danske virksomheder skal i bevægelse for at finde ud af at producere de nye komponenter, som der bliver brug for i elbilerne. Danskerne skal benytte sig af, at hele industrien får en ny værdikæde.”

Bäres og ICD Munich har sammen med Transportens Innovationsnetværk taget initiativ til, at danske virksomheder inden for e-mobilitet i nær fremtid skal til Sydtyskland for at knytte kontakter til de tyske klynger, der arbejder med udvikling af de mange forskellige materialer, teknologier og processer inden for den elektroniske mobilitet.

[graph title="Norge mere ambitiøs end Danmark" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Dansk Elbil Alliance. 

Krigen om stikket

Mens de store tyske bilproducenter har holdt sig en smule tilbage i satsningen på elbilerne, har særligt den store fransk-japanske gruppe Renault-Nissan satset stort på elbilerne. Renault-Nissan har investeret over 30 milliarder kr. i elbiler, og gruppens topchef, Carlos Ghosn, har anslået, at elbilerne vil udgøre 10 pct. af de 80-100 millioner biler, som i 2020 ventes solgt på globalt plan. Hos den franske konkurrent PSA, der producerer Citroën og Peugeot, forudser topchefen Philippe Varin derimod, at elbilerne højest vil udgøre 5 pct. af det samlede bilsalg i 2020. I de første seks måneder af 2012 solgte Renault-Nissan 1.600 elbiler i Frankrig.

Renault-Nissans store satsning har fremkaldt alarmerende artikler i fransk presse. Eksempelvis skrev Le Monde i juni om Renaults “Vilde satsning på elbiler”. Under alle omstændigheder står det klart, at Renault-Nissans strategi er dristig og indebærer betydelige first mover-risici.

En af disse blev anskueliggjort i maj, hvor de store tyske og amerikanske bilproducenter blev enige om en fælles standard for de stik, der skal bruges til at oplade elbilerne – i hjemmet, på arbejdspladser og ved de såkaldte hurtig-ladestationer i det offentlige rum. Dette såkaldte Combo-stik er helt anderledes end den såkaldte chademo-standard, som de japansk-franske – og de aktuelle danske elbiler – bruger. Slagsmålet kaldes ‘War of the plug’, og meget tyder på, at det bliver den tysk-amerikanske standard, der går af med sejren.

Abonner på analyser om grøn økonomi

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om grøn økonomi.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Samtidig er det også eksempelvis i Tyskland meget stor skepsis over for den batteriskifte-teknologi, som Renault og deres partner Better Place satser så hårdt på. Eksempelvis sagde Martin Zeil, Bayerns delstatsminister for trafik, erhverv, teknologi og infrastruktur, i august, at han ikke tror på, at batteriskifteteknologien vil komme til at fungere i nogen forudseelig fremtid.

“Alene det faktum, at det vil kræve en minimumsstandardisering af alle elbiler, gør det klart, at teknologien vil løbe ind i massive forhindringer,” sagde Zeil.

Hos Renault-Nissan fortsætter man dog ufortrødent den aggressive satsning på elbilerne. I begyndelsen af september i år forærede Carlos Ghosn paven en elektrisk udgave af en Renault Kangoo. Ghosn har tidligere sagt, at Renault-Nissans plan er at blive for elbilerne, hvad Toyota er for hybrid­bilerne.

Kilder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu