Tysk EU-diplomati giver Thorning kort tænkepause

Der er lagt op til en dramatisk afslutning på den europapolitiske efterårssæson, når EU’s stats- og regeringschefer i næste uge mødes i Bruxelles. De seneste måneder har Tyskland nøje forberedt et europæisk kompromis med Storbritannien om den kommende europæiske bankunion. Alt tyder nu på, at David Cameron opgiver at nedlægge veto, ikke mindst fordi fremtrædende bankfolk i London City advarer Cameron mod at lytte for meget til sit euro-skeptiske bagland. De britiske bankfolk ønsker af konkurrencemæssige årsager et fornuftigt samarbejde med det nye eurozone-plus-banktilsyn i Frankfurt, som Danmark bliver deltager i. Tyskland har udsat både budgetslagsmålet og beslutningen om bankunionen for at undgå et nyt britisk EU-veto. Den strategi har givet Danmark en kort tænkepause i forhold til EU. Men samtidig er presset på Danmarks euroforbehold større end nogensinde. Margrethe Vestager kalder Danmark for "det 18. euroland". 

Claus Kragh

Selv om EU-landene har udsat vigtige beslutninger om EU-budgettet og den kommende europæiske bankunion, er der fortsat en klar forventning om, at topmødet i Bruxelles i næste uge kan producere væsentlige politiske fremskridt og styrke troen på, at eurokrisen lakker mod enden.

Det betyder langtfra, at Europa er tilbage på et bæredygtigt vækstspor. Men de finansielle markeder synes nu helt overbeviste om, at Tysklands regering, dets europæiske partnere og de europæiske institutioner i Frankfurt og Bruxelles ikke under nogen omstændigheder vil tillade euroen at bryde sammen.

De 17 eurolande har truffet flere beslutninger, som beroliger de internationale investorer og mindsker den vurderede risiko ved at ligge inde med statsobligationer fra kriseramte eurolande. Det gælder dels beslutningen om at at frigive et nyt stort milliardlån til Grækenland, dels beslutningen om at yde lån på knap 40 milliarder euro til Spaniens hårdest ramte banker.

Ved næste uges topmøde kan Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, Tysklands kansler, Angela Merkel, Storbritanniens premierminister, David Cameron, og de øvrige stats- og regeringschefer derfor koncentrere sig om de to sager, der har central politisk-økonomisk betydning for Europa:

  • Det meget konkrete og vidtgående projekt med at skabe en europæisk bankunion, der kan reducere de systemiske risici i den europæiske finanssektor.
  • Det mere langsigtede og nærmest revolutionære projekt med at forbedre arkitekturen og sammenhængskraften i Den Økonomiske og Monetære Union, som også hovedparten af ikke-eurolandene – officielt også Danmark – ønsker at deltage i.

Tysk-britisk kompromis

I den første sag spiller Storbritannien en helt central rolle. En europæisk bankunion skal bygges rundt om det faktum, at Europas største finanscentrum ligger uden for eurozonen, nemlig i London City. Den EU-skeptiske britiske premierminister, David Cameron, har mulighed for at bremse disse planer med et veto. Men stadig stærkere stemmer i den britiske finanssektor advarer om, at dette kan få katastrofale følger for Storbritannien.

I den anden og nært relaterede sag – om den yderligere politiske integration i eurozonen – har Storbritannien klart meldt ud, at man ikke vil stille sig i vejen for de planer, som Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og de øvrige eurolande er enige om.

For Danmarks vedkommende har det på den korte bane haft flere fordele, at Tyskland i de seneste måneder har fokuseret sin europæiske strategi på at bane vejen for et EU-kompromis med Storbritannien.

Hvad bankunionen angår, gjorde Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, det klart på denne uges finansministermøde, at det ikke er noget problem at udskyde beslutningen til næste uge, hvor finansministrene nu mødes ekstraordinært om onsdagen – umiddelbart før stats- og regeringscheferne.

[quote align="right" author="Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R)"]Hvis vi gentagne gange ikke følger en beslutning, kan ECB skubbe os ud.[/quote]

Dette førte til en vis bitterhed hos Frankrig, Spanien, Italien og Belgien, som er meget ivrige efter at komme videre. Udsættelsen passer til gengæld Danmarks økonomiminister, Margrethe Vestager, udmærket. Det giver regeringen lidt tid til at overveje, hvordan Danmark kommer til at deltage i bankunionen, sådan som finanssektoren ønsker, og hvordan regeringen får lempet denne beslutning igennem den hjemlige beslutningsprocedure.

Vestager fastholder på den ene side, at Danmarks stilling i bankunionen naturligvis skal respektere det danske euro-forbehold, men gør det på den anden side klart, at regeringen ”har gjort sig meget umage med at placere sig som det 18. land i euroen”.

Ordvalget blev brugt i et stort interview i Jyllands-Posten, hvor økonomiministeren forsikrede, at der er blevet lyttet meget til Danmark og andre ikke-eurolandes ønsker i det hastigt fremadskridende arbejde med bankunionen, som blev lanceret så sent som i midten af september i år.

Dansk drama sat på hold

Alt tyder altså nu på, at Danmark, Sverige, Polen og de andre ikke-eurolande får en løsning, der i hvert fald formelt giver dem mulighed for at få indflydelse på beslutningerne i det kommende europæiske finanstilsyn og – ikke mindst – afstå fra at deltage, hvis flertallet skulle nå frem til beslutninger, som ikke-eurolandene ikke bryder sig om. Vestager vedgår gerne, at dette kompromis langtfra er optimalt, fordi det kommer med en høj pris.

Det nye udspil fra EU-Kommissionen, som man ikke nåede til enighed om tirsdag, men som formentlig vedtages i den kommende uge, betyder, at Danmark kan vælge ikke at følge en beslutning fra styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank, ECB. Omvendt betyder ordningen også, at ECB’s styrelsesråd kan vælge at smide Danmark ud, hvis man gentagne gange ikke retter sig efter beslutningerne.

”Hvis vi gentagne gange ikke følger en beslutning, kan ECB skubbe os ud,” sagde Vestager i Jyllands-Posten, hvor hun understregede, at Danmark ønsker en løsning, som ikke indebærer ændringer i EU’s traktatgrundlag, sådan som eksempelvis Sverige har talt for.

Samtidig understreger den radikale partileder, at det endnu er for tidligt at vurdere, om den danske deltagelse i bankunionen vil indebære suverænitetsafgivelse i henhold til grundlovens paragraf 20.

Eftersom Vestager og Thorning har opbakning til regeringens vent-og-se-tilgang fra Venstre og De Konservative, er det store drama i Danmarks EU-politik nu udskudt til i hvert fald et godt stykke inde i 2013.

Banker advarer Cameron

Danske Bank og Nordea har for længst gjort det klart over for regeringerne i København og Stockholm, at de ønsker at være underlagt de samme konkurrencevilkår som bankerne i eurozonen.

[quote align="left" author="Gerry Grimstone, TheCityUK"]Vi må sikre os, at vi klart og simpelt beskriver fordelene ved britisk deltagelse i Europas indre marked for vore egne borgere.[/quote]

På tilsvarende måde er magtfulde stemmer i den britiske finanssektor nu begyndt at advare Storbritanniens regering om, at finanssektoren i London er afhængig af et konstruktivt forhold til det nye europæiske finanstilsyn.

Gerry Grimstone er formand for forsikringskoncernen Standard Life og for den vigtigste lobbygruppe i den britiske finanssektor, organisationen TheCityUK. I et debatindlæg i The Financial Times gjorde han det i denne uge klart, at premierminister David Cameron vil skade Storbritanniens langsigtede interesser, hvis han følger den euroskeptiske fløj i sit konservative parti ud i et endeligt opgør med EU.

”I de kommende år vil der blive truffet vigtige beslutninger vedrørende Storbritanniens plads i Europa. Disse beslutninger bør være baseret på fakta. Vi må sikre os, at vi klart og simpelt beskriver fordelene ved britisk deltagelse i Europas indre marked for vore egne borgere,” skrev Grimstone. Han advarede om, at det en farlig illusion at tro, at Storbritanniens finansielle sektor vil slippe uskadt fra en åben regulatorisk konflikt med resten af EU.

At en sådan konflikt meget vel kan opstå, blev klart understreget, da Frankrigs nationalbankdirektør, Christian Noyer, tidligere på ugen udtalte, at der ”ikke er noget rationale for”, at Europas finansielle centrum skal være ”offshore”. Underforstået: Det er mest naturligt, at eurozonens finansielle centrum ligger internt i eurozonen og altså ikke i London.

Det franske udfald blev straks mødt med en skarp replik fra Londons konservative borgmester, Boris Johnson, som i stigende grad anses for en konkurrent til David Cameron om posten som britisk premierminister. Johnson talte om, at Frankrig var ude i et usselt forsøg på at ”stjæle Londons finansielle kronjuveler”, og beskrev eurozonens integrationsplaner som ”desperate”.

Grønt lys fra Storbritannien

Fra tysk side har man afholdt sig fra ethvert initiativ, der kunne forværre det svære forhold til Storbritannien. Tyskland ønsker på den ene side at gennemføre meget kraftig integration i eurozonen, når man nu er tvunget til at stille sin økonomiske styrke bag de store lån til Grækenland, Irland, Portugal og nu også Spanien. På den anden side ønsker regeringen i Berlin også at bevare Storbritannien inde i EU27-kredsen. Det er alt andet lige et land, der deler grundlæggende tyske prioriteter som frihandel, sunde offentlige finanser, afbureaukratisering osv.

Tysklands kansler, Angela Merkel, der i denne uge blev genvalgt som CDU-leder med en nærmest ”østtysk” stemmeandel på over 97 pct., understregede ved det seneste EU-topmøde igen og igen, at det nye og stadig tættere integrerede Europa er et projekt for EU27-kredsen og ikke kun for landene i eurozonen.

Den første hurdle i den forbindelse bliver at få sat den europæiske bankunion på skinner, uden at man løber ind i et britisk veto. Derfor har Merkel og finansminister Gerhard Schäuble gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe David Cameron frem til et Bruxelles-kompromis, som han kan skaffe flertal for hjemme i London.

Alt tegner til, at Cameron giver sit ’go’ til bankunionen til gengæld for forsikringer om, at Tyskland skam vil lægge stor vægt på den eksisterende europæiske tilsynsmyndighed, European Banking Authority (EBA) i London, i den fremtidige rollefordeling.

Denne ordning vil Londons finansverden støtte, mens de euroskeptiske konservative vil skrige om forræderi. Alle vil vide, at den egentlige beslutningskompetence i den europæiske bankunion vil ligge i den voksende kreds af eurolande. Den egentlige tilsynskompetence i Europas finanssektor vil ligge hos ECB i Frankfurt og ikke hos EBA i London.

Mens udfaldet af topmødet torsdag og fredag naturligvis er omgærdet af usikkerhed, står det klart, at EU’s stats- og regeringschefer allerede mandag vil stå sammen med brede smil og store ord, når de mandag møder kollektivt frem i Oslo for at modtage Nobels Fredspris. Ganske vist vil Storbritannien være repræsenteret af vicepremierminister Nick Clegg, da David Cameron har valgt at blive hjemme for ikke at tirre sit euroskeptiske bagland. Men det ændrer ikke ved, at den britiske premierminister synes godt på vej mod at indgå et stort europæisk kompromis med Tyskland. Det vil, i hvert fald i første omgang, forhindre et åbent slagsmål mellem Storbritannien og eurozonen om, hvor det førende finanscentrum ligger i fremtidens Europa. 

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

David Cameron

Udenrigsminister, Storbritannien, president, AlzheimerResearch UK
master i filosofi, politik og økonomi (PPE) (Oxford 1988)

Manu Sareen

Forfatter, fhv. minister & MF (R)
socialpædagog (1997), konfliktmægler (2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu