Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Af Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenaa

Uanset hvor man er praktiserende læge, er man indgangsporten til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge udgør trygheden for borgerne i forhold til at give hjælp, når de har behov, og man repræsenterer den kontinuitet, der er nødvendig for, at borgerne skal få det bedst mulige forløb, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

Alligevel er det slående at se, hvilken forskel der er på at være praktiserende læge i en storby og i en udfordret udkantskommune. Mit sammenligningsgrundlag er Aarhus og Grenaa. Jeg har været otte år i en veltunet midtbypraksis i Aarhus med overvægt af studerende og ressourcestærke borgere og arbejder nu på fjerde år i en større, nystartet praksis i Grenaa med mange ressourcesvage og ældre.

I denne artikel vil jeg gøre mig nogle refleksioner over, hvad forskellen er på at udøve mit erhverv som praktiserende læge det ene og det andet sted. Jeg vil desuden give mit bud på, hvordan vi gør noget ved den store ulighed i sundhed, som jeg har oplevet mellem storby og udkant.

One size fits all

Vores sundhedssystem er i høj grad bygget op ud fra princippet one size fits all, og denne model afspejler, hvordan man honorerer de praktiserende læger for deres arbejde.

Der tages ikke i ressourceallokeringen højde for, om der er tale om en simpel eller en kompleks problemstilling, en yngre eller en ældre borger eller en ressourcestærk eller ressourcesvag borger.

To diabetikere viser udfordringen

Udfordringen med den model kan illustreres med to eksempler på en diabetiker med hypertension fra henholdsvis Aarhus og Grenaa:

På den ene side er der den ressourcestærke og veluddannede gymnasielærer fra Aarhus, som udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han deltager aktivt i sin egen behandling, træner, er motiveret for at lægge sin livsstil om, møder til aftalekontroller og har en stor chance for at blive velreguleret. Tilmed kommer han til læge, så snart han mærker de første symptomer, og bliver således fanget i tide.

På den anden side er der den uuddannede kontanthjælpsmodtager fra Grenaa, som alle dage har været overvægtig, ryger, ikke motionerer, spiser usundt, er enlig, har et misbrug, har udtalt dårlig økonomi og udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han venter længe med at gå til læge og går først til lægen, da han begynder at få et sår på sin fod. Han deltager ikke i sin egen omsorg, han får ikke lagt sin livsstil om, og det er udtalt svært at få reguleret hans diabetes.

Alligevel stiller man fra samfundets side de samme ressourcer til rådighed for den praktiserende læge i forhold til at få styr på de to patienters sygdomme.

Bunder i socioøkonomiske forhold

Det kan ikke undre, at der er en udtalt forskel på prognose og grad af følgesygdom, levetid, antal indlæggelser og forbrug af kommunale ydelser for de to personer. Uligheden i personernes sundhed er slående og bunder i personens socioøkonomiske forhold. De svageste, de mest komplekse og de dårligst stillede borgere kræver simpelthen meget mere af den praktiserende læge og af sundhedsvæsenet på sigt.

Når man har været så heldig at prøve at arbejde både i en bypraksis med overvægt af ressourcestærke borgere og i en udkantspraksis i en landkommune med overvægt af ressourcesvage borgere, er forskellen slående.

Større arbejdsbyrde i udkanten

Den potentielle arbejdsbyrde per patient er markant større i udkanten, hvor også andelen af ældre er højere, og hvor befolkningen på samtlige socioøkonomiske parametre er ringere stillet end i langt de fleste områder i storbyen.

Så længe det ikke udløser flere ressourcer, er det potentielt mere tidskrævende at være praktiserende læge i udkanten end i byen, og det er i forlængelse deraf nok ikke tilfældigt, at lægemanglen er størst i udkanten.

Men det er samtidig et paradoks, at det er usammenligneligt mere spændende at have med de syge at gøre frem for at bruge sine lægekræfter på de ressourcestærke patienter, som kan selv, eller på de bekymrede, ressourcestærke raske.

Hvordan skal ressourcerne fordeles?

Problemet er, hvordan vi fordeler ressourcerne. Det ville ikke være noget problem at håndtere dem med størst behov, hvis vi havde et system, hvor man, hver gang man fik en kompleks, multisyg og eventuelt misbrugende ny patient i lægepraksis, sagde: "Juhu, her har vi en spændende udfordring, der følger midler med, og vi ved, at vi har et godt tværfagligt samarbejdsforløb med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet."

Men det gør man ikke, som det ser ud i dag. Det modsatte gør sig faktisk gældende, fordi man ser patienter med kompleks sygdom som en potentiel kæmpe udfordring, specielt hvis man har mange tilsvarende i forvejen.

Det er med til at udtrætte de læger, som arbejder i de udsatte områder. Hvis vi vil komme ulighed i sundhed til livs, bliver vi nødt til at lave en omfordeling af ressourcerne, så vi kan bruge kræfter og ressourcer på dem med størst behov.

Prioritering og stratificering i Grenaa

I Lægefællesskabet i Grenaa forsøger vi lokalt at gøre noget ved denne udfordring ved dels at tage os bedre af de komplekse og svage patienter, dels at prioritere og stratificere. De ressourcesvage, som vi kalder "stjernepatienter", kan hos os få:

  • Længere og hyppigere konsultationer
  • Hyppigere besøg
  • Tættere opfølgning, for eksempel daglige eller ugentlige opringninger
  • Konsultationer med det team af sygeplejersker og læger, som arbejder sammen om patientens problemstillinger
  • Målsamtaler, hvor vi kortlægger patientens forløb grundigt og i samarbejde med patienten laver en prioritering i forhold til patientens forløb hos os det næste år
  • En tid hos os umiddelbart – alle patienter hos os kan få en tid samme dag.

De mere simple og velkontrollerede ressourcestærke patienter forsøger vi at håndtere med færre ressourcer, og nogle af disse vil nok opleve at få et dårligere tilbud, end de kunne få andre steder. Men vi kan ikke nå det hele. Det er vores lokale forsøg på at allokere vores begrænsede midler derhen, hvor behovet er størst.

Ulighed skal løses nationalt

Vi kan naturligvis ikke i Grenaa løse problemet med ulighed i sundhed – det skal løses på nationalt plan. Men vi har testet og set, at det kan lade sig gøre at opprioritere dem med størst behov. Ressourcerne følger imidlertid ikke med, som systemet er i dag, i hvert fald slet ikke i tilstrækkelig grad.

Jeg har ved selvsyn oplevet, at det er mere økonomisk attraktivt at være læge i en by med ressourcestærke patienter frem for på landet med de ressourcesvage. Men det er sjovere at være læge herude, og jeg vil bestemt ikke tilbage til storbyen.

Hvis vi for alvor skal gøre noget ved uligheden i sundhed, må ressourcefordelingsparadokset ændres, så vi får trukket ressourcerne derhen, hvor behovet er størst. Vi bliver også nødt til at tænke i tværfaglige tilbud med optimale forløb for de mest komplekse og på den måde gøre det mest attraktivt at være praktiserende læge for disse patienter.

---

Jannik Falhof er praktiserende læge i Grenaa. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Næste artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk
  • Anmeld

    Annette Randløv · Praktiserende læge

    måling på komplicrende faktorer

    Dejligt at læse, om engagerede kollegaer, der tager bolden i egen hånd og gør noget ved det.
    Sådan set enig i at man bør omfordele, men hvordan gør man det rent praktisk udover på alder?


Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.