Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Af Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenaa

Uanset hvor man er praktiserende læge, er man indgangsporten til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge udgør trygheden for borgerne i forhold til at give hjælp, når de har behov, og man repræsenterer den kontinuitet, der er nødvendig for, at borgerne skal få det bedst mulige forløb, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

Alligevel er det slående at se, hvilken forskel der er på at være praktiserende læge i en storby og i en udfordret udkantskommune. Mit sammenligningsgrundlag er Aarhus og Grenaa. Jeg har været otte år i en veltunet midtbypraksis i Aarhus med overvægt af studerende og ressourcestærke borgere og arbejder nu på fjerde år i en større, nystartet praksis i Grenaa med mange ressourcesvage og ældre.

I denne artikel vil jeg gøre mig nogle refleksioner over, hvad forskellen er på at udøve mit erhverv som praktiserende læge det ene og det andet sted. Jeg vil desuden give mit bud på, hvordan vi gør noget ved den store ulighed i sundhed, som jeg har oplevet mellem storby og udkant.

One size fits all

Vores sundhedssystem er i høj grad bygget op ud fra princippet one size fits all, og denne model afspejler, hvordan man honorerer de praktiserende læger for deres arbejde.

Der tages ikke i ressourceallokeringen højde for, om der er tale om en simpel eller en kompleks problemstilling, en yngre eller en ældre borger eller en ressourcestærk eller ressourcesvag borger.

To diabetikere viser udfordringen

Udfordringen med den model kan illustreres med to eksempler på en diabetiker med hypertension fra henholdsvis Aarhus og Grenaa:

På den ene side er der den ressourcestærke og veluddannede gymnasielærer fra Aarhus, som udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han deltager aktivt i sin egen behandling, træner, er motiveret for at lægge sin livsstil om, møder til aftalekontroller og har en stor chance for at blive velreguleret. Tilmed kommer han til læge, så snart han mærker de første symptomer, og bliver således fanget i tide.

På den anden side er der den uuddannede kontanthjælpsmodtager fra Grenaa, som alle dage har været overvægtig, ryger, ikke motionerer, spiser usundt, er enlig, har et misbrug, har udtalt dårlig økonomi og udvikler diabetes og forhøjet blodtryk. Han venter længe med at gå til læge og går først til lægen, da han begynder at få et sår på sin fod. Han deltager ikke i sin egen omsorg, han får ikke lagt sin livsstil om, og det er udtalt svært at få reguleret hans diabetes.

Alligevel stiller man fra samfundets side de samme ressourcer til rådighed for den praktiserende læge i forhold til at få styr på de to patienters sygdomme.

Bunder i socioøkonomiske forhold

Det kan ikke undre, at der er en udtalt forskel på prognose og grad af følgesygdom, levetid, antal indlæggelser og forbrug af kommunale ydelser for de to personer. Uligheden i personernes sundhed er slående og bunder i personens socioøkonomiske forhold. De svageste, de mest komplekse og de dårligst stillede borgere kræver simpelthen meget mere af den praktiserende læge og af sundhedsvæsenet på sigt.

Når man har været så heldig at prøve at arbejde både i en bypraksis med overvægt af ressourcestærke borgere og i en udkantspraksis i en landkommune med overvægt af ressourcesvage borgere, er forskellen slående.

Større arbejdsbyrde i udkanten

Den potentielle arbejdsbyrde per patient er markant større i udkanten, hvor også andelen af ældre er højere, og hvor befolkningen på samtlige socioøkonomiske parametre er ringere stillet end i langt de fleste områder i storbyen.

Så længe det ikke udløser flere ressourcer, er det potentielt mere tidskrævende at være praktiserende læge i udkanten end i byen, og det er i forlængelse deraf nok ikke tilfældigt, at lægemanglen er størst i udkanten.

Men det er samtidig et paradoks, at det er usammenligneligt mere spændende at have med de syge at gøre frem for at bruge sine lægekræfter på de ressourcestærke patienter, som kan selv, eller på de bekymrede, ressourcestærke raske.

Hvordan skal ressourcerne fordeles?

Problemet er, hvordan vi fordeler ressourcerne. Det ville ikke være noget problem at håndtere dem med størst behov, hvis vi havde et system, hvor man, hver gang man fik en kompleks, multisyg og eventuelt misbrugende ny patient i lægepraksis, sagde: "Juhu, her har vi en spændende udfordring, der følger midler med, og vi ved, at vi har et godt tværfagligt samarbejdsforløb med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet."

Men det gør man ikke, som det ser ud i dag. Det modsatte gør sig faktisk gældende, fordi man ser patienter med kompleks sygdom som en potentiel kæmpe udfordring, specielt hvis man har mange tilsvarende i forvejen.

Det er med til at udtrætte de læger, som arbejder i de udsatte områder. Hvis vi vil komme ulighed i sundhed til livs, bliver vi nødt til at lave en omfordeling af ressourcerne, så vi kan bruge kræfter og ressourcer på dem med størst behov.

Prioritering og stratificering i Grenaa

I Lægefællesskabet i Grenaa forsøger vi lokalt at gøre noget ved denne udfordring ved dels at tage os bedre af de komplekse og svage patienter, dels at prioritere og stratificere. De ressourcesvage, som vi kalder "stjernepatienter", kan hos os få:

  • Længere og hyppigere konsultationer
  • Hyppigere besøg
  • Tættere opfølgning, for eksempel daglige eller ugentlige opringninger
  • Konsultationer med det team af sygeplejersker og læger, som arbejder sammen om patientens problemstillinger
  • Målsamtaler, hvor vi kortlægger patientens forløb grundigt og i samarbejde med patienten laver en prioritering i forhold til patientens forløb hos os det næste år
  • En tid hos os umiddelbart – alle patienter hos os kan få en tid samme dag.

De mere simple og velkontrollerede ressourcestærke patienter forsøger vi at håndtere med færre ressourcer, og nogle af disse vil nok opleve at få et dårligere tilbud, end de kunne få andre steder. Men vi kan ikke nå det hele. Det er vores lokale forsøg på at allokere vores begrænsede midler derhen, hvor behovet er størst.

Ulighed skal løses nationalt

Vi kan naturligvis ikke i Grenaa løse problemet med ulighed i sundhed – det skal løses på nationalt plan. Men vi har testet og set, at det kan lade sig gøre at opprioritere dem med størst behov. Ressourcerne følger imidlertid ikke med, som systemet er i dag, i hvert fald slet ikke i tilstrækkelig grad.

Jeg har ved selvsyn oplevet, at det er mere økonomisk attraktivt at være læge i en by med ressourcestærke patienter frem for på landet med de ressourcesvage. Men det er sjovere at være læge herude, og jeg vil bestemt ikke tilbage til storbyen.

Hvis vi for alvor skal gøre noget ved uligheden i sundhed, må ressourcefordelingsparadokset ændres, så vi får trukket ressourcerne derhen, hvor behovet er størst. Vi bliver også nødt til at tænke i tværfaglige tilbud med optimale forløb for de mest komplekse og på den måde gøre det mest attraktivt at være praktiserende læge for disse patienter.

---

Jannik Falhof er praktiserende læge i Grenaa. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet Næste artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk
  • Anmeld

    Annette Randløv · Praktiserende læge

    måling på komplicrende faktorer

    Dejligt at læse, om engagerede kollegaer, der tager bolden i egen hånd og gør noget ved det.
    Sådan set enig i at man bør omfordele, men hvordan gør man det rent praktisk udover på alder?


Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.