Udskilningsløb i cleantech-branchen

Den globale cleantechindustri står over for at redefinere sig selv. Det sker under pres fra massiv, global konkurrence, krav om pris-reduktioner og skifergassen, der truer udbygningshastigheden for vedvarende energi. Skal danske virksomheder fortsat være med i den grønne elite, skal de blive bedre til at indgå strategiske alliancer og positionere sig til grønne udviklingsprojekter i verdens nye vækstcentre.

Bjarke Wiegand

”Cleantech er på vej til at blive en netværksindustri. Kunderne vil have løsninger, ikke kun komponenter. De, der er bedst i stand til at udnytte partnerskaber og netværk, bliver fremtidens vindere.”

Så kontant trækker Michael Lentge Andersen, chef for strategiske alliancer og partnerskaber i pumpekoncernen Grundfos, udfordringerne op for den globale cleantechindustri. Grundfos, der selv er et af Danmarks ældste, største og mest hæderkronede cleantechselskaber, har igennem mange år været verdensledende inden for transport af vand. En helt afgørende teknologi til at få mest muligt ud af klodens livsvigtige men begrænsede vandressourcer.

Men i takt med at cleantechmarkedet er blevet mere modent, og der er kommet mere fokus på miljø- og energieffektive løsningers betydning for økonomien, er det ikke længere nok for Grundfos blot at sælge pumper.

”Der er et stigende behov for at kunne levere større turn­key-løsninger og sammenhængende infrastrukturprojekter. Og det arbejder vi helt bevidst på at kunne opfylde, bl.a. ved at indgå strategiske partnerskaber,” siger Michael Lentge Andersen.

Grundfos’ bestræbelser på at blive netværksvirksomhed er et vidnesbyrd om, at den globale cleantechsektor i øjeblikket undergår massive forandringer. Og at ikke kun danske virksomheder, men hele den globale cleantechindustri, står over for et udskilningsløb i forbindelse med at redefinere sig i forhold til en ny, løsningsorienteret netværksøkonomi.

Danskerne er for små

For de danske virksomheder bliver udfordringen markant. Der er nemlig løbet meget vand under broen, siden Danmark op gennem 70’erne og 80’erne opbyggede sit brand som cleantechpioner. Stigende global opmærksomhed på klimaforandringer – og ikke mindst på energisikkerhed og ressourceknaphed – har i dag gjort miljø- og energieffektiv teknologi til et strategisk indsatsområde for stort set enhver nation. Det har skabt gyldne tider for danske pionerer som Grundfos, Danfoss og Vestas. Og det har skabt en skare af stærke, udenlandske aktører: store industrikonglomerater som amerikanske Generel Electric (GE), tyske Siemens og japanske Mitsubishi og Toshiba, som er mange gange større, økonomisk stærkere, bredere favnende og væsentlig mere globaliserede end de danske cleantechselskaber.

Abonner på analyser om grøn økonomi

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om grøn økonomi.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Samtidig har de seneste års globale økonomiske krise skærpet fokus på omkostningseffektive løsninger. Prisen på vedvarende energi og grønne løsninger skal ned, hvis de skal konkurrere med konventionel teknologi. Det gør nye produktionsmetoder, systematisk industrialisering og storskalaprojekter til stadig vigtigere konkurrenceparametre. Og det lægger endnu et lod i vægtskålen hos de store industrikoncerner i kampen om ordrerne i den tiltagende omstilling til en grøn infrastruktur. En udvikling som f.eks. kriseramte Vestas oplever i sin konkurrence med bl.a. Siemens, GE og en blomstrende statsfinansieret, kinesisk vindenergiindustri. Se artikel Kan møllerne fortsat snurre uden Vestas og Siemens?.

For de danske selskaber bliver kunsten i stigende grad at indgå alliancer med de store industrikoncerner, frem for at konkurrere mod dem. Det vurderer Jacob Jensen, der leder konsulent- og analysevirksomheden Catalyst Strategy Consulting.

”Det er dem, der har power til at styre store infrastrukturprojekter over hele kloden. Der kan de danske selskaber ikke følge med. Men de kan indgå som underleverandører. Specielt hvis de har en global førerposition inden for nøgleteknologier, som f.eks. pumper og vindenergi,” siger Jacob Jensen.

Det er netop denne erkendelse, der driver Grundfos’ arbejde med strategiske partnerskaber.

”Selv om vi er begyndt at definere os bredere inden for løsninger, hvor der indgår vand, kan vi ikke selv stå for store turnkey-projekter. Men vi kan definere, hvor vi er i værdikæden. Og det er afgørende for at indgå i partnerskaber,” siger Michael Lentge Andersen.

Megabyer driver væksten væk fra Europa

Trenden med at fokusere på helhedsorienterede, grønne løsninger frem for enkeltstående cleantech-komponenter hænger sammen med en global trend om at skabe grønne, bæredygtige bymiljøer. En trend som ikke mindst danske byer er en del af med målsætninger i såvel København som Aarhus om at blive ”CO2-neutral” i hhv. 2025 og 2030. Målsætningerne kræver tæt koordinering mellem udviklings- og investeringsplaner for forsyningsinfrastruktur, affaldshåndtering, transport og energiudvikling.

Trods de ambitiøse målsætninger er det imidlertid ikke i Danmark, at de store markedsdefinerende cleantechprojekter ligger. De rigtig store potentialer, der afgør, hvem der bliver vindere og tabere i det tiltagende globale udskilningsløb, findes i den grønne omstilling af hurtigtvoksende megabyer som Beijing, New Delhi og Sao Paulo.

Særligt den voldsomme urbanisering i udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Brasilien vil nemlig drive en udvikling, hvor knap 60 procent af jordens befolkning i 2020 vil være bosat i storbyer, mod cirka 50 procent i dag. Megabyerne bliver dermed et væsentlig omdrejningspunkt for hele den økonomiske vækst.  Frem til 2015 forventes de 30 største byer i verden at bidrage med 20 pct. af klodens totale økonomiske vækst. Væksten forventes at blive omsat til og delvist drevet af et behov for at investere i bæredygtig byudvikling med samlede løsninger inden for bl.a. energi, spildevand og affaldshåndtering.

Udviklingen betyder, at Europas historiske rolle som motor for den globale cleantechindustri aftager over de kommende år. Således viser en ny analyse fra Industriens Fond og Copenhagen Cleantech Cluster, at væksten for den globale cleantechindustri de kommende fem år primært skal hentes i Asien og USA. Og at Asien i 2015 vil overhale Europa som verdens største marked for cleantechløsninger, mens Sydamerika i perioden vil opleve den absolut højeste vækst – godt nok fra et lavt udgangspunkt. Se figur 1.

Det såkaldte ”Global Cleantech Study 2012” anslår, at det globale marked for grønne teknologier vil vokse med 10 pct. årligt de kommende år – fra 500 mia. dollar i 2010 til 816 mia. dollar i 2015.

”De, der bedst forstår det nye setup i megabyerne og disses behov, står til at få størst del i væksten. Og det kræver fra danske virksomheders side mere fokus på partnerskaber, så de kan indgå i en mere helhedsorienteret businesscase, der matcher den måde, byerne tænker på,” siger Jacob Jensen, der er medforfatter til rapporten.

Vejviser til fremtidens cleantech-markeder" caption="Figur 1  

 " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/865fa-bw_vejvisertilfremtidenscleantechmarkeder2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/46221-bw_vejvisertilfremtidenscleantechmarkeder2.png | Forstør   Luk

Lande som Kina, Tyskland og Sydkorea satser massivt på at gøre grønne løsninger til en større del af deres økonomi og tager i øjeblikket markedsandele fra gamle cleantech-nationer som Danmark.

Kilde: Industriens Fond og Copenhagen Cleantech Cluster: “Global cleantech study 2012”. [/graph]

Stigende konkurrence om danske styrkeområder

Som udgangspunkt rummer prognoserne for markedsudviklingen frem mod 2015, rent teknologisk, gode muligheder for danske virksomheder. Flere af de mest efterspurgte teknologiområder samt nogle af de områder, der spås størst vækst, matcher således traditionelle danske styrkeområder.  Det gælder bl.a. vandteknologi, energieffektive byggematerialer og vindenergi. Se figur 2.

Med virksomheder som Grundfos, Danfoss, Rockwool og Vestas er Danmark fortsat med i den globale superliga inden for disse områder. Og virksomhedernes samlede salg af grønne teknologier definerer fortsat Danmark som en unik cleantechnation i global sammenhæng.

Det bekræfte bl.a. en ny undersøgelse fra det tyske konsulenthus Roland Berger, der rangordner nationer i forhold til produktion og salg af grønne teknologier. ”Clean Economy, Living Planet”, som er bestilt af Verdensnaturfonden, udpeger Danmark som et benchmark, når det gælder den enkelte nations cleantechsektors andel af nationens samlede økonomi. I Danmark bidrager clentechsektoren i dag med 3 procent af det danske BNP, mens de fleste øvrige lande henter mindre end 1 pct. af deres BNP fra salg af grønne teknologier.

Rapporten viser imidlertid også, at mange lande arbejder ihærdigt på at gøre Danmark rangen stridig som benchmarknation inden for cleantech. Specielt Kina haler ind på Danmark med stormskridt med et faktisk salgsvolumen, der allerede langt overgår, hvad Danmark nogensinde kommer i nærheden af. Således omsatte kinesisk cleantech-industri for knap 60 milliarder euro i 2011. En vækst på hele 27 procent i forhold til året før, og noget, der svarer til næsten 2 procent af det kinesiske BNP. Til sammenligning omsatte dansk cleantechindustri, ifølge undersøgelsen, for 6,3 milliarder euro – 4 procent mindre end den gjorde i 2010.

Rangordnes nationerne i forhold til de seneste tre års vækst, efter såvel deres absolutte salg af grønne teknologier som cleantechsalgets samlede bidrag til BNP, ligger Danmark anderledes skræmmende lavt i den globale positioneringskamp på cleantechøkonomi. Her er det Kina, der står i spidsen for en grøn frontløbergruppe bestående af nationer som Tyskland, USA, Sydkorea og Japan, der både øger cleantech-andelen i deres egen økonomi og vinder markedsandele globalt. Danmark befinder sig i en gruppe, der har haft vanskeligt ved at øge det absolutte salg af grønne teknologier efter krisen. Se figur 3.

”At Danmark i stigende grad pustes i nakken af nye, hurtigtløbende lande inden for cleantech er i og for sig positivt. Det er klart bevis på, at grøn teknologi er blevet økonomisk interessant, og at andre lande har læst mulighederne på væggen,” siger seniorrådgiver i WWF Danmark, Hanne Jersild. Men hun ser det samtidig som et ”wake-up call” til de danske politikere og virksomheder:

”Det er nu, vi skal sætte kraftigt og målrettet ind, hvis grønne innovationer også i fremtiden skal skabes her,” siger Hanne Jersild.

Vindsatsning giver slagside

Rapporten fra WWF og Roland Berger blotlægger også en anden udfordring: Den danske cleantechøkonomi er bundet markant op på vindenergi, som i øjeblikket gennemlever en global krise, der kræver markante tilpasninger og store investeringer i produkt- og produktionsudvikling. Se artikel Kan møllerne fortsat snurre uden Vestas og Siemens?.

Rapporten afgrænser cleantechsektoren forholdsvis snævert og medtager ikke selskaber som f.eks. Danfoss. Men den viser, at Danmark har en markant slagside mod vind i forhold til satsning på vedvarende energier som vind, sol og biomasse og relaterede teknologier som batteriteknologi, LED-belysning og isolering. Vindenergien udgør hele 90 procent af den danske cleantechøkonomi i forhold til denne afgrænsning, mens de øvrige teknologier må deles om de sidste 10 pct. Det levner i praksis ikke plads til solenergi, som ellers forventes at være blandt de absolut største globale cleantechområder i fremtiden. Se artikel Danskerne overhaler regeringen med milliardinvesteringer i solceller.

Til sammenligning er satsningen i de fleste andre nationer lagt an på et bredere mix af teknologier. Eksempelvis satser såvel Tyskland som Kina markant på både sol og vind, der i begge nationer hver udgør omkring en tredjedel af cleantechøkonomien. Men derudover er der for Tyskland plads til en massiv satsning på biogas, der udgør 10 pct. af cleantechøkonomien, mens hele 25 pct. af Tysklands cleantechøkonomi udgøres af ”andre teknologier”. For Kinas vedkommende suppleres vind og sol med en satsning på batteriteknologi, der bidrager med 10 pct. af cleantechøkonomien, mens 30 pct. af økonomien tilskrives ”andre teknologier”.

[graph title="Kortlægning af danske kompetencer" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Cirklernes størrelse angiver den årlige omsætning i den givne nations cleantech-sektor., Kilde: WWF, Roland Berger:”Clean Economy, Living Planet", juli 2012. 

”Cost of energy”-kløften vokser

Danmarks store vindsatsning udfordres også af, at markedet for vedvarende energiteknologier generelt er tynget af den økonomiske krise, da ingen af de vedvarende energi-teknologier endnu er prismæssigt konkurrencedygtige med fossile energiteknologier. Mens andre dele af cleantechbranchen, der satser på energieffektivitet og mere optimal udnyttelse af ressourcer, tilbyder køberne et klart økonomisk incitament i form af umiddelbare driftbesparelser, kræver vedvarende energiteknologier, at investorerne har øje for den langsigtede prisudvikling i energisektoren, medmindre de selvfølgelig er rene filantroper.

I The Global Cleantech Report omtales udfordringen som ”cost of energy”-kløften. Og det konstateres, at ingen vedvarende energiteknologi hidtil har formået at krydse kløften uden lovgivning og politiske støtteordninger og incitamentsstrukturer.

I den sammenhæng står den del af cleantechsektoren, der er bundet op på vedvarende energiteknologier, over for et endnu hårdere prispres end hidtil. Globalt står flere nationer i disse år i kø for at tilbagerulle politiske incitamentsordninger for vedvarende energi. Det skyldes dels, at omkostningsreduktionerne i branchen trods alt er på den rigtige vej. Og dels, at den økonomiske krise har givet mange nationer svært ved at forsvare at  bruge penge på dyrere energiformer, der i sidste ende vil gå ud over  deres konkurrencedygtighed. I USA tyder alt på, at den såkaldte ptc-ordning (production tax credits), der subsidierer opstilling af landvindmøller, ikke bliver forlænget næste år. Og bl.a. Tyskland, Spanien, Italien og England står for at rulle incitamentsordninger tilbage for investering i solenergi.

Samtidig truer stigende interesse for at udvinde skifergas med at udvide ”cost of energy”-kløften yderligere. Bl.a. har USA og Kina, verdens største energiforbrugere og hidtil to af verdens absolut største markeder for grønne cleantechteknologier, iværksat omfattende programmer for at udforske mulighederne for at udnytte skifergassen. USA har allerede i stort omfang integreret skifergas i sit energisystem. Det har fået gaspriserne til at styrtdykke og har gjort businesscasen for vedvarende energiteknologier vanskeligere. Se artikel Billig skifergas truer markedet for vedvarende energi.

Virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energiteknologier, står dermed over for en stadig mere presserende udfordring for at kunne levere en business-case, der kan klare sig uden politisk støtte. Og det øger blot behovet for at indgå strategiske alliancer, bl.a. for at opnå stordriftsfordele og industrikompetencer, så prisen kan komme ned. Vestas’ parringsleg med industrigiganten Mitsubishi skal ses som et forsøg på netop det.

Hjælp til netværksfremstød

Den danske cleantechindustri skal rustes bedre til at indgå de nødvendige alliancer med stærke, internationale partnere og bl.a. blive mere synlige i forbindelse med grønne projekter i verdens storbyer. Og med netop det formål har Copenhagen Cleantech Cluster iværksat projektet Complex Cleantech Solutions, der støttes af Industriens Fond med 10 mio. kr.

Projektet arbejder på at positionere konsortier mellem danske cleantechvirksomheder, universiteter og offentlige myndigheder i forhold til projekter i bl.a. Tianjin i Kina, Kolkata i Indien og Sao Paulo i Brasilien. Sidstnævnte står bl.a. for et gennembrud i forhold til at involvere Vestforbrændingen, Aalborg Universitet og Københavns Kommune i et projekt om affaldshåndtering.

Projektleder for Complex Cleantech Solutions, Neelabh Singh, understreger, at selv om projekter i danske byer ikke er oppe i en skala, der kan drive markedet, er særligt løsninger, der er oppe at køre i København, gode at bruge som showcase for at sparke døren ind for danske leverandører til cleantechprojekter i andre storbyer.

”København er et stærkt brand at gå ud med til andre byer. Udfordringen er mere at få danske virksomheder og organisationer til at interessere sig for at række ud efter de muligheder, der er i udlandet,” siger Neelabh Singh.

I den forbindelse er det afgørende, at virksomhederne også lærer at tænke på en anden måde. Hidtil har de fleste eksporterende virksomheder tænkt i lande og store regioner, når de har tilrettelagt en eksportstrategi.

”Fremover er det vigtigt, at de bliver bedre til at fokusere på byer og de særlige vilkår, de fungerer under. For det er dem, der vil drive væksten,” siger Neelabh Singh.

Kilder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu