Undervurdér aldrig effekten af en velplaceret selfie

Sociale medier som ledelsesværktøj skaber tilgængelighed, transparens, dialog og engagement. Alligevel er mange ledere usikre på, hvordan de kan anvende digitaliseringens mange muligheder. Her er to eksempler på ledere, der har løftet deres ledelsesstil gennem strategisk brug af digitale værktøjer.

Digitaliseringen og det deraf følgende digitale lederskab er et aktuelt og omdiskuteret emne, der jævnligt dukker op i de dialoger, jeg har med både ledergrupper og erhvervsmæssige interesseorganisationer.

Dialogerne kredser typisk om, hvordan man navigerer i det væld af redskaber og platforme, der er dukket op, om hvordan man skal være leder over for de nye generationer, og om hvordan man kommer i gang.

Og ulmende under den snak ligger en snigende bekymring for at blive irrelevant over for sine medarbejdere og talenter, og dermed miste dem og ultimativt miste konkurrenceevne.

Ledelse og lederskab handler om retning, samarbejde, prioritering, anerkendelse, støtte og at løse de rette problemer rigtigt. Alt dette skal varetages med den rette balance mellem tilstedeværelse, tilgængelighed, frihed, delegering, mandat, instruktion, motivation, støtte – og de digitale værktøjer har udvidet spektret og mulighederne for, hvordan man forvalter sit lederskab.

Internettet, cloud-løsninger og vores mobiltelefoner har flyttet rammerne for, hvordan lederskabet kan håndteres og forventes håndteret. Vi kan føre videosamtaler fra vores mobiltelefoner. Vi kan køre digitale tavlemøder. Vi kan gå i dialog via de interne og eksterne sociale medier.

Mulighederne er mange, og det samme er forventningerne, specielt fra de nye talenter, der forventer, at de interne sociale medier er levende og bruges aktivt og hyppigt til dialog, samarbejde, adgang til eksperter og deling af billeder og oplevelser. 

For nogle år siden var social business et hot begreb, der beskrev, hvordan man kunne bruge nye sociale medieplatforme som for eksempel Yammer, Slack og lignende redskaber som en del af forretningen. Spektret mellem synkron og asynkron kommunikation blev mere findelt, og med rette fandt disse platforme deres plads. Først i de mindre virksomheder og senere også i de større. Trægheden skyldtes til dels vaner, til dels en it-sikkerhedsbekymring. Begge dele var forståelige. 

Nu har vi med indtoget af softwareassistenter og ditto robotter fået flere interessante hjælpemidler, der kan supplere os i lederskabet, enten ved at automatisere trivielle processer, komme med input til vores beslutninger, facilitere dialog, eller direkte komme med forslag til handlinger og forbedringer. 

Det digitale lederskab er selvsagt påvirket af den digitale revolution, og jeg ser to tendenser.

SoMe – et uvurderligt ledelsesværktøj

Annelise (navnet er opdigtet, men casen er sand) er en travl leder i en international, danskbaseret virksomhed.

Hun var tidligere svær at fange på kontoret, og medarbejderne følte en voksende distance til hende. Annelise begyndte derfor at bruge Yammer for at vise medarbejderne, hvad hun laver i løbet af en arbejdsdag, hvem hun er i dialog med, og hvad de taler om.

Det indebærer, at hun hver morgen starter med at tage et screenshot af sin kalender for dagen og uploader billedet med en kommentar om sine planer og tanker. Undervejs i løbet af dagen tager hun flere billeder, gerne selfies med dem, hun møder, f.eks. fra et møde med en topledergruppe, hun og alle medarbejderne i afdelingen skal samarbejde med. Og til sidst runder hun dagen af med en kort beretning om dagens oplevelser, beslutninger og shout outs til dem, der har bidraget til resultaterne.

Resultatet af Annelises indsats er, at medarbejderne nu kan følge med i hendes arbejde, kan kommentere og komme med input, og oplever en ny form for nærvær fra hendes side.

Overordnet er der tre kategorier af digitale ledelsesværktøjer: Værktøjer til dialog, til planlægning og overblik og til vidensdeling.

For mig at se indgår sociale medier som et uvurderligt og uundgåeligt værktøj for den moderne leder, og som et værktøj der har en plads i alle tre kategorier.

Begrebet ’social business’ handler netop om, hvordan man som leder er opmærksom på, hvordan man kan udøve nærværende ledelse med sociale medier på disse områder. 

De digitale platforme – både de interne og eksterne – har givet mulighed for at udøve en meget personlig og inviterende ledelsesstil med fornuftig og balanceret brug af disse sociale medier.

Internt, til at styrke kultur, ledelsesmæssige ståsteder, skabe tilhørsforhold, sikre dialog, give adgang til eksperter og understøtte samarbejde.

Eksternt, til at gå i dialog med kunder og community, og styrke arbejdstager-/arbejdsgiverbranding.

Selvfølgelig er det en balance, men jeg ser signifikant flere gode eksempler end det modsatte. Det er sjældent, at ledere er for meget på de sociale medier.

Sociale medier skaber tilgængelighed, transparens, dialog og engagement, og jeg har svært ved at forstå, at mange ledere fortsat holder fast i vanen om ’management by e-mail’ og ikke i stedet udnytter muligheden for at skabe digitalt nærvær. Man skal ikke undervurdere effekten af en velplaceret selfie.

Når software kommer med gode råd

Claus (navnet er opdigtet, men casen er sand) er ejerleder af en mindre dansk startup-virksomhed med fokus på strategisk rådgivning af internationale danske virksomheder.

Claus følte, at han var ved at gro fast i den måde, han kørte sine afdelingsmøder på. De tog en omgang ’bordet rundt’ hver uge og talte om de problemer, der nu engang dukkede op. Claus var usikker på, om han fik den sande historie, og om han derfor reagerede rigtigt derpå.

For at prøve noget nyt indkøber han en softwareløsning, der ugentligt udsender et spørgeskema til medarbejderne om oplevelserne i ugen, om deres arbejdsbyrde, om deres feedback, om deres sparring og samarbejde med kollegerne og 25 andre ting, som tilsammen danner et helt nyt blik på afdelingen; et slags dashboard på en række parametre.

Oven i det kommer softwareløsningen med tre gode råd og tre ideer til handlinger, som Claus og afdelingen kan vurdere. Begge dele (dashboard og de gode råd) diskuterer de på afdelingsmødet med interessante resultater til følge: For det første har de nu data og holdninger at diskutere kvalificeret ud fra. For det andet forholder de sig skeptisk til de råd, som softwareløsningen kommer med og kan sammen skabe endnu bedre aktioner og handlinger. Det er tydeligt, at softwarerobotten er med til at styrke deres forståelse af deres arbejde og kultur, og at de er blevet bedre til at videreudvikle den sammen.

Nyt moralsk ledelseskompas

Sætningen ’robotterne kommer’ er nærmest blevet synonym med debatten om digitaliseringen og har med rette skabt bekymring forskellige steder. Denne automatisering bevæger sig også kraftigt ind på ledelsesgerningen. Ifølge en Djøf-undersøgelse om automatiseringens effekter fra efteråret vil hver femte af alle ledelsesopgaver kunne automatiseres med teknik, som vi allerede kender i dag, og der er allerede eksempler på sådanne assistenter:

Der er begyndt at dukke HR-chatbots op. Tilsyneladende semiintelligente robotter kommer med forslag til ledelseshandlinger. Der findes systemer, der kan booke møder for dig. Og der eksperimenteres med softwareløsninger, der kan forudsige stress, eller hvornår et talent er på vej væk.

Der er også systemer, der kan understøtte 1-til-1-samtalen mellem leder og ansat med faciliterende spørgsmål, behandling af inputtet og med opfølgende forslag til aftaler og handlinger. Der er virksomheder, der kortlægger interne netværk og optimale samarbejdsformer ved at indsamle big data fra IoT og telemetri for derigennem at finde ud af, hvor kreativitet og innovation opstår i virksomheden.

Mulighederne er mange, og det digitale lederskab vil helt tydeligt blive påvirket af disse assistenter. Det kan være som objektive observatører af data og opførsel, som procesautomation, som noget der kommer med forslag, som noget der kommer med forudsigelser, eller som noget der griber ind uden lederens aktion.

Det betyder også, at vi kommer til at rekalibrere vores ledelsesmæssige moralske kompasser, hvilket nok er meget sundt: Hvad vil vi tillade, at ’robotterne’ blander sig i? Hvornår er det fedt? Og mest af alt, hvordan vil vi behandle hinanden med input fra disse softwareløsninger? 

Eksperimentér med digitalt lederskab

Jeg tror, at vi kommer til at se en række eksperimenter med det digitale lederskab de kommende år, både i forhold til hvordan nærværende ledelse kan redesignes og udøves, og hvordan softwareløsningerne kan give os nye ledelsesmæssige muligheder og udfordringer. 

Annelise og hendes ledelsesteam fra casen ovenfor brugte den interne sociale medieplatform til at styrke samarbejdet på tværs af landegrænser og til at skabe et tilhørsforhold mellem alle medarbejderne som supplement til den øvrige ledelsesmæssige organisationsudvikling. Ledelsesteamet måtte eksperimentere sig frem til, hvordan de individuelt brugte det, og hvilke oplysninger man burde dele.

Det var tydeligt, at det havde en effekt på det daglige samarbejde, og at det sociale medie var med til at øge kendskabet til kolleger, til ekspertise og til aktiviteter. Samtidig viste evalueringer, at graden af medarbejdernes nærvær i forhold til ledelsesgruppen voksede sammen med den sociale kapital. 

Claus er i øjeblikket i gang med at evaluere og afprøve både personlige coach-assistenter (dvs. en app, som han dog forkastede efter en måned) og softwareværktøjer til bedre udviklingssamtaler. Samtidig afprøver man i virksomheden et værktøj til at køre mikro-APV (arbejdspladsvurdering, red.) en gang om ugen. Samme værktøj afprøver man også sammen med en af virksomhedens partnere for kontinuerligt at kunne måle pulsen på deres samarbejde. 

Det siges, at den, der prøver mest, vinder mest. Det samme gælder for det moderne lederskab, hvoraf det digitale lederskab er en delmængde: Som leder skal man eksperimentere sig frem. 

Det digitale lederskab dækker både ledelse af digitaliseringen og ledelse med digitale redskaber.

Vigtigst af alt er dog lederskabets natur. Måske bliver nogle af de nuværende ledelsesroller og -opgaver overflødige i fremtiden, men ledelse bliver ikke. Den antager bare nye former, både med digitale redskaber og på grund af digitale redskaber.

Det er afgørende at man som leder – både topleder og mellemleder – tager de nye muligheder til sig for at skabe nærvær, dialog, få indsigt, og skabe en organisation, hvor folk har lyst til at være. Det handler om at være relevant for medarbejderne og for kunderne, også i en verden med konstante forandringer.

Forrige artikel Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Næste artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”