Undervurdér aldrig effekten af en velplaceret selfie

Sociale medier som ledelsesværktøj skaber tilgængelighed, transparens, dialog og engagement. Alligevel er mange ledere usikre på, hvordan de kan anvende digitaliseringens mange muligheder. Her er to eksempler på ledere, der har løftet deres ledelsesstil gennem strategisk brug af digitale værktøjer.

Digitaliseringen og det deraf følgende digitale lederskab er et aktuelt og omdiskuteret emne, der jævnligt dukker op i de dialoger, jeg har med både ledergrupper og erhvervsmæssige interesseorganisationer.

Dialogerne kredser typisk om, hvordan man navigerer i det væld af redskaber og platforme, der er dukket op, om hvordan man skal være leder over for de nye generationer, og om hvordan man kommer i gang.

Og ulmende under den snak ligger en snigende bekymring for at blive irrelevant over for sine medarbejdere og talenter, og dermed miste dem og ultimativt miste konkurrenceevne.

Ledelse og lederskab handler om retning, samarbejde, prioritering, anerkendelse, støtte og at løse de rette problemer rigtigt. Alt dette skal varetages med den rette balance mellem tilstedeværelse, tilgængelighed, frihed, delegering, mandat, instruktion, motivation, støtte – og de digitale værktøjer har udvidet spektret og mulighederne for, hvordan man forvalter sit lederskab.

Internettet, cloud-løsninger og vores mobiltelefoner har flyttet rammerne for, hvordan lederskabet kan håndteres og forventes håndteret. Vi kan føre videosamtaler fra vores mobiltelefoner. Vi kan køre digitale tavlemøder. Vi kan gå i dialog via de interne og eksterne sociale medier.

Mulighederne er mange, og det samme er forventningerne, specielt fra de nye talenter, der forventer, at de interne sociale medier er levende og bruges aktivt og hyppigt til dialog, samarbejde, adgang til eksperter og deling af billeder og oplevelser. 

For nogle år siden var social business et hot begreb, der beskrev, hvordan man kunne bruge nye sociale medieplatforme som for eksempel Yammer, Slack og lignende redskaber som en del af forretningen. Spektret mellem synkron og asynkron kommunikation blev mere findelt, og med rette fandt disse platforme deres plads. Først i de mindre virksomheder og senere også i de større. Trægheden skyldtes til dels vaner, til dels en it-sikkerhedsbekymring. Begge dele var forståelige. 

Nu har vi med indtoget af softwareassistenter og ditto robotter fået flere interessante hjælpemidler, der kan supplere os i lederskabet, enten ved at automatisere trivielle processer, komme med input til vores beslutninger, facilitere dialog, eller direkte komme med forslag til handlinger og forbedringer. 

Det digitale lederskab er selvsagt påvirket af den digitale revolution, og jeg ser to tendenser.

SoMe – et uvurderligt ledelsesværktøj

Annelise (navnet er opdigtet, men casen er sand) er en travl leder i en international, danskbaseret virksomhed.

Hun var tidligere svær at fange på kontoret, og medarbejderne følte en voksende distance til hende. Annelise begyndte derfor at bruge Yammer for at vise medarbejderne, hvad hun laver i løbet af en arbejdsdag, hvem hun er i dialog med, og hvad de taler om.

Det indebærer, at hun hver morgen starter med at tage et screenshot af sin kalender for dagen og uploader billedet med en kommentar om sine planer og tanker. Undervejs i løbet af dagen tager hun flere billeder, gerne selfies med dem, hun møder, f.eks. fra et møde med en topledergruppe, hun og alle medarbejderne i afdelingen skal samarbejde med. Og til sidst runder hun dagen af med en kort beretning om dagens oplevelser, beslutninger og shout outs til dem, der har bidraget til resultaterne.

Resultatet af Annelises indsats er, at medarbejderne nu kan følge med i hendes arbejde, kan kommentere og komme med input, og oplever en ny form for nærvær fra hendes side.

Overordnet er der tre kategorier af digitale ledelsesværktøjer: Værktøjer til dialog, til planlægning og overblik og til vidensdeling.

For mig at se indgår sociale medier som et uvurderligt og uundgåeligt værktøj for den moderne leder, og som et værktøj der har en plads i alle tre kategorier.

Begrebet ’social business’ handler netop om, hvordan man som leder er opmærksom på, hvordan man kan udøve nærværende ledelse med sociale medier på disse områder. 

De digitale platforme – både de interne og eksterne – har givet mulighed for at udøve en meget personlig og inviterende ledelsesstil med fornuftig og balanceret brug af disse sociale medier.

Internt, til at styrke kultur, ledelsesmæssige ståsteder, skabe tilhørsforhold, sikre dialog, give adgang til eksperter og understøtte samarbejde.

Eksternt, til at gå i dialog med kunder og community, og styrke arbejdstager-/arbejdsgiverbranding.

Selvfølgelig er det en balance, men jeg ser signifikant flere gode eksempler end det modsatte. Det er sjældent, at ledere er for meget på de sociale medier.

Sociale medier skaber tilgængelighed, transparens, dialog og engagement, og jeg har svært ved at forstå, at mange ledere fortsat holder fast i vanen om ’management by e-mail’ og ikke i stedet udnytter muligheden for at skabe digitalt nærvær. Man skal ikke undervurdere effekten af en velplaceret selfie.

Når software kommer med gode råd

Claus (navnet er opdigtet, men casen er sand) er ejerleder af en mindre dansk startup-virksomhed med fokus på strategisk rådgivning af internationale danske virksomheder.

Claus følte, at han var ved at gro fast i den måde, han kørte sine afdelingsmøder på. De tog en omgang ’bordet rundt’ hver uge og talte om de problemer, der nu engang dukkede op. Claus var usikker på, om han fik den sande historie, og om han derfor reagerede rigtigt derpå.

For at prøve noget nyt indkøber han en softwareløsning, der ugentligt udsender et spørgeskema til medarbejderne om oplevelserne i ugen, om deres arbejdsbyrde, om deres feedback, om deres sparring og samarbejde med kollegerne og 25 andre ting, som tilsammen danner et helt nyt blik på afdelingen; et slags dashboard på en række parametre.

Oven i det kommer softwareløsningen med tre gode råd og tre ideer til handlinger, som Claus og afdelingen kan vurdere. Begge dele (dashboard og de gode råd) diskuterer de på afdelingsmødet med interessante resultater til følge: For det første har de nu data og holdninger at diskutere kvalificeret ud fra. For det andet forholder de sig skeptisk til de råd, som softwareløsningen kommer med og kan sammen skabe endnu bedre aktioner og handlinger. Det er tydeligt, at softwarerobotten er med til at styrke deres forståelse af deres arbejde og kultur, og at de er blevet bedre til at videreudvikle den sammen.

Nyt moralsk ledelseskompas

Sætningen ’robotterne kommer’ er nærmest blevet synonym med debatten om digitaliseringen og har med rette skabt bekymring forskellige steder. Denne automatisering bevæger sig også kraftigt ind på ledelsesgerningen. Ifølge en Djøf-undersøgelse om automatiseringens effekter fra efteråret vil hver femte af alle ledelsesopgaver kunne automatiseres med teknik, som vi allerede kender i dag, og der er allerede eksempler på sådanne assistenter:

Der er begyndt at dukke HR-chatbots op. Tilsyneladende semiintelligente robotter kommer med forslag til ledelseshandlinger. Der findes systemer, der kan booke møder for dig. Og der eksperimenteres med softwareløsninger, der kan forudsige stress, eller hvornår et talent er på vej væk.

Der er også systemer, der kan understøtte 1-til-1-samtalen mellem leder og ansat med faciliterende spørgsmål, behandling af inputtet og med opfølgende forslag til aftaler og handlinger. Der er virksomheder, der kortlægger interne netværk og optimale samarbejdsformer ved at indsamle big data fra IoT og telemetri for derigennem at finde ud af, hvor kreativitet og innovation opstår i virksomheden.

Mulighederne er mange, og det digitale lederskab vil helt tydeligt blive påvirket af disse assistenter. Det kan være som objektive observatører af data og opførsel, som procesautomation, som noget der kommer med forslag, som noget der kommer med forudsigelser, eller som noget der griber ind uden lederens aktion.

Det betyder også, at vi kommer til at rekalibrere vores ledelsesmæssige moralske kompasser, hvilket nok er meget sundt: Hvad vil vi tillade, at ’robotterne’ blander sig i? Hvornår er det fedt? Og mest af alt, hvordan vil vi behandle hinanden med input fra disse softwareløsninger? 

Eksperimentér med digitalt lederskab

Jeg tror, at vi kommer til at se en række eksperimenter med det digitale lederskab de kommende år, både i forhold til hvordan nærværende ledelse kan redesignes og udøves, og hvordan softwareløsningerne kan give os nye ledelsesmæssige muligheder og udfordringer. 

Annelise og hendes ledelsesteam fra casen ovenfor brugte den interne sociale medieplatform til at styrke samarbejdet på tværs af landegrænser og til at skabe et tilhørsforhold mellem alle medarbejderne som supplement til den øvrige ledelsesmæssige organisationsudvikling. Ledelsesteamet måtte eksperimentere sig frem til, hvordan de individuelt brugte det, og hvilke oplysninger man burde dele.

Det var tydeligt, at det havde en effekt på det daglige samarbejde, og at det sociale medie var med til at øge kendskabet til kolleger, til ekspertise og til aktiviteter. Samtidig viste evalueringer, at graden af medarbejdernes nærvær i forhold til ledelsesgruppen voksede sammen med den sociale kapital. 

Claus er i øjeblikket i gang med at evaluere og afprøve både personlige coach-assistenter (dvs. en app, som han dog forkastede efter en måned) og softwareværktøjer til bedre udviklingssamtaler. Samtidig afprøver man i virksomheden et værktøj til at køre mikro-APV (arbejdspladsvurdering, red.) en gang om ugen. Samme værktøj afprøver man også sammen med en af virksomhedens partnere for kontinuerligt at kunne måle pulsen på deres samarbejde. 

Det siges, at den, der prøver mest, vinder mest. Det samme gælder for det moderne lederskab, hvoraf det digitale lederskab er en delmængde: Som leder skal man eksperimentere sig frem. 

Det digitale lederskab dækker både ledelse af digitaliseringen og ledelse med digitale redskaber.

Vigtigst af alt er dog lederskabets natur. Måske bliver nogle af de nuværende ledelsesroller og -opgaver overflødige i fremtiden, men ledelse bliver ikke. Den antager bare nye former, både med digitale redskaber og på grund af digitale redskaber.

Det er afgørende at man som leder – både topleder og mellemleder – tager de nye muligheder til sig for at skabe nærvær, dialog, få indsigt, og skabe en organisation, hvor folk har lyst til at være. Det handler om at være relevant for medarbejderne og for kunderne, også i en verden med konstante forandringer.

Forrige artikel Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag? Næste artikel Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.